tirsdag den 24. april 2012

Beslutningen ...

Selv om jeg har fået et vink med en vognstang, så kan jeg altså ikke finde ud af at give slip, og som skrevet i sidste uge tumlede jeg med en vigtig beslutning.

Set i bakspejlet må jeg jo nok erkende, at jeg allerede i modul 10 var ved at nå et nulpunkt med hensyn til studier og koncentration og indlæring ... hvilket jo også i modul 11 resulterede i en indlæggelse og efterfølgende undersøgelser og jeg skal komme efter dig.
Alle disse ting - altså studier, koncentration, indlæring, blodtryk og stress - var jo også medvirkende til, at jeg ikke bestod modul 11's eksamen.

Som studerende har man ret/krav til at gå til re-eksamen, hvilket jeg jo også er indstillet på, men det skulle bare ikke være i sidste uge, for jeg havde så meget behov til at være mig selv - altså en kvinde som kan lave lige det, hun vil og ikke en studerende, som læser endnu engang til eksamen. Jeg havde efter eksamen sagt, at så skulle re-eksamen være i sommerferien, og afdelingen var ikke lige sikker på hvordan og hvorledes og ville kontakte skolen/studievejleder, og jeg ville i sidste uge få besked. Jeg havde selv kontaktet studievejlederen via mail for at sige, at jeg ikke havde bestået, og jeg fik at vide, at jeg kunne fortsætte på næste modul uden nogen problemer.

I sidste uge havde jeg via mail og telefonsamtale med studievejlederen en snak om det videre forløb - altså hvilke muligheder jeg har og så videre.
Anbefalingen fra afdelingen var, at det ville være godt, hvis jeg gik den del om, da de mener, at jeg pt. ikke har de fornødne egenskaber til at være stråleterapeut.

Det var en hård nød at sluge, for det betyder i realiteten, at jeg bliver færdig 1/2 år senere end forventet. Derudover var der også den famøse SU - kan man få SU og lån forlænget?

Så tankerne har faret, men beslutningen var halvt om halvt taget allerede i sidste uge - det sidste skulle bare falde på plads, og det gjorde det i går.

Nu er beslutningen taget og mail er afsendt til studievejleder...
Jeg fortsætter på modul 12,
MEN efter sommerferien starter jeg i praktikken igen og tager modul 11 om.

Det betyder så, at jeg i realiteten får 10 uger "fri", da jeg jo forhåbenligt har bestået modul 12. Og disse 10 uger vil jeg så bruge på at forberede mig til bachelor opgaven, samtidig med jeg "lærer" mit nye hold at kende. Men det betyder dog også, at jeg må sige farvel til et tilvalgsfag, som jeg havde glædet mig til, og det er der ikke noget at gøre ved.

Så må jeg bare finde ud af noget andet som tilvalgsfag, når jeg skal til at søge igen.

Og hold da op, hvor jeg glæder mig til 8 ugers sommerferie ...




8 kommentarer:

  1. Intet er så galt, at det ikke er godt for noget ... otte ugers ferie må da bare være FEDT!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg GLÆDER mig til 8 ugers ferie også fordi det er sidste gang jeg holder SÅ lang ferie ...

      Og nu er beslutningen taget, så nu kan jeg koncentrere mig om alt det andet ;-)

      Slet
  2. Det som kan virke som svære beslutninger - er tit noget som gør ens liv bedre i det lange løb!
    Jeg er sikker på at det nok skal blive godt! Og ISÆR den der sommerferie!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også sikker på at det nok skal blive godt ;-) især når afdelingen anbefaler at jeg tager det om :)

      Og ja jeg glæder mig til sommerferien ... så har der bare at være godt vejr :)

      Slet
  3. 8 ugers ferie kan måske lige gøre forskellen så du brænder igennem i næste semester i stedet for at brænde ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg du har helt ret i :) ... så jeg ser frem til de 8 ugers ferie :)

      Slet
  4. Jeg synes det er super at du har truffet nogle beslutninger der er gode for netop DIG, så du får lidt pusterum og glæden ved at studere tilbage. Så tillykke med den gode beslutning, husk at klappe dig selv på skulderen :0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Helle - jeg klapper mig selv på skulderen og glæder mig over den beslutning, som kan give mig glæden til at studere tilbage :)

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad