Nå men i dag var om bachelor projekt ... ingen sure miner fra de to herrer at jeg valgte at gå solo. Og vi skulle hver gruppe/enhed fremlægge vores foreløbige ideer til bachelor opgaven for alle andre inklusiv diverse lærer/vejledere. Men os, der har studeret stråleterapi, kan godt mærke, at vejlederne er usikre på dette område. Det var hovedsagelig stråleterapi folk, som talte til stråleterapi. Det skulle ifølge lærerne have radiograf faglig relevans, men vi påpegede, at vi jo ikke er "almindelige" radiografer, netop fordi vi jo kommer ind på et område, som der også er sygepleje domineret, og vores patient berøring vil i mange tilfælde være af et længere forløb.
Men alt i alt var det en rigtig god dag, og vi fik vendt mange ting.
Det her kan godt lyde lidt underligt ... men jeg er faktisk glad for at starte igen. Ikke at jeg har nydt den gode lange ferie, men man kan blive inaktiv og raskløs. Det var jeg så ved at blive. Jeg egner mig bestemt ikke til at gå og tulle rundt hjemme.
På mandag går det rigtig løs, for der starter jeg på MR teori i 14 dage for derefter at fortsætte med MR i praksis i 14 dage. Teorien skal foregå i Odense, så det bliver nogle rigtig lange dage ...