mandag den 31. december 2012

2012 er næste slut ...

2012 er næsten slut og 2013 venter lige om hjørnet ...

Så mange steder i blogland bliver der gjort status over 2012. Det har været spændende at læse og har også fået mig til at reflektere over, hvad der egentlig er sket i 2012.

Blog
Ja, jeg begyndte at blogge i februar, og hvor har jeg fået meget ud af at skrive på den, hvad enten det har været frustration, sorg, glæde, følelser, tanker, kreativitet, uddannelse og ikke mindst stolthed.

Uddannelse
Efter et mindre "sammenbrud" er uddannelsen igen på skinner, og i stedet for at blive færdig i januar 2013 bliver jeg færdig i juni 2013.

Privat/helbred
Efter min forskrækkelse med indlæggelse på grund af mistanke om blodprop har jeg i den grad lært at lytte til min krop. Jeg er også begyndt at prioritere mig selv først, hvor jeg tidligere har været slem til at prioritere mine skønne drenge først, uddannelsen næstefter og mig selv til sidst.

Kreativitet
Efter ikke at have været kreativ - altså jeg har været kreativ med et kamera med det var i forbindelse med arbejdet som fotograf - i en årrække er det kreative gen blevet genfundet ... ikke mindst takket være blogland.

Matriklen
Matriklen er blevet skiftet ... med det resultat at det er blevet en del billigere for mig at bo her = flere penge mellem hænderne. Troldeungen er faldet godt til. Jeg har fået en lækker udestue aka krea rum.

Så alt i alt har år 2012 været et spændende og udfordrende år, hvor der har været "Up and Down" perioder. Men det er jo også med til at gøre en endnu stærkere.

De sidste mange uger har jeg som sådan ikke lavet spor ... altså jeg har ikke lavet en disse i forhold til uddannelsen. Jeg har til gengæld slappet af, syet, snakket med "glemte" mennesker og i det hele taget nydt livet.

Der er lige nu knap 6 timer til det nye år kommer, og jeg glæder mig til 2013, hvor der vil ske en masse spændende ting for både mine drenge og jeg.

GODT NYTÅR ALLE SAMMEN

Vi ses i 2013


søndag den 30. december 2012

Et (meget) forsinket glædelig jul ...

Puha ... tiden flyver og klokken slår, for de sidste 14 dage har været noget travle og med næsten ingen internet.

For 14 dage siden startede jeg med at tage op til mine forældre og blive forkælet = ingen madlavning, gå ture udenfor i sneen og slappe af. Men for at blive "forkælet" måtte jeg yde ... på ankomstdagen jeg fik den "sure" tjans at køre med rengøringskonen på en meget vigtig tur, for det kunne bestemt ikke udsættes til dagen efter. Vi skulle "hente" deres nye bil, og der skulle to med, for den gamle bil skulle også hjem igen. Så den "sure" tjans bestod i at køre den nye bil hen til tankstationen, fylde den op og køre tilbage ... Der var dog en fordel, som jeg jo gerne ville benytte mig af, for jeg måtte gerne låne den gamle bil jul og nytår over.

Da jeg så landede på matriklen igen, var det ved at være oppe over med at få lavet julegaven til Daddy og få købt julegaver til Golferen og Troldeungen. Troldeungen var nu ikke så svær at købe gave til, men golferen ... puha ... Hans ønsker var følgende:
"jeg ønsker mig et kørekort ..."
"Ja ser du min søn - der står altså ikke Rockefeller på ryggen af mig ... du må have andre ønsker ..."
"Jamen så ønsker jeg mig et jagttegn ..."
"Dine ønsker skal altså være på et mere humant plan min ven ... der må da være noget du ønsker i 2-300 kroners klassen ..."
"Jamen jeg har ikke rigtig nogen ønsker ..."
Men jeg fik da langt om længe et ønske og kun et ønske ud af ham ... men jeg skulle i realiteten bruge 3 ønsker.

Daddys julegave blev færdig på trods af diverse krumspring såsom gave køb, gløgg, massage/fod fisk og visitter. For gaven fik det sidste sting den 23. december kl. 10.15, og efter jeg havde pakket den. kunne jeg godt se ud af vinduet, at nu var det altså nu vi skulle gøre os klar til at køre nordpå. Jeg får vækket diverse unger (og ex-mand).

Endelig kl. 12.30 kunne vi begynde at køre nordpå. Turen nordpå tager som regel 1 time og 15 minutter ... den dag tog det dobbelt så lang tid. Jeg kørte også lige så stille og roligt (med 6o km i timen på motorvejen). Hovedsagen var, at vi kom frem.

Juleaften og de to følgende dage var bare hyggelige og afslappende for os alle. 2. juledag kørte jeg de unge mennesker til toget, så de kunne komme til julefrokost hos faderens familie. Jeg selv blev i Nordjylland indtil i går. Det var rent afslapning, hygge og et mindre flip i City Syd af alle disse mennesker, som absolut skulle mase og skubbe.

Jeg kørte i går fra gården, og jeg havde nok kørt i cirka 15-20 minutter, da jeg får en opringning. Jeg skulle altså lige vende op, for jeg manglede lige mine ekstra forsinket julegave, som de var blevet enige om at give mig. Jeg fik tilskud til at kunne købe et nyt TV ... Jublen var stor, så jeg vendte om. Vi kørte i samlet flok = 2 biler, for når TV'et var købt, skulle/ville jeg køre direkte til Århus igen. Problemet var bare lige, at TV'et ikke lige kunne være i min lille dyt, så forældrene fik lige en ufrivillig tur til Århus.

Dagen i dag har gået med indkøb, nedpakning af julen, oprydning og ikke mindst ... se tv på mit nye tv.

Så med dette - lange - indlæg vil jeg altså bare lige ønske alle en glædelig bagjul.

Og ja jeg har i år set, oplevet OG nydt sne ... ikke kun her ved matriklen men også  i Nordjylland

fredag den 14. december 2012

Hvad man ikke har i hovedet ...

Hvad man ikke har i hovedet ... må man låne sig frem til.

For jeg er lige nu i Nordjylland, hvor jeg besøger Daddy, Rengøringskonen og Inky ... men jeg skulle lige på skolen også.

Men hvad har jeg glemt ... og ikke kun hjemme hos mine forældre ... næ nej på min egen matrikel? Tja ... min Ipad, så alt søgning med videre på foregå fra skolens computer.

Jeg har dog husket mit lille lomme camera, så jeg skal nok få nogle billeder af alt den sne, som der nu findes her. Vi har godt nok sne ved min matrikel, men det vil være et af de første steder det forsvinder.

Nu må jeg hellere gå videre med søgning ...

torsdag den 13. december 2012

Bidrag ...

Ved skilsmisse, hvor der er børn indblandet, er det som regel normal praksis, at der er fælles forældremyndighed, men barnet har permanent adresse hos en af parterne. Den anden part skal så betale børne bidrag.

Teoretisk betyder det jo også, at alle beslutninger - store som små - angående dette barn, skal tages i fællesskab. At det så i praksis er næsten umuligt, da barnet har sin daglige gang hos den ene part.

Og så er der børne bidrag ... Den part, som ikke har barnet boende, har pligt til at bidrage til barnet i form af et månedligt beløb, og der er fastsat en minimum grænse fra statsforvaltningens side. Hvis modparten så tjener mere, kan der søges om forhøjet børnebidrag.

Alt dette er jeg og andre skilsmisse forældre jo klar over, og det kører jo - som regel - gnidningsfrit.

Men når nu Troldeungen skal på tur med klassen, synes jeg (og andre), at det kun er rimeligt, at faderen bidrager med et ekstra ordinært beløb, som jeg jo også nævnte kort i dette indlæg. Men hans far siger, han ikke har råd til det, fordi han har mange udgifter lige nu. Og faktisk er det hans gode ret at nægte at bidrage, fordi han jo betaler et månedlig beløb. Jeg har spurgt, og jeg har fået nej, så jeg gider/vil ikke bruge mere krudt på det.

Vi lever på sugelappen, for selvfølgelig skal han med på denne tur. Det drejer sig om oplevelsen og sammenhold i blandt klassekammerater.

Jeg mindes selv, hvordan det var at stå alene tilbage, fordi klassen skulle på tur til Berlin, og det var inden Berlin murens fald. Mine forældre havde været ansat indenfor forsvaret, og derudover kommer min mors familie fra Dresden - ikke den bedste kombination.

At jeg så ikke fatter faderen, for han kunne jo sige, at han lige pt. ikke kan betale noget, men at han vil betale noget til den 1. Det, ville jeg have synes, var i orden, for jeg ved godt, at december måned er en hård måned.

Men han får sig nok lidt af en overraskelse i det nye år, for jeg vil søge om forhøjet børne bidrag. Han har siden august 2011 været i arbejde og har en rimelig god løn, men han betaler kun minimums beløbet. Dette ændrer sig, for selv om jeg er kommet i en billigere lejlighed, og jeg ikke betaler til privat skole mere (mit valg), så synes jeg ikke, han bidrager særlig meget. Desuden kan han jo trække det fra i skat. Det bliver værre for ham i 2014, hvor han stadig skal betale bidrag, men hvor Troldeungen bliver 18 i januar. Der kommer det til at hedde uddannelsesbidrag, og det kan han ikke trække fra.



tirsdag den 11. december 2012

Hovedet er, hvor hoveder nu engang sidder ... for nu altså ...

I husker nok dette indlæg om drengen med hovedet under armen ...

Hovedet er ved at indfinde sig, der hvor hoveder egentlig sidder ... Om end jeg ikke er i tvivl om, at det nok skal falde ned under armen igen på et tidspunkt.

For han har nu styr på beklædningen ... altså skitøjet.

Så var der jo det med vinterstøvler ... jeg havde jo truet med støvler til kr. 100,00, for han skulle bare ikke til Østrig i kondisko. Det har han så åbenbart gået og vendt lidt i hans teenage-hormon-præget hoved, for han kom med en smart løsning. Han havde nogle kondisko, som der faktisk var reklamationsfejl på. Disse skulle jo byttes til et andet par, og de var sådan set også lagt til side. Men han kom jo til den konklusion, at han jo måske kunne bytte dem til nogle vinterstøvler istedet. Hvis altså han måtte for arbejdet. For mig var det jo helt ok.

Søndag var jeg så nede på hans arbejde, hvor også golferen også var. Han viste mig nogle støvler, og jeg sagde ok til dette. Jeg skulle selvfølgelig betale differencen, så jeg ventede ... og ventede ...
Differencen blev sølle kr. 20,00, så det var da meget billigt, synes jeg.

Han har nævnt overfor faderen, at han skulle af sted. Så jeg var så "fræk" at ringe og spørge om et tilskud. Desværre har faderen så mange udgifter lige nu, så det kunne han ikke. Mit råd var så, at han begyndte at give gavekort til hans søns arbejde, for så kunne Troldeungen da selv være med til at betale for diverse beklædningsgenstande. Det ville faderen så lige tænke over. I øvrigt en meget kort samtale jeg havde med faderen, cirka 3 minutter.

Så jo lige i øjeblikket er hovedet, hvor det skal være, og det er dejligt ;-)

At være lus mellem to negle ...

Jeg hader at været lusen mellem to negle ... og i dette her tilfælde er det faktisk tre negle ...
Historien er følgende.

Min veninde og hendes mand blev separeret i slutningen af maj måned. Men manden fortalte allerede i januar/februar, at nu ville han skilles ... og så skete der ligesom ikke mere. Jeg prikkede rigtig mange gange til veninden for at gøre opmærksom på, at nu skulle hun sætte stolen for døren for at få ham til at flytte. Der var mange gode undskyldninger og katten om det varme grød til, at hun ikke gjorde dette ... i bund og grund fordi hun håbede på, at de fandt sammen igen. Deres børn lider også under denne uvished ... er far der eller er han ikke.

Jeg kan godt lide dem begge og har også noget at gøre med manden i forbindelse med noget fodbold, så jeg har virkelig været ambivalent i forhold til, hvordan jeg skulle forholde mig, så jeg har prøvet at forholde mig neutral ... altså så meget som det nu kan lade sig gøre, for hun er min veninde, og jeg har kendt hende længst tid.

Men endelig får hun taget sig sammen og sætter stolen for døren. Han har dog ikke nogen bolig endnu, så han flytter hen i næste opgang i ex-svigerforældrenes lejlighed. (De bor der alligevel ikke, for de bor et andet sted i sommermånederne) Han får en lejlighed i midten af juli og flytter væk fra kvarteret, og børnene får en rutine, som hedder hver anden weekend hos faderen.

I midten af august finder han sammen med en fra det frivillige korps, som jeg også kender. Børnene har det svært ved, at han har fundet en anden så hurtigt, efter han er flyttet i egen lejlighed og bakker helt. Veninden tager kontakt til manden og siger, at børnene har bakket og er kede af det og vil ikke være hos ham, hvis hun også er der ... med andre ord - det er for tidligt at blive præsenteret for en ny dame. Han accepterer, og det vil han rette sig efter lige nu. Børnene har så fået at vide, at han ikke kommer sammen med hende mere.

Her er det så, at jeg har været "Schweitz", for jeg kan godt lægge to og to sammen og stadig få fire. For manden er ikke ærlig overfor børnene (og veninden), for han kommer stadig sammen med hende. Jeg har vurderet (og gør det stadig), at jeg ikke vil blande mig i det. Så når veninden "brokker" sig over et eller anden mht manden, så er svaret nåee - det kan jeg godt se eller jamen hvis du vender det om så ... for jeg kender alle tre parter.

Indtil i dag ... den "nye" dame fortæller mig, at de kommer sammen, og hun havde en mistanke om, at jeg vidste det. Det indrømmer jeg og siger, at det ikke kommer mig ved, og siger samtidig med, at hun skal være klar over, jeg faktisk er veninde med veninden. Det ved hun godt. Jeg får et lift af hende hjem, hvor hun så fortæller mig nogle ting, som gør, at "Schweitz" krakelerer, for jeg bliver nød til at forsvare børnenes måde at reagere på ud fra det, jeg ved - blandt andet at det kun reelt er en måned efter at faderen har fået egen lejlighed, til der træder en ny kvinde ind af døren, og de tror, han ikke ser hende mere. Hun bliver sur - ikke på mig men på manden, for det passer åbenbart ikke helt med, hvad han har sagt til hende. Men jeg får hende beroliget og beder hende faktisk tænke på, at jeg faktisk er "lusen".

Hun spørger mig direkte, hvordan veninden har det med, at manden har fundet en anden, og jeg siger, at det har hun accepteret, men det eneste hun ikke kan forstå er, hvordan den "nye" kunne acceptere/tillade, at han tog på weekend, hvor både veninden og ex-svigerforældrene var til stede ... Hun bliver total hvid i hovedet, rasende og græder, for det viser sig, at han havde sagt til hende, at det var en rask beslutning, der blev taget, og han var alene af sted med børnene, og hun havde forsøgt hele weekenden at kontakte ham uden resultat ... Hun spørger også, om de har sovet sammen, hvortil jeg meget sandfærdigt kan sige, at det aner jeg ikke, for jeg var altså ikke til stede ... at jeg så ved, at de sov i samme rum sammen med børnene men ikke i samme seng, er en anden sag.

Så jeg har virkelig været lusen mellem to negle i dag, og det var skisme ikke sjovt, for jeg kunne virkelig have slået mig selv bag i med et baseball bat og/eller en våd berlinger. Jeg har i den grad dårlig samvittighed for jeg har såret en pige/kvinde på grund af min åbenmundethed, og det var jo slet ikke min intension.

Så fra nu af indtræder "Schweitz" igen for fulde kræft, OG der er indlagt lynlås på læberne, hvor der også er kode på, så selv ikke jeg kan få åbnet munden, når der bliver talt fra den ene eller anden eller tredie side ...


torsdag den 6. december 2012

Ups ... afslapning og glemsomhed ...

Igen et skønt vejr i dag, og det har været rigtig godt at kigge på ... for jeg har tilbragt tiden indendørs.

Troldeungen kommer hjem, ser på mig og siger: "Har du slet ikke været ude af sengen i dag?"
Jo jeg havde skam været ude af sengen hele dagen, men jeg rendte rundt i mit hjemmetøj.

Jeg var i gang med at udtænke nogle motiver til julekort ... som sagt fik jeg lavet julekort i går og fik også sendt 10 af dem af sted i går - de fleste skulle sendes til udlandet ... men imens jeg udtænker motiver, slår det mig...

Billeder af diverse størrelser skulle da laves, for Daddy skulle printe dem ud og han kommer jo kun en gang om ugen. Og jeg havde jo sådan set lovet, at de kunne afleveres på mandag. Ups ... fart på ... finde filerne ... ok - jeg havde nogle af dem, men hvor filan er de originale? Kortet er som sunket i jorden, så gode råd var dyre. En løsning kom der, men det krævede lige dobbelt så meget tid. Nu er de sendt til Daddy, og jeg satser på, han gider at printe ud i aften.

Men nu vil jeg slappe af med at se en film og spise rester.


onsdag den 5. december 2012

En rigtig skøn dag ...

Det har været det skønneste vejr i dag ... solskin fra morgen til aften ... eneste lille bitte minus er, at der ingen sne er kommet - i hverttilfælde ikke har i Århus. Vi kan se græstotter blandt sneen.

Jeg har talt med en veninde i Hjørring, og hun kan fortælle, at de der har sne. Hun har været ude og rydde 2 gange. Hendes bil er vokset til dobbelt størrelse, for den er nemlig ikke motioneret i dag og har derfor fået lov til at blive dækket af sne.

Daddy har været ude og rydde også, og da han var færdig, kunne han starte forfra, for så begyndte det at sne igen. Inky har bare nydt at være ude og blive hvid, han nyder det der hvide noget og synes, det er noget dejligt noget at lege i.

Rengøringskonen synes ikke, jeg skulle snydes for et fødselsdags kort, selv om de ikke kom ned, så hun scannede fødselsdagskortet, som jeg så får på fredag.



Ellers har jeg brugt dagen på blandt andet at høre min nye cd flere gange - og gerne højt, og da Troldeungen kom hjem, skulle cd'en partout ind til ham også. Printeren fik jeg sørme også ordnet ... noget papir havde sat sig fast, og det skulle fjernes, inden jeg kunne være kreativ. For næsten alle julekort er lavet, og halvdelen er sendt.

Solnedgangen var også skøn ... dog en anelse overskyet, men det lykkedes mig at få et billede af den alligevel.



Hip Hip Hurraaaaa .....

Klokken 00,01 kom Troldeungen rendende ....

"Mor ... hvor er du?"

Jeg var lige gået for mig selv og svarer: "Hvad vil du ...."

"I dag er det mors fødselsdag ... " lød det med et grin, og så stak han gaven igennem døren. "Håber du kan bruge den ,,,,"



Jeg pakker op og siger, at det kan jeg bestemt, for jeg har jo ønsket mig den. Det var "Crown", hvor der blandt andet er denne på cd'en.


Daddy og Rengøringskonen kommer desværre ikke i dag ... det var ellers planen, men deres lånebil, som er en skod bil, har sommerdæk, og alle i deres område tøffer rundt med 20 kilometer i timen.

Nu hygger jeg med at lave julekort, inden mine drenge kommer i aften, hvor vi skal have noget godt at spise.

tirsdag den 4. december 2012

Ønskes: Ro og ingen irritation ... Haves: 17-årig dreng ...

Er der nogen, som vil bytte?

Ønskes:  Ro og ingen irritation ...
Haves:   En 17- årig dreng/mand ...

Denne 17-årige dreng er som regel en dejlig dreng ... højere end sin mor og storebror og er lang og ranglet.

Men for tiden går han mig på nerverne. Han skal jo på studietur, og det kræver noget udstyr. Jeg har bedt ham om at finde ud af, hvad han kan få til billige penge på hans arbejdsplads. Men der er jo god tid, mener han ... det mener jeg så ikke.

I dag spørger jeg så, om han har undersøgt, hvad ski tøj vil koste. Og det havde han selvfølgelig ikke. "Mor, der er jo god tid ... " Jeg skumler og går ud. Han følger efter og siger, at han jo egentlig "kun" behøver en ny jakke, og der har han set nogle (hans udtryk) fede jakker - Peak Performance, og hvad det måtte koste. Det kunne jo også være julegave - altså en del af gaven. Mit svar er, at de jo ikke er egnet til at stå på ski, og derudover vil han så også mangle skibukser, og hvad disse ting egentlig koster?
"Øhh - det har jeg ikke lige tænkt på, men det kan jeg da finde ud af ..."
Jo tak min ven, det lyder som en fremragende ide ... altså at du begynder at bruge hovedet ...

En anden ting er ... vinterstøvler. Jeg har sagt, at han skal have vinterstøvler i år ... om så det bare er nogle billige nogle til kr. 100,00. Han skal ikke til Østrig i kondisko, for der har de altså mere sne, end vi har her i Danmark. Og så kommer vi ind på det med størrelser ... Troldeungen fortæller, at han bruger str. 44 - 44 1/2. Min konklusion er, at hvis jeg finder nogle billige nogle, så må det blive størrelse 45. "Nej mor - det kan det altså ikke være ... for ifølge dem på arbejdet er det vigtigt at have nogle støvler på, der passer en, når nu jeg skal have dem på hele dagen" Jeg tager en dyb indånding og prøver på bedste beskub at hidse mig bare en lille smule ned og siger: "Du får da skistøvler dernede ... disse støvler er til at have på på andre tidspunkter dernede"

Af en eller anden uforklarlig årsag var vi igennem ret mange emner i dag. Han nævnte, at han havde overvejet at skippe tysk, for han kunne ikke tale det og ville ikke til eksamen i det til sommer. Det ville han lige tale med studievejlederen om, hvortil jeg sagde, at det var en utrolig dårlig ide. Det var så ikke lige noget, jeg skulle bestemme, mente han. Her var det så lige, jeg meddelte ham, at såvidt jeg ved, så var han stadig under 18, og derfor var forældremyndigheden hos mig og hans far.

Argh .... hovedet må altså snart gerne ende på kroppen igen, for lige for tiden er det da godt nok under armen.

mandag den 3. december 2012

Hyggelig 1. advent weekend ...

Jeg har hygget mig siden sidst ...

Jeg elsker sne ... men der er begrænsninger ... hele december må der gerne være sne - og så lidt ind i januar ... så må det altså gerne for min skyld forsvinde.

Men lige i øjeblikket har vi jo december måned, som er julemåneden. Og jeg har hygget mig i denne weekend med at lave så lidt som overhovedet muligt og holde fri fra blog mv.

Julepynt er oppe, og en masse stearinlys er tændt ...



Juledekoratiner er der også lavet ... Jeg har en masse små keramik nisser, som er perfekte til at komme i dekorationer. Advents lysene er også lavet meget simpelt i år ... masser af små nisser og en nisse, som klatrer på bark, mos og enkelte sløjfer.


I går havde jeg besøg af en veninde, hvor vi sad ved julebordet og spiste æbleskiver og drak gløgg ...
Og jeg kan tilføje, at gløggen smagte super ... stærk men blød i smagen ...


Udover traditionen med en nisse hvert år har jeg et nisse par, som skal bo i stuen ... ellers er det ikke jul ... Da Inky boede hos mig, troede han, at det var hans mus, hvad han hurtig fandt ud af, de ikke var ... for madmor (jeg) blev ikke skuffet men sur ...


Nu vil jeg lave nogle julekort ... ses