Jeg er den (u)heldige ejer af - part 2 ...

Som skrevet tidligere i dette indlæg er jeg den "meget heldige" ejer af en tandbyld.

Underligt nok har de eneste symptomer været hævelse og ømhed omkring bulen ... Hævelsen har så til gengæld været på størrelse med en golfbold, og den har været øm. Ved selve tanden har der overhovedet ikke været nogen gener. Altså jeg havde kort varigt smerter, men panodiler virkede næsten med det samme og siden den ene gang har der ikke været noget.

Men jeg skulle jo til tandlæge, for bulen skulle der gøres noget ved. Så mandag ringede jeg til tandlægen for at høre om en tid. Jeg kunne have fået en akut tid samme dag, men da jeg på det tidspunkt ville være i praktikken, og jeg jo ingen smerter havde, spurgte jeg til en tid tirsdag eftermiddag, og det fik jeg.

Jeg havde mistanke om, at der skulle en rodbehandling til. Min mistanke blev bekræftet af min tandlæge, som lavede en lille lapning eller noget. Jeg skulle så komme tilbage i dag.

Der er blevet rodet rundt i tanden. Jeg hoppede kun en gang og sagde AV. Bedøvelsen virkede i hvert tilfælde - det summede og snoede en hel del og en tre til fire timer efter. Men kæben kan ikke lide at gabe for højt, for jeg har "gabt" i en time.

Godt jeg havde iPhone og hørepropper med, for så kunne jeg næsten udelukke de der hvine lyde.

Sjovt nok så har jeg nu fået smerter i tanden ... Hmm panodiler skal vist tages, hvis jeg skal falde i søvn

Jeg glæder mig ...

Jeg glæder mig til 1. marts ...

For en eller anden her i blogland har fortalt mig, at det er der foråret holder sit indtog.

For selv om jeg elsker sne og synes, det er så skønt at se på i den mørke tid, er det altså efter min mening på tide, at Hr. Vinter trækker sig tilbage. Vinter og kulde har nu hersket i 4 måneder.

Foråret med sine spæde lysegrønne farver må meget gerne holde sit indtog ... for det betyder (forhåbentlig) sol og varme ...

Jeg er den (u)heldige ejer af ...

Jeg har været i den (u)heldige situation, at jeg er blevet den (u)heldige ejer af en tandbyld ...

Torsdag blev yngstemanden syg - influenza ... og som typisk mandfolk kan man absolut ingenting. Torsdag aften havde jeg en del smerter i højre side ved en kindtand, men et par panodiler senere blev det straks bedre.

Fredag vågnede jeg op med ingen smerter og troede, at den hellige grav var velforvaret ... Det var den så ikke, for sidst på dagen lignede jeg ifølge en nabo en blanding imellem Grethe Sønck og en bassett hund ... Altså jeg havde i den ene side hud, der hang ned og en golfbold monteret på også. Underlig nok gjorde det ikke ondt, jo hvis man rørte ved kinden, så gjorde det. Men jeg kunne spise, drikke og snakke, og det gjorde bestemt ikke ondt. Jeg havde heller ikke feber som sådan - men jeg ejer heller ikke et termometer ... Hævelsen var "bare" irriterende og begyndte at give mig en læbe som en tallerken. Samtidig begyndte mundvandet at samles i den side, som var hævet. Alt i alt en smule ubehageligt.

Yngstemanden vågnede op fra hans feber tåge og blev forskrækket. Faktisk bad han mig om at søge læge, for han synes bestemt ikke, at det var et rart syn. Så jeg ringede til vagtlægen, som jeg så besøgte. Ud af det kom dommen ... Du har en tand byld og du skal på penicilin. Mt svar var ... Ok men det penicilin bliver lige lavet om til antibiotika, for jeg kan ikke tåle penicilin ...

I går på anden dagen af penicilin fik jeg en smule ondt, men det blev klaret med 2 panodiler. Jeg sov til gengæld en hel del i går. Det samme gjorde yngstemanden også, for han er stadig underdrejet af influenza.

I dag er status qou at jeg stadig er en smule hævet i ansigtet. Det gør stadig ikke ondt ... altså at spise, synke med videre. Kinden er øm, men det er det.

Så mon ikke jeg lige skal kontakte tandlægen i morgen for at få en tid ...

Hov ....

Hovsa ....

Det er den 1. februar i dag ... det betyder, at det er et år siden, jeg begyndte at blogge.

Grunden til jeg startede med at blogge, var egentlig en anden blogger, som "skubbede" mig i gang. Vi havde nemlig en laaaaaaaaaang samtale på facebook - tror jeg nok - om skilsmisse, omvæltninger, uddannelse mv. Hun spurgte, hvorfor jeg ikke bloggede om alt dette .... hmmm det gik jeg så og overvejede et par dage eller mere, men som I nok kan regne ud - tja så blogger jeg altså nu ...

Det var egentlig meningen, at denne blog kun skulle handle om livet efter skilsmisse og uddannelse ... altså meget i firkasser. Men det er det nu ikke blevet til, for jeg skriver jo om livet omkring mig, om min uddannelse og mine dejlige drenge.

Og jeg må have haft meget at skrive om, for jeg er da kommet op på 262 indlæg ... det er da meget pænt.

Så tak fordi I vil "holde" øje med min gøren og laden ...

Bad timing ...

Tirsdag eftermiddag var jeg træt og havde kvalme ... Hvilket resulterede i, at jeg faldt omkuld på sofaen og sov i flere timer.

Onsdag kapitulerede jeg ... For jeg havde hovedpine og kvalme ... Der blev sovet en hel del.

Jeg er af sted i dag, men jeg er også forsynet med cola. Kvalmen er der stadig, og hovedpinen lurer. Men det er sidste dag på dette valgfag, så jeg mente, at dét var vigtigt at komme af sted.


Jeg glæder mig dog til i eftermiddag, hvor jeg for sidste gang vender næsen hjem igen.

En kort dag ... og så alligevel ikke ...

Når jeg kører til Odense, er der mørkt, og når jeg kører til Århus om eftermiddagen er der lyst.

Sådan var det ikke her i dag ... for jeg skulle først møde på skolen klokken 12 til 2 1/2 times undervisning. Så er der jo for og imod at bruge så lang tid på landevejen til så kort tid på skolen. Men da faget er indviklet/kompliceret/spændende (jeg kunne sikkert finde flere ord), som det er, valgte jeg at tage derned.

I realiteten kunne jeg sagtens have kørt hjem, imens der var lyst, men jeg havde også lavet en aftale med en anden blogger.

Faktisk havde jeg aldrig mødt hende før, men vi har skrevet sammen på blogs og mails. Men fra at skrive sammen til at mødes in real life time er en stor forskel. Kan man nu sammen, og har vi i det hele taget noget at snakke om?

Lad mig sige det sådan her ....
Vupti ... så var der pludselig gået et par timer, og vi snakkede stadig. Men på et eller andet tidspunkt måtte vi jo bryde op for at komme hjem til vores respektive hjem.

Jeg havde en god køretur foran mig - i mørke - men jeg kørte glad og fro hjem med masser af smil på læben.

Nu vil jeg sætte mig ned og læse de sidste 10 sider i en for en gang skyld meget pædagogisk og let forståelig engelsk fagbog, som jeg har får til i morgen.

Søndagens gøremål ...

Søndagen er gået ... ikke med hastige skridt men med rolige skridt.

Der er blevet vasket tøj til den store guldmedalje ... jeg kan godt mærke, at Troldeungen lige havde glemt, hvor snavsetøjskurven er, for jeg har næsten lige "tømt" hans værelse for tøj. Samtidig er der også blevet vasket sengetøj.

Alt imens jeg har læst om FOV, SNR, NEX, NSA, voxel, pixel og jeg skal komme efter det ... Det er enormt spændende, og underviserne er inspirerende. Vi har to, og hvis den ene har forklaret noget, som vi ikke helt fatter, så spørger vi dagen efter den anden og får endnu en forklaring. Men når vi når over middag, begynder vi - ifølge underviserne - at se tomme ud i blikket, og skodderne går for. Så ved de, at læringstidspunktet er ved at være slut. Og alt hvad der kommer derefter, fyrer direkte igennem og bliver i hvert tilfælde ikke hængende. Vi har som regel en "tip-en-12'er" dagen efter, og jeg er forbavset over, hvor meget der egentlig hænger ved. Også med alt det læsestof vi har i forberedelse.

Nu er der kun en uge tilbage i Odense ... Tiden er godt nok gået hurtigt ... Og i morgen er en kort dag, for jeg skal først møde der over middag, men jeg bliver lige i Odense et par timer eller mere efter undervisningen, for jeg har aftalt at mødes med nogen dernede.