onsdag den 8. august 2012

Koala og Dukke Lise...

Mine drenge kunne jeg sige, at de tilhører mig som mine kæreste eje. Men det ville være rigtig meget forkert. For de er godt nok en del af mig, men jeg har dem jo kun til låns. De skal nemlig ud og leve livet udenfor mors vinger.

Jeg har dog nogle ting, som jeg værner om rigtig meget, og nogle af disse er forbundet med minder fra barndommen.

En af disse kæreste eje er min koala.
Koalaen er et levn fra Australien ... Eller det vil sige Daddy hjembragte koalaen, da han kom tilbage til Danmark to år efter, vi var kommet hjem. Faktisk havde han/hun en "lille" unge, som blev slidt op i barndoms årene. Den naturtro koala har fulgt mig, siden jeg var ni år og er  selvfølgelig mærket af årene med slitage på næsen. Drengene har altid vidst, at det var strengt forbudt at lege med den. Nu skal han/hun pakkes ned igen og have et nyt hjem.


Dukke Lise er også et af mine kæreste eje, som har tilhørt min mormor. Jeg kan ikke rigtig huske, hvornår hun er kommet ind i mit liv. Eller det vil sige, jeg kan huske, at hun boede i stuen ved min mormor, og når jeg som barn kom og besøgte hende, fik jeg lov til at lege med hende. Jeg mener at kunne huske, at jeg fandt Dukke Lise ved et tilfælde hjemme hos mine forældre. Jeg plagede om at overtage hende, og nu har hun til huse i stuen og "bor" på reolen. Igen har drengene vist altid, at denne dukke er ikke et legetøj. Hun skal nu også have et nyt hjem, og hun er i dag blevet pakket ned i en kasse.

Jeg har også andre ting, som jeg sætter pris på og værner om såsom et chatol, et gammel spejl og et kuk ur. Når jeg engang om en måneds tid eller noget bliver færdig med at indrette mig igen, skal jeg gerne vise Dukke Lises og Koalas bopæl frem.

Nedpakning af lejlighed ...

Jeg er godt i gang ...
Det skrider i hvert tilfælde godt fremad ...
Så godt at jeg kan sige, at jeg "kun" mangler at pakke 3-4 kasser fra stue, køkken og entre. Og det kan ses, for der er pt. pakket 47 flytte kasser. Der er kun 5 store flyttekasser og 8 små flyttekasser tilbage. Derfor kan jeg konkludere, at jeg kommer til at mangle nogen, og jeg gætter på 10 mere.

Jeg vil lige pakke de sidste kasser, og så vil jeg holde en lille pause.

Efter i dag vil der "kun" mangle Troldeungens værelse, det resterende fra badeværelse og det sidste fra køkken samt naturligvis mine lærebøger og computer.

Hav en skøn onsdag ...

søndag den 5. august 2012

Troldeungens ferie ...

Poden er kommet hjem fra hans Italien tur, og han har haft en super ferie, om end ikke så brun som han gerne ville være. Men der er en årsag til, at han ikke er blevet så brun ... han og kammeraten har tilbragt en del tid foran TV indendørs, og det bliver man altså ikke så brun af, såvidt jeg ved.

Fra mit tidligere indlæg om hans flyvende afgang var det jo "kun" en beretning fra min og Daddys side. Jeg har nu fra poden selv fået fortalt om hans indtryk af denne flyvende afgang.

Troldeungen: " Altså mor, vi kom jo ned i lufthavnen 36 - 37 minutter over 1, og der tænkte jeg, at det skulle vi nok nå ... men så da vi skulle til at checke ind - altså vi var ikke kommet langt ind i hallen - så finder kammeraten ud af, at han har glemt hans pas på bagsædet af bedstes bil. Han styrter ud for at få fat i bedste ... men bedste ser bare ingenting ... Kammeraten indhenter endelig bedste og kaster sig ind i bilen og bliver kørt tilbage ... Jeg tænkte bare Fuck nu når vi det sikkert ikke, for vi havde jo ikke checket ind ..."
Mor: "Du kunne godt have checket ind for jer begge, hvis det var ..."
Troldeungen: "Men jeg vidste heller ikke, hvor vi skulle gøre det ... Da kammeraten kom tilbage, var klokken 13.47, og der tænkte jeg ... Det når vi bare ikke ... Vi kommer igennem Security, og så bliver der kaldt Final Cal for XXX and YYY to Milan ... så vi styrter bare af sted ... alle de gates vi kommer til er lukket, og vi kan bare ikke finde gaten ... endelig finder vi gaten - 1 minut for sent - men vi får lov til at komme med ...
Mor: "Hvad så kunne I så få lov til at sidde ved siden af hinanden i flyet?"
Troldeungen: " Ja det kunne vi ... men da vi sidder i flyet, går det egentlig først op for kammeraten, hvor tæt på det var vi ikke kom med, så han var meget stille på vejen ned i flyet ..."
Mor: "Det VAR på et hængende hår, at i ikke nåede det ..."
Troldeungen: "Ja og det var lidt sjovt, for vi havde ikke så meget lyst til at tage af sted, men da det så ud til, at vi missede flyet - ja så ville vi jo gerne af sted ... men det er da også total dumt, at kammeraten glemmer sit pas på bagsædet ..."
Mor: "Hovedsagen er også, at I nåede det ..."

Hvad Troldeungen og kammeraten så ikke vidste, var, at Daddy var blevet i lufthavnen for at sikre sig, at de kom med. Han havde også været inde og tale med nogen i Check-In skranken for at høre, om de kom med. Der havde de ringet ud til gaten og den var på det tidspunkt ikke lukket endnu. Han blev der indtil flyet lettede.

Fredagen kom, og det var hjemrejse dag ...
Kammeratens mor smser til mig, at de nu er i lufthavnen i Milano - denne gang uden panik, og de regnede med at ankomme klokken 18.45. Jeg smser tilbage, at det lyder godt, og bedstefaderen ville stå klar til at afhente dem i Billund. Det viser så ikke helt at holde stik ... bedstefaderen var godt nok i lufthavnen til aftalt tid (næsten), men der var bare ingen at afhente ... Han ringer så til mig, og jeg checker op med Billunds hjemmeside. Der kan jeg så se, at flyet er over 1/2 time forsinket. Det meddeler jeg Daddy, og han giver sig til at vente om end tålmodighed ikke er hans stærke side.

Det viser sig så, at ved afgangen fra Milano var flyet blevet overbooket. Det var ifølge piloten første gang, det var sket i hans tid ved Ryan Air, og han havde været ansat der i mange år. En skulle af, før de kunne lette, så det første tilbud var, at vedkommende kunne få et andet fly lidt senere ... Ingen reagerede. Andet tilbud var, at vedkommende kunne få overnatning mv. i Milano og komme hjem dagen efter ... ingen reagerede. Tredie tilbud var, at vedkommende kunne blive fløjet til London samme dag incl. overnatning samt 200 Euro og blive fløjet hjem til Billund næste morgen ... til sidst var der en dame, som reagerede.

Troldeungen og kammeraten havde talt om, at hvis ikke det var fordi der var en fest, der trak derhjemme, havde de gjort det. For hvem ville ikke  være i London og oven i købet ville der være OL der. Men de besindede sig og kom hjem i stedet ...

De havde haft en forrygende tur og var glade og tilfredse, da de kom hjem ...

Havde en plan ...

Jeg havde en plan med hensyn til organisering af flyttekasser i stuen, indtil jeg skulle flytte ...

Men den blev spoleret godt og grundigt fredag, da Daddy kom for at hjælpe med at skille lidt ting ...
Der var også lidt ... stress vil jeg ikke kalde ... panik på, for jeg havde selvfølgelig ikke nået at tømme skabet inde ved mig, inden han kom. Men jeg fik til gengæld afleveret en sort affaldspose til venindens mor med tøj OG vasket det der forbandede filter til emhætten. Skabet blev så til gengæld tømt på den meste fantastiske måde ... alting kom nemlig over på sengen i stedet for, og så kunne jeg sortere derfra ...

Skabet er nu skilt ad, og det samme er spisebordet. Andre møbler er også blevet stablet i et hjørne, og tæpper er også rullet sammen.

Der blev til et par flere kasser fredag, og Daddy var så sød at hjælpe med at pakke ned, men ... det gjorde også, at jeg ikke lige kunne følge med, for jeg ville  gerne have skrevet ned, hvad der egentlig var i diverse kasser (tak Kong Mor for din rigtige gode flytteplan/mappe, for den er den jeg går efter ;-) )

Lørdag var sådan en rigtig off dag, for jeg fik ikke pakket så mange kasser som ønsket. Og jeg synes også rigtig meget lidt om det kaos, der var i især min stue. Jeg kunne sidde i sofaen, og det var egentlig det, for der var som sagt stier i stuen, hvor der også var halvfyldte kasser, bobleplast, saks og tape på gulvet. Så jeg gik i seng noget utilfreds med mig selv...

Til gengæld vågnede jeg op her til morgen fuld af energi og overskud, for pludselig i nat ... ja hvorfor ikke ... fik jeg den geniale ide synes jeg selv, at de "små" kasser kunne da stå der, hvor jeg tidligere havde mit skab. På denne måde skabte jeg plads i stuen og alting ser bare lidt mere overskueligt ud igen :) Bare helt til formiddag fik jeg pakket 3 kasser ned fra køkkenet, har været ude og blive klippet OG fået handlet lidt ind.

Nu vil jeg til gengæld sørge for noget mad til Troldeungen og hans kammerater og så vil jeg fortsætte der hvor jeg slap i formiddags ...

Fortsat god søndag til alle :)

torsdag den 2. august 2012

Et bombet lokum ...

Jeg er kommet et stykke med nedpakning ...

De eneste "normale" rum indtil videre er Troldeungens værelse, badeværelse og lidt køkkenet.

Entreen er fyldt med ubrugte kasser, tøj der er kasseret og meget andet.

Stuen er nu indrettet med stier ... Der står nemlig 23 fyldte flyttekasser der. Billeder er pillet ned fra væggen og står ude i siden. Spisebordet er forvandlet til pakkebord med boblefolie, tape, saks og andre ting som endnu ikke har fundet vej til en kasse. Men reolerne er tomme. I det hele taget ser det mega rodet ud, og det er næsten kun muligt at komme frem via stier.

Mit værelse er også ramt af en tyfon. Alle mine lærebøger - undtagen dem som jeg ved jeg skal bruge - er pakket ned inklusiv gamle noter. De 2 lange hylder jeg har her, har været fyldt til randen. Der er nu "kun" sørgerlige rester. Sengetæppet og diverse puder er pakket ned. Skabet er endnu ikke helt tømt men det bliver det inden i morgen kl 10. Der kommer Daddy og så skal jeg låne bilen.

For jeg har indset, at de 40 flyttekasser jeg har købt er ikke nok. Jeg har "kun" 4-5 små tilbage, og det er bestemt ikke nok til køkkenet. Derudover skal jeg lige aflevere det kasserede tøj til min venindes mor, som samler tøj ind til børn i Rumænien. Samtidig låner jeg lige min venindes opvaskemaskine for at få vasket filteret til emhætten.

Når jeg så har hentet Daddy, tager vi hjem og skiller et skab eller 2 ad, slapper lidt af og venter på, at det bliver tid til at køre til lufthavnen for at hente min pode.

Jeg satser lidt på at få pakket det meste, inden weekenden er omme. Ikke fordi jeg har travlt, for jeg har jo knap en måned til at pakke det hele. Men jeg har jo også noget jeg skal læse op på inden jeg skal i praktik igen.

Nu vil jeg lige fortsætte med at pakke en kasse eller to, inden jeg rammer sengen.

Må I få en skøn fredag ...

Godt i gang ...

Jeg kom hjem i går. Jeg var en "forkælet" pige, for jeg blev kørt til døren af Daddy. Både Rengøringskonen og Daddy mente, at det kunne være lige meget, om der blev kørt til Århus eller Hobro. Så kunne jeg også få mine flyttekasser hjem og begynde nedpakningen ...

Jeg kunne faktisk også være blevet på gården til fredag, hvor Daddy skulle til Århus alligevel. Men mor genet spillede ind, for Golferen blev nemlig færdig tirsdag som butiks assistent. Selv om han har valgt at læse videre, ville jeg gerne hjem til ham for at få "styr" på ham med blandt andet fagforening. Det fik jeg ...

Men når nu Daddy havde kørt mig til Århus, lokkede jeg ham til at køre mig i Silvan for at købe yderligere flyttekasser. Det skulle være de små, hvor der kan være bøger og porcelæn i. Jeg kan dog allerede nu se, at jeg kommer til at mangle en del små kasser, for jeg har dælme mange bøger, der skal pakkes ned. Derudover er jeg jo ikke engang startet på køkkenet, hvor der er en del porcelæn samt en hel del kogebøger.

Jeg er dog i fuld gang, og jeg laver mig en flytte mappe, hvor alle ting skal i. Den skal så følge mig den næste måneds tid.

Jeg vil fortsætte min nedpakning af vitrineskabet og så gå videre til nedpakning af diverse nipsting i stuen...

Hav en rigtig god torsdag ...

onsdag den 1. august 2012

Stof jagt ...

Her oppe på gården har jeg en kiste ...

I denne kiste er der stof ... Men jeg vidste ikke, hvad for noget stof der var i den. Så jeg gik på stof jagt ... Hold da op jeg fandt noget spændende noget. 3 forskellige slags strik stof eller var der 4
? Jersey stof og rib stof var der også udover den del poplin stof samt hør og noget voile. Jo jo der var stoffer til den store guldmedalje.

Men jeg venter lige lidt med disse stoffer, for jeg har jo lige et projekt dre skal overstås først - nemlig syning af nye gardiner til den nye lejlighed.

God onsdag til alle ...