Poden er kommet hjem fra hans Italien tur, og han har haft en super ferie, om end ikke så brun som han gerne ville være. Men der er en årsag til, at han ikke er blevet så brun ... han og kammeraten har tilbragt en del tid foran TV indendørs, og det bliver man altså ikke så brun af, såvidt jeg ved.
Fra mit tidligere indlæg om hans flyvende afgang var det jo "kun" en beretning fra min og Daddys side. Jeg har nu fra poden selv fået fortalt om hans indtryk af denne flyvende afgang.
Troldeungen: " Altså mor, vi kom jo ned i lufthavnen 36 - 37 minutter over 1, og der tænkte jeg, at det skulle vi nok nå ... men så da vi skulle til at checke ind - altså vi var ikke kommet langt ind i hallen - så finder kammeraten ud af, at han har glemt hans pas på bagsædet af bedstes bil. Han styrter ud for at få fat i bedste ... men bedste ser bare ingenting ... Kammeraten indhenter endelig bedste og kaster sig ind i bilen og bliver kørt tilbage ... Jeg tænkte bare Fuck nu når vi det sikkert ikke, for vi havde jo ikke checket ind ..."
Mor: "Du kunne godt have checket ind for jer begge, hvis det var ..."
Troldeungen: "Men jeg vidste heller ikke, hvor vi skulle gøre det ... Da kammeraten kom tilbage, var klokken 13.47, og der tænkte jeg ... Det når vi bare ikke ... Vi kommer igennem Security, og så bliver der kaldt
Final Cal for XXX and YYY to Milan ... så vi styrter bare af sted ... alle de gates vi kommer til er lukket, og vi kan bare ikke finde gaten ... endelig finder vi gaten - 1 minut for sent - men vi får lov til at komme med ...
Mor: "Hvad så kunne I så få lov til at sidde ved siden af hinanden i flyet?"
Troldeungen: " Ja det kunne vi ... men da vi sidder i flyet, går det egentlig først op for kammeraten, hvor tæt på det var vi ikke kom med, så han var meget stille på vejen ned i flyet ..."
Mor: "Det VAR på et hængende hår, at i ikke nåede det ..."
Troldeungen: "Ja og det var lidt sjovt, for vi havde ikke så meget lyst til at tage af sted, men da det så ud til, at vi missede flyet - ja så ville vi jo gerne af sted ... men det er da også total dumt, at kammeraten glemmer sit pas på bagsædet ..."
Mor: "Hovedsagen er også, at I nåede det ..."
Hvad Troldeungen og kammeraten så ikke vidste, var, at Daddy var blevet i lufthavnen for at sikre sig, at de kom med. Han havde også været inde og tale med nogen i Check-In skranken for at høre, om de kom med. Der havde de ringet ud til gaten og den var på det tidspunkt ikke lukket endnu. Han blev der indtil flyet lettede.
Fredagen kom, og det var hjemrejse dag ...
Kammeratens mor smser til mig, at de nu er i lufthavnen i Milano - denne gang uden panik, og de regnede med at ankomme klokken 18.45. Jeg smser tilbage, at det lyder godt, og bedstefaderen ville stå klar til at afhente dem i Billund. Det viser så ikke helt at holde stik ... bedstefaderen var godt nok i lufthavnen til aftalt tid (næsten), men der var bare ingen at afhente ... Han ringer så til mig, og jeg checker op med Billunds hjemmeside. Der kan jeg så se, at flyet er over 1/2 time forsinket. Det meddeler jeg Daddy, og han giver sig til at vente om end tålmodighed ikke er hans stærke side.
Det viser sig så, at ved afgangen fra Milano var flyet blevet overbooket. Det var ifølge piloten første gang, det var sket i hans tid ved Ryan Air, og han havde været ansat der i mange år. En skulle af, før de kunne lette, så det første tilbud var, at vedkommende kunne få et andet fly lidt senere ... Ingen reagerede. Andet tilbud var, at vedkommende kunne få overnatning mv. i Milano og komme hjem dagen efter ... ingen reagerede. Tredie tilbud var, at vedkommende kunne blive fløjet til London samme dag incl. overnatning samt 200 Euro og blive fløjet hjem til Billund næste morgen ... til sidst var der en dame, som reagerede.
Troldeungen og kammeraten havde talt om, at hvis ikke det var fordi der var en fest, der trak derhjemme, havde de gjort det. For hvem ville ikke være i London og oven i købet ville der være OL der. Men de besindede sig og kom hjem i stedet ...
De havde haft en forrygende tur og var glade og tilfredse, da de kom hjem ...
