mandag den 18. november 2013

at stå tidlig op og køre lant ...

Imens jeg var jobsøgende, kunne jeg jo "bare" sove længe, for jeg havde jo ikke noget jeg skulle nå ... undtagen når jeg havde jobsamtaler. Alligevel var jeg oppe omkring 7 hver morgen for at blandt andet at fastholde en nogenlunde normal dagsrytme. Derudover benyttede yngstemanden også moderen som vækkeur.

Nu har jeg fået job, og det er sydpå ... hvilket betyder, at jeg skal meget tidligt op. Vækkeuret ringer kl. 4.20 og så kan der lige snues i 10 min inder jeg letter mig fra sengen. Dette har resulteret i, at mine sovevaner er blevet lavet en del om, så jeg går i seng omkring kl. 21.30, hvilket jeg egentlig lige for tiden ikke har noget i mod for jeg er træt omkring kl 20.00. Men jeg er frisk om morgenen, og det er hovedsagen.

Så er der jo det med at køre ...
Mine nye kolleger har ondt af mig ... rigtig meget ... for de synes det er synd at jeg skal køre så langt.
Men i bund og grund er jeg egentlig ligeglad med transporttiden, især om morgenen hvor der nærmest ikke er nogen biler på vejen før jeg når ned til omkring Vejle. Så kommer der lidt flere.
Og i forbindelse med uddannelsen var jeg jo vant til at tage tog til skolen hvad enten det var Odense eller Aalborg, og der skulle jeg med et tog omkring kl. 6. Så det er egentlig det samme.
Faktisk hadede jeg at tage toget - inaktivitet er ikke mig, jeg bliver rastløs og utålmodig.
I bil skal der selv om der ingen biler er på vejen holdes øje, og radioen spiller på "fulde drøn". Nyhederne får jeg cirka 3 -4 gange inden jeg når min destination.

Faktisk er det lidt sjovt at høre vejrudsigten der om morgenen.
Fredag var der en f... tåge. I radioavisen omkring kl 7. lyder vejrudsigten, at der vil være stedvis tågebanker og skyet ...
Hmm ... min tanke var, at de da vist ikke lige havde checket Jylland for der havde der været tåget - og en styg tåge siden Skanderborg.
Eller når de siger, at det vil regne morgen, og jeg kigger ud af vinduet og tænker ... ikke her.

Men jeg nyder det faktisk ... både at stå tidligt op og køre langt.

6 kommentarer:

  1. Jeg kan godt forstå at du skal så tidligt i seng, det er med at være udhvilet til den lange køretur. God tur i morgen og god arbejdslyst :-)

    SvarSlet
  2. Vores dag starter nogenlunde samtidig her. Det er dog ikke mig, der skal på gaden på det tidspunkt. Til gengæld er jeg vågen og får gerne ordnet tøj og sådanne småting om morgenen. Jeg kan godt lide mine stille timer om morgenen. Til gengæld er det sjældent, at jeg får set den nyhederne sidst på aftenen.
    God tur - og god dag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg når aldrig at se nyhederne sidst på aftenen :) til gengæld skimmer jeg lige overskrifterne på nettet inden jeg tager af sted ;-)

      Slet
  3. Hold da op, hvor har du langt at køre, 2 timer hver vej - hatten af for dig. Hvor lyder det dejligt med det nye job og at du så hurtigt får sat dig ind i afdelingens rutiner. Held og lykke fortsat.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der hvor jeg bor nu skulle jeg ud af døren omkring kl 5 for at gå ned til byen og tage et tog som kører enten i den ene eller anden retning ;-)
      Og tak Hanne :)

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad