Resten af familien ...

jeg vil jo nok komme til at nævne et ord eller to om min kære familie.

Golferen er min ældste søn.
Det siger næsten sig selv, hvorfor han bliver kaldt golferen, for han spiller nemlig golf og på elite plan.
Han er en stille og som regel rolig fyr. 
Som golf spiller er det vigtigt have vilje og gejst til at sejre, men ind imellem er der lige nogle sammenbidte øjeblikke.
Han er for udenforstående ikke til at tyde, men når moderen ser ham spille, er jeg ikke i tvivl om, hvordan humøret er.
Golferen i sit rette element
Troldeungen er den yngste søn.
Troldeungen er et navn, han egentlig har haft fra fødslen af, og det hænger ved endnu, selv om han nu er teenager med alt hvad der der tilhører.
Han er udadvendt og rigtig god til at skabe kontakt med andre.
Sport spiller også her en stor rolle, for han går med liv og sjæl op i håndbold.
Ikke det bedste billede af ham, og han har også ytret kraftige ønsker om, at moderen skal tage nogle ordentlige billeder
Inky-blinky-stinky (kært barn har mange navne) er hunden.
Han er dog ikke bosiddende hos mig mere, fordi det ikke er muligt at have hund, hvor jeg bor.
Han er dog stadig i familien, for han bor hos mine forældre, og er ferie barn her ind imellem.
Dog har han tillagt sig nogle sære vaner ved at bo ved Rengøringskonen og Daddy, såsom at nægte at spise morgenmad (rugbrød med leverpostej) hvis leverpostejen vender ned ad,
Inky-blinky - og pinde, helst store, er ynglings legetøj
Rengøringskonen er min mor. Hun er folkepensionist - altså hun har sluppet arbejdsmarkedet, men hun er en travl dame. Hun maler, udstiller, laver keramik og spiller golf. Derudover forkæler hun mig ved at være min rengøringskone i vinter halvåret. Og så er hun også madmor for Inky-Blinky-Stinky. Han kvitterer ved at være rigtig uopdragen overfor hende.

Daddy er min far. Han er også folkepensionist men han har ikke helt sluppet arbejdsmarkedet. Han er også kreativ, for han laver også keramik og maler. Ind imellem laver vi brainstorming - altså vi får ideer til fotografier, for han er også fotograf. Jeg kunne egentlig også have kaldt ham chaufføren, fordi han, da Golferen var junior spiller, brugte tid på at køre Golferen til diverse turneringer i sommerhalvåret.
Inky-Blinky-Stinky elsker at drille ham og visa versa




1 kommentar:

  1. Fandt din blog på 40+ og faldt for den med det samme... :-) Det første indlæg jeg læste handlede om julegave indkøb, og jeg tænkte at det godt nok var en streng rengøringskone du havde, der sådan snuppede gaven til den ene af sønnerne, men dog betalte... :-D Og så finder jeg ud af her, at det rent faktisk er mormor... Genialt!
    Er selv blevet skilt i 2007 og bor alene med min dreng på snart 9, og har lige taget ekstra uddannelse, dog ved siden af mit job, da jeg ikke kunne overskue SU'en..
    Glæder mig til at følge mere med på din blog... er selv for nylig startet med at blogge og hvis du har lyst til at kigge forbi, så finder du mig her: http://projekt2014.blogspot.dk/

    SvarSlet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad