mandag den 9. april 2012

Et godt hundeliv ...

Inky-Blinky-Stinky er som sagt min hund, men han er bosiddende hos Daddy og Rengøringskonen. Han er en flatcoated retriever og dermed en stor hund.

Rengøringskonen driver han til vanvid ;-) for når hun skælder ham ud og siger at han skal gå hen i kassen, stiller han sig bare op, kigger på hende og siger VUF. Det eneste tidspunkt han lystrer hende er når hun siger/råber: Der er mad ... så er han der som en mis :)
Det irriterer Rengøringskonen grusomt, at hun ikke kan kalde ham til sig. Hun kan nemlig råbe og kalde og han ignorerer hende ... men hvis Daddy kalder står han ved siden af ham i løbet af to sekunder.

Han får mad to gange om dagen. 
Morgenmaden er rugbrødshapser med leverpostej. Leverpostejen skal vende op ad, ellers spiser han ikke OG Rengøringskonen SKAL stå og se på at han spiser. 
Aftensmaden består af hundemad MEN også her er der tillagt vaner, for han spiser ikke før der er kommet rester fra deres egen aftensmad ned i maden OG det skal helst være kartofler og sovs ...

De har et orangeri, og derude er der to liggestole og hans "ude" seng som er en forkortet briks med madras OG puder. Men hans seng er ikke god nok, for hvis Daddy tager sig en morfar i en af liggestolene, SKAL han også ligge der og faktisk ovenpå Daddy...

Om morgenen står Rengøringskonen op først, og det er han selvfølgelig glad for, men hvis han mener, at det er altså nu Daddy skal stå op, står han for neden af trappen og gør ... han holder ikke op, før Daddy er kommet ned :)

En morgen drillede Daddy ham ved at gemme sig for ham, så Inky-Blinky-Stinky blev helt konfus ;-) men han tog hævn senere ... for senere på dagen gik de udenfor og samlede grene sammen og flyttede dem til det kommende bål ... Daddy slæbte og slæbte og grenene blev tungere og tungere. Han undrede sig over, hvorfor disse grene var så tunge. På et tidspunkt vendte han sig om og så undrede han sig ikke mere ... for Inky havde nemlig taget fat en gren og trak den modsatte vej ...

Han er også ind imellem rigtig god til at gå "walk-abouts", for så er han lige pludselig nede i landsbyen, hvor han ser om den ene eller den anden nabo er hjemme. Det er de som regel, og så ringer de ... Daddy kommer som regel i bil efter ham, åbner døren og Inky hopper ind. Daddy siger ikke noget til ham et stykke tid og Inky er som en skygge efter Daddy, indtil han er "tilgivet". Der var dog en dag hvor han også var gået på walk-about, men der var der ingen naboer hjemme. Jamen så måtte han da bare gå hjemad igen ... problemet var bare at walk-about'en var opdaget, og de var på vej efter ham. De mødte ham på halvvejen, og faktisk mener jeg han ikke har gjort det siden ;-) men man skal aldrig sige aldrig :)

Han har nu boet hos Rengøringskonen og Daddy i snart tre år, og man skulle egentlig tro, at han har glemt alt om mig, men det har han bestemt ikke. Da jeg havde bil og kom derop, stod han ved lågen og var ved at vælte den omkuld for at komme ud til mig. Og det skulle helst gå stærkt for han begyndte også at tude - ikke gø - men tude som om de var rigtig onde imod ham. Når jeg kommer derop nu, som regel sammen med Daddy, er han total ligeglad med Daddy, når han ser mig. Både rengøringskonen og Daddy er som luft, når jeg er der. Han lystrer til nød Daddy, men ellers er det mig, der er "the master".

Når han er feriebarn hos mig, er der nogle andre boller på suppen ...
for jeg står ikke og ser på han spiser OG han får kun hundemad :) så han er på sultekur, for jeg giver mig ikke. Han ved også godt at han har et tæppe og det er hans og der skal han være ... Han vækker også gerne Troldeungen og det gør han helst ved at hoppe op i sengen og give Troldeungen en "mavepuster". Troldeungen har lært at rulle om på siden når døren bliver åbnet ...

Jo jo - Inky-Blinky-Stinky har et godt hundeliv, for han kan som regel sno os alle om en finger ...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad