Pausen er slut ...

I dag var så første dag efter en meget lang pause på skolebænken. Og så var det faktisk uden for nummer for det næste forløb starter faktisk først på mandag.

Nå men i dag var om bachelor projekt ... ingen sure miner fra de to herrer at jeg valgte at gå solo. Og vi skulle hver gruppe/enhed fremlægge vores foreløbige ideer til bachelor opgaven for alle andre inklusiv diverse lærer/vejledere. Men os, der har studeret stråleterapi, kan godt mærke, at vejlederne er usikre på dette område. Det var hovedsagelig stråleterapi folk, som talte til stråleterapi. Det skulle ifølge lærerne have radiograf faglig relevans, men vi påpegede, at vi jo ikke er "almindelige" radiografer, netop fordi vi jo kommer ind på et område, som der også er sygepleje domineret, og vores patient berøring vil i mange tilfælde være af et længere forløb.

Men alt i alt var det en rigtig god dag, og vi fik vendt mange ting.

Det her kan godt lyde lidt underligt ... men jeg er faktisk glad for at starte igen. Ikke at jeg har nydt den gode lange ferie, men man kan blive inaktiv og raskløs. Det var jeg så ved at blive. Jeg egner mig bestemt ikke til at gå og tulle rundt hjemme.

På mandag går det rigtig løs, for der starter jeg på MR teori i 14 dage for derefter at fortsætte med MR i praksis i 14 dage. Teorien skal foregå i Odense, så det bliver nogle rigtig lange dage ...

Mobil Telefon ...

Som I ved, har jeg brokket mig rimelig meget over min mobil telefon ...

Troldeungen brokker sig også over sin mobil telefon, for han var så smart/uheldig at hælde vand ud over bøger og meget andet inklusiv et styks mobil telefon og en iPod. IPod stod ikke til at redde, den er vandskadet ... mobiltelefonen virker men har helt sit eget liv ... Så han har fået lov til at "låne" en ganske almindelig Nokia telefon.

Jeg siger ikke et ondt ord om Nokia, for jeg har i ualmindelig lang tid haft Nokia telefoner.

Men både Troldeungen og jeg sukker ... vi sukker højt og længe ... og vi bliver ved med at sukke ... for vi vil begge gerne have en iPhone.

Der er bare lige et aber dabei ... de er dyre ... rigtig dyre. Og vi ønsker selvfølgelig ikke den allernyeste, for der er ikke lige en Rockefeller i nærheden af os. Så vi er begyndt at se på brugte ... de er også dyre men billigere end fabriksnye.

Nu får vi at se ... det må da for (et meget grimt ord - altså bandeord) lykkes på et tidspunkt ...

Jeg sukker lige en  gang til ...

Stof til eftertanke ...

Efter et par hårde dage op til weekend samt weekenden med er jeg nu snart meget klar til at starte sidste forløb af min uddannelse...

Den starter faktisk allerede på torsdag ... hvor der er møde om bachelorprojektet, og hvordan det skal forløbe mv. Jeg glæder mig til at komme i gang igen og til at blive så meget færdig med uddannelsen.

Men det kan også godt skræmme mig lidt ... ikke at jeg bliver færdig med uddannelsen, men mere hvordan udsigterne er med hensyn til arbejde bagefter.

Egntlig skulle jeg have været færdig nu ... men det er jeg så ikke ... Holdet, som blev færdig i januar, består af 20 personer. Af disse 20 personer er der 3 personer, som bor i Midtjylland - resten i Nordjylland. 4-5 stykker har børn og "sat" i Nordjylland. Resten har parforhold eller er enlige.

Men der har jo i længere tid været ansættelsesstop. Det blev der jo (heldigvis) løst op for sidste år. Men fordi dagpengereglen spøger nu, er der oprettet diverse akutjob. Så det kan se lidt sort ud med job alligevel.

Jeg havde i min naivitet troet, at mindst halvdelen havde fået job ... godt nok er jeg ikke venner med alle fra holdet på facebook ... og jeg havde troet, at alle ville være villige til at rejse efter job eller andet.

Jeg er blevet klogere ... for jeg talte med en fra holdet i går. Det viser sig, at 2 ud af 3 fra Midtjylland har fået job, og 3 ud af 17 fra Nordjylland har fået job.

Ret tankevækkende ...

I dag er en mærkedag, for ...

For 17 år siden klokken 03.44 blev en lille dreng på 4100 gram og 52 cm lang født - jeg mente bestemt ikke, at det bette barn kunne veje så meget, men det gjorde han. Han blev født ind i en verden, hvor der var snevejr og som stjernekigger. Så allerede der var han nysgerrig og havde appetit på livet ...

Her 17 år senere kan jeg kun sige, at han er vokset mig over hovedet - 1,85 høj og ranglet er han. Hans appetit både til mad og indtryk fejler bestemt ikke noget. Nogen gange skal han dog skubbes ud over kanten, men han tager det med oprejst pande og lander som regel på begge fødder.

Han er glad, smilende og nyder at møde nye mennesker. Lige nu går han i 10. klasse og skal snart vælge linie ... men jeg behøver ikke at bekymre mig, for han ved allerede, hvad han vil. Han vil nemlig tage HHX med innovation - efter sigende skal 2. fremmedsprog være spansk, for han synes ikke, han er dygtig nok til tysk og hader det hårde sprog og ikke mindst grammatikken.

Lige præcis hvad han vil bagefter gymnasiet, ved jeg ikke. Det tror jeg heller ikke, han selv ved, så vi tager det med ro, indtil han har bestået den eksamen også.

Men jeg er stolt af min "lille" store og kærlige søn, og jeg fryder mig hver dag over, hvordan han trives. Jeg nyder ham i den grad ... også hans tillid, for han fortæller mig mange sjove og finurlige ting.

Elsker sne ... Hader kulde ...

Når sneen vælter ned fra himlen, kommer jeg altid til at tænke på denne tekst.

Sneflokke kommer vrimlende

henover diger trimlende ...

For jeg elsker faktisk sne ... Sådan at kunne gå i noget pudder sne og høre det knirke ...

At se hvordan sneen ligger sig i buske og på træer ...

Og det lys sneen giver på denne mørke årstid ... 

Men jeg hader kulde ... 

Når det blæser en halv til en hel pelikan udenfor, og det føles som minus mange grader ...

Når man for at kunne være sig udenfor er nød til at ligne en michelin mand/kvinde ...

Når ens ansigt/næse/fingre/tæer føles, som om det/de har været anbragt i en fryser for længe ...

Når rimfrosten har været der, og man bare ved, at denne dag bliver kold ...

Men så er det da godt, at jeg kan sidde inde i min udestue med zibrokaminen tændt, drikke en kop te og nyde udsigten fra vinduerne, hvor sneen daler lige så stille ...

(Hulter-til)Pulterkammer ...

Til matriklen er der også et pulterkammer, og det er blevet flittigt brugt til værktøj, kasser, krukker, golf udstyr, golfbolde og en masse andet ...

Men det var også efterhånden sådan, at hvis jeg skulle finde/bruge noget, skulle alt ud igen, før jeg fandt det. Det stod også sådan stablet oven i hinanden, og der var bestemt ingen gulvplads.

Men i dag skulle det så være anderledes ... Så jeg tog i IKEA og købte 3 stål reoler til den nette sum af kr. 207,00. Hutler-til-pulter kammeret blev næsten tømt. Og så skulle disse reoler jo samles.
Da jeg havde - ene kvinde med en stjerne skruetrækker - samlet en reol, tænkte jeg, at dette her vil godt nok tage en krig. For en reol havde det taget sådan cirka 30 minutter eller noget i den stil. Der var nemlig tonsvis af skruer, som blev skruet i med håndkraft.

Troldeungen ringede for at spørge, hvor jeg var henne, og så blev han "beordret" ned i kælderen for at hjælpe med at samle reoler. De to næste reoler blev samlet i en fart. Troldeungen spurgte - helt af sig selv - om han skulle blive og hjælpe til med at få tingene ind igen. Det var der ikke nogen grund til, for jeg ville også gerne vide, hvor tingene var, og ikke mindst hvad der egentlig var.

Og der dukkede også mange sjove ting op, som jeg havde manglet på et tidspunkt, men jeg anede simpelthen ikke, hvor de var - såsom gaffa tape og diverse pærer.

Alt i alt fra jeg kørte ud til IKEA til jeg var færdig tog det lidt over 3 timer. Men nu kan jeg komme ind, og jeg kan (forhåbentlig) finde det, jeg skal bruge.

Nu vil jeg "kaste" mig over syning ... men først i morgen.

Weekendens gøremål ...

Jeg må nu sige, at jeg savner rengøringskonens hjælp, men hun har (desværre) nok at se til i øjeblikket. Så rengøringen har stået i mit lod ... desværre.

Og da matriklen har været matrikel for sig selv faktisk siden før jul, så var det efterhånden ret tiltrængt at få gjort rent.

Men så var der lige et sy-projekt der skulle laves, før der skulle/kunne/burde blive ryddet op. I udestuen, som jo også fungerer som systue/hyggestue, er der en reol med diverse habengut - lige fra stof til hårtrimmer. Det er ikke et særlig kønt syn, så jeg har hele tiden haft en ide om at sy et forhæng eller noget.
Det blev så lige gjort i går, og det gav en kæmpe forskel ... se selv.

Og så kunne rengøring/oprydningen finde sted ... Deriblandt af få smidt visne planter ud og få dem erstattet med friske nogle. Men det tager tid at få organiseret sådan en reol og smidt dimser og dutter ud, som af en eller anden uforklarlig årsag lå på gulvet eller borderne.

Projekt oprydning fortsatte så i dag, hvor stue, gang, køkken og soveværelse stod for tur af mig. Badeværelse og værelse stod Troldeungen for samt at gå i kælder med diverse krukker og på skraldepladsen med dunke.

Samtidig med at der blev bagt og lavet lagkage ... for Troldeungen bliver nemlig meget snart 17 år. Denne weekend var meget passende, så jeg inviterede diverse mennesker til kl 14.00. Jeg nåede det ... næsten ... for jeg stod under bruseren 13.55 og kom ud fra badeværelse 14.05. Troldeungen havde holdt øje med bollerne, pisket flødeskum og dækket bord, imens jeg havde været i bad. Da jeg kom ud, kom de sidste ting på bordet, og så kunne vi lige vente på kakaoen blev varm.

Og så har jeg siddet og hygget mig i hyggestuen med rødvin og veninde snak, alt imens drengene så fodbold på Troldeungens værelse.

Det var så lige weekendens gøremål ... jeg glæder mig til mandag, så kan jeg da slappe af igen ;-)