Hjemme igen ...

Så er jeg hjemme igen ... eller det vil sige at jeg var i min skønne og dejlige seng kl 02.45 i nat.

Torsdag morgen var der som sagt intet på vej til arbejde, og jeg havde pakket diverse overlevelses kit til en overnatning samt tøj til julefrokost.

Vi havde da også travlt, fordi alle ville have lavet deres undersøgelse, inden Bodil kom til Sønderjylland. Omkring middagstid var min kollega og jeg udenfor en tur, hvor vi kiggede lidt på blæsten og træerne. Det blæste ... så vi lavede en lille plan. De kollegaer, som boede længst væk, fik at vide, at de godt kunne begynde at pakke sammen. Klokken 14 ca var afdelingen næsten affolket, fordi der ikke var nogen patienter og Bodil blæste en del. I hvert tilfælde frarådede politiet al unødig udkørsel på det tidspunkt. Men selvfølgelig var der nogle patienter, som ville have deres MR scanning foretaget uanset Bodil. Så MR kollegaen fortsatte med at arbejde, han skulle egentlig også have have tilkaldvagten. Vi blev enige om at jeg overtog den, når han var færdig med programmet

Så helt uventet kom jeg lige på vagt en dag før. Og med Bodil rasende udenfor og Helgas - spøgelse på afdelingen - legen med lys fik jeg set noget fjernsyn og DVD, inden jeg faldt i søvn.

Fredag var en stille og rolig dag med næsten ingen patienter, hvor jeg skulle have sen vagt samt tilkald. Afdelingen blev affolket til normal tid, og så kunne jeg gå rundt og pusse nusse lidt indtil klokken 16, hvor jeg kunne gå.

Jeg havde tænkt mig at tage en tur ned i Tønder by, men planerne blev da lige ændret en del, for det haglede som en i ... og blæste, så efter et pit stop i Kvickly, tog jeg ud til kollegaen, hvor julefrokosten blev afholdt.

Alle de andre og maden ankom, og så begyndte vi at spise. Min søde kollega kigger på og siger: Det plejer altså at være sådan at vagttelefonen ringer lige når jeg skal til at spise ... vi satser på det ikke bliver tilfældet i dag.

Det blev det så ikke helt, for jeg nåede at få en silde mad, inden telefonen ringede. Så jeg daffede lige så stillede - ca 20 km/t - ind til Tønder by på veje med sæbe lignende konsistens og haglbyger. Jeg fik taget de billeder jeg skulle og ventede lige på svar inden jeg tog tilbage. Vejene var det en lille smule bedre ... sæben var da forsvundet noget.

Tilbage hos kollegaen nåede jeg kun lige at tage fat i håndtaget, da vagttelefonen ringede endnu engang. Så jeg kørte tilbage endnu engang.

Da jeg endelig kom tilbage, var de gået i gang med de lune retter, men de havde gemt noget af alt det andet. Jeg fik noget lunt at spise, og så var jeg mæt.

Vi spillede pakkeleg, hvor stopuret desværre var sat på pause, så det blev en laaaaaaaaaang runde. Sjovt var det nu.

Pludselig var klokken over 22, og jeg havde fri. Vagttelefonen blev i den grad slukket.

Omkring en time senere blev jeg enig med mig selv om, at nu skulle det være nu. Jeg ville hjem i min egen seng. Så jeg kørte nord på ... i snebyger og nada sigtbarhed ...  Da jeg nåede Haderslev var der intet på motorvej og så gik det lidt hurtigere.
Ved Vejle var der gjort opmærksom på at vindfølsomme biler skulle undgå broen. Min Lupo er lille og hopper en smule i blæsevejr, så jeg valgte at køre igennem Vejle.

Yngstemanden ringede jeg til for at høre, om han nu havde lyst til at komme hjem, for så kunne jeg lige køre forbi centrum. Det ville han mægtig gerne ... så var han fri for at betale til bus billet. Snu dreng.

Og jeg har sovet så forrygende godt. Men nu skal jeg op og handle for at gøre de sidste ting, inden det vil vælte ind med gæster sidst på dagen.

Vupti en uge er gået ... Eller fløj den?

Vupti en uge er gået ... eller rettere sagt det føles, som om den er fløjet af sted.

Den første dag på et nyt sted var som sagt  meget trættende, og jeg var total bombet om aftenen pga. af nye indtryk og nye mennesker.
Men ellers er dagene gået slag i slag, og jeg er faldet godt til. Der er og vil stadig være nogle ting, som jeg endnu ikke har styr på, men det går fremad med store skridt.

Genopfriskning af det jeg har lært for længe siden kommer hurtigt og lærer hvordan de vil have billederne der kommer også hurtigt. Deres system er jeg overhovedet ikke vant til men som sådan meget nemt at finde ud af ... så er der bare det at huske hvordan ...

Fredag var en skøn dag ... jeg fik meget ros og var også selvstændig i mange opgaver - det havde jeg også være de andre dage, skal lige siges.
Og komme hjem til en rengjort lejlighed, hvor der også var blevet hængt lampe og glastavle op samt opsat stænkplader bag komfur og vask samt meget andet. Rengøringskonen og Daddy havde nemlig været på spil, hvilket yngstemanden havde udnyttet. Han havde nemlig skrevet en sms til beddes (Daddy), om mormor ikke ville være sød at stryge hans skjorte. Det var aldrig gået hvis han havde skrevet den til mig, for så havde han fået besked på at gøre det selv. Yngstemanden havde også udtrykt ønske om at få pudset hans vinduer, hvortil rengøringskonen havde sagt, at hvis han skulle have pudset vinduer, skulle han gå op med tv'et (hvilket jeg havde bedt om at gøre engang i januar 2013). Så fik han ellers travlt med at gå op med tv'et. Nu er jeg så spændt på, hvornår han går op med det pap, jeg bad ham gå op med lørdag.

Men ellers har weekenden gået med at slappe af, drikke lidt rødvin, se begge mine drenge, klippe yngstemandens hår, spise sammen med en veninde, købe lidt ind og ikke mindst sove længe ... helt til klokken 7.

Nu varer det ikke længe før en ny uge starter og jeg er spændt på hvad den byder og jeg glæder mig også til de udfordringer der kommer.

Min families reaktioner ...

Mine drenge er rigtig glade på mine vegne og synes det er fedt jeg har fået et arbejde.

Golferen havde jeg lige glemt at skrive sms til, da jeg sendte til familie og venner. Han studsede nemlig over min status inde på facebook, som lød: Jubiii ... højt humør og armene højt over hovedet.

Så var det jo at jeg måtte ringe til ham og sige det. Han blev rigtig glad på mine vegne og sagde selvfølgelig tillykke og sagde i samme åndedrag ... og forresten mor - jeg kommer op til dig efter arbejde ... Han ville nemlig gerne have noget at spise og samtidig se fodbold.

Yngstemandens kommentar var: Tillykke mor ... har du forresten været over grænsen? og hvad har du købt? Det skal så lige siges at jeg ville tage en tur over grænsen, når nu jeg var så tæt på.

Yngstemanden havde fortalt vidt og bredt, at nu havde hans mor fået arbejde, hvilket alle synes var rigtig godt, indtil de fandt ud af at jobbet er i Tønder. Så var det godt nok langt væk, og så havde han  jo selvfølgelig sine betænkeligheder.

Jeg måtte så forklare, at det ikke tog længere tid end til Odense og en halv time længere end til mormor og bedstefar. Der ville så være nogle dage eller mere, hvor jeg ikke kommer hjem fordi jeg enten har tilkaldevagt eller bliver på grund af vejret. Dette var han helt indforstået med, og han kunne også forstå min begrundelse, da han fik at vide at jeg jo ikke er fastansat men har jobbet i ca 1 år og der er med til at give mig erfaring, hvilket er det jeg mangler.

Begge drenge synes det er fedt at mit job er så tæt grænsen for så kan de kan få billig øl og sodavand med hjem :)

Mine forældre er selvfølgelig glade på mine vegne og synes det er fedt det ikke er på Bornholm. De har været klar over at det var en mulighed at jeg skulle flytte til en anden landsdel, men Bornholm synes de dog var lidt langt væk.

Alle venner synes det er så fedt at jeg har fået et job om end det er et stykke væk.