lørdag den 14. juli 2012

den 14. Juli ...

Den 14. Juli er en dag, som er helt speciel for mig, og den får mig på tanker og minder for længe siden ...

For 21 år siden skinnede solen fra en skyfri himmel, vores påklædning var let og luftigt, og ikke som i dag, hvor jeg er i klædt lange bukser, og det regner. Fodtøj var for mit vedkommende klip-klappers. Vestereng, som vi boede i nærheden af, genlød med musik, for der var også Grøn Koncert. Alt i alt en perfekt sommerdag ...

Bortset fra jeg lignede en hvalros, vraltede som en and og havde en badebold på maven. Men jeg glædede mig også, for jeg havde siden dagen før haft underlige smerter som viste sig at være veer. De var dog ikke effektive, så vi havde dagen hjemme. Jeg prøvede at sove lidt men

1. Det var varmt
2. Jeg var spændt
3. "Smerterne" ville ikke lade mig sove

Midt på eftermiddagen bestemte min kæreste senere mand og nu ex-mand og jeg os for en gåtur i kvarteret og evt. over til Vestereng. Vi boede på det tidspunkt på 3. sal uden elevator. Imellem 1. og 2. sal blev jeg "overfaldet" af smerter, men de gik rimelig hurtig væk. Vi kom ned og begyndte lige så stille at gå rundt i kvarteret. Smerterne blev ved med at "overfalde" mig med jævne mellemrum, men vejret var skønt, og vi kunne tydelig høre musikken fra Grøn Koncert. Vi gik i en times tid, inden vi vendte næsen hjem ad.

Vel hjemme blev jeg placeret i sofaen, kæresten sørgede for, at lejligheden var dejlig kølig ved at vinduer stod åben alle steder.

Tiden gik, og det blev aften. Smerterne blev anderledes og mere vedvarende. Kæresten ville have mig ned til fødselsstiftelsen men jeg ville ikke, for hvis jeg blev sendt hjem igen, var det ikke til at bære. Men til sidst overgav jeg mig. Omkring kl 9 om aftenen ankom vi igen til fødselsstiftelsen, og denne gang blev vi der.

Kl. 02.01 kom badebolden ud af min mave, og det var i mine øjne den yndigste lille dreng på 3670 gr. og 52 cm lang. Vi var høje af glæde, og der blev ringet rundt til familiemedlemmer mv. Vi sov ikke meget den nat - for at sige slet ingenting. Og dagen efter var der mange besøg, så søvn var en by i Rusland.

Men jeg fik min dejlige skønne søn, som i morgen fylder 21 år. Tiden er fløjet af sted. Han har udviklet sig til fra at være en skøn dreng til at blive et skønt ungt menneske.

Må I alle få en forhåbentlig skøn dag på trods af regn. Det vil jeg, for jeg vil mindes ...

4 kommentarer:

  1. Tillykke med din søn - det er altid dejligt, når man ser, at alle anstrengelserne ikke har været forgæves, og at der er kommet et helstøbt og velfungerende menneske ud af det.
    Hvor var forløbet fint beskrevet - jeg tror aldrig man glemmer en fødsel, uanset hvor gammel man bliver.
    Jeg husker også nærmest minut for minut, da jeg fik C. Selv om det var første gang, gik der kun seks timer fra den første ve, til hun var ude. Men det gjorde ikke noget ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil så sige, at det er den sobre version jeg her har fortalt;-) for jeg er slet ikke kommet ind på, at jeg nærmest løb omkring et badekar med et ve måleapparat flyvende bagved, og en sygeplejerske/jordemoder + kæreste som "forfulgte" mig for at få mig til at slappe af ;-)

      Men ja det er utroligt hvad man kan huske, når ens guldklump(er) ser dagens lys :)

      Og tak Ellen - han er blevet en dejlig halvvoksen mand ;-)

      Slet
  2. Tillykke med ham - det glemmer man aldrig, vel? Lyde, stemningen og det hele - alt husker man!
    21 - han er en ung mand nu!
    Stort!
    Og så dygtig han er til golf!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) nej man glemmer aldrig oplevelsen med lyde, følelser og indtryk ;-)

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad