tirsdag den 3. april 2012

Den "onde" mor slår til ...

Den "onde" mor slår til igen ...

Her på matriklen har vi ikke opvaskemaskine - vi kunne godt få en opvaskemaskine, men det betyder mangel på et skab, så vi bruger varmt vand, hænder og opvaskebørste.
Derudover har vi i køkkenet 6 store + små + dybe tallerkener.

På forunderlig vis forsvinder de altid, og så mangler de altså i skabet.
Men på forunderlig vis er de lige pludselig igen - bare ikke rene - på køkkenbordet.
Dog forsvinder de lige så hurtigt igen ind på podens værelse.

Men altså lige pludselig mangler vi alt, og den unge pode aka Troldeungen var begyndt på opvasken i går. Det vil sige, tallerken og bestik endte i varmt vand ... og det var det ...

I dag var jeg i praktik, og inden jeg startede, havde jeg sendt en sms til den unge mand, om at han skulle vaske op. I eftermiddag ringede jeg hjem for at sige, at jeg var på vej hjem - og med bagtanke om at hvis han ikke var gået i gang, så var det altså nu.

Vel ankommet til matriklen igen så jeg ... at der ikke var vasket op
Jeg skumlede, men han lovede at gå i gang. Kl. 6 var der stadig ikke vasket op.
Ind og banke på: Havde du ikke lovet noget ...
Troldeungen: Jo men det havde jeg lige glemt ...
Jeg vender om og går - skumlende ...

Men opvasken tager ikke sig selv, så jeg begynder, og inden ret længe er Troldeungen ved siden af mig. Han siger om han skal tage over, hvortil jeg siger at vi altså også skal have mad, og nu er jeg gået i gang. Han bliver dog - han tør ikke andet ;-) - og hjælper med at tørre af.

Da jeg er i gang med de sidste forberedelser til maden, kommer Troldeungen og siger, at han godt kunne tænke sig at få strøget sin skjorte.

Den "onde" mor tager over og siger: Jamen det er helt fint.
Troldeungen: Hvor lang tid tager det om at stryge en skjorte.
Den "onde" mor: Lige så lang tid det tager dig om at stryge den.
Troldeungen: Jamen er det et kvarter eller sådan noget.
Den "onde" mor: Hvis du spørger mig om jeg vil stryge den, så er svaret nej, så kom du bare i gang ...

Han går lettere forvirret tilbage til hans værelse ;-)


2 kommentarer:

  1. ggggggnnnnnnn - iiih altså teenagedrenge burde forbydes ved LOV. 80% af tiden..
    Men det går over igen. En dag. Og så er han voksen.
    Men iih hvor er det træls når det står på.
    Du skal bare huske at lade være med at sige at skjorten er vildt krøllet :-) (for det tager noget tid før de lærer hvordan man lige gør det!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret det går over ... men for f..... det trækker tænder ud en gang imellem ;-)

      Som den "søde" mor gik jeg ind og fortalte ham, hvordan han strøg og så lænede jeg mig ellers tilbage ;-) han viste mig sin skjorte og sagde at den stadig så krøllet ud, hvor til jeg svarede at den så da fin ud i forhold til hvad den havde været ;-)

      Og han var faktisk inderst inde stolft ;-)

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad