Av min ankel ...

Da jeg var yngre, gik jeg tit i højhælede sko ... meget ofte rigtig høje.
Men jeg blev også "ekspert" i at vrikke om, så det resulterede i forstrukne led og forstuvning.

Jeg elsker stadig at tage en sko med hæl på. Men nu er de knap så høje som de var dengang, og jeg har to par sko, som er fantastiske at gå i. Jeg kan gå i dem en hel dag (og natten med) uden, at fødderne føles som en pinsel dagen efter.

I går var jeg så lige en tur i København, og jeg havde favorit skoene på ... altså kun det ene par.
Nå men efter mit møde traver jeg Københavns strøg tyndt, og det går rigtig fint. Jeg går rask til ... men pludselig vrikker jeg om ... ikke bare lidt men rigtig meget så jeg lige et øjeblik mister totalt balancen.
Da jeg jo er "vant" til det, er det jo bare "op på hesten igen", så jeg fortsætter i samme tempo som før.
I "slow" lyntoget kan jeg godt mærke, at anklen er en smule øm men tænker ikke videre over det.

Vel hjemme efter en lang dag smækker jeg fødderne op og slapper af.

Min ankel har så i dag vedtaget, at jeg i går var ond ... for den er øm og det gør ondt. Den var bestemt ikke glad for mig, da jeg brugte et par timer eller mere i selskab med Rengøringskonen for at handle i Bilka blandt andet.

Jeg tror vist lige, jeg skal have lokaliseret et støttebind i morgen, for anklen er bestemt ikke glad for mig lige nu.