mandag den 30. april 2012

Gruppe arbejde og kommunikationstræning ...

I dag var det så tid til studiegruppe arbejde.
Vi har et fag, som hedder pædagogik, og det er helt fint, bortset fra vi ikke lige forbinder analyse og fortolkning af informationsmateriale på nettet samt brochure som pædagogik. Men vi diskuterer det ikke - vi undrer os bare og siger nå ja - hvorfor ikke.

Vi havde booket et grupperum, så vi ikke skulle flytte i tilfælde af der kom nogen og skulle bruge netop det lokale. Det er helt fint, og vi kommer til lokalet.

 Forestil jer et lokale, som 4x3 meter, højt til loftet med dør ud til gangen, et vindue ud til et indendørs atrium agtig rum, hvor også kantinen ligger, og ingen udsugning eller ventilation. Eller det vil sige der var ventilation for vinduet kunne ikke lukket, så støj og snak fra atrium rummet kom direkte ind - jubiii ... Det måtte vi så abstrahere fra, så godt vi overhovedet kunne, men på et tidspunkt var luften blevet så tyk og tør, at vi nærmest ikke kunne ånde, så døren blev åbnet. Ahhhhh - en brise af kølig luft slap ind. Vi lavede opgaven så meget færdig, som vi kunne, men belønningen for at sidde i dette lokale var til alle 4 hovedpine - jamen tak den sætter vi da pris på og det er meget ironisk ment.

Men dagen var ikke slut der, for bagefter skulle vi have kommunikationstræning. Vi var 2 fra gruppen som skulle agere overfor en skuespiller. Denne skuespiller havde fået vores cases og med supplerende oplysninger spillede han patient. I den ene case var han en fuld mand, som måske ikke lige opfattede, hvad der foregik, og i den anden var han en smertefyldt mand, som var konfus, træt og ville gerne have noget konkret at vide i forbindelse med behandling.
Det var både sjovt, givtigt og interessant. 
Sjovt fordi skuespilleren levede sig ind i de roller og var den person - især den fulde mand. 
Givtigt fordi det var øjenåbnere i begge cases. I første case var det at forsøge at opnå øjenkontakt med manden i hans højde han sad ned og kommunikationen skulle foregå mere "jordnært". I den anden case var det at lade patienten få tid til at samle sig og få stillet de spørgsmål han gerne ville have svar på, samtidig med at der blev lavet en opsummering på, hvad der var blevet sagt.
Interessant fordi vi gennemspillede scenen 2 gange og så at det virkede på en anden måde. Derudover fandt vi ud af, at scenen faktisk blev kortere ved at bruge de små fif vi havde fået fra første gennemgang. Så vi fik alle noget med derfra.

Nu vil jeg nyde at skulle stå sent op i morgen og glæde mig over, at jeg først skal være på skolen torsdag. Men det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, der ikke skal laves noget. Det skal der, og det kan foregå på altanen, hvis det er det jeg vil.

DMI siger jo, at der skulle blive helt op til 20 grader de kommende dage, så mon ikke de vinterblege ben og arme kan få lidt sol samtidig med der læses.


søndag den 29. april 2012

Så gik der endnu en weekend ...

Weekenden er gået ... alt for hurtigt, for jeg har da bestemt ikke ligget på den lade side.

Weekendens strabasser startede faktisk allerede fredag, da Golferen ringede og spurgte, om han måtte sove hos mig, da han ville blive hentet meget tidligt, for han skulle spille eliteturnering. Han ville desuden også komme sent, da de havde åbent til midnat. Jo jo kom du bare sagde den søde mor. Og så igang med at redde seng til den unge mand og sørge for, at Troldeungen ikke lige låste døren, når han kom hjem.

Lørdag startede så faktisk allerede kl 05.30, da jeg havde lovet at vække den ene fugleunge aka Golferen. Og indtil han forsvandt ud af matriklen, fik jeg så ikke sovet. De næste fugleunger aka Troldeungen og plejesøn skulle vækkes kl 9.00, for de skulle begge på arbejde. Det passede som sådan fint, for jeg skulle til brunch samt bustur til Farum kl 10.00. 
Men så er det her, der opstår et KAOS problem ... for på denne matrikel findes der kun ET badeværelse. Selv om jeg havde sagt, de skulle blive færdig til 9.30, for der skulle jeg bruge badeværelset, kunne de selvfølgelig ikke snøvle sig færdige. 
Så med det resultat, at jeg styrtede rundt 10 minutter før, jeg skulle være til brunch, blive klar. 
Da jeg så endelig kommer derned anstændigt for sent ca 15 minutter kan jeg ikke finde lokalet. En sms til arrangørerne løser dette problem. Jeg er der endelig.
Resten af dagen var enorm hyggelig og ret sjov. Jeg var tilbage på matriklen noget over midnat, og så var det Ole Luk-øje tid, for jeg var brugt.

Søndag sov jeg længe ... har læst faglitteratur ... forberedt mig på den kommende uge.
Men jeg nåede også i Føtex med min forb...... bærbare computer, som igen teer sig som helt sin egen. Det er så "kun" fjerde gang, jeg indleverer den med det samme problem. Møg PC.
Men i Føtex havde de udplantningsmarked, og det passede egentlig fint, for så kunne jeg da lige se, om der skulle være nogle planter til altankasserne. 
Jeg beklager de lidt halvgrå billeder, men solen ville ikke skinne i dag. 
Men det blev til Tagetes og Petunia, som kom i altankasserne. Og så har jeg lige 4 i overskud, men mon ikke jeg finder en plads til dem.
Den opmærksomme læser vil nok lægge mærke til en lyskæde på øverste billede. Selv om det er et levn fra julen, har jeg faktisk en ide med denne kæde. Men når altanen er klar til at være model for kameraet, vil I få ideen at se også.

Må I alle have en rigtig god kommende uge ...

fredag den 27. april 2012

Kommunikation ...

I dag havde vi om kommunikation altså de andre havde haft det i et par timer, inden jeg dukkede op 
både det mundtlige og det skriftlige.

Men det var faktisk meget interessant.
Vidste I, at almindelige danske borgere bruger omkring 10.000 ord? Eller den danske ordbog har omkring 200.000 ord? Og selvfølgelig er der derudover terminologier for hvert faggruppe, hobby mv. Hvis vi nu vender tilbage til ord, så kan ordet "bolig" have forskellig betydning for borgerne. Det kan være det er en rønne, hus, lejlighed, slot, sommerhus. Så selv om den almindelige borger "kun" har 10.000, kan der til hvert ord være forskellige begreber. Ret interessant synes jeg.

Derudover talte vi en del om det skriftlige materiale, som kommer via nettet eller med post.
Ordet vejledning siger jo ret så meget, for den skal lede os på vej ... og vi har alle haft med en vejledning at gøre, for hvem har ikke samlet et eller andet.
Men ret tit hører man også om vejledninger, som er vild ledende ... 
jeg har i hvert tilfælde været ude for et par stykker.
Eller hvis man leder efter et eller andet på nettet, hvor det, man gerne vil have forklaret, bliver til noget langhåret noget. Så er jeg selv den første til at gå fra det igen.
Mange gange er det jo, fordi vejledningerne bliver skrevet af fagfolk, og de skriver det, så det er logisk for dem. Det kan også godt være, at fagfolk imellem kan læse sig ud af vejledningen, men for almindelig udenforstående vil det virke som det rene vrøvl.

I forbindelse med mit studie og mit kommende erhverv er vi derfor inde på en masse sundhedsfaglige sider for at se på patient vejledninger. Nogle hospitaler har en meget brugervenlig overflade, så det er nemt at komme til patient vejledninger, hvorimod der er andre hospitaler med en meget ringe bruger overflade. Derudover kan man også se, hvilken slags skriftlig patient information de får, og her igen er det meget forskelligt fra afdeling til afdeling eller hospital, hvor meget brugervenligt dette materiale er. Nogen steder bliver informationen skrevet, så det faktisk "kun" er fagfolk, som forstår, og dette gør jo også at patienten er mere i tvivl om undersøgelsen eller lignende. Andre steder er det kort og præcist.

Dette er faktisk ret interessant og meget spændende, for det stiller jo nogle krav til os studerende om ikke kun at se på materialet med fag briller men som et menigt menneske. Opgaven/analysen, som hver studiegruppe skal lave, skal andre studiegrupper give tilbagemeldinger på. Derefter skal studiegruppen igen tage stilling til og analyser sig ud af det. Til sidst vil læreren give kommentar. Det skal nok blive interessant.

u

torsdag den 26. april 2012

En afvekslende dag ...

De sidste par dage har jeg læst, så der har ikke været så meget at berette om ... altså medmindre man gerne vil have noget at vide om kvalitetsudvikling, organisation og så videre ...

Men Daddy var forbi i dag, fordi han havde printet nogle meget smukke plakater til Golferens afgangsprojekt, og han skulle også lige arbejde lidt. Så imens Daddy arbejdede, havde jeg bil ... hvilken luksus ... så jeg kørte op til Golferen og afleverede plakaterne. 

Når nu jeg havde bil, benyttede jeg lejligheden til at køre et smut forbi Stof og Stil for at se, hvad de havde af fristelser. Så der blev lige indkøbt nogle forskellige tilbehør, såsom sytråd, lynlås, knapper og tittebånd. Selv om jeg synes, det er sjovt at konstruere et mønster, faldt jeg over et, som jeg synes var spændende og lige mig. Derudover kom der sørme også et skærehjul ned i kurven. 

Når nu Stof og Stil ligger tæt på Bilka, var det jo oplagt at tage der over bagefter.
Så der var jeg sørme også, hvor der på forunderligvis kom lidt forskelligt til cyklen ned i kurven, samt nødvendige ting ala vaskemiddel, pasta osv.

Da jeg havde hentet Daddy, kørte vi hjem til mig og legede cykelmekaniker.
Cyklen havde hårdt brug for en mekaniker, for Golferen havde brugt den i vinter, hvor han også havde væltet med den pga sne og is. Så der skulle skiftes bagagebærer og cykelskærme.
Der skulle også smøres en hel del på kæden, for han havde ikke ligefrem sørget for at smøre den - møgunge. Derudover var det også nødvendigt at skifte bremseklodserne, for der var praktisk talt intet tilbage, og det var med livet som indsats at køre på den ... 
Det sidste, der kom på cyklen, var cykellygter. 
Det tog så også bare lige to timer at lege cykelmekaniker, men den virker nu ...

Og så vil jeg gå i seng for at tage toget kl GAAB i morgen tidlig ...

tirsdag den 24. april 2012

Afstessning ...

Normalt stresser jeg af med at spille golf ...
Jeg elsker at komme ud og slå den der lille hvide bold til Langtbortistan, og allerhelst skal den i den retning, som jeg skal gå. Dog er der nogen gange divergerende meninger mellem bolden og jeg om, hvor den skal hen, og så må jeg lige siksakke lidt på banen for at få den på rette kurs. Lige i øjeblikket har jeg så ikke den mulighed, for jeg har meldt mig passiv. Dog kan jeg stadig træne, men det er altså ikke det samme.

Når nu jeg ikke har denne afstressningsmulighed, må jeg finde en anden måde at afstresse på, imens jeg studerer. Man kan også sige, at jeg skal finde noget andet, som jeg kan bruge som overspringshandlinger.

Det har jeg så også gjort her på det sidste - for jeg har nemlig kastet mig over en gammel passion, som er syning. Heldigvis har rengøringkonen og Daddy opmagasineret alt mit stof, så det kommer ikke som sådan til at koste mig en formue - kun lynlåse, bånd, perler eller lignende.

Så jeg har nye syprojekter på bedding...

Jeg skal have syet nogle flere tasker, så nærmer vi os sommeren, så mon ikke der også skal syes noget sommertøj og hvad jeg ellers kan finde ud af. Men jeg har noget stof med tilbehør, som skal bruges først.



Det eneste jeg mangler er Hr. og Fru Gine, men de er gået af på pension, og helt ærligt - så ved jeg heller ikke, hvor de skal stå henne her på matriklen, så det bliver Mr. Bøjle, der må være model.

Hvad disse to stof projekter skal bruges til, siger jeg ikke - i hvert tilfælde ikke lige nu.
Men jeg skal nok vise det frem, når tiden nærmer sig.


Beslutningen ...

Selv om jeg har fået et vink med en vognstang, så kan jeg altså ikke finde ud af at give slip, og som skrevet i sidste uge tumlede jeg med en vigtig beslutning.

Set i bakspejlet må jeg jo nok erkende, at jeg allerede i modul 10 var ved at nå et nulpunkt med hensyn til studier og koncentration og indlæring ... hvilket jo også i modul 11 resulterede i en indlæggelse og efterfølgende undersøgelser og jeg skal komme efter dig.
Alle disse ting - altså studier, koncentration, indlæring, blodtryk og stress - var jo også medvirkende til, at jeg ikke bestod modul 11's eksamen.

Som studerende har man ret/krav til at gå til re-eksamen, hvilket jeg jo også er indstillet på, men det skulle bare ikke være i sidste uge, for jeg havde så meget behov til at være mig selv - altså en kvinde som kan lave lige det, hun vil og ikke en studerende, som læser endnu engang til eksamen. Jeg havde efter eksamen sagt, at så skulle re-eksamen være i sommerferien, og afdelingen var ikke lige sikker på hvordan og hvorledes og ville kontakte skolen/studievejleder, og jeg ville i sidste uge få besked. Jeg havde selv kontaktet studievejlederen via mail for at sige, at jeg ikke havde bestået, og jeg fik at vide, at jeg kunne fortsætte på næste modul uden nogen problemer.

I sidste uge havde jeg via mail og telefonsamtale med studievejlederen en snak om det videre forløb - altså hvilke muligheder jeg har og så videre.
Anbefalingen fra afdelingen var, at det ville være godt, hvis jeg gik den del om, da de mener, at jeg pt. ikke har de fornødne egenskaber til at være stråleterapeut.

Det var en hård nød at sluge, for det betyder i realiteten, at jeg bliver færdig 1/2 år senere end forventet. Derudover var der også den famøse SU - kan man få SU og lån forlænget?

Så tankerne har faret, men beslutningen var halvt om halvt taget allerede i sidste uge - det sidste skulle bare falde på plads, og det gjorde det i går.

Nu er beslutningen taget og mail er afsendt til studievejleder...
Jeg fortsætter på modul 12,
MEN efter sommerferien starter jeg i praktikken igen og tager modul 11 om.

Det betyder så, at jeg i realiteten får 10 uger "fri", da jeg jo forhåbenligt har bestået modul 12. Og disse 10 uger vil jeg så bruge på at forberede mig til bachelor opgaven, samtidig med jeg "lærer" mit nye hold at kende. Men det betyder dog også, at jeg må sige farvel til et tilvalgsfag, som jeg havde glædet mig til, og det er der ikke noget at gøre ved.

Så må jeg bare finde ud af noget andet som tilvalgsfag, når jeg skal til at søge igen.

Og hold da op, hvor jeg glæder mig til 8 ugers sommerferie ...




mandag den 23. april 2012

Starten på et nyt modul ...

I dag var så dagen for et nyt moduls start, så jeg skulle op klokken GAB for at nå toget kl. 06.22 til Ålborg. Alligevel kommer jeg konsekvens 7-8 min for sent hver gang, fordi busserne passer ad h...... til. Men jeg nægter at stå op klokken GAAAAAB for at være på skolen før kong volmer får sko på. Det var så lige lidt brok ;-)

Nå men jeg møder op til undervisning - eller det vil sige orientering i de første 3 timer, og så skulle der være undervisning i 2 timer derefter. Altså det var planen, men som bekendt kan planer laves om, og det blev de så også ... for kl .10.50 kunne jeg daffe ud af døren - hente bøger og kl. 13.20 var jeg i Århus igen. Jeg var nok en smule knotten, fordi jeg skal bruge 3 timer i transport for at være der i 3 timer.

Hvornår skal jeg så til undervisning igen?
Jamen vi tager den med ro ;-) og skal først være på skolen fredag ... eller det tror vi nok, men man kan aldrig vide sig sikker, for skemaet bliver åbenbart lavet om fra dag til dag.

Men så kan jeg da læse i mine fine nye (fag) bøger :)




søndag den 22. april 2012

Søndagens handling - fotografering ...

Jeg har fået mit camera  - skønt ...
og det var godt vejr -  lidt overskyet, næsten ingen vind og kun en enkelt lille regndråbe.

Ja, vi spiller jo alle golf jeg gør så ikke for tiden pga. SU og studie, og i dag var der så åbningsmatch, hvor Golferen spillede med. Det var jo en oplagt mulighed for at afprøve camera og også igen finde ud af, hvordan den egentlig virker - jaja jeg ved godt, jeg er fotograf, men lige netop dette camera har jeg ikke haft i hånden i over 4 år.

Nå, men jeg daffer ud til golfbanen - hilser på direktøren sådan på lang afstand. Han hilser igen, vender om og forsvinder ind i kontoret igen, for derefter at komme farende ud med en nøgle i hånden.
"Hvor er det godt du kommer - hvis du nu får bil kan du så ikke tage nogle billeder ude på banen"
Det sagde jeg ikke nej til, så jeg drønede banen tynd og tog billeder på kryds og tværs.
Jeg havde så heller ikke regnet med at skulle blive der til præmieoverrækkelse, men mine "anstrengelser"
blev belønnet med mad og drikke, så det var jo også skønt.

Golferen er en "viking", han spiller som regel med polo og helst uden trøje. Jakken bliver brugt på absolut minimum, for den larmer - OK en windbreaker kan også bruges som trøje.

Og som bevis på at der findes vikinger på en golfbane kommer der her nogle billeder ...

Som det nok kan anes er der 2 herrer som tager de der 8-10 grader, som det er sommer.
Den sidste herre havde jakke og regnbukser på.

Og nej det er ikke uskarp ... 
Golferen slår bare til bolden og selvfølgelig er det ned af en dejlig stejl bakke

Solen forsvandt og så tog Golferen lige en trøje på ... 
men den er tynd ...

Og lige et til af den unge mand, som giver bolden et lods i bagdelen ...


Og så kommer der altså heller ikke flere billeder fra mig i dag ...
Men nu har jeg da vist også brugt min kvote for hele ugen :)

I morgen går turen til Ålborg klokken GAB for at mødes med alle de andre, som jeg ikke har set i et år.



Nogle af ugens sy kreationer ...

Nu har jeg siden begyndelsen af ugen lovet billeder af sy kreationer, så de kommer her ...

Puden har jeg fået inspiration fra denne side

Puden set i sofa med min fine plaid

Og så jakken.
Jakken er ikke syet efter noget mønster ...
Eller det vil sige at jeg har syet denne jakke ud fra en eksisterende jakke, hvor jeg har målt og tegnet og klippet. Jeg har ikke lavet noget "prøveklud" men simpelthen rettet den til undervejs.
En detalje bagpå - hvor jeg kan indsnævre den i taljen
Skjult lomme med tittebånd
Og lige af foer og forstykke med lynlås


Tasken er ikke lige blevet fotograferet i denne omgang ...

Flere billeder kommer i eftermiddag ...

lørdag den 21. april 2012

Så har jeg computer igen ...

Jeg fik godt nok min computer i går, men der var ikke lige tid til at gå på nettet i går ...

For jeg skulle jo selvfølgelig være færdig med jakke OG taske, inden de skulle luftes til Chess.
Det blev de, og de er rigtig fine. Jeg fik mange roser for dem.

Inden Chess skulle nydes, skulle ganen og maven tilfredsstilles. Den blev den på min favorit Cafe, som tilfældigvis ligger klods op af teateret. Og det smagte skønt.

Chess var rigtig god. Maria Lucia var fantastisk til at synge, og det var rigtig godt iscenesat. Nogle af kostumerne var nok ikke så heldig - i hvert tilfælde for kvindernes po-po - men alt i alt en tip top forstilling som jeg sagtens kan anbefale. Min veninde fra Nordjylland havde ikke "i hundrede år og en sprællemand" været i teateret, og hun var da helt vild optaget af forstillingen. Så hvis der kom noget i samme skuffe, skulle jeg da bare sige til. 

Vi var "kommet til" at bestille en teater cocktail til pausen, men den der pause var ikke lige så lang som det tager at drikke denne cocktail, så da vi blev kaldt ind 2. gang, måtte vi "sluge" cocktailen, som egentlig smagte rigtig godt.

Da nu veninden var kommet til Jyllands hovedstad, måtte vi jo lige på nogle cafeer eller lignende efter teater, men omkring kl. 1-2 stykker kapitulerede vi og vendte næsen hjem.

Og i dag forsøgte vi så på at gøre venindens dankort så rygende varm, at det ville have godt af at komme i en fryser. Det lykkedes ... ikke, men til gengæld fik vi nogle skønne ting begge 2 ;-)

Midt på dagen tog veninden hjem, og jeg tog på arbejde. Jeg er så lige kommet hjem nu her.
Og lad mig sige det sådan her....

Jeg HAR fundet ud af at jeg IKKE er tyve mere ...


I morgen skal jeg ud og tage billeder - jubiii - med mit camera, for Golferen skal spille turning - den allerførste i denne sæson - og selvfølgelig skal jeg ud og tage billeder af det :)
Så "bob" kommer i brug i morgen, for der LOVER jeg der kommer billeder til den store guldmedalje.

torsdag den 19. april 2012

Gode ting sker på en ganske almindelig torsdag ...

Jeg var til læge check i dag og med sådan en ganske lille dosis blodtryksregulerende medicin er jeg nu på 135/80, så lægen var ganske tilfreds med mig. Jeg skal så til check igen om en måned.

Og jeg har fået mit gamle spejlreflekscamera igen ... så der skal nok blive spammet med billeder :)

Og jeg er på vej ud med min Imac for at få ordnet min Photoshop, som er længe ventet og længe savnet.


Fortsat god torsdag ...

onsdag den 18. april 2012

Travlhed ...

Jeg har travlt ...
Meget travlt ...

For jeg har syet min pude færdig, og jeg er begyndt på nyt sy projekt.

Jeg har en forårs/sommer jakke, som jeg er utrolig glad for. Den er quiltet, men efterhånden begynder den at "fælde", det vil sige at polstringen er begyndt at kunne ses på ydersiden.
Nå men jeg har ikke kunnet finde noget mønster på en jakke, som lignede eller faldt i min smag. Så jeg har simpelthen konstrueret min nye jakke ud fra den gamle. Den er med tittebånd og skjulte lynlåse og meget andet. Jeg har faktisk syet selve jakken sammen - mangler kun kraven - og foret bliver fleece . Det er også næsten syet sammen. Så i morgen - efter en oprydning der siger spar 2 og et lægebesøg - skal den syes færdig. Og så skal der syes tasker. I hvert tilfælde den ene skal være færdig, for den skal med mig i byen på fredag, hvor jeg skal se Chess.

Og så tumler jeg med nogle ting - altså rent mentalt - men det kommer der nok mere om på et tidspunkt.
Og jeg kan fortælle, at Troldeungen er helt Fit For Fight igen ;-)


God Torsdag til jer alle ...





mandag den 16. april 2012

Mandagens planer blev ændret ...

Jamen det går jo ikke altid som præsten prædiker om ...
Og det gjorde det så heller ikke lige for mine planer i dag ;-)

Jeg havde nemlig planlagt en fredelig og hyggelig shoppetur for mig selv inde i byen, hvor jeg skulle se på noget stof til tasker, bluser og jakke. Det blev til en lyn tur.

Troldeungen spiller også fodbold, og i en fodboldkamp i går trådte han først forkert og fik et stræk på ydersiden af foden. Derefter blev han taklet - også på samme fod - og det resulterede i den mærkeligste knold/knop lige under malleolus (anklen). Og det der med at gå almindeligt kunne han ikke så godt sidst på dagen i går. Han blev sendt i seng og fik besked på at hæve foden. I dag ringede jeg så til lægen, for jeg synes lige at den så lidt for underlig ud, og det resulterede så i, at han skulle til check hos lægen. Lægen sendte os videre i systemet. Han mente at det kunne være en blodansamling, men fordi den så ud som den gjorde, ville han gerne have en røntgen af den med obs fraktur.

Så Troldeungen og mig op på hospitalet, hvor jeg (selvfølgelig) kender dem alle.
De spørger hvad jeg dog lavede der?
Jamen det er ikke mig, det er altså min søn, siger jeg og griner.

Alt imens Troldeungen bliver røntgenfotograferet, står jeg og snakker med diverse mennekser og ser deres nye apparater. Det var faktisk rigtig hyggeligt.

Han har dog "kun" en kraftig blodansamling, så vi tager af sted igen og ned i byen, hvor Troldeungen er med til at vælge knappen til den specielle taske, jeg skal sy. Jeg skal nok vise billeder - altså når det en gang bliver færdig og jeg igen har camera - Golferen har nemlig cameraet til hans eksamensprojekt.

Patchwork puden er der dog begyndt på, men hold da op det tager tid at klippe 81 strimler a 6 cm brede.

Og fodbold nåede jeg også lige til, så jo jo der har været ændringer i planen for mandag, men jeg når det nok alligevel det hele.


søndag den 15. april 2012

Aktiviteter i den kommende uge ...

Hvad skal jeg dog bruge tiden på i min "studieforberedende" uge aka FERIE ...

Altså det der med at forberede sig på kommende modul bliver minimal :)

Til gengæld har jeg en lille to-do liste

- Være sammen med Troldeungen
- Slappe af
-Gå ture
- Læse bøger (ikke faglitteratur)
- Sove længe
- Være sammen med venner
- Se golferen spille
- Chess


Min anden to-do-creativity liste
- Patchwork Pude
- Sy en ganske speciel taske til en ganske speciel kvinde
-Sy en ganske fin lille taske til mig selv
Hidtil har ingen af de tasker jeg har syet, fundet ud af at blive boende hos mig ;-)
- Min skønne jakke har efterhånden udtjent sin værnepligt, så der skal laves en ny arvefølger
-Sy en bluse eller 2 til mig selv, for jeg skal da have noget tøj på til Chess



Og så når jeg da vist ikke mere i denne uge :)

lørdag den 14. april 2012

Tilbage i blogland ...

Jeg er tilbage igen i blogland ...

Jeg skulle lige have et par dage til at komme mig igen, for jeg var fysisk og psykisk drænet og selvfølgelig også skuffet over jeg ikke bestod

Men livet går videre - hvad enten jeg er ombord eller ej.

Og disse 10 uger har været utrolig hårde for mig, for jeg havde jo også ligesom noget sygdom jeg skulle over samtidig med diverse undersøgelser som også tager tid.

Men nu er det at se frem ad og komme videre ...

Og få slappet af i den kommende uge med at lave absolut ingenting eller rettere det jeg vil lave ...


God weekend til alle ...

torsdag den 12. april 2012

Eksamensdag ...

Det var så i dag eksamen skulle stå ...

Nervøs? - ja
Udhvilet? - nej
Hovedpine? - njaa
Klar? - så meget som jeg nu kunne blive ...

Dagen har været hård med masser af venten og jeg skal komme efter dig ...

Og jeg glemte nogle elementære ting ...

Lige nu hænger jeg kun lige sammen af træthed - jeg har kunnet mærke blodtrykket spille en stor rolle i dag, for der har godt nok været susen for ørerne.

Men jeg dumpede ...

Og det er helt okay, og jeg var allerede afklaret med at jeg kunne dumpe.
De vaklede lidt imellem at dumpe eller ikke at dumpe.


Jeg skal så til re-eksamen igen, alt dette klares i næste uge.
Jeg har dog "forlangt" at jeg vil i praktik der i 14 dage for at brushe up hvad det er jeg "mangler" og også for at lave reminder. For jeg har egentlig sagt at jeg vil til eksamen i sommerferien.

Nu vil jeg finde min seng ... og se lidt TV og hvis jeg falder i søvn ... 
Så er det bare helt fint med mig og Troldeungen ...



Men det bedste er nu ...




JEG HAR FERIE INDTIL DEN 23. APRIL



tirsdag den 10. april 2012

Jeg er gået i hi ...

Jeg er gået i hi ...
altså eksamenshi ...

Hvad der egentlig passer meget godt med vejret de næste par dage, hvor de lover gråvejr og regn.

Men altså det var nu om eksamen ...
Jeg ved nu hvilken patient jeg skal have, og jeg ved nu tidstabellen for eksamen.

Jeg har foreløbig sat mig ind i ...
metastaser ...
isodosiskurver ...
generelle bivirkninger ...
fordeling af dosis ...
alfa-beta ...

Jeg har også sat mig ind i patientens sygdom, så nu skal resten af aftenen gå med at finde ud af spørgsmål, som dukker op i min gennemgang (altså den gennemgang jeg har forestillet mig på papir) af forløbet.

Alle disse spørgsmål skal besvares i morgen, og når jeg kommer hjem i morgen skal jeg så gennemgå det endnu en gang. Måske (eller det ved jeg) får jeg en veninde over som kan høre mig i det.
Og så lige en lille gennemgang efter hun er gået.


Torsdag ...
Ja det er så dagen hvor jeg er "på" hele dagen ...

Selve eksamen er berammet til 3 timer og 20 minutter men med buffer og pauser bliver det hele dagen.



Så jeg vil bare lige sige ...

Hej ...

Vi ses på den anden side af eksamen ...

Fem sorte høns ...

Jeg elsker at læse - ja jeg "sluger" nærmest bøger ;-)

Da jeg var en yngre udgave af det jeg er nu, læste jeg rigtig meget, og tit hvis en bog greb mig havde jeg utrolig svært ved at slippe den igen. Nu til dags kan jeg godt tage lidt længere tid om en bog, men jeg sluger stadig bøger.

Forleden blev der i anledning af Danmarks besættelse vist en film over TV2 Film, som handlede om en flok kvinder i Malaysia under 2. verdenskrig, som blev deporteret/transporteret fra sted til sted, fordi de japanske fangevogtere ikke vidste, hvad de skulle stille op med dem. Jeg havde set den for nogle år siden, men den fik mig til at tænke på en bog, som også er filmatiseret.

Bogen er skrevet af Nevil Shute og hedder på dansk - Fem sorte høns ...
Bogen tager sin begyndelse ved at en britisk advokat kontakter en engelsk kvinde Jean angående en arv, som onklen har efterladt hende. Langsomt begynder denne advokat at nedfælde Jeans historie, for hun har bl.a. levet i Malaysia under 2. verdenskrig. Hvordan de japanske fangevogtere ikke viste hvor de skulle deportere disse kvinder hen, så derfor blev de sat til at vandre fra sted til sted. Hvordan de levede med malaria, og hvordan de levede for at overleve ... Da han kommer til "nutiden" er det med vemod for advokaten, for der har Jean besluttet at opsøge en australsk krigsfange som hun egentlig troede var død. Og derefter er det fortællinger om det andet land - Australien - og hvad hun gør med arven og om hun finder krigsfangen.

Bogen er utrolig velskrevet og meget levende. Nevil Shute formår at gøre personerne så levende at de nærmest træder ud af bogen. Og den måde han beskriver omgivelserne, hvad enten det er i England, Malaysia eller Australien, er gjort på sådan en måde, at man føler, at man er der.
En del af bogen handler om Malaysia og de trængsler de havde som kvindelig krigsfanger, og denne del bygger faktisk på autentiske begivenheder, som faktisk fandt sted under 2. verdenskrig i Malaysia.

Jeg kan kun anbefale bogen, eller hvis man er mere til film, så også filmen for den er faktisk også meget tro mod bogen.




mandag den 9. april 2012

Et godt hundeliv ...

Inky-Blinky-Stinky er som sagt min hund, men han er bosiddende hos Daddy og Rengøringskonen. Han er en flatcoated retriever og dermed en stor hund.

Rengøringskonen driver han til vanvid ;-) for når hun skælder ham ud og siger at han skal gå hen i kassen, stiller han sig bare op, kigger på hende og siger VUF. Det eneste tidspunkt han lystrer hende er når hun siger/råber: Der er mad ... så er han der som en mis :)
Det irriterer Rengøringskonen grusomt, at hun ikke kan kalde ham til sig. Hun kan nemlig råbe og kalde og han ignorerer hende ... men hvis Daddy kalder står han ved siden af ham i løbet af to sekunder.

Han får mad to gange om dagen. 
Morgenmaden er rugbrødshapser med leverpostej. Leverpostejen skal vende op ad, ellers spiser han ikke OG Rengøringskonen SKAL stå og se på at han spiser. 
Aftensmaden består af hundemad MEN også her er der tillagt vaner, for han spiser ikke før der er kommet rester fra deres egen aftensmad ned i maden OG det skal helst være kartofler og sovs ...

De har et orangeri, og derude er der to liggestole og hans "ude" seng som er en forkortet briks med madras OG puder. Men hans seng er ikke god nok, for hvis Daddy tager sig en morfar i en af liggestolene, SKAL han også ligge der og faktisk ovenpå Daddy...

Om morgenen står Rengøringskonen op først, og det er han selvfølgelig glad for, men hvis han mener, at det er altså nu Daddy skal stå op, står han for neden af trappen og gør ... han holder ikke op, før Daddy er kommet ned :)

En morgen drillede Daddy ham ved at gemme sig for ham, så Inky-Blinky-Stinky blev helt konfus ;-) men han tog hævn senere ... for senere på dagen gik de udenfor og samlede grene sammen og flyttede dem til det kommende bål ... Daddy slæbte og slæbte og grenene blev tungere og tungere. Han undrede sig over, hvorfor disse grene var så tunge. På et tidspunkt vendte han sig om og så undrede han sig ikke mere ... for Inky havde nemlig taget fat en gren og trak den modsatte vej ...

Han er også ind imellem rigtig god til at gå "walk-abouts", for så er han lige pludselig nede i landsbyen, hvor han ser om den ene eller den anden nabo er hjemme. Det er de som regel, og så ringer de ... Daddy kommer som regel i bil efter ham, åbner døren og Inky hopper ind. Daddy siger ikke noget til ham et stykke tid og Inky er som en skygge efter Daddy, indtil han er "tilgivet". Der var dog en dag hvor han også var gået på walk-about, men der var der ingen naboer hjemme. Jamen så måtte han da bare gå hjemad igen ... problemet var bare at walk-about'en var opdaget, og de var på vej efter ham. De mødte ham på halvvejen, og faktisk mener jeg han ikke har gjort det siden ;-) men man skal aldrig sige aldrig :)

Han har nu boet hos Rengøringskonen og Daddy i snart tre år, og man skulle egentlig tro, at han har glemt alt om mig, men det har han bestemt ikke. Da jeg havde bil og kom derop, stod han ved lågen og var ved at vælte den omkuld for at komme ud til mig. Og det skulle helst gå stærkt for han begyndte også at tude - ikke gø - men tude som om de var rigtig onde imod ham. Når jeg kommer derop nu, som regel sammen med Daddy, er han total ligeglad med Daddy, når han ser mig. Både rengøringskonen og Daddy er som luft, når jeg er der. Han lystrer til nød Daddy, men ellers er det mig, der er "the master".

Når han er feriebarn hos mig, er der nogle andre boller på suppen ...
for jeg står ikke og ser på han spiser OG han får kun hundemad :) så han er på sultekur, for jeg giver mig ikke. Han ved også godt at han har et tæppe og det er hans og der skal han være ... Han vækker også gerne Troldeungen og det gør han helst ved at hoppe op i sengen og give Troldeungen en "mavepuster". Troldeungen har lært at rulle om på siden når døren bliver åbnet ...

Jo jo - Inky-Blinky-Stinky har et godt hundeliv, for han kan som regel sno os alle om en finger ...


søndag den 8. april 2012

Læsning og sygdom er ikke en god kombi ...

Ok - den der bacille, som har bosat sig i min krop, er ikke som ønsket taget til Langbortistan ...
Det er faktisk blevet værre ...

Så det meste af dagen er blevet tilbragt i mit nye kontor, som er sengen ...

Jeg har dog fået skrevet en del og sorteret diverse skrevne noter, men nu vil jeg kravle i seng i håb om at bacillen kunne tænke sig at forsvinde i nattens løb ... ikke at jeg tror den vil men jeg har da lov at håbe indtil andet er bevist ...

Håber I andre ikke er blevet angrebet af en bacille og kan nyde resten af påsken med forhåbentligt godt vejr.










Forberedelsen til eksamen fortsætter (dog med overspringshandlinger) ...

Lørdag gik med lidt overspringshandlinger og selvfølgelig også læsning ...

Jeg havde fået påskeæg af Rengøringskonen og Daddy. Det var så nogle penge med strenge formaninger om, at jeg også skulle huske at få noget frisk luft og nogen af disse penge var øremærket til en latte.

Dagens første overspringshandling var ... at blive klippet, for det trængte jeg i den grad til.
Pandehår var næsten ikke pandehår mere, og spidserne var tørre. Jeg lignede en uldtot, når håret var vådt. Det blev til en page agtig frisure med lidt asymmetri, for nakken er noget kortere end siden. Nakken blev ca 10 cm kortere. Det passer også meget bedre til uniforms etiketten :)

Dagens anden overspringshandling var ...
en latte på en cafe med en bog.

Og så har jeg selvfølgelig forberedt mig på eksamen. Jeg har så kombineret mine kreative evner til forberedelserne, for jeg lavede mig en speciel notesbog.
Det er så meningen - udover de maskinskrevne sider - at den skal fyldes med håndskrevne noter fra nu af.

Alle mine andre noter har jeg sat i plastikmappe, og de skal så gennemgåes i dag. 
Der skal selvfølgelig også forberedes noget mere og læses meget mere.

God påske søndag til jer alle ...


lørdag den 7. april 2012

Feber ...

Jeg har ondt i ørerne ... 
Jeg har hovedpine ...
Min hals gør ondt ...
Jeg hoster ...
Min næse gør også ondt ...
Jeg fryser ...



Feber - gå så væk - jeg har ikke tid til dig lige nu ...


Nå ikke - så må jeg bare tage panodil, lige skrive lidt mere og så gå i seng ...

Håber den der bacille kan gå til Langbortistan i løbet af natten, for jeg har ikke tid til sygdom ...




Rasmus modsat

I forbindelse med rødvin og ost snakken kom vi også ind på, hvordan vi gør tingene. Et eller andet sted er jeg nok en rasmus modsat, for jeg gør tingene på min egen måde - nogen gange er det flere humpler på vejen end andre gange.

Selv om barn var jeg rasmus modsat. Da jeg skulle konfirmeres, havde rengøringskonen og jeg selvfølgelig en samtale med præsten i forbindelse med indskrivningen. Da jeg ikke var døbt, skulle jeg selvfølgelig også døbes. Præsten spurgte rengøringskonen og indirekte mig, hvornår dåben skulle være, hvortil jeg spurgte, om det ikke kunne blive samme dag? Det var da godt de sad ned for de var fuldstændig mundlamme og kæberne var tabt helt ned til sokkeholderne.
Men det blev, som jeg ville, så jeg blev døbt og konfirmeret samme dag.

Jeg har altid talt åben til personer med livstruende sygdom allerede før jeg kom indenfor sundhedsvæsenet. Golferen havde en klassekammerat, hvis mor fik mamma cancer. Jeg har altid talt med hende meget - også fordi begge vores drenge gik i klasse med hinanden. Nå men jeg talte jo med moderen og undrede mig faktisk over nogle ting hun sagde, men talte videre med hende og spurgte til sidst hvad hun egentlig fejlede. Hun var på det tidspunkt i kemo behandling, og hver gang efter det spurgte jeg altid til hvordan hun havde det, og selvfølgelig hvordan hendes mand og børn tog det. Det blev hun glad for, for der er mange som egentlig bakker tilbage, når de får at vide en eller anden har kræft.

Rengøringskonen har ligeledes mærket min måde at håndtere "pårørende" på.
For mange år siden ringede hun panisk til mig og spurgte efter telefonnummeret til vagtlægen.
Nu er det jo sådan at vi ikke lige bor i samme kommune og for den sags skyld landsdel, så jeg spurgte ind til problemet. Hun kunne ikke komme i kontakt med Daddy, og han lød meget mærkelig. Jeg bad hende lige så stille men bestemt om at lægge røret på og med det samme ringe 112, og når hun vidste det næste skridt skulle hun ringe tilbage. Hun ringede tilbage da hun fulgte efter ambulancen. Vi aftalte, at hun skulle ringe når hun kom hjem igen. Da hun var tilbage, ringede hun for at fortælle at Daddy var indlagt med mistanke for blodprop (ja jeg ved godt at min far og jeg ligner hinanden for meget på det punkt ;-) ) 
den videre samtale handlede om hvorvidt jeg skulle komme op og besøge rengøringskonen. Det måtte jeg ikke for Daddy ville ikke have det, hvortil jeg sagde, at det var altså HENDE jeg ville besøge ikke Daddy. Selvfølgelig besøgte vi også Daddy, men den primære var altså rengøringskonen. I forbindelse med Daddys kræft sygdom har jeg også benyttet denne "teknik", for jeg (og børnene) tog tit op og besøgte rengøringskonen. Hvis så Daddy var oplagt til at være sammen med os, var han velkommen. 

I faget Fotografi har jeg også været noget anderledes ind imellem :).
Vi har tit arbejdet med modeller og især børnemodeller. Denne specielle gang jeg tænker, havde vi fire børne modeller og to voksen modeller. Derudover var der også til stede kunden og fire gange forældre. Prøv lige at forestille jer at skulle fotografere disse børnemodeller. Jeg siger noget til dem, kunden siger noget til dem og så siger forældrene noget til dem. Og man kunne bare se hvordan forvirringen blev tydeligere ved børnene, for hvem skulle de rette sig efter. Til sidst blev det for meget for mig, og jeg vendte mig om og sagde:
Nu holder I alle sammen kæft ... den eneste som siger noget til børnene er mig ... og hvis der kommer så meget som et pip fra jer forældre kommer I til at vente ude i forgangen ...
Forældrene: Jamen det er vores børn ...
Jeg: Rigtig ... men jeg betaler jeres børn for at udføre et stykke arbejde for mig, og derfor skal de også have at vide fra mig hvordan JEG vil have det ...
Kunden: Jamen det er da mig der er kunden, så jeg har også noget at skulle sige ...
Jeg: Rigtigt ... Du ser på skærmen og henvender dig til mig hvis der er noget du vil have rettet ...
Det gjorde hun og der kom de skønneste billeder ud af det og alle var glade.
Efterfølgende havde jeg en samtale med kunden, hvor jeg selvfølgelig sagde, at hun havde ret til at være der og komme med ideer men når der var en flok børn så skulle der arbejdes hurtigt og der var kun en der bestemte. Fremover holdt hun det, og vi havde et skønt samarbejde.

Eller når jeg skulle tage gruppe billeder til for eksempel bryllupper - jeg har taget gruppebilleder med op til 80 personer på. Nogen gange har toastmasteren orienteret gæsterne, men de fleste gange har jeg simpelthen stillet mig midt i forsamlingen og råbt højt som en kommandant - gæsterne blev altid overrasket over at en kvinde kunne tale så højt og så kommanderende. Men kunsten med et gruppebillede er at det ikke skal tage alt for lang tid, for så mister folk interessen for fotografen og at det går hurtigt.

Eller for den sag skyld som golfspiller. Jeg var med i en turnering, hvor vi over en weekend skulle spille 36 huller - 18 om lørdagen og 18 om søndagen. Jeg havde nogle nye sko, som egentlig var afprøvet, men af en eller anden grund begyndte de at skarve ... og inden jeg kom om ved 10 hul havde jeg på begge hæle to store væskende huller. Valget var at spille videre med disse sko og to kæmpe huller eller lave en no-return (udgå). Jeg valgte at spille videre ... UDEN sko, og jeg var total ligeglad, for de sko skulle bare ikke på igen. De andre spillere måbede lidt og rystede på hovedet og blev enige om at rasmus modsat måtte ligge til familien ;-) Dagen efter spillede jeg i løbesko og med kæmpe vabelplaster.

Og mit privatliv tager jeg nok nogengange den lange og knoldede vej i stedet for den direkte vej, men det kan jeg ikke lave om på ... eller det vil jeg ikke for hvorfor skulle jeg dog det.

Så jo jeg er RASMUS MODSAT og stolt af det :)

fredag den 6. april 2012

1. dag af læseferien (med overspringshandlinger) ...

Den første dag af læseferien er veloverstået og den næste er begyndt.

Men i går fik jeg et overblik over, hvad og hvordan jeg skulle gribe det hele an, og jeg er også godt i gang. Men det hele skal jo ikke gå op i læsning, så jeg havde en lille aftale kl. 7 torsdag aften.

Jeg har altid formået at hilse og tale pænt til alle, der bor i opgangen incl. min udlejer. Hun har ikke haft det nemt de sidste par år, fordi hendes mand har været alvorlig syg de sidste tre år, og han døde for en måned siden. Men altså når jeg har mødt hende har jeg altid spurgt til, hvordan HUN havde det, for jeg er sikker på, at jeg nok skulle få at vide hvordan han havde det i min samtale med hende. Og det har hun sat pris på og været meget glad for at jeg gjorde det på den måde. Jeg har også tit sagt til hende, at hvis hun havde brug for at tale, var hun velkommen til at banke på døren til en kop kaffe.

Men i går var jeg så inviteret til ost og rødvin hos hende, så mig ud i elevatoren og en etage op.
Normalt er jeg en klovn til at medbringe en værtinde ting, og selvfølgelig var jeg også en "klovn" i går, men jeg løste opgaven ved at give hende min sidste hjemmesyede taske, og hun blev rigtig glad for den.
Troldeungen vidste, hvor jeg var, og vi havde aftalt, at han sms'ede hvis han tog nogle steder. Det gjorde han og jeg svarede ok til ham og hyggede videre med snak, grin, rødvin og ost.

Pludselig ringer telefonen.
Troldeungen: Mor hvor er du?
Jeg: Jeg er da ovenpå ...
Troldeungen: Er du STADIG der?
Jeg: Ja vi sidder og hygger- hvorfor?
Troldeungen: Jamen det er jo TIMER siden du gik derop, og jeg var bekymret for hvor du var henne.
Jeg: Jamen jeg er stadig ovenpå ...
Troldeungen: Jamen ok ...
Jeg lagde på og hyggede videre ...

Og her i dag kan jeg egentlig godt forstå Troldeungen, for han er jo vant til at jeg er hjemme - sådan da - når han kommer hjem fra byen. Han ringede til mig kl 01.31, men jeg var egentlig først hjemme kl 5.

Jeg har ingen tømmermænd, selv om der blev drukket rigeligt rødvin, men min krop er brugt.
Der er dog ingen kære mor, for har man sagt A, må man også sige B, så jeg bøjer hovedet og læser videre og skriver diverse notater.

Må I alle få en forrygende langfredag :)

onsdag den 4. april 2012

Påskeferie eller læseferie ...

Det begynder at krille i maven ... 

Jeg har påskeferie nu, eller det vil sige, jeg har læseferie nu. Så de næste fem dage er helliget læsning.
Vores vejleder (hende vi kan kalde vildleder) har faktisk givet os studerende et brugbart stykke værktøj.
Vi skal stille op for hver enkelt arbejdsopgave, hvordan vi i praksis vil løse den opgave, og derefter tage fat på det vi ikke er sikre på. Og det kan hun virkelig have ret i.

Når så de her 5 dage er overstået, skal jeg tirsdag "rende rundt som en yoyo" og samle diverse oplysninger og informationer ind, som kan blive brugbare til eksamen.
Onsdag skal jeg præsentere min opgave for radiografgruppen, og resten af dagen vil ligne tirsdag.

Torsdag er så den store dag for det er eksamensdag

Fredag er studiedag og så er jeg faktisk færdig med dette modul - puha tiden flyver af sted.

God påske til alle - må I alle nyde disse dage med forhåbentlig solskin ...


tirsdag den 3. april 2012

Den "onde" mor slår til ...

Den "onde" mor slår til igen ...

Her på matriklen har vi ikke opvaskemaskine - vi kunne godt få en opvaskemaskine, men det betyder mangel på et skab, så vi bruger varmt vand, hænder og opvaskebørste.
Derudover har vi i køkkenet 6 store + små + dybe tallerkener.

På forunderlig vis forsvinder de altid, og så mangler de altså i skabet.
Men på forunderlig vis er de lige pludselig igen - bare ikke rene - på køkkenbordet.
Dog forsvinder de lige så hurtigt igen ind på podens værelse.

Men altså lige pludselig mangler vi alt, og den unge pode aka Troldeungen var begyndt på opvasken i går. Det vil sige, tallerken og bestik endte i varmt vand ... og det var det ...

I dag var jeg i praktik, og inden jeg startede, havde jeg sendt en sms til den unge mand, om at han skulle vaske op. I eftermiddag ringede jeg hjem for at sige, at jeg var på vej hjem - og med bagtanke om at hvis han ikke var gået i gang, så var det altså nu.

Vel ankommet til matriklen igen så jeg ... at der ikke var vasket op
Jeg skumlede, men han lovede at gå i gang. Kl. 6 var der stadig ikke vasket op.
Ind og banke på: Havde du ikke lovet noget ...
Troldeungen: Jo men det havde jeg lige glemt ...
Jeg vender om og går - skumlende ...

Men opvasken tager ikke sig selv, så jeg begynder, og inden ret længe er Troldeungen ved siden af mig. Han siger om han skal tage over, hvortil jeg siger at vi altså også skal have mad, og nu er jeg gået i gang. Han bliver dog - han tør ikke andet ;-) - og hjælper med at tørre af.

Da jeg er i gang med de sidste forberedelser til maden, kommer Troldeungen og siger, at han godt kunne tænke sig at få strøget sin skjorte.

Den "onde" mor tager over og siger: Jamen det er helt fint.
Troldeungen: Hvor lang tid tager det om at stryge en skjorte.
Den "onde" mor: Lige så lang tid det tager dig om at stryge den.
Troldeungen: Jamen er det et kvarter eller sådan noget.
Den "onde" mor: Hvis du spørger mig om jeg vil stryge den, så er svaret nej, så kom du bare i gang ...

Han går lettere forvirret tilbage til hans værelse ;-)


mandag den 2. april 2012

Mandag og læse dag ...

Weekenden er gået med læsning lørdag og total afslapning søndag, hvor jeg har lavet overspringshandlinger som at smutte forbi loppemarked og tage ud for at se troldeungen spille håndbold (at han så lige havde glemt, at det var total i den modsatte retning, er så en anden sag) og sove, for det havde jeg åbenbart brug for.

I dag har så gået med at skrive og læse.
Og ventet på en pc som troldeungen havde med sig.

Men nu er det tid til at få noget luft.
Så jeg vil bevæge mig ned til Stadion og hjælpe der.

Fortsat god mandag ...

søndag den 1. april 2012

Stjernetegn

Fredag eftermiddag/aften var jeg ude og vifte med ørerne, nyde et glas vin, solskin mens den var på og være sammen med andre.

Der kom vi til at tale om stjernetegn.
Jeg har egentlig aldrig tænkt over det med stjernetegn, og hvad der passer til og så videre.
Men i dag blev jeg faktisk nysgerrig for at se hvad der nu stod om mit tegn, som er skytte.
Faktisk kom jeg til at grine en del, for selvfølgelig er der noget der ikke passer men generelt - ja så passer det faktisk meget godt.

Min veninde var her i dag, og hun grinte også, for der er utrolig mange punkter, som bare rammer plet.
For jeg er munter og handlekraftig.
Jeg udtrykker følelser, når jeg virkelig føler dem - det kan mine drenge også skrive under på.
Jeg har det rigtig godt når der sker noget omkring mig.
Jeg kan virke ubekymret selv om jeg er følsom.
Jeg er ærlig og retfærdig - sikkert ikke altid ifølge drengene men ifølge min terminologi så er jeg;-)
Jeg hader at blive begrænset i min videbegærlighed.
Jeg ville elske at opholde mig i udlandet i længere perioder helt sikkert, for jeg mener, at jeg stadig kan holde kontakt med familie og venner. Vi lever i en teknologisk verden med skype osv. :)

Disse er bare nogle af de ting, som stod om en skytte, og dem som jeg/vi syntes passede bedst til mig :)

Det allersidste vi bed mærke i, var at evt. partner skal være stærk for ikke at give en skytte en følelse af strangulation, for der skal være plads til at alle kan leve deres eget liv.

Se det er rigtig sjovt, for jeg har altid holdt og troet på, at selv om man er to i et forhold, så skal der altså også være plads til at man kan være sig selv. For selv om min partner måske ikke deler min interesse, skal jeg ikke begrænses af det, lige såvel som jeg ikke kunne drømme om at begrænse min evt. partner


I øvrigt fik jeg at vide i fredags, at jeg var 
"open, honost, wise and intellegent" ;-)