fredag den 29. juni 2012

En æra er slut ...

En æra er slut ...


For Troldeungen havde dimission fra folkeskolens 9. klasse i dag- altså han har gået på privatskole, men det er lidt ordkløveri. Det sidste halve år har han faktisk set frem til at sige farvel til denne skole.

For moderen var det lidt vemodigt, idet jeg har haft min "gang" på denne skole i 15 år som forældre. Først med Golferen og nu er det Troldeungen, som forlader "trygge rammer".

Men i realiteten har jeg haft min gang på denne skole i 19 år, for jeg er selv gammel elev på denne skole. Og i dag til dimissionen var der selvfølgelig også jubilærer til stede. Den ældste havde 72 års jubilæum. Næste år kan jeg så gå derud og fejre at jeg har host-host 30 års jubilæum.

Skolen har mange traditioner. Den årlige skolefest er altid med polonaise og forestilling med eleverne. Et år prøvede skolen at fravige denne tradition med polonaise, og der lød et rama skrig fra alle elever. Jeg kan også huske fra min tid på skolen, så var "tøf-tøf dansen" altså noget, vi så frem til. Når lindetræet (der er et kæmpe lindetræ i skolegården) springer ud, er der lindetræsfest. Juleafslutning er med hygge i klasserne, inden afgang til en kirke. 

Sommer afslutningen/Dimissionen er ingen undtagelse. 
Fanen bliver båret ind, skolens sang bliver sunget, musikalske indslag fra elever bliver spillet, taler fra rektor, Danmark nu blunder den lyse nat bliver sunget om end med meget lidt entusiasme afgangsbeviserne bliver overrakt. Slutterligt, lige inden fanen bæres ud, synges denne sang.



Især sidste omkvæd bliver sunget med stor entusiasme.

Ellers er dagen blevet brugt til at sige farvel til forældre, jeg har kendt længe samt en frokost sammen med en lille del af forældrene. For Troldeungens vedkommende har den budt på frokost med klassen og pool. Nu er han og en klassekammerat på vej ud til fest ved en fra parallel klassen.

Og så tror jeg også der er blevet festet igennem, for der har været arrangeret "afsteds" fester siden fredag i sidste uge. Jeg tror, han skal sove i en uge nu ;-)

God weekend til alle ...

torsdag den 28. juni 2012

Torsdagens program ...

ADVARSEL ....
Billede spam ...







Dokumentation af noget af dagens program, som også kom til at "bestå" af hygge med veninder ved Åen i solen. Det blev noget koldt for fødderne, for selv om solen var fremme, var der en meget kold vind, så vi pakkede os ind i tæpper.


onsdag den 27. juni 2012

Slapper af ...

Opvask, vasketøj og rengøring løber absolut ingen steder, så det har fået lov til at ligge, imens jeg har brugt dagen på at læse en af mine ynglingsbøger pigen der legede med ilden, drikke lidt te, opdatere lidt hjemmeside, overveje hvad jeg vil bage i morgen, lave grønsags risotto og nu sidder jeg med fødderne oppe.

Skønt at slappe af ...

tirsdag den 26. juni 2012

jubii - sommerferie ...

Hvor har jeg GLÆDET mig til denne dag i lang tid ...
For jeg kan med rette sige, at modul 12 er overstået OG bestået, så jeg har nu ferie helt indtil den 27. august, hvor jeg så skal starte igen i praktik modul 11 ...

Men lige nu så glæder jeg mig til at sove og stå op, når jeg vil. Læse en vilkårlig bog, som intet har med studie at gøre. I det hele taget bare lade op i forhåbentlig noget sommervejr.

I morgen har Troldeungen og jeg en aftale, og det er at SOVE til vi vågner ... 
Og fredag er der dimension på Troldeungens skole.
I næste uge er der også planer men de er stille og rolige ...

Lige nu tror jeg, at jeg vil åbne en flaske vin, flade ud i sofaen og nyde en god bog eller se fjernsyn.

Fortsat god tirsdag :)

mandag den 25. juni 2012

Enden blev god, men det begyndte skidt ...

Keder I det at vågne med et sæt og tænke .... Der er noget galt ... 
Sådan vågnede jeg her til morgen, så mig op og se på et ur - dobbeltchecke tiden ... Shit ... klokken er 6.32, og jeg skulle have været med toget 6.18 ... PANIK ... checke næste togforbindelse  ... 7.10 og jeg ville så være der kl 9.12 ... Eksamen begynder altså kl 8.30 og der skal du være der ... Hvad gør du? Ringer til en veninde klokken lort om morgenen og spørger om du må låne hendes bil? Hopper på toget og ringer til mine forældre og beder dem hente mig halvvejs og køre som lyn og torden ind til skolen? Kører hele vejen med toget og satse på, du kan komme op?

Jeg valgte den sidste model og set i bakspejlet skulle jeg jo nok have prøvet at ringe til diverse mennesker og forsøgt en anden metode. Men jeg kommer op på skolen, og der havde lærerne selvfølgelig checket reglerne. Hvis det havde været skriftligt havde det været for sent, men fordi min gruppe endnu ikke havde været til eksamen, og det var mundtligt, kunne jeg måske få lov til at gå op. Det skulle den ansvarlige leder så give dispensation for. Så mig ind og stå skoleret og bede om godt vejr. Jeg FIK lov, men det skulle selvfølgelig ikke danne præcedens, og fordi jeg havde en god forklaring på, hvorfor samt at min gruppe endnu ikke havde været oppe, så var det ok. Nej det kommer ALDRIG til at ske igen, for næste gang overnatter jeg skisme i Ålborg ... 

Tilbage i klassen taler jeg med gruppen og stille og roligt falder jeg ned - altså så meget ned det nu kan lade sig gøre, for der er altså eksamen lige om lidt. Vi går i gang ... jeg er den første til at fremlægge i 5 minutter. Efter 5 minutter overdrager jeg ordet til en anden - puha jeg er færdig for nu. Efter fremlæggelsen fra os alle er der en spørgerunde på 10 minutter, og så skulle vi have vores karakter efter at lærerne havde voteret. Jeg var den første, som skulle ind og have karakteren. Læreren siger:
Det er da godt nok noget af en morgen du har haft ... Jo tak, siger jeg, og jeg håber ikke andre skal opleve sådan en morgen ...
Læreren siger så: Nå men så kan jeg sige allerede nu, at du har bestået og du har fået 7 ...
Og så kommer der en lang begrundelse for, hvorfor jeg har fået 7, og det kan de have ret, så den har jeg selvfølgelig taget til mig. Ud og sige til den næste, at hun skal ind. Vi fik alle 7, vi er tilfredse og det er hovedsagen.

Det gik så knap så heldigt for Troldeungen, for han trak et emne i engelsk, som han overhovedet ikke vidste noget om, så han bestod kun lige. Han er lidt nede, og det er helt forståeligt.

Men ved I hvad?
For både Troldeungen og jeg er der 1 dag tilbage, og så er der dømt FERIE ...
Jeg glæder mig som et lille barn til hele 8 ugers sommerferie ...

søndag den 24. juni 2012

Vupti, weekenden er gået og eksamen nærmer sig ...

Torsdag aften lavede vi i studiegruppen de sidste små rettelser på vores powerpoint præsentation, så det vi selv skulle lave, var at øve og få tiden under 5 minutter i præsentation.

Jeg valgte dog meget bevist at holde fredag fri og lave absolut ingenting. Eller det vil sige jeg havde valgt at tage til fest. Meningen var så, at jeg ville gå tidligt hjem sådan cirka omkring klokken 22. Det lægger vi så lige 5 timer til, inden pak-æslet transporterede mig hjem. Det var rigtig hyggeligt og sjovt, men ikke så sjovt da jeg igen lige vred mit dårlige knæ i en dans.

Så lørdagen stod på lettere hovedpine, en dyne som lokkede helt vildt og humpen rundt, for benet kunne ikke strækkes helt og det var en lille smule ømt. Men jeg skulle da også ud og se om heksen ville flyve til Bloksbjerg ikke mig for jeg er for meget heks til at kunne lette. Dette skulle ske hos en venindes mor, som bor helt nede ved stranden. Vi nåede dog ikke at se heksen flyve til Bloksbjerg, for der var så fyldt med røg, at vi ikke kunne se vandet.

Så endnu en gang blev det sent og selv om, vi fik det at drikke, så hatten passede, så havde hovedpinen ikke tænkt sig at bosætte sig hos mig i dag.

Det er jeg rigtig glad for, for dagen i dag har været tilbragt med at øve foran computer og skrive diverse noter til power point samtidig med jeg jo lige skulle være pædagogisk og hjælpe Troldeungen. Han skal nemlig også til eksamen i morgen. Men i morgen er der en dag tilbage, før der er dømt SOMMERFERIE, og jeg glæder mig rigtig meget til den ferie.

Nu vil jeg gå i seng og være fyr og flamme til eksamen i morgen ...


torsdag den 21. juni 2012

Kort dag på skolen ...

Lidt af en underlig dag i dag ...

Powerpoint præsentation blev da lavet i går på ca. 1 times tid. Denne powerpoint præsentation er en del af eksamen og 1/4 af gruppens samlede præsentation. Vi har hver vores område indenfor forskningsmetologi - kvantitativ - kvalitetsudvikling. Og da det var den første opgave af i alt 6 opgaver vi skulle lave, var denne opgaven helt hen i vejret mht. mangler af teori, fordi vi lige havde misforstået konceptet. Det er jo, hvad der kan ske. Til eksamen skal vi altså have 5 slides hver og tale i max 5 minutter hver. Ikke 4 minutter eller 6 minutter men 5 minutter ...

Og dagen i dag skulle vi så have undervisning/feedback på vores præsentation. Hvordan vi præsenterer det. Har vi kontakt med publikum. Taler vi klart og tydeligt. Ser vi for meget i vores noter.
Så jeg møder op på skolen til kl. 8.15 + 2 minutter over ... for at finde ud af, at grupperne skal ind til undervisning gruppevis, så jeg skulle egentlig først møde kl 9.05 for at vende næsen hjem igen 9.50. Det bandede jeg lidt over, for jeg synes virkelig, at det er spild af min tid at skulle køre 1 time og 40 minutter i tog for derefter at tage en bus i 20 minutter til UCN. Og så "bare" for en times undervisning. Selve undervisningen gik egentlig okay. Min præsentation skal dog finpudses lidt og forkortes med 1 minut. Vi talte sammen i gruppen bagefter, hvor vi aftalte at mødes via skype her til aften til noget finpudsning af ppt. Da vi var færdige på skolen var kl. 10.30 og jeg havde fri ... hmm ... jeg var stadig noget utilfreds med at have brugt over 2 timer i transport tid. Men så var det da godt, at der var bachelor eksamen for radiograf studerende i dag. Så jeg kunne passende tulle rundt på skolen og vente på i hvert tilfælde en af dem blev færdig at hun dumpede er så en anden sag. Hende og jeg tog ned til centrum og gik rundt dernede og ventede så bare på den anden. 

Så jeg kom alligevel ikke tidligt hjem, for jeg var først hjemme kl. 15.35.

Men nu har jeg og studiegruppen også arbejdet præsentationen igennem. Nu skal vi bare bruge de næste par dage på at få noter på plads. Så vi tager det faktisk alle forbavsende stille og roligt.

Lige så stille og roligt som disse ænder ved skovsøen, for de var da total ligeglade med, at jeg stod 1/2 meter fra dem.

Nu vil jeg for en gang skyld sove længe i morgen, for jeg eller Troldeungen skal ikke op, før en vis herre får sko på ...

onsdag den 20. juni 2012

Uro i kroppen ...

Jeg havde uro i kroppen i dag ...
Uro fordi solen skinner ...
Uro fordi jeg synes min power point er noget hø ...
Uro fordi jeg har været spærret inde ...

Så jeg valgte simpelhen at tage mit pak-æsel og køre en tur ...
Det var egentlig meningen, at jeg ville til Marselis Slotshave, men jeg var lige 2 dage for sent på den. Kongefamilien har taget residens i denne bolig frem til 13. juli.

Så måtte det blive til en lille skovsø lige i nærheden af min bopæl ...
Men skovsøen er så sandelig også et godt og smukt sted - se selv ...



Nu er jeg klar til igen at "angribe" min powerpoint præsentation ...

Eksamen og næste års skoleforløb ...

I går var Troldeungen jo til eksamen ...
Hans selv erkendelse er, at der skal være tid til at læse op, for han følte ikke han var helt klar til noget. Selvfølgelig havde han læst og skrevet noter, men han følte han manglede nogle store huller. Håbet var så, at han ikke trak nogle af disse emner. Men han trak et af disse emner, og han klarede det ... faktisk ganske fint i forhold til han ikke kunne emnet særlig godt, for han fik 7. Derfor har han lagt plan for den sidste eksamen, hvor han vil bruge 4 dage på at læse store sager når han til sidste eksamen brugte 1 dag. Så han har fundet ud af at prioritere hvordan der skal læses til eksamen nu, også selv om moderen kom med små hints lad os da bare sige STORE.

Men det var ikke det eneste der skete i går ... Troldeungen skal i 10. klasse næste skoleår, så der var orienteringsmøde på den nye skole. Og det lød rigtig spændende med introtur, emneuge, brobygning, studierejse og jeg skal komme efter dig. Han fandt ud af, at han kunne skippe nogle fag, netop fordi han har dem i 9. klasse og han har det antal timer, han skal have i 10. klasse. Nu skal jeg (og skolen) bare overbevise ham om dumheden i at skippe det ene fag - nemlig tysk. Han hader tysk for et godt ord, men hvis han vil læse videre på HHX, er det nødvendigt at have dette fag.

Jeg selv vil gå videre med powerpoints, men inden da vil jeg da lige besøge min tandlæge endnu engang.

Må I alle få en dejlig solskinsfyldt onsdag ...

tirsdag den 19. juni 2012

Asfalt/vejarbejde ...

Godt nok er jeg lyshåret om sommeren og kommunefarvet om vinteren, så jeg er jo ikke helt blondine, men jeg forstår ikke kommunens dispositioner mht asfalt/grave/vejarbejde...

Jeg har nu boet her på denne matrikel i 3 år ja tiden flyver jo af sted.

Det første år, da jeg flyttede ind, var ejendommen i gang med ombygning og modernisering. Af gode grunde var jeg jo helt indforstået med dette. Da ejendommen så var færdig, begyndte kommunen at grave, fordi der skulle udskiftes kloakrør.

Det andet år gravede kommunen igen. Denne gang var det fjernvarme rør, der skulle udskiftes. Da det så var færdig, blev der så lige gravet igen, fordi nu skulle lyslederkabel eller sådan noget ned.

Nu har kommunen så besluttet, at der skal graves endnu engang. Denne gang er det alle kantsten, som skal "løftes" op eller udskiftes. Og som en bonus skal vejen så have ny asfalt. Men for at der kan komme ny asfalt på, skal det gamle jo så raspes af. Så mellem 18.00 og 06.00 bliver der raspet til den store guldmedalje, samt lufthammeren er også i gang eller var det vinkelsliber. Selvfølgelig ikke hver aften men naturligvis lige de aftner før en eksamen/mødegang i Ålborg. 

Så er det lige jeg tænker ...

Hvorfor filan kan kommunen ikke sørge for at det hele bliver gjort på en gang?
Jeg er udemærket godt klar over, at det udelukkende har noget med budget at gøre, men alligevel. Det koster jo hver gang der bliver stukket en spade i jorden. Hvorfor kan man ikke prioritere at lave en vej med alle dens skavanker på en gang. For på en eller anden måde vil dette da være at spare på længere sigt.

Dette var lidt brok og galde, imens jeg lige skal lave powerpoint og venter i spænding på at høre, hvordan det er gået Troldeungen.


mandag den 18. juni 2012

Eksamenstid ...

På denne matrikel og Golferen er det rent eksamenstid lige i øjeblikket ...

Golferen skulle til svendeprøve eller hvad man nu kalder det i dag og overnattede i den forbindelse her, for at jeg kunne hjælpe ham med powerpoint opsætning. Han fik 7 og var udemærket tilfreds med det, da han ikke følte sig helt rustet til den.

Troldeungen har været til alle sine skriftlige eksamener og er nu i gang med de mundtlige. Han har været til 2 - dansk 4 og fysik 10 - og mangler 2, hvoraf den ene er i morgen. Han sidder "begravet" inde på værelset og læser lige i øjeblikket.

Jeg skal til eksamen på mandag - en slags gruppe fremlæggelse - hvor vi hver især skal stå for 5 powerpoint slides. Disse powerpoints skal laves færdig til torsdag, hvor vi skal fremvise disse for klassen og have feedback på, hvad vi har præsenteret. Og så hjem og finpudse til mandag.

Men eksamens ræset er færdig for os alle senest torsdag i næste uge, hvor den så står på ferie i 6 til 8 uger.

Nu vil jeg "begrave" mig i akkrediteringsprocesssen ... fortsat god mandag ...

søndag den 17. juni 2012

Fra kaos til orden ...

De sidste par dage er blevet brugt meget fornuftigt til at forvandle matriklen fra kaos til orden ...

Troldeungen havde fået en ny madras og seng, så der skulle omorganiseres og "rodes" ud ..


"Rodet" blev flyttet ind i stue ...

Soveværelset var også indblandet i rodet ...

Så det har jeg brugt et par dage på, og fået pudset vinduer ...

Nu vil jeg lige fortsætte med småting, inden jeg begynder at forberede mig til eksamen.
Fortsat god søndag ...

torsdag den 14. juni 2012

En begivenhedsløs dag - sådan da ...

I dag har dagen været ret begivenhedsløs - sådan da ...

Sidste sommer var der U21 EM fodbold i blandt andet Århus, hvor der var en hel del frivillige, som deltog, deriblandt mig. Og der er så blevet lavet en bog om Fodboldfesten i Århus, som i dag blev præsenteret. Alle frivillige var blevet inviteret, og vi ville alle få en bog også.


Jeg skulle lige checke noget op via skolens intranet, og der er der i øverste højre hjørne navn, mail, beskeder ... Hov ... Det er nu officielt ... Jeg har nu skiftet navn ... Så måtte jeg da ned i postkassen for at se om der var kommet en ny dåbsattest, og det var der selvfølgelig.

Så det har været en ret så kedelig og begivenhedsløs dag - sådan da ...

onsdag den 13. juni 2012

Tandlæge og weekend ...

Om et par timer skal jeg for skafottet ... eller rettere til tandlæge og blive en hel del fattigere ...
Men på den positive side så vil tanden blive lavet.

Sidste opgave inden eksamen er lavet i samarbejde med gruppen. En anden ligger sidste hånd på den mht. stavefejl, forkortelser mv. Vi ved endnu ikke hvad vi skal op i, for det vil først blive oplyst allertidligst fredag kl. 14.00 eller mandag morgen. 

Så i realiteten har jeg weekend nu, og jeg ved, hvad jeg skal lave. Den står på oprydning og udrydning.

Fortsat god onsdag ...

tirsdag den 12. juni 2012

Møjdag ...

Dagen startede ikke alt for godt ...
Vågnede med grus i øjnene og hovedpine ... tænkte at jeg ville  tage 5 minutter mere inden jeg stod op ... det blev til 65 minutter .. gruset var der stadig, hovedpine ligeså og så blev der lige tilføjet en "rød sløjfe i håret" ... rigtig god start på dagen - not ...

Men jeg kom af sted, og dagen blev da bedre ... bortset fra gruset endnu ikke er kommet helt ud, og hovedpinen lurer i baggrunden. Så jeg er på vej i seng nu.

Troldeungen har dog fundet ud af, at listeskoene er bedst at have på ...

mandag den 11. juni 2012

Nostalgi og minder ...

Jeg har jo tilbragt et par dage i selskab med Rengøringskonen og Daddy.
Imens jeg var der, modtog Rengøringskonen et brev med gamle billeder fra hendes søster.
Dem fik jeg selvfølgelig lov til at se, og hvor var det sjovt og egentlig lidt underligt at kigge disse igennem. Der var nogle billeder med Rengøringskonen som ung/teenager, og hold da op, det var faktisk at se mig på billederne. Vi ligner godt nok hinanden rigtig meget, hvad vi faktisk også har fået at vide tit.

Min dejlige og elskede mormor var også på billederne, og min morfar ligeså. Fordi jeg som 7 årig kom hjem fra Australien var det først der, jeg egentlig lærte dem at kende. Min morfar døde da jeg var omkring 9 år, men jeg husker ham som en mild mand. 

Men den jeg husker allermest var min mormor. Hun passede mig, da min mor begyndte at læse. Til juletid skabte hun en tradition, hvor vi brugte en hel dag på at bage småkager. Jeg husker, at hun et år havde glemt, hvilken småkage dej der var hvad, så hun måtte smage på dejen for at finde ud hvad der var hvad. Efter det satte hun forskellige farver sugerør i dejen.
Hun elskede dyr, og de elskede hende. Vi havde en hund, Trine og to katte, Tiger (skal siges på engelsk) og Bibi. I hverdagen så vi næsten aldrig Bibi. Tiger (som var min) var en bestemt dame, som tolererede alle andre til en vis grænse undtagen mig, jeg kunne gøre alt ved hende. Trine var også en selvstændig dame, som gjorde mange sjove ting. Men altså når min mormor skulle komme på besøg, og vi havde altså ikke sagt noget, så sad de på rad og række og ventede. Hun havde altid godbid med til dem, frikadelle eller pandekage, og de kredsede om hende hele tiden, imens hun var der. Da hun kom på plejehjem, besøgte jeg hende tit med Trine, selv om der ikke måtte komme dyr på plejehjemmet. Trine vidste. hvor hun boede, så hun "stormede" hen til døren. Gensynsglæden var stor for de to. 

Desværre døde hun, da jeg var 16 år, men de år, jeg havde med hende, er gode og glade minder. Faktisk har jeg en lille sød historie om mormor. Rengøringskonen har 4 søstre, og deres børn kaldte mormor for bedste, men hun ville faktisk ikke være bedste. Da jeg så kom hjem, fik hun sit ønske opfyldt. Hun blev mormor.
Dette billede er taget lige før, mine forældre og jeg rejste til Australien, hjemme hos mormor og morfar. Da jeg viste dette billede til Troldeungen, troede han, at det var Golferen, der var på dette billede. Da jeg oplyste ham, at det faktisk var mig på billedet, blev han lidt nysgerrig og skulle lige studere billedet nærmere.


Et tilbageblik giver  nostalgi og bringer minder tilbage ...

søndag den 10. juni 2012

Sko opbevaring ...

ja, jeg er en kvinde og en kvinde har efter sigende mange sko. Så ja jeg har mange sko, men jeg vokser jo heller ikke, og jeg bruger dem alle afhængig af mit humør og selvfølgelig mit tøj.
Derfor ser min gang og garderobeskab i gangen sådan her ud ...


Det ser jo rimelig - på godt jysk - træls ud, så jeg har spekuleret over, hvordan jeg kunne løse dette problem. I garderobeskabet i gangen er der noget plads, som ikke bliver udnyttet optimalt.
Det er nogle vand- og varmerør, som er der. Derfor kan der ikke hænge bøjler helt ud.
Så var det, jeg tænkte, at denne plads kunne bruges. Derfor har jeg kreeret sko opbevaring.



 Stoffet er noget sækkelærred, som jeg havde, og det farverige stof er en rest fra, da jeg syede gardiner til Troldeungens værelse.


Det er lidt svært at se, men opbevaringen er formet som en trekant.
Der er plads til 15 par sko. Lige nu er den ikke fyldt op, men jeg er ikke i tvivl om, at den nok skal blive fyldt op, når jeg kommer ind i gemmerne på Troldeungens værelse. Og så er det meningen, at vinterstøvler bliver forvist  til gemmerne, indtil der er sæson igen.

Og ja, det er mine sko alle sammen. Troldeungen har 5-6 par, som er inde på hans værelse.






lørdag den 9. juni 2012

Der kom post ...

I dag sad jeg og overvejede om det ikke var på tide at få gjort mit "hade" projekt, som er at hænge meget akavet ud af sidevinduerne for at pudse det store midterparti af stuevinduet, da det bankede på døren. Jeg tænkte, at det ikke kunne passe, for jeg bor altså i lejlighed på 4. sal med dørtelefon.  Men jeg var nysgerrig og åbnede til sidst døren, der var ingen men til gengæld en buldren ned af trappen. Men da jeg ville lukke døren, så jeg til min glæde og overraskelse en lille brevpakke, som stod på min måtte.


Vinduespudsning er/var pludselig glemt meget hurtigt, for denne pakke skulle da pakkes op.

Og jeg fik et bredt smil, da jeg så indholdet af pakken.

Neglelakken skulle da prøves med det samme

Halskæden pryder nu min hals

Karamellerne venter jeg dog med lidt endnu
Eller det vil sige Troldeungen kom ind i stuen, fordi han kunne høre mine udbrud.
Jeg var ved at undersøge neglelakken, da jeg pludselig ser et styks karamelpapir ligge midt i karamellerne for derefter at kigge op på Troldeungen.
"Hey" siger jeg meget fortørnet "de der karameller er altså mine ..."
Troldeungen - med et glimt i øjet: "Jamen denne ene stod der mit navn på ..."

Så tusind tak Kong Mor, de er alle faldet i rigtig god jord ...







fredag den 8. juni 2012

Navneforandring ...

Jeg har længe gået og tumlet med at skifte navn ...
Ja altså ikke fornavn, men mit efternavn ...

Længe har der været spekulationer om jeg skulle gøre det eller ej, og en af grundene til, jeg ikke har gjort det indtil nu, har faktisk været på grund af Troldeungen og Golferen.

Men i kræft af jeg er i gang med en uddannelse indenfor sundhedsvæsenet, hvor ex-mandens tante-faster-moster-noget er/har været sygeplejerske, får jeg tit spørgsmålet ... Jamen så må du jo kende .... Øh nej det gør jeg så ikke for navnet tilhører faktisk ex-manden og han har ingen kontakt til tante-faster-moster-noget ... Og så går konversationen ligesom i stå.


Så den eneste relation jeg har til mit efternavn, er mine drenge ... og efternavnet er så specielt, at jeg altid skal stave det for kong hans det er så hvad det er, men det er et jeg har giftet mig til, og jeg har jo ligesom "børstet" alt andet ex-agtigt af mig - selvfølgelig med undtagelse af Troldeungen og Golferen for dem vil jeg aldrig kunne finde på at børste af mig ...

Jeg har nævnt det før for Daddy, hvor han spurgte mig, hvad jeg så ville hedde? Jamen så ville jeg tilbage til mit fødenavn, hvad han egentlig synes var fint nok, men hvorfor så ikke "bare" slette mit efternavn og så bruge mit mellemnavn, som er af tysk afstamning og fra min mors side.

Det har jeg så tænkt over et stykke tid, og nu har jeg taget beslutningen ...
Jeg fortalte det til Daddy først, som synes det var en god ide, og om vi ikke skulle fortælle det til Rengøringskonen med det samme. Konversationen var nogenlunde sådan her ...

Daddy: Din datter har noget at fortælle dig ...
Rengøringskonen: Nå hvad er det ... (sådan lidt forbeholdent og lidt mistroisk)
Jeg: Jeg har besluttet at tage navneforandring ...
Rengøringskonen: Okay ... til hvad ... (stadig lidt forbeholdent og lidt mistroisk)
Jeg: Ja jeg vil sløjfe mit efternavn og bruge mit mellemnavn i stedet ...
Rengøringskonen griner: Jeg troede lige at du ville skifte fornavn ... (længere historie men da jeg skulle døbes og konfirmeres, spurgte jeg om jeg så måtte ændre mit fornavn, hvad jeg gerne måtte men ikke gjorde) ... men jeg synes det er helt fint og det er ok med mig ...
Jeg: Men nu er navnet lidt specielt, så jeg skal nok have fat i kirkegårdskontoret ...
Rengøringskonen går på nettet og siger: Nej det tror og mener jeg ikke ... så du søger bare om det ...

Vi snakker lidt videre om det, og jeg fortæller, at jeg rent faktisk har tænkt mig at tilføje et navn, nemlig Daddys mellemnavn, som begge mine drenge har, som et mellemnavn.

Og i dag har jeg rent faktisk gjort alvor af min beslutning ...
Nu har jeg ansøgt og betalt for navneændringen ...

Så nu venter jeg bare på at få officielle papirer på mine nye navne ...




Kreative projekter ...

Undervisningen kan godt blive noget tør og kedelig at høre på, så der bliver surfet noget.
Men selvom man siger, at kvinder er gode  til at multitaske, har jeg i hvert tilfælde ind imellem svært at høre efter, hvis jeg falder over noget interessant på internettet.

Så derfor har jeg nogle små kreative projekter i gang, som ikke kræver den store hjernegymnastik.

Man kan købe disse kurve, som er hæklet i forskellige farver, men jeg havde noget garn tilbage fra "projekt altan", så jeg ville forsøge selv.


Fugleungerne aka Golferen og Troldeungen har en mani med at sige:
"Mor, hvor er negleklipperen?"
Faktisk ligger den som regel aldrig det samme sted, for så har en af dem brugt den, og så har den fået en ny plads. Men det er slut nu, for nu har den fået en ny permanent plads sammen med pincetten.


Jeg så på en anden blog nogle hæklede vat rondeller, og det er da smart og rimelig økonomisk også, så begyndte jeg at lave, og de virker efter hensigten.

Men i dag holder jeg kreativitets fri næsten, for jeg er sammen med Rengøringskonen, Daddy og Inky.
Eller det vil sige at studiegruppen kommer til os og så skal vi arbejde en smule. Resten af dagen er frihed, opvartning og legen med det sorte spøgelse.

Kan I have en rigtig god torsdag



torsdag den 7. juni 2012

Klynk ...

Vi Har alle tænder - forhåbentlig da, og det har jeg selvfølgelig også... Men i går - selvfølgelig efter fyraften - begyndte min ene problem kindtand at gøre ondt. Jeg åd panodiler ... det blev holdbar - altså smerterne. Men da jeg skulle sove i nat, kunne jeg bare ikke, for det dunkede, sved og var en skærene smerter. Omkring halv et måtte jeg kapitulere og ringe til vagtlægen for at høre, hvad jeg kunne gøre. Ipren var rådet, og jeg tog en ipren og vaklede i seng. Og endelig omkring kl to fandt jeg i søvn. Og så skulle der ringes til tandlægen i dag, for dét var bare ikke til at holde ud. Dommen er ... et stk. rodbehandling og des lige ... At betale 3500 ... Tak for kaffe Heldigvis har jeg en lille uge til at finde de der 3500, for det er altså ikke nogen jeg lige kan hive op af bukselommen. Men nu er jeg foreløbig på antibiotika og stærke smertestillende. De smertestillende virker i hvert tilfælde efter hensigten, for den ene lille pille er nok til at gøre alt tåleligt. Jeg kommer med garanti til at sove godt i nat på en cocktail at for lidt søvn og smertestillende.

onsdag den 6. juni 2012

Regneark og ligninger ...

Regneark har jeg aldrig sat mig så meget ind i. Rengøringskonen er meget bedre til det, så hun har lavet små programmer i regneark, som jeg så "bare" skulle overføre tal til. Nemt og bekvemt.

Ligninger har aldrig været min hofdessert og vil sikkert heller ikke blive det.
Både på gymnasiet og i skolen kunne rengøringskonen vise og forklare stopler op og ned, hvordan man kunne bruge diverse ligninger og hvordan de fungerede. Det forstod jeg ... indtil hun var gået ud af døren, og jeg selv skulle lave dem.
Behøver jeg at sige, at jeg ikke er matematisk student?

Så jeg kæmpede min kamp med regneark, standardafvigelser, middelværdi/minimum/maksimum ok de var ikke svære, konfidensinterval og meget mere. Diagrammer og histogrammer kom der så sandelig også nogenlunde styr på. Der var nogle ligninger, som jeg måtte give fortabt til, for jeg kunne ikke se/finde ud af, hvilke værdier der skulle bruges. Men løsningen får jeg via et andet regneark, som jeg har "tigget" mig til.

Så alt i alt en produktiv tirsdag i kvantitetens tegn, selv om der stadig er nogle skygger der skal drives væk.

I dag står den i kvalitetens tegn samt lige info/fremlæggelse i forbindelse med bachelorprojekt.

Håber I får en skøn dag ...

tirsdag den 5. juni 2012

Regneark ...

Vi er ved at lave en opgave, som vi skal bruge regneark til, og det er helt fint ...

Men ikke når vi ikke helt forstår hvor tallene skal komme fra og hvorfor ....

Og jeg kæmper med et nyt program ....
Jeg/vi brugte næsten hele dagen i går, og jeg/vi er stadig ikke færdig ...

Så lige nu bander jeg regneark langt væk ...


Må I andre få en bedre tirsdag end jeg sikkert får ...



søndag den 3. juni 2012

Søndagens aktiviteter ...

Jeg havde for lang tid siden lovet at være hjælper til Århus City halv marathon, så min søndag startede kl 7.30, hvor den gruppe, jeg var i, mødtes. Igen var jeg så glad for min lilla cykel, for jeg er sikker på, at jeg fik kørt rigtig meget frem og tilbage. Det lilla lyn var både behjælpelig med diverse flag og fungerede også som stativ for foldede flag, så pak-æslet var i gang igen i dag.

Da starten gik, var jeg i begyndelsen af ruten. Karavanen kom ...

Og 15 minutter efter ville de allerbedste løbere komme forbi, og så ville resten af feltet komme.


Sjovt nok har/havde tilskuerne ingen respekt for disse løbere, som faktisk løber som en sild i en tønde. Mange af disse tilskuere - i hvert tilfælde der hvor jeg stod - forstod ikke lige, hvorfor de ikke måtte stå sådan cirka på cykelstien. Men da ekspres toget aka feltet kom forbi, var det bare med at få tilskuerne længere ind. En af dem, jeg var sammen med, oplevede, at et barn hoppede midt ud foran en løber. Jeg oplevede flere cyklister bede mig klappe i, fordi jeg sagde, det var bedst, de trak.

Og så havde vi ellers pause i ca en lille time, for cirka 11.05 kom den første mand i løb.
Der, hvor jeg stod, oplevede jeg en del. Blandt andet en cyklist, som synes det var rimelig irriterende at midtbyen er/var spærret af. Det resulterede faktisk i, at han kørte ind i en løber og fik en lille flyvetur. Løberen skete der ikke noget med, men cyklisten til gengæld havde en skulder, som ikke var helt god og hudafskrabning på knæet, så jeg fulgte ham hen til samaritterne. Og da jeg skulle tilbage, var der en tilskuer, som gjorde opmærksom på, at en anden løber var nede. Så mig igennem løberne og over til samaritterne. Denne løber havde det bestemt ikke godt med foden, fik jeg at vide.

Såvidt jeg har forstået var der faktisk ikke mange alvorlige uheld, og selv om solen skinnede, var det faktisk rimelig koldt - især i skyggen. Så dehydrering var der ikke lige så mange af.

Og på vejen hjem kom jeg selvfølgelig lige forbi bagagerumsmarked, så jeg tog lige en tur op og ned. Jeg så nogle interessante ting, men jeg var træt og bare en smule kold. 

Hjemme igen kunne jeg godt mærke, at jeg faktisk var kold, så jeg kravlede i seng og sov hele eftermiddagen væk.

Men det har været en sjov og god søndag ...

lørdag den 2. juni 2012

Pak-æsel ...

Til dagligt savner jeg ikke så meget en bil, når jeg handler, for det kan som regel være i rygsækken eller en pose. Men når jeg så handler lidt stort ind, kan mine arme altså ikke holde til at bære to til tre poser i hver hånd. Det er også rimelig besværligt i en bus, når jeg skal passe på poserne ikke vælter og jeg ikke vil risikere en flyvetur igennem bussen.

Så jeg er rigtig glad for min lilla cykel med cykelkurv bagpå.
Det var jeg såmænd også i dag, hvor jeg faktisk også fandt ud af, at det var hurtigere at cykle ned i byen end at tage bussen. Den lilla cykel blev placeret i begyndelsen af strøget, og så gik jeg på opdagelse.
Eller det vil sige, jeg havde et bestemt formål. Der er en isenkræmmer, som har eksisteret i 125 år, der har ophørsudsalg. Det er en familiearvet isenkræmmer, men hans børn er ikke interesseret i at overtage. Isenkræmmeren fik så et tilbud, som han bestemt ikke kunne sige nej til, så derfor vil han lukke nu. Det er så bare lige et sidespring. 

Men mit ærinde i denne butik gik nemlig på en bestemt ting. Jeg ville have en Römertopf, for jeg havde en vældig lyst til en kylling i cider, og det fik jeg. Men jeg kom såmænd ud med mere.

Kong Mor har smittet inspireret mig, for jeg kunne bestemt ikke stå for dette.
Denne er nu min nye te kop, og dåsen er såmænd min tebrevsopbevarer.

Og så er jeg træt af krydderi glas i forskellige variationer, så derfor blev der også anskaffet disse.


Men jeg var jo ikke færdig endnu, for jeg skulle jo også handle ind.
Så min lilla cykel blev lige pludselig et pak-æsel.


Men jeg kom helskinnet hjem.

fredag den 1. juni 2012

Troldeungens sidste skoledag ...

For moderens vedkommende er det bare en anelse vemodigt at nu også den sidste af mine fugleunger slutter på denne skole - snøft ... Sikkert også fordi jeg selv har hafttilknytning til denne skole ...

Men for Troldeungens vedkommende har han set frem til denne dag. De har haft store spekulationer om, hvad de skulle klædes ud som , men til sidst blev de rigtige øøøndige som straffefanger. Han/de har glædet sig helt vildt til at smide karameller ud. Og selvfølgelig dertilhørende vandbomber. Skolen havde dog forbudt dem at smide med vandbomber og des lige, men de udtænker da bare en plan og så får de smidt disse bomber med mere.

Så er der barberskum ... der er ikke en sidste skoledag uden barberskum ... Både på dem selv men så sandelig også på årgangen under dem. Selv cyklen fik en omgang.

Lige nu holder de fest med forældevagt på, og hvem har lige frivilligt meldt sig til dette ... Ja det har jeg, så lige nu skal det se ud som om jeg holder øje med disse unger ... Det gør jeg selvfølgelig også men jeg har travlt med at skrive dette indlæg også ...