torsdag den 31. maj 2012

Så er der weekend....

Ja som overskriften siger, så har jeg weekend nu.

Jeg har været i skole i dag, men det er lidt forvirrende med alle disse opgaver, som vi ikke lige ved, hvornår vi skal aflevere og hvor. Og vi har lange dage, hvad der egentlig også er ok, hvis der er bare en lille smule forandring i det. Og det er der næsten ikke. Men så er dét underholdende alligevel, for læreren kaldér jeg Søren Ryge. Min lærer går i hvert tilfælde i skovmandsskjorte eller noget tilsvarende med store tern. Han har sørme også briller, fuldskæg og har kommunefarvet hår. Og så har han samme sindige måde at tale på, dog er han bare meget mere nørdét.
En fra klassen var overtræt i dag, så overtræt at hun var hyper aktiv og meget ironisk. Og desværre prellede ironien af læreren, hvorimod vi andre som sad lige i nærheden måtte trække en del på smilebåndet.Men jeg må sige, at jeg egentlig er meget glad for, at jeg nu har weekend, for med denne morgen jeg havde her til morgen, var jeg lige ved at tro jeg ikke kom af sted. Jeg brillerede lige igen igen med at sove fra vækkeuret. Men af en eller anden grund vågnede jeg 05.32. Så jeg fik da en smule travlt, for jeg skal ud af døren senest kl. 05.55 for at nå toget kl. 6.22. Og så var det jo meningen jeg ville skrive et indlæg på vej i toget. Tanken var der, og der blev den så. Det tager jeg så lige revanche for nu, for nu sidder jeg i toget på vej hjem.

I morgen vil komme til at stå i troldeungens tegn, for han har karamel-dag aka sidste skoledag. Og weekenden er besat.

Dette billede er et billede taget ud af vinduet i toget med IPad

mandag den 28. maj 2012

Tilbage i blogland og fyldt med D-vitaminer ....

Torsdag blev Golferens opgave færdig med for lidt søvn. Han fik Daddy til at køre ham ud for at aflevere opgaven. Jeg havde en masse praktiske ting og gøremål den dag såsom et lægebesøg, hvor jeg fik at vide, at jeg først skulle komme om fire måneder for mit blodtryk var 130/80.

Jeg skulle også lave en specielt taske færdig til en dame, som skulle flytte tilbage til Danmark, for den skulle jo sendes, så hun havde den, når hun var hjemme igen.

Men jeg har også brugt Pinsen på at slikke D-vitaminer

Men jeg har også fået lavet en taske mere - denne gang skulle den bruges til min Ipad.


Og kjolen/tunikaen er blevet brugt flittigt i de sidste par dage, og så var der noget om, at jeg havde lovet et billede. Så min veninde tog et hurtigt et i fuld solskin, så man kunne bare ikke se en disse. Men i det mindste er den ikke på Hr. Bøjle, men på mig som står i en underlig position.

Nu vil jeg lige gøre mit hjem beboeligt igen, inden jeg skal sove og tidlig op i morgen.

tirsdag den 22. maj 2012

Mor hjælper igen ...

Ja, både den ene og den anden går meget op i eksamen i øjeblikket.

Troldeungen går i 9. klasse, og han har været oppe til skriftlige eksamener. Nu venter han bare på at få "læse ferie", og det er snart, for det starter den 1. juni.
Og så er det snart slut med den skole. Det er egentlig lidt vemodigt, men det er livets gang.
Der er dog nogle hængepartier, blandt andet i form af biblioteks bøger, der er forsvundet, og som derfor skal erstattes/betales. Jeg har sagt, at det må Troldeungen selv stå for. Men derfor har jeg alligevel kontrolleret, hvad priserne er på de forskellige bøger. Faktisk kan han spare noget ved at købe dem på nettet - sådan cirka kr. 60,-. Det vil han så sige videre i morgen.

Ja - jeg ved, at i uge 26 skal jeg til eksamen, men lige hvad jeg skal til eksamen i, ved vi endnu ikke. Faget er endnu ikke trukket, og vi får det med garanti først at vide om 4 uger ...
Altså vi ved, hvilke fag det drejer sig om, for det er de fag vi får undervisning i i øjeblikket.
Men jeg tager det stille og roligt - ingen grund til at forhaste sig.

Og så er der Golferen ...
Han skal sørme også til eksamen - nemlig hans fagprøve.
Han skal aflevere projektet - altså det skrevne - torsdag og til eksamen engang i juni.
Og var han gået i gang med at skrive for bare en uge siden? Nej - det var han så ikke ...
Han havde da godt nok skrevet en side eller to, men det var det. Så han har haft travlt i weekenden og de sidste par dage, som han godt nok har tilbragt her hos mig men ude på altanen, tæt på mit køleskab og mors kødgryder.
Han er en smule ordblind, så jeg har altid læst korrektur på hans opgaver, og det gør jeg også denne gang. Men han har så været flittig for han er nu oppe på ca. 17 sider, men jeg kan afsløre, der mangler meget i form af bilag, litteraturliste og den endelige opsætning. Lige nu har han dog fået frikvarter, så han er ude og spille golf. Det har jeg sørme også, for han er her ikke, og jeg har læst korrektur og lavet hans forside sådan næsten...

Men syning det får jeg tid til - altså udover det jeg selv skal læse og skrive ...

Nyd varmen - det gør jeg ...


lørdag den 19. maj 2012

Du syr da hele tiden ...

Det var, hvad Troldeungen sagde til mig her i dag ...

Jeg svarede: Ja, det gør jeg ... jeg bruger det til at stresse af ... Er det ikke pænt, det jeg syr?
Troldeungen: Nej - ikke alt ...
Jeg: Hvad er ikke pænt?
Troldeungen: Den der blå ting ...
Jeg: Det er jeg enig i med dig .... Den er også kasseret.

Men Troldeungen synes altså, at moderen er god til at sy ... også hans revnede bukser.

Jeg har dog læst og søgt efter materiale i forbindelse med studiet, men jeg har også brugt dagen i går på at lave en variation af den blå kasseret ting. Jeg blev næsten færdig med den i går, men det var for mørkt til at tage billeder af den. Men nu har jeg taget nogle billeder af den.
Efter en gang forlængelse og lidt udvidelse blev overdelen rigtig god

Kjolen i næsten sin hele længde, men det er altså ikke særlig charmerende at tage billeder på Hr. Bøjle.

Jeg fandt nogle rigtig søde knapper, som lige passede til kjolen.

Når den engang er helt tør, og jeg kan komme til at tage et billede af den i hel figur, skal den nok blive fotograferet ordentligt.

Og så har jeg lavet lidt på en en taske.
Jeg er endnu ikke helt færdig, men jeg bliver ganske godt tilfreds med den.
Der kommer lige nogle detaljer her.

Og nu vil jeg slappe af for resten af aftenen ...



torsdag den 17. maj 2012

Kræmmermarked ...

I dag startede det årlige kræmmermarked på Tangkrogen, som varer i 4 dage.
Tidligere år har jeg ikke været den "flittige" gæst, som egentlig tiltrækker mange mennesker.
Men jeg havde i år bestemt, at jeg ville ned og se det lidt an ...
Men jeg havde mine betænkeligheder, for selv om vejret var fint om morgenen, synes vejrguderne, at det absolut skulle regne. Det holdt dog op, og jeg var der sidst på dagen.

Der kan købes meget forskelligt såsom nisser, buksedragter med smocksyning, nipsting, Soft Shell jakker, voksduge og selvfølgelig tombola er der jo også ...

Jeg var beskeden ...
Jeg købte kun danske jordbær og nogle vandperler ...

Og da jeg gik hjem, så jeg Dannebrog vejre i blandt fantastiske sky formationer ...

Derudover har jeg også været kreativ, men mere om det i morgen ...



onsdag den 16. maj 2012

Moderens hjælp påkrævet ...

Selvom Golferen snart er 21 år og flyttet hjemmefra, vil han alligevel gerne have moderens hjælp, og jeg hopper i næsten hver gang.

I dag er der heller ingen undtagelse. Jeg sidder midt i undervisningen, da telefonen pludselig ringer - altså telefonen er på lydløs, og den ligger på bordet ved siden af mig.  Det er ex-mandens nummer, og jeg tænker, der må være noget galt, siden han ringer om formiddagen. Inden jeg når ud af lokalet, er den holdt op med at ringe, men jeg ringer tilbage.

"Det er ex-manden"
"Det er mig - du har haft ringet"
"Nej det er Golferen - men han er nede i kælderen lige nu - kan han ikke ringe tilbage?"
"Jeg sidder altså midt i undervisning - ved du, hvad han vil?"
"Nej det ved jeg ikke - men jeg finder ham lige..."
" Det er Golferen ..."
"Det er mor - hvad vil du?"
"Mor - min telefon vil hverken ringe ud eller ind, sms'er virker heller ikke, der er heller ingen net forbindelse på den, og jeg har prøvet alt ... Den har ikke villet noget siden søndag - kan du ikke ringe til teleselskabet for mig?"
"Jeg sidder altså midt i undervisning lige nu"
"Jamen kan du ringe til dem på et tidspunkt i dag?"
"Det bliver altså i frokostpausen så"
"Det lyder fint - tak mor"

I pausen fortæller jeg så om samtalen til nogle af de andre studiekammerater, hvor til de sagde:
"Jamen var han ikke ude hos hans far? Kunne han så ikke hjælpe?"
Men Golferen mente åbenbart ikke, at faderen kunne hjælpe i denne sag, for så havde han ikke ringet til mig. Jeg ringede i hvert tilfælde til teleselskabet og fik en løsning til poden. Det viste sig så, at han havde forsøgt sig med noget af det, men han turde ikke at gøre det hele, så han ville gerne have endnu mere hjælp fra moderen. Vi mødes så, da jeg kommer hjem fra Aalborg. 
Det viser sig så, at han sagtens selv kunne have gjort det, men han var ikke sikker på, det, han gjorde, var helt rigtigt. Det var det ...

Summasummarum ... man er aldrig for gammel til moderens hjælp ... og moderen hopper i hver gang ...
Og alligevel noget stolt over at poden stadig beder om hjælp fra mig ;-)

Nu er der weekend, og jeg skal rigtig nyde de næste par dage eller fire ...


tirsdag den 15. maj 2012

Global fotodag ...

I dag er det Global Fotodag, hvor man skal/kan fotografere sin hverdag igennem en serie på 10 billeder.

Så den udfordring har jeg taget op med mig selv ...


1.
Jeg startede dagen med at læse, og det forgik med bogen og Ipad i sengen...


 2.
Der blev ryddet op i sytrådsæsken...

3.
Oprydning af rester fra "tingesten"... 

4.
Studere "tingesten" for gode detaljer ...

5.
Optegning af mønster plus tilføjelser ...

6.
Da opvaskemaskinen er håndkraft, skulle der også vaskes op ...

7.
Det er nødvendigt at få nullermændene væk en gang imellem ...

8.
Orchiderne skal også vandes ...

9.
"Sneak peek" til Troldeungens værelse inden døren blev lukket ...

10.
Fyraften med te, kage, fjernbetjener og Ipad - nu klar til at blogge og se film ...

11.
Troldeungens værelse - et mirakel for der er ryddet nogenlunde op



Fortsat god aften ...













mandag den 14. maj 2012

Træt ...

Zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz ...

Jeg er træt ... så træt ...

Det kan godt være jeg er vågen, men jeg kunne praktisk talt stå op og sove og har faktisk lige præsteret at blunde stående, imens jeg ventede på ovnen kunne blive færdig med at stege nogle fyldte fiskefiletter.
Mit indre univers er i hvert tilfælde gået i dvale og har været det længe ...

Og en dag på skolebænken fra 8.15 til 16.00 sætter altså sine spor ... også selv om det var sjovt med rollespil og papirsflyvere i undervisningen.
Så da klokken nærmede sig 14.00 var jeg mentalt ved at lukke ned for den indre computer, finde en pude og så bare lige tage en lille morfar. Heldigvis var den sidste underviser med på at "knalde" undervisningen hurtigt af, for han ville også gerne hjem.

Og da vi fik lidt tidligere fri, håbede jeg på at nå lyntoget. Det gjorde jeg så ikke, så det blev bumle regional toget. Og det var heller ikke et IC3 - næh det var et af de rigtig gamle, hvor der ikke er stikkontakt i togene og klistermærker på døre om at man ikke må bruge mobiltelefoner - hmmm ... det var der dog ingen, som tog notits af dette. Jeg opdagede det da først, da jeg kom til Århus.

Men jeg har vist nok lært af denne dag, at jeg skal gå tidligere i seng, for jeg hænger bare ikke sammen, og om ikke mange minutter vil jeg se, hvordan det er at ligge i min seng.

Fortsat god aften ... og må I sove godt, når altså I kommer dertil.

At sove


At sove er jo kroppens måde at restituere sig på, og de kloge siger jo, at voksne mindst skal have mindst seks timer.

Jeg elsker at sove ... Eller det vil sige, det gjorde jeg ...

På min "lidt op i alderen" er min hjerne blevet enig med sig selv om, at selv om jeg måske er kommet i seng kl. 4 om morgenen, ja men så er det godmorgen kl syv. Så hvis jeg sover længe er det max til kl. 8, hvad jeg finder er lidt øv, for hvis jeg f.eks. har været i nattevagt, så vil jeg jo ikke kunne sove.

Se nu kunne jeg jo selvfølgelig sørge for, at jeg ligesom selv går i seng tidligt, når jeg skal tidligt op. Det prøver jeg virkelig også, men af en eller anden grund fungerer jeg altså bedst sent om aftenen. Det har sikkert med forstyrelser at gøre. Troldeungen og Golferen er "rolige", så jeg får som regel en masse fra hånden.

Det betyder jo så, at jeg jo nok ikke helt får 6 timer, for jeg er nærmest ikke til at drive i seng.
Især når jeg skal med toget kl. 5.48 for at være i Aalborg kl. 8. Det foregår på gåben, for dette tidspunkt er der ikke offentlige transport midler, det er simpelthen for tidligt.

Troldeungen elsker, når moderen er hjemme for så kan hun måske vække ham. Men han kommer altid pænt og spørger, om jeg vækker ham næste dag. Det gjorde han også i går omkring 10 tiden, og da han hører, hvornår jeg har tænkt mig at stå for at nå toget, kigger han meget trængt på mig og siger:

"Mor, så skal du også til at gå i seng..."
"Ja, min søn - det skal jeg nok, men jeg skal lige ..."

Og som sædvanlig fik jeg mig ikke snøvlet færdig i god tid, men endte med at gå i seng lidt før midnat.

Det mest utrolige er dog, at jeg ikke lige åbenbart fik sat alarmen til. Alligevel formåede jeg at vågne kl 5 OG nå toget

Fortsat god mandag...

søndag den 13. maj 2012

Mors dag, syning og lidt mere ...

Nu ved jeg, hvorfor jeg næsten aldrig syr efter mønster...
Selv om jeg har fået lavet fine detaljer på tingesten aka kjole/tunika, så er jeg bare ikke tilfreds med den.
Også selv om jeg sprættede op til den store guldmedalje.
Men en storbarmet dame lig mig kan ikke være i "almindelige" størrelser.
Så tingesten er røget i skammekrogen, imens jeg udtænker en plan ...
Billeder kommer der ikke, for jeg er bestemt ikke tilfreds med den ...

Men det er Mors dag i dag, også selv om jeg ikke har mærket til det ...
Eller det vil sige, at Troldeungen kom fredag og sagde:
Mor, jeg var ved købmanden for at købe en buket blomster til dig i dag for det er Mors dag ...
Jeg svarede: Du kan nå det endnu, for mors dag er faktisk først på søndag ...
Og så kom vi til dagen, hvor det faktisk er mors dag. Men den unge mand snuede dagen væk, så jeg gik selv ned til købmanden og købte en fin lille blomst. Hvorefter jeg gik hjem til Troldeungen og sagde ret ironisk: Tak for blomsten, den er rigtig smuk. Men han synes, det var i orden alligevel.

Ellers har dagen stået på lektier og så lige en storartet fodbold kamp iblandt utrolig glade mennesker ...

Nu vil jeg gøre mig klar til i morgen og læse lidt videre ...
Forhåbentlig kan jeg finde ud af at gå i seng i god tid, inden jeg skal op i morgen og tage toget ...

Fortsat god søndag 

lørdag den 12. maj 2012

Jeg burde have ...

Jeg burde have læst i dag ...
Men jeg har tilladt mig at tage en fridag fra studier.

Til gengæld har jeg kastet mig over at sy denne kjole/tunika med dertil hørende banden og svovlen.

Jeg bliver aldrig venner med et mønster, som i realiteten bare er nogle hvide dele uden numre på. Og så skal du da bare gætte om det er for eller bag. 
Jeg bliver heller aldrig "gode venner" med voile. Det er så levende, at det er næsten umuligt at sy i og ikke mindre at klippe.
Jeg bliver aldrig klogere med hensyn til IKKE at overlocke, før jeg er helt sikker på det jeg syer sammen nu også rigtig.

Som I nok kan fornemme har jeg og min opsprætter haft et nært forhold i dag.
I hvert tilfælde så nært i et forhold til at det nærmest har været belastende.
Jeg har ikke EN sprættet op.
Næh nej jeg har såmænd bare sprættet op hele FIRE gange, fordi jeg ikke lige kunne finde ud af det.

At sprætte op er altså heller ikke en drøm jeg kan anbefale, især ikke hvis det er overlock søm, som det har været i alle tilfælde mig med.

Jeg håber og beder til, at det er sidste gang jeg skal sprætte op på denne "tingest", for lige nu er det et hade projekt af format.

Nå men jeg vender tilbage, når temperament og syning er overstået.

Hvis altså ikke "tingesten" ryger ud af vinduet...



fredag den 11. maj 2012

Jeg glæder mig til om en lille time ...

Det er fredag ... 
og lige om lidt - en lille time - er det weekend ...

Ja weekend er så meget sagt, når man er studerende, for så drejer det sig jo om at forberede sig til den kommende uge, og det skal jeg også.

Men solen skinner, og jeg trænger til at lave noget andet end læsning.

Så derfor har jeg bestemt, at jeg vil sy ...
Jeg vil en kjole/tunika, hvor stoffet har ligget her et stykke tid.

Men inden jeg kommer alt for meget i gang med at sy, skal jeg klippe ...

Altså klippe Troldeungens hår, for det trænger til at blive tyndet ud og blive sommerklar.

Så god weekend til alle, jeg må tilbage til en on-line diskussion, for jeg har faktisk undervisning lige nu, men det er heldigvis hjemmefra.


torsdag den 10. maj 2012

"Hvem har flyttet min ost" ...

I går havde vi face2face undervisning i organisation og ledelse, hvor vi bl.a. talte om forskellen mellem persontyper. Altså er du nytænker og ser dig om for at evt forbedre noget. Eller er du også nytænkende, men vil godt lige have lidt mere fact på bordet. Eller er du - nja det er en god ide, og når de andre følger ideen, må jeg også hellere. Eller den sidste som har det fint med de måder som gøres nu og absolut ikke kan se nogen grund til forandring. For at kunne illustrere dette bedre, eller skal vi sige få mere viden, var der - som altid - litteratur til.

Det var en lille "lommebogs" format på omkring 100 sider med titlen
Hvem har flyttet min ost?

Inden vi læste den, havde vi alle det sådan. Nå ja endnu et bog i mængden af mange. 
Men denne bog var faktisk ret underholdende og en AHA oplevelse på mange måder, så vi var alle mere eller mindre ret begejstret for denne.

Om aftenen havde jeg besøg af min veninde, som lige i øjeblikket er igennem en ret turbulent tid, hvor jeg fortalte om denne bog. Hun har nu lånt den med hjem.

Men ikke nok med det...
Der er faktisk også lavet en lille animation over denne bog, og den er ret underholdende.





Fortsat god torsdag ...

onsdag den 9. maj 2012

Transport- og surftid ...

Transporttid er der jo til alt...
F.eks. hvis jeg skal i Bilka i Århus tager det i bil max 15 min fra min bopæl, men hvis jeg derimod tager de offentlige transportmidler - ja så tager det rask væk 45 minutter.
Eller hvis jeg skal besøge mine forældre, så tager det 1 time og 15 minutter fra min bopæl i bil. Med tog, bus og hentning på station tager det små 2 timer.
Når jeg skal op på skolen, som ligger i Aalborg Øst, tager det i bil 1 time og 15 minutter. Med offentlige transportmidler tager det 2 timer plus lidt mere afhængig afhængig af, hvilket tog der tages.

Men jeg har ikke bil mere, så jeg nøjes med de offentlige transportmidler - det er også en hel del billigere for mig, fordi jeg er på SU og derfor ikke skal betale fuld pris for et pendlerkort til Aalborg. Og så udnytter jeg tiden på noget andet.

Om morgenen bliver "øre propperne" sat på og blid musik fylder mine øregange, alt imens der blundes, indtil jeg når omkring Støvring, hvor en eller anden emsig person absolut vil have min taskes plads. Eller også bliver der læst og skrevet på diverse notater, men jeg er som regel for træt om morgenen.

Om eftermiddagen - ja så er jeg jo vågen og har en masse tanker om det, der er forgået på skolen. Så sidder jeg der og skriver opgaver eller læser. Og der kan være ting, der skal findes ud af via nettet. Der er bare et lille problem. DSB reklamerer jo med at have internet over hele Danmark - ja hvis du bor syd for Århus er der. Nord for Århus må du lede langt efter hotspot. 

Og det var jo med den bagtanke at jeg købte en Ipad med WiFi og 3G.
Sådan et micro sim kort kan jo tage helt op til 24 timer, før det bliver aktiveret, men det gjorde jo ikke noget, for her på matriklen og på skolen er det via WiFi, det hele foregår. Men jeg sad i går aftes og forsøgte at få 3G til at fungere på den, hvad der overhovedet ikke ville lade sig gøre.
Men det var selvfølgelig heller ikke nødvendig på vejen op, da jeg alligevel sov. Vejen hjem måtte også blive uden 3G, men der blev alligevel løst opgave.

Da jeg ankommer til Århus, tager jeg straks ind i en TDC butik, for så måtte de hjælpe mig med dette møj irriterende røvsyge micro sim kort. Det viser sig dog, at TDC slet ikke har modtaget nogle data på mig og mit micro sim kort, så de har slet ikke oprettet mig. 

Nu har jeg tænkt mig, at jeg i morgen kontakter sælgeren aka Expert, hvor både kort og Ipad er købt. Så skal de godt nok få læst og påskrevet af en dame, som er træt af det, og som forlanger en kompensation af en eller anden art.

Nu vil jeg gå videre med den opgave, jeg skrev på i toget.

Fortsat god onsdag til jer alle ...

tirsdag den 8. maj 2012

Mit nye "legetøj" aka Ipad ...

Nu har jeg haft min Ipad i en lille uge, og jeg er rigtig glad for den.
Selvfølgelig er det ikke en bærbar men den kommer godt nok på højde med den ...

Der er rigtig mange fordele i hvert tilfælde for mig med den ...
Den er ikke tung.
Den fylder ingenting, for den kan nemt være i en dametaske, og det er en god ting.
Alt hvad jeg laver på den, kan synkroniseres med min stationære Imac.
Pages - et program a la Word - fungerer rigtig godt.
Der er mange forskellige apps til den.
Al min musik kan sagtens ligge på den.
Hvis jeg skulle få den lyst at se en film på den, kan det også lade sig gøre.
Hvis jeg skulle få lyst og det har jeg ikke pt. kan jeg læse aviser på den, og jeg slipper for papir udgaven.
Den er nem at bruge, og det er en rigtig god ting.

Det eneste, der var med den, var, at det var en smule besværligt at få WiFi til at virke, men det var mere min egen skyld, for matriklens trådløse net havde en kode, som var pist forsvundet, så hotline til Stofa skulle i brug.

Jeg kan anbefale at få cover til den, sådan et hvor vippes om som en trekant på bagsiden.
Version med hard case har jeg, og det fungerer rigtig godt.
Invisible shield har jeg ikke på den, men det skal jeg have, for med alle de fingeraftryk på den vil, det være rigtig godt. Det vil også i solskin fjerne problemer med genskin.

Jeg har godt nok et cover til den, som er ret kedeligt, fordi det er sort, så jeg satte lige mine sy evner i gang her til aften og syede dette.



Nu er tasken med Ipad og bøger pakket til i morgen, og jeg skal i seng.


Detaljer fra altanen ...


Jeg lovede nogle detalje fotos, da jeg lavede indlægget om altanen,
og da jeg lige havde en pause kommer de så her.


Det er faktisk rigtig sjovt at se træers udvikling. 
Disse billeder er taget med 9 dages mellemrum.



 Mine fine ny indkøbte krukker fra Fakta til "kun" kr. 79,00
med løvstikke, citronmelisse og purløg

Jeg elsker rosmarin, så den SKAL jeg have på altanen.
Timian er også rigtig god til alting.

Og så lige nogle detalje billeder af dug, sæde hynde og ryg betræk.
Så der er både blevet syet og hæklet.



mandag den 7. maj 2012

Næsten på vej til skole ...

Nu havde jeg jo lige glædet mig til at "lege" med min Ipad i dag, når nu jeg skulle op på skolen og lave gruppearbejde. Den er nemlig blevet ladet op med diverse programmer OG musik, for der er ikke noget bedre end at koble hjernen fra og høre noget musik, imens der bliver blundet ... og det er der lige tid til med en togtur på 1 time og 20 minutter.
Aprppros apps til denne, så har jeg dowloadet en alarm klokke til denne, og den virker. Den første morgen efter jeg havde dette lille program, røg jeg ud af sengen med et brag ... for jeg havde da vist lige fået skruet højt nok op for den, og med The Great Pretender ud af Ipad var jeg rimelig hurtig vågen.

Nå men det var dagen i dag jeg kom fra. 
Jeg var gået ud af døren og på vej op til for at tage en bus, da der tikker en sms ind.
"Jeg er syg og kommer derfor ikke i dag"
Jeg svarede tilbage: " God bedring" og så overvejede jeg at skrive til de andre, som vi hellere skulle skype. Men jeg gik videre og havde næsten nået busholdepladsen, da endnu en sms tikker ind.
"Skal vi droppe skolen og skype i stedet?"
Imens jeg ringer op til studiekammeraten, har jeg vendt om, og siger det er en knald god ide. Vi aftaler at mødes kl. 10.00.

Nu er det jo sådan, at vores uddannelse er meget netbaseret, og det er helt fint. Bortset fra når hovedsiden hvor vi henter diverse beskrivelser og søgninger, overhovedet ikke virker på grund af opdatering. Meget surt for vi kunne intet gøre alligevel kl. 10, så det var bare med at vente og håbe på at lortet siden snart var klar igen. Det var den så cirka en time efter, og vi "kaster" os straks over opgaven med iver. Desværre er der en, som må forlade vores skype samtale, da hun har et barn sygt. Så var vi 2, men vi skriver opgaven ved diverse påstande,hjemmel og belæg og jeg-skal-komme-efter-dig ...
Nu mangler der bare "godkendelse" af de andre 2, og så skal den afleveres.

Ellers har dagen gået med at læse alt det materiale og jeg er ikke færdig endnu vi skal bruge til net diskussion i morgen og til undervisningen onsdag.

Men nu er jeg træt, så jeg vil gå i seng  for en gang skyld før midnat, drømme nok så dejligt og glæde mig over, at jeg først skal "vælte" ud af sengen i morgen kl 7.30, for der har jeg lovet at vække Troldeungen.

God tirsdag til alle.

søndag den 6. maj 2012

Altanen ...

Jeg har været aktiv i weekenden ...
Jeg har læst ...
Jeg har syet ...
Og jeg har ordnet min altan, så nu er den klar til sommeren ...

Min fine altan ...

Min krydderurte "have", som fra venstre består af ...
Timian, Rosmarin, Citronmelisse, Purløg, som overlevede vinteren og Løvstikke
Citronmelisse og løvstikke blev købt i går på "lørdags" markedet, hvor jeg fik strenge ordre fra sælgeren om IKKE at potte dem over i en zink spand, for så gik de ud.

Men jeg var lige ved at glemme at tage billeder, så det blev i skumringen, de blev taget.
Jeg skal nok tage et billede i dagslys, hvor der også bliver taget detaljer af diverse interessante ting ...


fredag den 4. maj 2012

Aktiviteter - skole og overspringshandlinger ...

Hvornår lærer jeg at gå i seng, når jeg skal op kl GAAB næste morgen ...
Det lærer jeg vist bare aldrig ...

Onsdag aften var jeg ikke til at drive i seng, og det var fordi jeg havde mit nye legetøj aka Ipad.
Inden jeg så mig om, var klokken mange, men den kan jo sa mange ting, så det var spændende, men i seng skulle jeg, for torsdag skulle jeg i skole.

Torsdag var jeg i skole, og med mit fine "legetøj" gik dagen med forlæsning - altså alle power points havde jeg lavet om til pdf'er, som jeg så havde på Ipad'en. Det fungerede forrygende, og der blev også skrevet noter mv. på den, så det var helt klart en succes - i hvert tilfælde for mig. Og så blev der også lavet gruppearbejde, inden vi kunne "holde" bededagsferie.

Men der var lige en overraskelse til mig, for nede på parkeringspladsen holdt Daddy og Rengøringskonen. De ville høre, om jeg havde lyst til at være i selskab med mig, hvor vi skulle i Bilka og IKEA, og så ville de køre mig til toget. Det sagde jeg så ikke nej til, så vi var både i Bilka underlig nok var der ikke særlig mange mennesker der og også en tur i IKEA igen. Og der fik jeg min sidste manglende altankasse, så nu kunne min altan se fin ud og ikke kun have 2 forkølede altankasser langt fra hinanden. Det var et par hyggelige timer i selskab med dem.
Men togturen var jeg til gengæld ikke vild med, men det var mere, fordi jeg ikke lige havde tænkt på efterskole elever skulle forlade deres skoler for at tage hjem på ferie, så der var proppet. Jeg fik heldigvis et sæde.

Vel hjemme gik jeg i gang med at fylde den sidste altankasse, og det bliver så fint der ude.

I dag har det gået med lektier og rigtig gode overspringshandlinger. 
Overspringshandlinger indebærer altanen, som I lige får et smugkig af nu.

Selve altan indretning mv. vil der komme flere billeder af i løbet af weekenden.

Fortsat god Store Bededags ferie.


onsdag den 2. maj 2012

Gruppe arbejde og overspringshandlinger ...

Sørme dejligt at gruppearbejde kan laves hjemme fra via skype eller andet, for det blev dagen i går brugt til. Dagen i dag har været brugt som standby, fordi opgaven vi lavede i går, skulle en anden gruppe se på og give tilbagemelding. 

Men så er der jo plads til overspringshandlinger.

Jeg hentede den famøse bærbare pc, hvor jeg også fik tlf. nr. til producenten, så dem skal jeg i "krig" med.

Jeg mødtes også med Golferen, og så var vi ude at bruge maaaaaaaaange penge ...
billedet er fra Apple
Han begynder jo at læse snart igen, og han har gået og sukket over denne mac, så i dag tog han sig sammen og købte den altså moderens kort blev varmt men han har overført pengene. 

billedet er fra Apple
Jeg har længe gerne ville have en Ipad, fordi jeg har mac, og jeg kan også bruge den i forbindelse med skole. Da så jeg ikke stoler på den der satans fine bærbare, jeg har, og jeg skal bruge noget til skolen, ja så blev det til en Ipad.

Og så nåede jeg sørme også i IKEA, hvor jeg så ikke fik det hele. For jeg fik "kun" vind/sol/læskærm
Billedet lånt fra IKEA

Det er så den multiskribede jeg har fået.
Men der skal lige laves lidt mere ved altanen, før den er klar til foto.

Og så var der lige fodbold og til sidst men ikke mindst gruppearbejde via skype, som tog 15 minutter.

Men nu er både Ipad og jeg klar til i morgen, hvor jeg atter skal i skole.