torsdag den 31. januar 2013

Pausen er slut ...

I dag var så første dag efter en meget lang pause på skolebænken. Og så var det faktisk uden for nummer for det næste forløb starter faktisk først på mandag.

Nå men i dag var om bachelor projekt ... ingen sure miner fra de to herrer at jeg valgte at gå solo. Og vi skulle hver gruppe/enhed fremlægge vores foreløbige ideer til bachelor opgaven for alle andre inklusiv diverse lærer/vejledere. Men os, der har studeret stråleterapi, kan godt mærke, at vejlederne er usikre på dette område. Det var hovedsagelig stråleterapi folk, som talte til stråleterapi. Det skulle ifølge lærerne have radiograf faglig relevans, men vi påpegede, at vi jo ikke er "almindelige" radiografer, netop fordi vi jo kommer ind på et område, som der også er sygepleje domineret, og vores patient berøring vil i mange tilfælde være af et længere forløb.

Men alt i alt var det en rigtig god dag, og vi fik vendt mange ting.

Det her kan godt lyde lidt underligt ... men jeg er faktisk glad for at starte igen. Ikke at jeg har nydt den gode lange ferie, men man kan blive inaktiv og raskløs. Det var jeg så ved at blive. Jeg egner mig bestemt ikke til at gå og tulle rundt hjemme.

På mandag går det rigtig løs, for der starter jeg på MR teori i 14 dage for derefter at fortsætte med MR i praksis i 14 dage. Teorien skal foregå i Odense, så det bliver nogle rigtig lange dage ...

6 kommentarer:

  1. Der er da ikke noget at sige til, at du er glad for at starte igen, for du holde jo af det du studerer. Det bliver spændende med din bacheloropgave, den glæder jeg mig til at høre mere om her på bloggen.

    Godt at du ikke indkasserede sure miner over at gå solo.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der var ingen sure miner ... heldigvis :)

      Og ja jeg glæder mig selv til at komme i gang ... Nu skal de næste 2 uger overstås, for der bliver meget transport som 4 timer hver dag ...

      Slet
  2. Dejligt at komme i gang igen, det lyder som et par spændende kurser, men også en lang tur hver dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver 14 dage som er trælse og irriterende ... men jeg glæder mig

      Slet
  3. Jeg nyder som regel også at komme igang efter en ferie. Og det må jo være fordi, det vi laver, giver mening.

    SvarSlet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad