mandag den 31. december 2012

2012 er næste slut ...

2012 er næsten slut og 2013 venter lige om hjørnet ...

Så mange steder i blogland bliver der gjort status over 2012. Det har været spændende at læse og har også fået mig til at reflektere over, hvad der egentlig er sket i 2012.

Blog
Ja, jeg begyndte at blogge i februar, og hvor har jeg fået meget ud af at skrive på den, hvad enten det har været frustration, sorg, glæde, følelser, tanker, kreativitet, uddannelse og ikke mindst stolthed.

Uddannelse
Efter et mindre "sammenbrud" er uddannelsen igen på skinner, og i stedet for at blive færdig i januar 2013 bliver jeg færdig i juni 2013.

Privat/helbred
Efter min forskrækkelse med indlæggelse på grund af mistanke om blodprop har jeg i den grad lært at lytte til min krop. Jeg er også begyndt at prioritere mig selv først, hvor jeg tidligere har været slem til at prioritere mine skønne drenge først, uddannelsen næstefter og mig selv til sidst.

Kreativitet
Efter ikke at have været kreativ - altså jeg har været kreativ med et kamera med det var i forbindelse med arbejdet som fotograf - i en årrække er det kreative gen blevet genfundet ... ikke mindst takket være blogland.

Matriklen
Matriklen er blevet skiftet ... med det resultat at det er blevet en del billigere for mig at bo her = flere penge mellem hænderne. Troldeungen er faldet godt til. Jeg har fået en lækker udestue aka krea rum.

Så alt i alt har år 2012 været et spændende og udfordrende år, hvor der har været "Up and Down" perioder. Men det er jo også med til at gøre en endnu stærkere.

De sidste mange uger har jeg som sådan ikke lavet spor ... altså jeg har ikke lavet en disse i forhold til uddannelsen. Jeg har til gengæld slappet af, syet, snakket med "glemte" mennesker og i det hele taget nydt livet.

Der er lige nu knap 6 timer til det nye år kommer, og jeg glæder mig til 2013, hvor der vil ske en masse spændende ting for både mine drenge og jeg.

GODT NYTÅR ALLE SAMMEN

Vi ses i 2013


søndag den 30. december 2012

Et (meget) forsinket glædelig jul ...

Puha ... tiden flyver og klokken slår, for de sidste 14 dage har været noget travle og med næsten ingen internet.

For 14 dage siden startede jeg med at tage op til mine forældre og blive forkælet = ingen madlavning, gå ture udenfor i sneen og slappe af. Men for at blive "forkælet" måtte jeg yde ... på ankomstdagen jeg fik den "sure" tjans at køre med rengøringskonen på en meget vigtig tur, for det kunne bestemt ikke udsættes til dagen efter. Vi skulle "hente" deres nye bil, og der skulle to med, for den gamle bil skulle også hjem igen. Så den "sure" tjans bestod i at køre den nye bil hen til tankstationen, fylde den op og køre tilbage ... Der var dog en fordel, som jeg jo gerne ville benytte mig af, for jeg måtte gerne låne den gamle bil jul og nytår over.

Da jeg så landede på matriklen igen, var det ved at være oppe over med at få lavet julegaven til Daddy og få købt julegaver til Golferen og Troldeungen. Troldeungen var nu ikke så svær at købe gave til, men golferen ... puha ... Hans ønsker var følgende:
"jeg ønsker mig et kørekort ..."
"Ja ser du min søn - der står altså ikke Rockefeller på ryggen af mig ... du må have andre ønsker ..."
"Jamen så ønsker jeg mig et jagttegn ..."
"Dine ønsker skal altså være på et mere humant plan min ven ... der må da være noget du ønsker i 2-300 kroners klassen ..."
"Jamen jeg har ikke rigtig nogen ønsker ..."
Men jeg fik da langt om længe et ønske og kun et ønske ud af ham ... men jeg skulle i realiteten bruge 3 ønsker.

Daddys julegave blev færdig på trods af diverse krumspring såsom gave køb, gløgg, massage/fod fisk og visitter. For gaven fik det sidste sting den 23. december kl. 10.15, og efter jeg havde pakket den. kunne jeg godt se ud af vinduet, at nu var det altså nu vi skulle gøre os klar til at køre nordpå. Jeg får vækket diverse unger (og ex-mand).

Endelig kl. 12.30 kunne vi begynde at køre nordpå. Turen nordpå tager som regel 1 time og 15 minutter ... den dag tog det dobbelt så lang tid. Jeg kørte også lige så stille og roligt (med 6o km i timen på motorvejen). Hovedsagen var, at vi kom frem.

Juleaften og de to følgende dage var bare hyggelige og afslappende for os alle. 2. juledag kørte jeg de unge mennesker til toget, så de kunne komme til julefrokost hos faderens familie. Jeg selv blev i Nordjylland indtil i går. Det var rent afslapning, hygge og et mindre flip i City Syd af alle disse mennesker, som absolut skulle mase og skubbe.

Jeg kørte i går fra gården, og jeg havde nok kørt i cirka 15-20 minutter, da jeg får en opringning. Jeg skulle altså lige vende op, for jeg manglede lige mine ekstra forsinket julegave, som de var blevet enige om at give mig. Jeg fik tilskud til at kunne købe et nyt TV ... Jublen var stor, så jeg vendte om. Vi kørte i samlet flok = 2 biler, for når TV'et var købt, skulle/ville jeg køre direkte til Århus igen. Problemet var bare lige, at TV'et ikke lige kunne være i min lille dyt, så forældrene fik lige en ufrivillig tur til Århus.

Dagen i dag har gået med indkøb, nedpakning af julen, oprydning og ikke mindst ... se tv på mit nye tv.

Så med dette - lange - indlæg vil jeg altså bare lige ønske alle en glædelig bagjul.

Og ja jeg har i år set, oplevet OG nydt sne ... ikke kun her ved matriklen men også  i Nordjylland

fredag den 14. december 2012

Hvad man ikke har i hovedet ...

Hvad man ikke har i hovedet ... må man låne sig frem til.

For jeg er lige nu i Nordjylland, hvor jeg besøger Daddy, Rengøringskonen og Inky ... men jeg skulle lige på skolen også.

Men hvad har jeg glemt ... og ikke kun hjemme hos mine forældre ... næ nej på min egen matrikel? Tja ... min Ipad, så alt søgning med videre på foregå fra skolens computer.

Jeg har dog husket mit lille lomme camera, så jeg skal nok få nogle billeder af alt den sne, som der nu findes her. Vi har godt nok sne ved min matrikel, men det vil være et af de første steder det forsvinder.

Nu må jeg hellere gå videre med søgning ...

torsdag den 13. december 2012

Bidrag ...

Ved skilsmisse, hvor der er børn indblandet, er det som regel normal praksis, at der er fælles forældremyndighed, men barnet har permanent adresse hos en af parterne. Den anden part skal så betale børne bidrag.

Teoretisk betyder det jo også, at alle beslutninger - store som små - angående dette barn, skal tages i fællesskab. At det så i praksis er næsten umuligt, da barnet har sin daglige gang hos den ene part.

Og så er der børne bidrag ... Den part, som ikke har barnet boende, har pligt til at bidrage til barnet i form af et månedligt beløb, og der er fastsat en minimum grænse fra statsforvaltningens side. Hvis modparten så tjener mere, kan der søges om forhøjet børnebidrag.

Alt dette er jeg og andre skilsmisse forældre jo klar over, og det kører jo - som regel - gnidningsfrit.

Men når nu Troldeungen skal på tur med klassen, synes jeg (og andre), at det kun er rimeligt, at faderen bidrager med et ekstra ordinært beløb, som jeg jo også nævnte kort i dette indlæg. Men hans far siger, han ikke har råd til det, fordi han har mange udgifter lige nu. Og faktisk er det hans gode ret at nægte at bidrage, fordi han jo betaler et månedlig beløb. Jeg har spurgt, og jeg har fået nej, så jeg gider/vil ikke bruge mere krudt på det.

Vi lever på sugelappen, for selvfølgelig skal han med på denne tur. Det drejer sig om oplevelsen og sammenhold i blandt klassekammerater.

Jeg mindes selv, hvordan det var at stå alene tilbage, fordi klassen skulle på tur til Berlin, og det var inden Berlin murens fald. Mine forældre havde været ansat indenfor forsvaret, og derudover kommer min mors familie fra Dresden - ikke den bedste kombination.

At jeg så ikke fatter faderen, for han kunne jo sige, at han lige pt. ikke kan betale noget, men at han vil betale noget til den 1. Det, ville jeg have synes, var i orden, for jeg ved godt, at december måned er en hård måned.

Men han får sig nok lidt af en overraskelse i det nye år, for jeg vil søge om forhøjet børne bidrag. Han har siden august 2011 været i arbejde og har en rimelig god løn, men han betaler kun minimums beløbet. Dette ændrer sig, for selv om jeg er kommet i en billigere lejlighed, og jeg ikke betaler til privat skole mere (mit valg), så synes jeg ikke, han bidrager særlig meget. Desuden kan han jo trække det fra i skat. Det bliver værre for ham i 2014, hvor han stadig skal betale bidrag, men hvor Troldeungen bliver 18 i januar. Der kommer det til at hedde uddannelsesbidrag, og det kan han ikke trække fra.



tirsdag den 11. december 2012

Hovedet er, hvor hoveder nu engang sidder ... for nu altså ...

I husker nok dette indlæg om drengen med hovedet under armen ...

Hovedet er ved at indfinde sig, der hvor hoveder egentlig sidder ... Om end jeg ikke er i tvivl om, at det nok skal falde ned under armen igen på et tidspunkt.

For han har nu styr på beklædningen ... altså skitøjet.

Så var der jo det med vinterstøvler ... jeg havde jo truet med støvler til kr. 100,00, for han skulle bare ikke til Østrig i kondisko. Det har han så åbenbart gået og vendt lidt i hans teenage-hormon-præget hoved, for han kom med en smart løsning. Han havde nogle kondisko, som der faktisk var reklamationsfejl på. Disse skulle jo byttes til et andet par, og de var sådan set også lagt til side. Men han kom jo til den konklusion, at han jo måske kunne bytte dem til nogle vinterstøvler istedet. Hvis altså han måtte for arbejdet. For mig var det jo helt ok.

Søndag var jeg så nede på hans arbejde, hvor også golferen også var. Han viste mig nogle støvler, og jeg sagde ok til dette. Jeg skulle selvfølgelig betale differencen, så jeg ventede ... og ventede ...
Differencen blev sølle kr. 20,00, så det var da meget billigt, synes jeg.

Han har nævnt overfor faderen, at han skulle af sted. Så jeg var så "fræk" at ringe og spørge om et tilskud. Desværre har faderen så mange udgifter lige nu, så det kunne han ikke. Mit råd var så, at han begyndte at give gavekort til hans søns arbejde, for så kunne Troldeungen da selv være med til at betale for diverse beklædningsgenstande. Det ville faderen så lige tænke over. I øvrigt en meget kort samtale jeg havde med faderen, cirka 3 minutter.

Så jo lige i øjeblikket er hovedet, hvor det skal være, og det er dejligt ;-)

At være lus mellem to negle ...

Jeg hader at været lusen mellem to negle ... og i dette her tilfælde er det faktisk tre negle ...
Historien er følgende.

Min veninde og hendes mand blev separeret i slutningen af maj måned. Men manden fortalte allerede i januar/februar, at nu ville han skilles ... og så skete der ligesom ikke mere. Jeg prikkede rigtig mange gange til veninden for at gøre opmærksom på, at nu skulle hun sætte stolen for døren for at få ham til at flytte. Der var mange gode undskyldninger og katten om det varme grød til, at hun ikke gjorde dette ... i bund og grund fordi hun håbede på, at de fandt sammen igen. Deres børn lider også under denne uvished ... er far der eller er han ikke.

Jeg kan godt lide dem begge og har også noget at gøre med manden i forbindelse med noget fodbold, så jeg har virkelig været ambivalent i forhold til, hvordan jeg skulle forholde mig, så jeg har prøvet at forholde mig neutral ... altså så meget som det nu kan lade sig gøre, for hun er min veninde, og jeg har kendt hende længst tid.

Men endelig får hun taget sig sammen og sætter stolen for døren. Han har dog ikke nogen bolig endnu, så han flytter hen i næste opgang i ex-svigerforældrenes lejlighed. (De bor der alligevel ikke, for de bor et andet sted i sommermånederne) Han får en lejlighed i midten af juli og flytter væk fra kvarteret, og børnene får en rutine, som hedder hver anden weekend hos faderen.

I midten af august finder han sammen med en fra det frivillige korps, som jeg også kender. Børnene har det svært ved, at han har fundet en anden så hurtigt, efter han er flyttet i egen lejlighed og bakker helt. Veninden tager kontakt til manden og siger, at børnene har bakket og er kede af det og vil ikke være hos ham, hvis hun også er der ... med andre ord - det er for tidligt at blive præsenteret for en ny dame. Han accepterer, og det vil han rette sig efter lige nu. Børnene har så fået at vide, at han ikke kommer sammen med hende mere.

Her er det så, at jeg har været "Schweitz", for jeg kan godt lægge to og to sammen og stadig få fire. For manden er ikke ærlig overfor børnene (og veninden), for han kommer stadig sammen med hende. Jeg har vurderet (og gør det stadig), at jeg ikke vil blande mig i det. Så når veninden "brokker" sig over et eller anden mht manden, så er svaret nåee - det kan jeg godt se eller jamen hvis du vender det om så ... for jeg kender alle tre parter.

Indtil i dag ... den "nye" dame fortæller mig, at de kommer sammen, og hun havde en mistanke om, at jeg vidste det. Det indrømmer jeg og siger, at det ikke kommer mig ved, og siger samtidig med, at hun skal være klar over, jeg faktisk er veninde med veninden. Det ved hun godt. Jeg får et lift af hende hjem, hvor hun så fortæller mig nogle ting, som gør, at "Schweitz" krakelerer, for jeg bliver nød til at forsvare børnenes måde at reagere på ud fra det, jeg ved - blandt andet at det kun reelt er en måned efter at faderen har fået egen lejlighed, til der træder en ny kvinde ind af døren, og de tror, han ikke ser hende mere. Hun bliver sur - ikke på mig men på manden, for det passer åbenbart ikke helt med, hvad han har sagt til hende. Men jeg får hende beroliget og beder hende faktisk tænke på, at jeg faktisk er "lusen".

Hun spørger mig direkte, hvordan veninden har det med, at manden har fundet en anden, og jeg siger, at det har hun accepteret, men det eneste hun ikke kan forstå er, hvordan den "nye" kunne acceptere/tillade, at han tog på weekend, hvor både veninden og ex-svigerforældrene var til stede ... Hun bliver total hvid i hovedet, rasende og græder, for det viser sig, at han havde sagt til hende, at det var en rask beslutning, der blev taget, og han var alene af sted med børnene, og hun havde forsøgt hele weekenden at kontakte ham uden resultat ... Hun spørger også, om de har sovet sammen, hvortil jeg meget sandfærdigt kan sige, at det aner jeg ikke, for jeg var altså ikke til stede ... at jeg så ved, at de sov i samme rum sammen med børnene men ikke i samme seng, er en anden sag.

Så jeg har virkelig været lusen mellem to negle i dag, og det var skisme ikke sjovt, for jeg kunne virkelig have slået mig selv bag i med et baseball bat og/eller en våd berlinger. Jeg har i den grad dårlig samvittighed for jeg har såret en pige/kvinde på grund af min åbenmundethed, og det var jo slet ikke min intension.

Så fra nu af indtræder "Schweitz" igen for fulde kræft, OG der er indlagt lynlås på læberne, hvor der også er kode på, så selv ikke jeg kan få åbnet munden, når der bliver talt fra den ene eller anden eller tredie side ...


torsdag den 6. december 2012

Ups ... afslapning og glemsomhed ...

Igen et skønt vejr i dag, og det har været rigtig godt at kigge på ... for jeg har tilbragt tiden indendørs.

Troldeungen kommer hjem, ser på mig og siger: "Har du slet ikke været ude af sengen i dag?"
Jo jeg havde skam været ude af sengen hele dagen, men jeg rendte rundt i mit hjemmetøj.

Jeg var i gang med at udtænke nogle motiver til julekort ... som sagt fik jeg lavet julekort i går og fik også sendt 10 af dem af sted i går - de fleste skulle sendes til udlandet ... men imens jeg udtænker motiver, slår det mig...

Billeder af diverse størrelser skulle da laves, for Daddy skulle printe dem ud og han kommer jo kun en gang om ugen. Og jeg havde jo sådan set lovet, at de kunne afleveres på mandag. Ups ... fart på ... finde filerne ... ok - jeg havde nogle af dem, men hvor filan er de originale? Kortet er som sunket i jorden, så gode råd var dyre. En løsning kom der, men det krævede lige dobbelt så meget tid. Nu er de sendt til Daddy, og jeg satser på, han gider at printe ud i aften.

Men nu vil jeg slappe af med at se en film og spise rester.


onsdag den 5. december 2012

En rigtig skøn dag ...

Det har været det skønneste vejr i dag ... solskin fra morgen til aften ... eneste lille bitte minus er, at der ingen sne er kommet - i hverttilfælde ikke har i Århus. Vi kan se græstotter blandt sneen.

Jeg har talt med en veninde i Hjørring, og hun kan fortælle, at de der har sne. Hun har været ude og rydde 2 gange. Hendes bil er vokset til dobbelt størrelse, for den er nemlig ikke motioneret i dag og har derfor fået lov til at blive dækket af sne.

Daddy har været ude og rydde også, og da han var færdig, kunne han starte forfra, for så begyndte det at sne igen. Inky har bare nydt at være ude og blive hvid, han nyder det der hvide noget og synes, det er noget dejligt noget at lege i.

Rengøringskonen synes ikke, jeg skulle snydes for et fødselsdags kort, selv om de ikke kom ned, så hun scannede fødselsdagskortet, som jeg så får på fredag.



Ellers har jeg brugt dagen på blandt andet at høre min nye cd flere gange - og gerne højt, og da Troldeungen kom hjem, skulle cd'en partout ind til ham også. Printeren fik jeg sørme også ordnet ... noget papir havde sat sig fast, og det skulle fjernes, inden jeg kunne være kreativ. For næsten alle julekort er lavet, og halvdelen er sendt.

Solnedgangen var også skøn ... dog en anelse overskyet, men det lykkedes mig at få et billede af den alligevel.



Hip Hip Hurraaaaa .....

Klokken 00,01 kom Troldeungen rendende ....

"Mor ... hvor er du?"

Jeg var lige gået for mig selv og svarer: "Hvad vil du ...."

"I dag er det mors fødselsdag ... " lød det med et grin, og så stak han gaven igennem døren. "Håber du kan bruge den ,,,,"



Jeg pakker op og siger, at det kan jeg bestemt, for jeg har jo ønsket mig den. Det var "Crown", hvor der blandt andet er denne på cd'en.


Daddy og Rengøringskonen kommer desværre ikke i dag ... det var ellers planen, men deres lånebil, som er en skod bil, har sommerdæk, og alle i deres område tøffer rundt med 20 kilometer i timen.

Nu hygger jeg med at lave julekort, inden mine drenge kommer i aften, hvor vi skal have noget godt at spise.

tirsdag den 4. december 2012

Ønskes: Ro og ingen irritation ... Haves: 17-årig dreng ...

Er der nogen, som vil bytte?

Ønskes:  Ro og ingen irritation ...
Haves:   En 17- årig dreng/mand ...

Denne 17-årige dreng er som regel en dejlig dreng ... højere end sin mor og storebror og er lang og ranglet.

Men for tiden går han mig på nerverne. Han skal jo på studietur, og det kræver noget udstyr. Jeg har bedt ham om at finde ud af, hvad han kan få til billige penge på hans arbejdsplads. Men der er jo god tid, mener han ... det mener jeg så ikke.

I dag spørger jeg så, om han har undersøgt, hvad ski tøj vil koste. Og det havde han selvfølgelig ikke. "Mor, der er jo god tid ... " Jeg skumler og går ud. Han følger efter og siger, at han jo egentlig "kun" behøver en ny jakke, og der har han set nogle (hans udtryk) fede jakker - Peak Performance, og hvad det måtte koste. Det kunne jo også være julegave - altså en del af gaven. Mit svar er, at de jo ikke er egnet til at stå på ski, og derudover vil han så også mangle skibukser, og hvad disse ting egentlig koster?
"Øhh - det har jeg ikke lige tænkt på, men det kan jeg da finde ud af ..."
Jo tak min ven, det lyder som en fremragende ide ... altså at du begynder at bruge hovedet ...

En anden ting er ... vinterstøvler. Jeg har sagt, at han skal have vinterstøvler i år ... om så det bare er nogle billige nogle til kr. 100,00. Han skal ikke til Østrig i kondisko, for der har de altså mere sne, end vi har her i Danmark. Og så kommer vi ind på det med størrelser ... Troldeungen fortæller, at han bruger str. 44 - 44 1/2. Min konklusion er, at hvis jeg finder nogle billige nogle, så må det blive størrelse 45. "Nej mor - det kan det altså ikke være ... for ifølge dem på arbejdet er det vigtigt at have nogle støvler på, der passer en, når nu jeg skal have dem på hele dagen" Jeg tager en dyb indånding og prøver på bedste beskub at hidse mig bare en lille smule ned og siger: "Du får da skistøvler dernede ... disse støvler er til at have på på andre tidspunkter dernede"

Af en eller anden uforklarlig årsag var vi igennem ret mange emner i dag. Han nævnte, at han havde overvejet at skippe tysk, for han kunne ikke tale det og ville ikke til eksamen i det til sommer. Det ville han lige tale med studievejlederen om, hvortil jeg sagde, at det var en utrolig dårlig ide. Det var så ikke lige noget, jeg skulle bestemme, mente han. Her var det så lige, jeg meddelte ham, at såvidt jeg ved, så var han stadig under 18, og derfor var forældremyndigheden hos mig og hans far.

Argh .... hovedet må altså snart gerne ende på kroppen igen, for lige for tiden er det da godt nok under armen.

mandag den 3. december 2012

Hyggelig 1. advent weekend ...

Jeg har hygget mig siden sidst ...

Jeg elsker sne ... men der er begrænsninger ... hele december må der gerne være sne - og så lidt ind i januar ... så må det altså gerne for min skyld forsvinde.

Men lige i øjeblikket har vi jo december måned, som er julemåneden. Og jeg har hygget mig i denne weekend med at lave så lidt som overhovedet muligt og holde fri fra blog mv.

Julepynt er oppe, og en masse stearinlys er tændt ...



Juledekoratiner er der også lavet ... Jeg har en masse små keramik nisser, som er perfekte til at komme i dekorationer. Advents lysene er også lavet meget simpelt i år ... masser af små nisser og en nisse, som klatrer på bark, mos og enkelte sløjfer.


I går havde jeg besøg af en veninde, hvor vi sad ved julebordet og spiste æbleskiver og drak gløgg ...
Og jeg kan tilføje, at gløggen smagte super ... stærk men blød i smagen ...


Udover traditionen med en nisse hvert år har jeg et nisse par, som skal bo i stuen ... ellers er det ikke jul ... Da Inky boede hos mig, troede han, at det var hans mus, hvad han hurtig fandt ud af, de ikke var ... for madmor (jeg) blev ikke skuffet men sur ...


Nu vil jeg lave nogle julekort ... ses

torsdag den 29. november 2012

Sne ...

Jeg vågner op ... sent for jeg har sovet helt indtil klokken 8.30 ... med en arm, som ikke synes, at bowling er så godt for den. Især ikke 2 timers bowling.

Men jeg trækker gardin fra, og hvad skuer mit øje? Det sner ... ikke meget og det er tøsne ... men det sner ...

Lige nu vil jeg vende tilbage til min dejlige varme seng ... råhygge med at læse lidt og samtidig nyde en kop te.

Resten af dagen vil gå med hygge, stearinlys og resten af julepyntningen.

tirsdag den 27. november 2012

Nisserne indtager matriklen ...

Nisserne har sovet så godt i deres rigtig fine hjem, men nu er det på tide, at de indtager min matrikel ...


 Rengøringskonen indførte for mange år siden, at vi skulle købe 1 nisse hvert år. Men denne nisse må ikke være for høj, for så vil der være nisser over alt. Så den må kun være 10 cm høj, og den skal allerhelst være helt af træ. Det er så ikke lykkedes os hvert år at finde en nisse helt i træ, men det er tæt på. Og da jeg flyttede hjemmefra, skulle jeg selvfølgelig også selv have en nisse.



Denne nisse bliver købt på vores årlige jule/hygge/tur, hvor vi især går efter nisser. Men der bliver også købt gaver til Golferen og Troldeungen. Det er en tur for kvinderne i familien ... altså da Golferen og Troldeungen var små, måtte de også godt komme med - indtil en vis alder. Vi har dog endnu ikke købt året nisse, men i løbet af 14 dage vil den blive købt.

I mellemtiden går jeg lige så stille og finder nisserne frem og stiller dem til skue ...





søndag den 25. november 2012

Ønskeseddel ...

Kære Julemand.

Fødselsdag og jul nærmer sig med raske skridt, så derfor sender jeg allerede nu min ønskeseddel.

Jeg ønsker mig ...

En Telefon 

  • som ikke bliver væk
  • som kommer, når jeg kalder
  • som giver besked om, at nu har du glemt at skrive tilbage på en sms
  • som fløjter, hvis jeg bliver væk for den
  • som ikke taber strøm hele tiden
  • hvor man uden problemer kan læse de sms'er, der tilfældigt kommer ind
  • at det ikke er en android telefon
For min telefon har de sidste mange dage haft en tendens til at forsvinde ...

Og hvis ikke alle mine krav til telefonen kan opfyldes, ønsker jeg mig bare en iPhone ... og det behøver bestemt ikke at være den nyeste ... det kan sagtens være en iPhone 4 ...

Mange julehilsner fra mig

Jeg tror dog ikke, julemanden kan opfylde mit ønske, men håbet skal have lov til at leve ...

Men med alle de udgifter der er i udsigt, såsom ski tur til Troldeungen - Wien tur til mig - et nyt fjernsyn (mit sagde puf forleden) - adventsgaver - julegaver, går der nok lige lidt længere tid en en måned, før ønsket bliver opfyldt, for den virker jo endnu ...

fredag den 23. november 2012

Min favorit taske ...

Min favorit taske er min guld taske ...
For den er ikke så lille, at der kun kan være pung, læbestift og telefon ...
Men den er heller ikke så stor, at der skal graves rundt i den, når der skal findes noget ... Håndtagene er så lange, at den sagtens kan være over skulderen ...

Der kan nemlig være en bog eller flere i den ... Eller den kan indeholde noget sportstøj ... Eller den kan også indeholde noget skiftetøj, hvis jeg overnatter et sted ... Den er faktisk meget praktisk, og den har fulgt mig i en del år efterhånden.

Men den er ikke pæn mere, for den er slidt ...


Så ud fra den har jeg kreeret en ny ...


Key hanger som sidder fast i tasken ...


Håndtag med lille detalje af tittebånd ...


Fæstningen af håndtag med små detaljer ...


Så sandelig også med mærke i tasken ...


Skulder rem er der også lavet til den ... Det manglede på den anden, når den var fyldt til randen ...

Og sådan ser den ud, når den er over skulderen ...


Det har taget lidt tid at få den lavet ... Men jeg er rigtig godt tilfreds med den ... Daddy så den, og han var rimelig imponeret ...

torsdag den 22. november 2012

Syning og Salsa ...

Jeg har fået sko på og været inde i byen i dg for at bytte dimser ...Og der var ingen snærende fornemmelse fra vablen ...

Syning er det også blevet til ... men det går langsomt, for jeg kæler om detaljerne. Og ja - det er en taske, men ikke en hvilken som helst taske ... afsløringen kommer i morgen.

For nu vil jeg gøre mig klar ... Veninden og jeg skal gøre byen usikker på en kedelig torsdag. Eller også er det byen, der gør os usikker, for vi tager til Salsa på Fidels med undervisning først, og så er der salsatek bagefter.

Salsa Musik er utrolig glad musik ... sensuel, forførende og frisk. I grunden er salsa "nem", fordi der er ikke mange grundtrin, men de kan kombineres på mange måder. Og så er der små skridt, der skal tages ... ikke gå skridt men baby skridt.

Nu vil jeg finde knæbind frem ... ja - jeg tager forholds regler med hensyn til dumt knæ ... ikke tale om at jeg skal sidde som bænkevarmer, fordi jeg ikke kan noget med det knæ ...

Nyd musikken ... det vil jeg i hvert tilfælde ...


onsdag den 21. november 2012

Udfordring af min kreativitet ...

Jeg udfordrer mig selv i disse dage ...

For jeg syr ...


Der er mange dimser at holde styr på ...


Detaljerne skal også være i orden ...


Men nu er jeg gået i stå ... For der er nogle dimser, som skal byttes, inden jeg kan gå videre ...

Nu vil jeg se noget fjernsyn og nyde resten af aftenen, imens jeg spekulerer over de næste detaljer ...

tirsdag den 20. november 2012

Brandvabler ...

I går var jeg jo så uheldig, at en dråbe af fedstof ramte min venstre fod, og en anden dråbe ramte min højre ringfinger, hvor der selvfølgelig var ringe på.

Men det forhindrede ikke Golferen i at "forstyrre" mig, for han ville have, at jeg skulle læse og rette hans dansk stil igennem. Det var næsten umuligt, men forestil jer dette billede ...

Jeg sidder med venstre side til skrivebordet - venstre ben er oppe på kanten af bordet og højre hånd er i en skål midt på skrivebordet. Venstre hånd bruges til at vride kolde klude op for at placere disse på foden. Jeg forsøger at læse på internettet, for et eller andet skal der jo også ske, selv om jeg er halvt invalideret, men det bliver meget akavet .. især med musen.

Golferen kommer ind med hans bærebare for, at jeg skal læse og rette hans dansk stil ... hmm det kan jeg ikke lige overskue med det her vand halløj, så han bliver nød til at stå ved siden af mig, imens jeg læser igennem.  Jeg læser højt, og hver gang jeg har en rettelse, retter han ... en langsommelig affære men det bliver gjort. Så er det, at dokumentet skal gemmes, og da det er første gang, han egentlig gemmer på den computer, skal han guides. Hurra, vi nåede målet, og stilen blev sendt, alt imens jeg stadig sidder med foden oppe og hånden i vand ...

Det sved stadig, da jeg gik i seng. Men det var ikke så slemt mere. Og her til morgen vågnede jeg op til en vabel på foden, som så sidder et rigtig uheldigt sted, for hvis jeg skal have sko på, vil skoen trykke lige ned på vablen. Der skulle heller ikke strømper på, så jeg har gået med løse hjemmesko og haft hyggestrømper på. Jeg er også så "heldig", at jeg ingen plaster har her på matriklen. Så der kan heller ikke komme plaster på ...

Ringfingeren har farver fra rød til lilla og hvid, der hvor fedtstoffet har ramt, men ingen vabel ...

Dagen i dag er ellers gået med besøg af veninden - vi havde egentlig aftalt, at vi skulle luftes i skoven eller noget, men vablen satte lige en grænse for dette. Så det blev te hos mig.

Ellers har jeg fået syet noget igen idag, og jeg glæder mig til at vise resultatet frem ... men det bliver senere på ugen.

Og tusind tak for alle kommentarerne i forrige indlæg ... som I kan læse, så går det meget bedre :)

Fortsat god tirsdag til alle ...


mandag den 19. november 2012

Av min finger ... og fod ...

Jeg har ellers hygget mig i dag, for jeg er endelig kommet i gang med at sy ...

Men nu sidder jeg med venstre fod oppe og kolde klude på ... og højre hånd i et fad ...

jeg var ved at brase kartofler, da fedtstof sprøjtede ... ned på venstre fod. Og det  ramte også højre ringfinger ... Det gør ondt skal jeg hilse at sige ...

søndag den 18. november 2012

Weekendens gøremål ...

I går var en off-day ... jeg havde fået mig en hovedpine, som ikke synes at slippe. Men der skulle jo handles uanset hovedpinen. Så jeg gjorde lidt mere ud af det ved at tage ud på torvet.

Torvet på Ingerslevs Boulevard er et marked udendørs to gange om ugen - onsdag og lørdag. Og Ellen - her kan man købe grønt enkeltvis. I går synes jeg dog, at markedet var en smule "tyndt", men de var begyndt at sælge diverse mos og gran. Der var som altid blomster, og jeg købte da også nogle roser - 40 stk samt nogle hvide pynteblomster - udover nogle pærer og æbler.

I dag ville jeg så også begynde bare en lille smule på julen ... der er jo ikke så lang tid til nu.
Så jeg lavede min egen gløgg ekstrakt.
Jeg havde jo købt æbler og pærer i går, så jeg gik også i gang med at lave chuckney med pære og safran. Plejesøn og Troldeungen var her, og de smagte den halvfærdige version. Troldeungen kunne ikke lide den - kræsne barn ... Plejesønnen synes, at den smagte godt. Men den blev endnu bedre, da den blev helt færdig. Gode råd var dyre, da jeg fandt ud af, at der ingen glas var til opbevaring af chuckneyen. Det blev løst ved af et rødkålsglas, som blev tømt.
 Men jeg var jo ikke færdig endnu, for jeg gik også i gang med at lave pate - når det skal siges til Troldenungen. Ifølge min terminologi er det sylte ...

Nu var det også sådan, at vi også skulle have noget at spise, så jeg lavede en honning marineret skinke. Det burde være en hamburgerryg, men jeg synes lige at kiloprisen var rigelig høj, så det blev en skinkesteg, som jeg havde.
Derudover lavede jeg så også lige fiskefrikadeller,

Så nu er der nok mad til et par dage i køleskabet, for der er rester.

Nu overvejer jeg at få klippet noget stof, men på den anden side så løber det jo ikke nogen steder.

Fortsat god søndag aften til jer

lørdag den 17. november 2012

Foto album ...

Da jeg flyttede, fik jeg jo også pakket diverse fotoalbum ned. Og da jeg fik fingrene i den kasse, kunne jeg ikke stå for muligheden for at kigge dem nogenlunde igennem.

Der er nogle rigtig skønne billeder i dem, og mange af disse billeder er fra min barndom i Aussie land. At sidde og fnise af et billede af Rengøringskonen og Daddy med langt hår.
Sidde og sige nåhh ... hvor er det sødt.
Sidde og se billeder af min store søn fra da han blev født og et år frem.
Sidde og se billeder fra ferie på Tenerife med mine skønne sønner.
Og jeg kunne blive ved ...

Et af mine favoritbilleder er faktisk ikke af mine børn ... derimod et billed som Daddy har taget engang i tidernes morgen.
Han vandt vist nok også en konkurrence med det.

Den kopi, jeg har, er en ikke helt standard størrelse, men jeg vil have den affotograferet. For jeg vil rigtig gerne have den hængende på væggen.

Copyrighten har jeg fået lov til at overtage ... heldigt man kender fotografen ikke ;-)

Vil I se billedet?

Ok - det kommer her ...




God lørdag til jer alle ...

fredag den 16. november 2012

Fredag er "handle" dag ...

Det er fredag, og Daddy kommer til staden for at arbejde. Det passer jo meget godt, for så kan jeg passende låne bilen til at købe stort ind. Det er trods alt nemmere at slæbe flere poser fra bil til lejlighed, end at helt over fra Fakta.

Han ringer og siger, at han er der om et øjeblik, så jeg skulle gøre mig klar. Det gør jeg og når også at komme ned, inden han er kommet til parkeringspladsen. Vi kører ned til byen, hvor han arbejder i latinerkvarteret.

Vel ankommet til stedet bytter vi plads, idet han går ind til der, hvor han skal være. Nu er det jo sådan, at jeg jo nu skulle køre videre. Bilen står i frigear, så den bliver sat i gear, og jeg trykker på speederen. Der sker NADA ... altså der er gang i bilen, men den flytter sig ikke en millimeter. Jeg prøver at starte bilen igen, men den er ikke til at hugge eller stikke i. Så er der ikke andet end at ringe til Daddy ...

"Ja ... hvad har du glemt?"
"Jeg har ikke glemt noget ... men bilen vil ikke flytte sig en millimeter"
"Du har vel sat den i gear?"
"Ja ... jeg er altså ikkke mor ..."
"Jeg kommer nu ..."

Bilen har sine særheder, og åbenbart er det ikke første gang, at den har gjort dette nummer. Noget med hydraulik og automat gear og olie. Daddy skumler og brokker sig lidt.
"Din mor har nok ret ... bilen skal nok snart skiftes ..."

Den vil bare ikke køre videre, så vi bliver enige om at arbejde lidt videre på hans arbejde. Det vil sige, jeg gik lige en tur i byen, så han kunne dampe lidt af.

Da vi havde været der et stykke tid, og han var færdig, forsøgte vi igen med olie i hydraulikken. Det lykkedes ... bilen kunne køre, så vi hoppede hurtigt ind i bilen for at komme op til mig ...

Ok ... vi kom da en 1/3 del af vejen, så havde den smidt olien igen ... så måtte vi jo have nye forsyninger af dette olie halløjsa ... Efter at have taget diverse busser og fået den korrekte olie - meget - blev der endnu engang hældt olie på ... Juhuu - den kører igen - men hvor længe???

Næsten henne ved mig ville den endnu engang ikke ... katastrofelyset på - begge mand ud af bilen - den ene med papegøjetang hen til motorhjelmen og den anden til bagenden for at hente olien - ind i bilen igen - juhuu i gang igen ... da vi drejede i et kryds, hvor der er 100 meter til parkeringspladsen, ville den igen ikke helt ... altså den var da ikke gået i stå, men hold da fast en bil kan sagtens fortælle en, hvis den ikke er tilfreds med at være i første gear.

Vel hjemme fik vi en kop te, jeg fik lige et lynkursus i påfyldning af zibro ovn, og så gik vi ned for at kigge på den der søde lille bil ... Daddy fandt det forbandede hul, så det skulle jo stoppes ... Gaffa tape er jo et universal middel og som regel noget jeg har ... bare ikke i dag så en tur over til min alt-mulig-kiosk for at se om han havde det ... Det havde han ikke, men han havde isoleringsbånd.

Nu er bil, 1 liter olie, masser af køkkenrulle samt Daddy på vej nord på ... han mente, at så snart han kom på motorvej, ville det ikke være et problem, for der skulle den ikke skifte gear.

Jeg er spændt på at høre, hvornår han egentlig er kommet hjem ...

onsdag den 14. november 2012

Mit dilemma - bachelor projekt ...

Jeg har et dilemma, som jeg nævnte meget kort i dette indlæg.

Mit dilemma drejer sig om skrivning af bachelor projektet. Jeg er egentlig gået sammen med de to herrer, som jeg var i praktik med. De er nogle søde herrer - ingen tvivl om det.

Men vi kom jo også ind på bachelor skrivning, da jeg var til eksamen. Der fortalte jeg mine kliniske vejledere, at jeg var gået i gruppe med disse herrer. De kender dem jo også, og jeg fik et vink med en vognstang fra mine vejledere ... jeg skulle i hvert tilfælde tænke mig meget kraftigt om, inden jeg begyndte at skrive sammen med dem. Vi talte lidt mere om det, og jeg gik derfra med glæde over karakteren og spekulationer over bachelor projekt.

I den forgangne uge er der så udover at slappe af blevet spekuleret over bachelor projektet. For dette vink med en vognstang gør jo, at alt skal vendes igen.

I går talte jeg så med studievejlederen, fordi jeg jo de næste 10 uger har "fri". Jeg spurgte konkret til, hvad jeg måtte i forbindelse med bachelor. Hvis jeg havde sat mig fast på et emne, måtte jeg finde relevant materiale i form af artikler og undersøgelser, der er pt. udgivet samt teorien for at bakke dette op. Jeg kunne selvfølgelig ikke få vejledning, men det ville være en mulighed for at kunne komme godt ind i det, så når vejledningen blev koblet på, ville der være nye og friske øjne til at se på projektet.

Og så kom vi ind på studiegruppen ... Hun spurgte mig, hvad jeg var nervøs for?

En af mine bekymringer er, at jeg skal fungere som toveholder overfor de to herrer.
At det er mig, som kunne/skulle være den "skrappe", fordi projektet bliver for omfattende.
At projektet vil komme til at hænge mig langt ud af halsen - jeg er ikke i tvivl om, at det VIL komme til at hænge mig ud af halsen - men jeg er bange for, at det vil komme til at hænge mig langt ud af halsen af mange forkerte grunde.
Og jeg vil IKKE sætte mit helbred på spil igen for at skrive dette projekt.

På baggrund af disse grunde blev jeg anbefalet at gå solo. Så det vil jeg gøre ...

Nu skal jeg så bare lige meddele, at jeg går solo til de to herrer ...

tirsdag den 13. november 2012

En stille og rolig tirsdag - ikke helt ...

Jeg vågnede op helt af mig selv her til morgen, og jeg sov helt til klokken 07.30. I min terminologi er det længe ... Jeg tullede rundt i hjemmedragt, checkede mails, talte med studievejleder og så videre indtil klokken 11.00, hvor jeg vækkede Troldeungen. Han skulle først møde klokken 12.00. Da vi begge var påklædt - altså med udetøj, ikke hjemme tøj - tog vi bussen sammen, for jeg skulle nemlig lige en tur ned på borgerservice.

Sagen er den, at den tidligere udlejer (selvfølgelig) gerne vil have nogle penge for istandsættelsen af den gamle lejlighed. Jeg har fået kopier af diverse fakturaer, som jeg skal bruge til håndværkerfradrag - men to af fakturaerne opfylder ikke kravene med hensyn til arbejdstimer, og jeg sendte følgende mail til administratoren af ejendommen.

Tak for fremsendte flytteopgørelse samt kopi af diverse fakturaer.Dog skal jeg ved to af fakturaerne bede om udspecificering af arbejdstimer, da det ikke fremgår nogen steder, inden jeg betaler restbeløbet.Det drejer sig om flg.:faktura nr. XXXXXX fra Firma YYYYYYY- rengøring faktura nr. YYYYYY fra Firma XXXXX - gulvaslibning og lakering.

Der går lige et stykke tid, så kommer der via mail 2 specifikationer, den ene er en faktura kopi med udspecificering af arbejdstid/beløb, og den anden på en anonym agtig mail med en opgørelse af arbejdstimer/beløb. Nu har jeg jo fået diverse specifikationer, som jeg jo bad om, så nu kunne jeg overføre pengene ... I think not ... Jeg er godt nok blondine om sommeren, og det kan være, at jeg til tider er naiv, men jeg er ikke uden evner, så jeg sender endnu en mail til administrator, da den anonyme specifikation ikke opfylder SKAT's betingelser.


Tak for fremsendte mails.

Dog er denne ikke god nok ifølge Skat.

Der skal være CVR nr., faktura nr. og specifikation af timerne.

Så snart dett bliver bragt i orden, vil pengene blive overført.

Så er det da ligesom soleklart, mener jeg ... Det mener administrator ikke, for jeg får denne mail tilbage.

Jeg forstår ikke, det er da helt officielle firmaer, så der er da CWR numre på fakturaerne.
Hvad mener du med specifikationer?


Så jeg tager på borgerservice for at få bekræftet, jeg ikke er en dum blondine. Det er jeg ikke ... så jeg ringer nu til administratoren og siger, det skal være en specifikation, som indeholder beløb, CVR og gerne faktura nr.

Resten af dagen har jeg nydt i min udestue, hvor det er stearinlysene, der er varme kilden ... og nu vil jeg så lige begynde at kopiere min guldtaske. Den trænger til udskiftning.

Fortsat god tirsdag aften ...




mandag den 12. november 2012

Studieture ...

At være enlig mor OG på SU er bestemt ikke nogen dans på roser, om end dansen er blevet noget bedre efter, jeg har fået en noget billigere bolig at bo i.

Og så er der studietur. Jeg skal jo til Wien i uge 10 - jubii - i fem dage. Flybilletten er bestilt og betalt. Opholdet dernede er også bestilt. Transporten til København er endnu ikke bestilt, men jeg ved nogenlunde prisen på denne. Og så er der jo U-bahn kort, lommepenge og sikkert noget mere. Det løber op ...

Men der er jo også det, at jeg er mor til en dreng/ung herre, som går i 10. klasse. De skal også på "studietur". Det kom han glædestrålende og fortalte mig (jeg vidste godt, de skulle af sted), og der udsprang følgende konversation.

Troldeungen: "Mor - vi skal på studietur ..."
Mor: " Det ved jeg godt ... var det ikke noget med Paris?"
Troldeungen: "Nej, det er blevet lavet om ..."
Mor: "Jamen, hvor skal I så hen?"
Troldeungen: "Vi skal på skitur ..."
Mor: "Nåh ... Det lyder da meget godt"
Troldeungen: "Jahh ... men jeg ved ikke helt om, jeg vil med ... for har vi egentlig råd til det?"
Mor: "Det skal vi nok finde ud af ... for selvfølgelig skal du med"
Troldeungen: "Jamen jeg ved ikke om det der ski halløj er noget for mig ..."
Mor: "Tjaa ... du finder i hvert tilfælde ikke ud af det, hvis du er hjemme ..."
Troldeungen: " Jamen, jeg har jo ingenting ... hverken støvler, skitøj eller noget ..."
Mor: "Det der med skitøj kan du jo få noget udemærket noget i Bilka, og du kan leje ski dernede"
Troldeungen: "Nåh ... okay ... hvis du mener det kan lade sig gøre"
Mor: "Det kan lade sig gøre, men du skal ikke forvente at få mærkevarer til at stå på ski i ..."
Troldeungen: "Det gør heller ikke noget, for jeg ved jo ikke om det er mig ..."
Mor: "Har du ikke en seddel på denne tur?"
Troldeungen: "Jo, men den ligger ude på skolen... "
Mor: " Der ligger den ganske glimrende ... men det ville være endnu bedre, at du tog den med hjem .."
Troldeunge: "Det skal jeg nok ..."

Denne konversation foregik for et par uger siden. Har jeg fået en seddel med alle de famøse oplysninger såsom hvornår de skal af sted? Nej ... Så her til morgen blev der talt dunder til drengen/den unge mand. Og hjalp det? Nej det gjorde det ikke ... men til hans forsvar skal det siges, at læreren ikke havde flere sedler og derfor ikke kunne give ham en.

Jeg kan kun konstatere, at februar (for det er der, han mener, de skal af sted) og marts bliver nogle dyre måneder ...

søndag den 11. november 2012

Søndagens gøremål ...

I dag har jeg så helhjertet kunne fordybe mig i projekt maling af grimme sørgerander i udestuen ...

Det tog noget længere tid, for vinduespartiet skulle have 3 gange sådan cirka ...

Og så blev der lige ommøbleret i samme omgang, men det må I altså lige vente og se til, jeg har taget billeder i dagslys ... det er noget bedre.

Men jeg er nu tilfreds med resultatet ...


Så er der så lige næste projekt ... og det er maling af vinduespartiet fra stuen ...

lørdag den 10. november 2012

Maling aka den afskyelig snemand ...

Den afskyelig snemand er jeg bestemt ikke, når jeg maler. Den ære tilfalder Rengøringskonen, som maler alt inklusiv hende selv ... Der kan godt komme stænk af maling i håret og på hånden, men absolut ikke på tøjet ellers.

Nå men det var maling, jeg kom fra. Denne lejlighed har jo sørgerander, som jeg har nævnt i dette indlæg. Og jeg har hele tiden sagt, at når jeg er færdig med praktikken, skal disse sørgerander udryddes. Men nu er det jo snart juletid med julepynt, og hvad der der tilhører. Jeg har bare ikke lyst til pyntning af lejlighed med disse sørgerander.



Så i går fik jeg den geniale ide, at dagen i dag skulle det være, så jeg hoppede glad og fro her til morgen i et par bukser, som alligevel skal kasseres. Og så gik jeg i kælderen for at finde maling, pensler, malertape og afdækning. Hmm ... maling havde jeg, men hvis jeg skulle male, så ville det blive med fingrene. Andre bukser på for at gå ned at købe diverse remedier til at påbegynde dette projekt.

Nu er jeg i gang, og selv om det skal have to gange, kan jeg allerede se en forskel.


Jeg er dog stødt på et problem ... Se billedet og gæt en gang.


Jep, det er et håndtag med skruer. Det er da ikke noget problem, jeg finder da bare lige en skruetrækker. Så jeg går i kælderen endnu engang for at finde bits, som passer til. Problemet er bare ... alle mine bits og torks er blevet spist. De er i hvert tilfælde forsvundet, så jeg trækker endnu engang i et par "normale" bukser for at gå over til kiosken for at købe nogle bits.

Studietur

I mit modul 13, som er et valgfagsmodul, skal der vælges hvilke valgfag, der kan være gode og ideelle for min retning. Modulet er opdelt i 3 x 2 uger.

Da jeg ikke har haft MR i min retning har jeg valgt dette - både teori og praksis. Så var der 2 uger besat.

Så havde jeg tænkt mig at være i palliativ team i de 2 sidste uger.

Men så var det jeg hørte, at det var muligt at komme til Wien, hvor der er en international Messe for radiografer. Og dette ville kunne blive betragtet som et valgfag.

Så var der jo ikke så langt fra tanke til "udførelse", og derfor skal jeg til Wien i 5 dage.

Nu er det jo sådan som studerende at det at flyve plus ophold kan være dyrt. Altså skal man i gang allerede nu for at finde billige billetter og hotel.

Momondo blev brugt til at søge efter billetter. Den blev faktisk også brugt til at søge hotel, og ved hjælp af Facebook blev der også fundet hotel.

Så der er nu reserveret og betalt fly fra Købehavn til Wien og hotel ophold i Wien. Jeg mangler dog endnu transport fra Århus til København, men jeg ved prisen.

Lige nu er jeg noget fattigere end for 10 minutter siden, men jeg glæder mig til marts.

Fortsat god lørdag.

fredag den 9. november 2012

Tøse/kvinde hyggedag ...

I dag kommer Daddy og Rengøringskonen på besøg - eller det vil sige, at Daddy tager ud og arbejder og besøger en ven, som desværre har fået en meget trist diagnose.

Men Rengøringskonen og jeg har ikke i almindelig lang tid været sammen, hvor vi har snuset til byen, fordi hun har haft travlt, og jeg har jo haft min praktik.

Så i dag gør vi byen usikker ... det bliver hyggeligt.

Kan I alle have en rigtig god fredag.

Grød ...

Da børnene var små, fik de tit grød ... hirsegrød, majsgrød, havregrød og så videre.

Da de blev lidt større, sluttede den æra ligesom, for nu var de jo store og kunne spise "voksen" mad.

Undtagen en måned om året ... Så var det nemlig risengrød, der stod på programmet, og i nogen tilfælde også en nisseøl ...

Så jeg har stået mange gange og lavet risengrød ... og jeg har serveret det med kanel, sukker og syltet fersken (i ex-mandens familie var det ikke en smørklat men fersken)

Og på gården har nisserne lige før juleaften fået en skål risengrød ud i en af længerne ...

Men ... for der kommer nu et men ... jeg har aldrig og vil nok aldrig forstå denne hang til dette søde klistrede stads, som (næsten) alle elsker at spise. Jeg elsker den i hvert tilfælde ikke ... jeg laver den til mine drenge, og så spiser jeg hellere end gerne en rugbrød eller andet, bare jeg slipper.

Og så kommer vi jo til den anden del ... ris a la mande med kirsebærsovs. Ris a la mande er jo lavet på risengrød, og den bliver jo - i hvert tilfælde i min familie - serveret som dessert med mandelgave til. Kirsebærsovs bliver der også serveret til, og i min familie er den som regel varm. Nu er jeg jo så heller ikke ret vild med kirsebær, så det gør det heller ikke nemmere. Og til diverse julebuffet er der jo ligesom ris a la mande, som jeg så let og elefant går hen over ... Jeg spiser kun denne spise en gang om året -nemlig juleaften - og der skal så være jordbærgrød/sovs til.

Men så kommer den sjove part nu ... jeg elsker rissotto ...

onsdag den 7. november 2012

Rengøring ...

Matriklen (og blomsterne) har lidt under mit praktik ophold - især de sidste 2-3 uger. Altså det er holdt nogenlunde, men nullermændene trives nu i bedste velgående og blomsterne hænger.

Vasketøj er der ikke meget af, for det er en af de ting, der ER holdt nede. Men det rene tøj ... tjaa ... det er "bare" proppet ind i skabe, hvor det nu kunne være ... ikke godt for jeg skal rode det hele igennem for at finde det, jeg ved, er rent, og jeg vil have på.

Rengøringskonen har heller ikke haft tid, for hun har haft travlt med alt muligt. Så nu er hun "fyret" ... i hvert tilfælde indtil uge 6.

Så dagen i dag er afsat til drive nullermændene ind, vaskning af gulve, oprydning i skabe samt pasning af stakkels forsømte blomster.

Nyd onsdagen ...

tirsdag den 6. november 2012

Gaver ...

I husker nok, at jeg nævnte noget om gaver ... men af en god grund har jeg ikke kunnet vise dem før nu, fordi det jo skal være en overraskelse til de mennesker, som skal modtage dem.

Altså min gave til mig selv kan jeg jo sagtens vise. Jeg var en tur i The Body Shop og købe lidt lækkert til mig selv.


Derudover har jeg købt noget stof, hvilket sikkert ikke kommer som nogen overraskelse.



 Så købte jeg faktisk også den første juleting.


Juletingen har jeg så brugt til at pynte gaverne til afdelingen.



Og så har jeg købt gaver til afdelingen. Eller det vil sige, der er faktisk 3 forskellige afdelinger i afdelingen, som jeg har været i meget berøring med. Så det blev 3 x gaver alle indkøbt i Tiger.
Der er Ginger Snaps, Marsmellows, I Cantuccini alle mandorle, Mocha Beans, Fransk Nougat, Spanske Tørrede Figner (som er købt i Føtex). Alt sammen proppet i en gavepose fra Tiger.

Acceleratorerne får rimelig tit gaver i form af chokolade fra patienter efter endt behandling. CT folkene får ikke, fordi de ikke har samme "nære" kontakt til patienterne. Så derfor ville jeg ikke komme med chokolade.

Så nu vil jeg gøre mig klar til at aflevere disse gaver.

Kan I alle have en rigtig god tirsdag.


mandag den 5. november 2012

Sove længe ...

Efter alle strabasserne var det jo tid til at sove ... og sove længe ... rigtig længe ...

Så det havde jeg glædet mig til lørdag ... jeg vågnede klokken 6 og prøvede at tvinge mig selv til at sove bare lidt længere ... det lykkedes ikke.

Søndag måtte da være lykkens gudinde ... jeg vågnede klokken 7 ... hmm.
Søndag aften udsprang følgende konversation imellem Troldeungen og jeg.

"Hvornår skal du møde i morgen?"
"Klokken 9.00 ..."
"Du står selv op ..."
"Hvornår skal du da møde?"
"Jeg skal sove længe ..."

Her til morgen sov jeg længere ... hele en time og 20 minutter længere.  Der var nogenlunde lyst udenfor om end gråvejr. Da jeg gik for mig selv, kiggede jeg  for en sikkerheds skyld ind på Troldeungens værelse.
"Sig mig lige ... klokken er 8.20 og du skal altså med bussen om 5 minutter"
"Øhh ... (meget søvendrukkent) ja ..."
Jeg gik i seng igen og læste en bog, som ikke var faglitteratur. Der gik 20 minutter, og Troldeungen kiggede ind.
"Min telefon ringede ikke ...."
"Tja, så må du jo komme for sent ... og jeg var inde på dit værelse 8.20"
"Ja, jeg ved det godt ..."

Men det har været en dejlig og stille morgen og jeg har virkelig slappet af.

God mandag til jer alle.

lørdag den 3. november 2012

Dagen der på - tanker om eksamen ...

Jeg er stadig "høj" her dagen efter eksamen ...

For 10 uger siden startede jeg igen på modul 11 i en "blød" start, som jeg skriver ...

Men jeg skal da lige love for, at disse 10 uger har haft vinger, for de er godt nok fløjet af sted.

Jeg har lært en masse, jeg har været brugt, og jeg har udviklet mig, som jo gav sig udtryk i en rigtig god karakter.

Tilbagemeldingen i går efter eksamen var, at de selvfølgelig kun kunne bedømme mig på selve eksamensdagen, men det de så var en person som havde meget selvtillid og hvilede i sig selv. Jeg kunne også se fejl og resonere ud fra dette og derved rette disse. Jeg havde også en rigtig god kommunikation med patient. Men min præsentation var ikke fuldstændig fejlfri, så derfor fik jeg "kun" karakteren 10.

Ved en praktisk eksamen som den i går er det altid sådan lidt opstillet og unaturligt, for hjælperen skal faktisk sidde på sine hænder og ikke gøre noget, medmindre jeg beder ham/hende om det.

Min hjælper i CT er en herre med megen humor, en rigtig dygtig radiograf som er god til at lære fra sig. Han var rigtig god til at sidde på sine hænder en vis tid, for jeg glemte selvfølgelig at spørge, så det blev faktisk næsten ligesom en almindelig hverdag. Ved feltplanlægningen prøvede jeg virkelig at forklare, hvad jeg gjorde, men ind imellem gik jeg ind i min egen verden og koncentrerede mig om opgaven. Her var han også rigtig god til at komme med "stikpiller" for at få mig til at forklare, hvorfor jeg gjorde, som jeg gjorde.
Jeg fik efter votering og tilbagemelding at vide af ham selv, at det havde været svært at sidde stille, for han kunne godt tænkt sig, at jeg havde sagt noget mere og bedt ham om noget mere. Og grunden til at han havde spurgt mig så meget under feltplanlægningen, var, at han gerne ville vide, om jeg vidste hvad jeg gjorde og mine grunde, selv om han  var enig i min planlægning på trods af en "mindre" fejl.

Min hjælper ved accelerator er en dame med rolig og dejlig gemyt, en rigtig god læremester som hellere end gerne videregiver viden og lærdom. Som hun selv siger så har hun svært ved at sidde på hendes hænder, men når hun skal, så kan hun godt, og det gjorde hun. Igen var det et "ping-pong" som var meget lig hverdagen og så alligevel ikke, for jeg skulle igen bede om at hun gjorde nogle ting, som egentlig er naturligt.
Efter votering og tilbagemelding fik jeg at vide, at hun inden eksamen havde spurgt min ene censor/vejleder hvor meget hun skulle forberede. Censoren havde sagt at hun i teorien ikke skulle forberede noget, men det var en god ide. Hun havde i tilbagemeldingen til censor sagt, at hun overhovedet ikke havde behøvet at forberede sig, for hun havde fået alle de oplysninger, hun skulle bruge af mig.

Mine kliniske vejledere, som var dagens censorer, gav mig også feed back på hele forløbet efter eksamen. De havde hørt fra både accelerator og CT, at jeg faktisk indgik som en kollega og ikke "kun" en studerende, som koncentrerede mig om de ting, jeg havde sat mig for for dagen. Jeg var en del af afdelingen. Jeg var glad og positiv, opsøgte oplysninger  og udfordrede mig selv.

Vi kom også ind på det forestående bachelor projekt, og der stillede de mig i lidt af et dilemma, men det kommer der noget om senere, for jeg skal lige vende, dreje og tygge lidt på den selv, inden jeg fortæller.

Der blev også skrevet en del sms'er, og nu havde jeg jo godt nok sagt/skrevet, at jeg kl 15.30 ville sidde med en øl ... det blev lige lidt senere for jeg tog i byen men mit hoved og mine øjne mente jeg var træt, så allerede kl. 23.30 lå jeg i min seng.

Nu vil jeg tage ned i byen og købe en gave ... altså 3 små "gaver" til afdelingen som tak for denne forrygende gang ...
og en gave til mig som "TILLYKKE DU HAR NU "KUN" 2 MODULER TILBAGE"...



Ps. ja jeg var nervøs, men på den eller anden måde var jeg også fuldstændig sikker på, at jeg nok skulle bestå ... det var bare karakteren der ville afgøre hvor godt. Men da den første kom op onsdag og fik 4 og sagde, at det havde været så svært, tænkte jeg ... en masse grimme og hurtige ord efter hinanden. Og torsdag da den næste fik 7, var min tanke ... hmm jeg skal da vist bare være glad for at bestå ...

fredag den 2. november 2012

Eksamen ...

I dag var dagen, hvor jeg endnu engang skulle til eksamen i modul 11, som jeg jo har prøvet før ...

Denne dag var ligesom sidst en mærkelig og hård dag, for i realiteten starter min eksamen klokken 7.45. Min eksamensdag har set sådan ud ...

07.45 - Orientering om at der nu var en patient på programmet, men indtil læge konsultationen var overstået, var det endnu usikkert om det var denne patient jeg skulle forberede. Og jeg kunne læse på patienten indtil videre.

08.45 - Orintering om, at patienten skal scannes og behandles idag

09.00 - eksamination starter med klargøring af rum, kort og CT - scanner, hentning af patient, information til patienten, lejring, opmærkning, scanning og patienten af lejet og ud.

09.30 - pause

09.45 - feltplanlægning, feltlæges godkendelse og supervisors godkendelse.

10.15 - pause

10.45 - forberedelse til patient samtale inden selve behandlingen ect.

11.20 - pause

12.15 - de sidste forberedelser til patient samtale samt behandling

12.30 - samtale

13.00 - behandling

13.45 - pause

14.00 - eksamination

14.30 - votering og tilbagemelding


En meget hård dag med søvnunderskud så det gør noget, for jeg kunne selvfølgelig ikke sove natten til i dag ...

Men ved I hvad?

JEG BESTOD med bravour, for jeg fik 10 ....

tirsdag den 30. oktober 2012

Nedtælling ...

Den sidste uge i praktikken er i gang ...

Repetering til eksamen er i fuld gang ...

Aner stadig ikke hvilken patient jeg kunne komme op i ...

Kriller i maven er bestemt begyndt ...

Men ved I hvad?

Jeg tager det med ... så meget ro jeg kan ... for jeg har meget mere tiltro til at jeg skal nok fuldføre denne eksamen end sidste gang ...

Men jeg glæder mig til fredag kl. 15.30 ... for der står jeg på en eller anden cafe/bar og drikker en øl. Og jeg er ganske sikker på, at jeg sover rigtig godt fredag aften ...

mandag den 29. oktober 2012

Sig mig lige ...

Jeg mødtes med Troldeungen efter praktikken, og vi fulgtes hjem i bussen. Vi handlede ind, og han fik lov til at købe en pizza, som åbenbart skulle spise med det samme. Det var også helt i orden, så jeg/vi ventede bare med at lave mad.

Troldeungen siger glad, at han er så glad for at hans værelse er dejlig og rydeligt og spørger, om jeg har haft gæster i går, for han var jo ikke hjemme ...
Køkkenet var ikke blevet ryddet for den unge mands efterladenskaber aka hans gæsters glas mv, for butleren var ikke blevet tømt. Det er jo meget nemmere at sætte det hele på bordet i håb, om en husalf fjerner det igen ...

Troldeungen forsvinder ind på værelset, og FIFA 2013 bliver spillet ...

På et tidspunkt går jeg ind på værelset og siger:

"Du skal lige tømme opvaskemaskinen ...."

"Åhh mor - du forstyrrer ..."

Hmm ... tænker jeg og lader gå noget længere tid.

Det gik en time, og butleren var stadig ikke tømt ...

Igen går jeg hen til værelset ...

"Sig mig lige ... er det altid mig der skal tømme opvaskemaskinen?"
"Nej det skal du ikke ..."

Men sker der noget? Nej, det gør der ikke, så husalfen aka moderen må igang men jeg skumler lige lidt ...

søndag den 28. oktober 2012

Koldt ...

Jeg vågnede op tidligt og kunne se, at rimfrosten endnu engang havde fat i græs og træer ...

Vejret har ligesom i går været skønt - klart og solrigt - om end noget koldt ...
Lige udenfor mit vindue er der et træ, som er trukket i efterårsdragten. Når solen rammer dragten, kommer der de skønneste røde farver frem ...


Vejret, solen og farverne indbyder til at nyde den, for der kan komme regn og dårlig vejr når som helst ... Jeg har nydt det - indendørs - for jeg har siddet indenfor med næsen i bøger.

Hjemmedragten har været i brug og lige ledes hjemmesko, men nu fryser mine tæer så meget, at nogle andre hjemmesko må i brug, og dynen varmer mig ...

Jeg tager et frikvarter lige nu under dynen med DaVinci Mysteriet på computeren.

Håber I andre har haft en rigtig god søndag ...

lørdag den 27. oktober 2012

Biograftur ...

Min veninde og jeg havde allerede før efterårsferien talt om, at vi skulle i biografen, men vi nåede det aldrig.

Hun er så lige vendt hjem fra en tur sydpå, og i denne weekend skulle hendes børn være hos deres far.

Torsdag blev vi enige om, at nu var det altså nu. Så var det jo bare at blive enige om hvilken film ...

Den jeg allerhelst ville se, ville veninden faktisk også gerne se, så beslutningen var taget. Så var det op til mig at finde ud af, hvornår, hvor og hvad tid.

Det blev så i går den 26. oktober, hvor - især mænd - var festklædte med smoking eller sort jakkesæt, hvid skjorte og de allerfleste en butterfly ...

Har I gættet hvilken film vi så? Ikke helt ... så jeg fortsætter lige lidt endnu.

Veninden og jeg var ret enige om, at den mandlige hovedrolle indehaver havde en ret flot krop og en lidt specielt charme over sig.

Men igen den karakter han spiller har mange andre mandlige skuespillere også spillet, og de havde for den sags skyld også en ret god krop. Og han kører som regel i en Aston Martin.

Jep ... Vi så - Skyfall, 007 ...

Som Bond film nu er en skøn jagt på den onde for at forbedre verden en lille smule mere.

Den handler også om at gammel møder nyt, gammel er på vej ud og nyt er på vej ind. Men nyt kan i bund og grund ikke klare sig uden gammel.

Q er en ung mand/dreng med bumser iflg. Bond.

B:You must be joking ... because you still have spots ...
Q: Age is no guaranty for efficiency ...
B: And youth is no guaranty for innovation ...

Jeg var underholdt fra første øjeblik og hele filmen igennem. Den er forøvrigt også flot filmatiseret.

Så hvis I kan lide 007, skal I se den i biografen ... Jeg kunne sagtens se den igen - dog venter jeg lige lidt.

fredag den 26. oktober 2012

Skilsmissebørn og helligdage ...

Når man har børn og bliver skilt, vil der som regel være en part, som står uden ens børn i helligdage som julen ...

Julen har altid været noget særligt for mig ... nok fordi jeg er et julebarn ... der skal være pyntet op til en bestemt dato, ellers er det ikke jul for mig ...

Da jeg blev skilt for 3 år siden, valgte mine børn, at de gerne ville holde det hos deres far ... Måske fordi de havde dårlig samvittighed over at have været hos mig uden at være en eneste dag hos deres far, siden vi/de flyttede fra ham ... Måske fordi de er ved at blive gamle nok til at gerne ville i byen OG gå i byen ... Måske fordi de gerne ville være sammen med deres fætre ... Jeg ved det ikke, og jeg var utrolig ked af ikke at skulle være sammen med mine børn juleaften.

Derfor ville jeg så gerne være sammen med dem 1. juledag, hvilket jeg jo fortalte ex'en. Børnene accepterede dette, og ex'en ville køre dem til Nordjylland 1. juledag. På betingelse af at han fik dem på samme måde året efter.

Sidste år var det jo så 3. jul som skilsmissebørn. Og hvis jeg skal være ærlig ... og det skal jeg jo ... så synes jeg selv at det at skulle være et sted den ene dag og et andet sted den anden dag er noget stressende og ikke spor hyggeligt.

Jeg talte med mine dejlige drenge om det ... Jeg er altid hos mine forældre i Nordjyllland ... For dem ville det være at de skulle begge arbejde den 23. december ... være sammen med far og familie den 24 ... komme op til mig den 25 ... tage hjem igen den 26 for at være klar til at tage på arbejde den 27... Lidt af et hektisk program og næsten ingen hygge. Jeg spurgte dem om de ikke hellere ville blive i Århus ved deres far i julen for at kunne hygge sig og derefter tage friskudhvilet på arbejde den 27. august. Det blev så enden på det, men jeg havde alligevel rimelig meget kontakt med dem - især den yngste - i løbet af julen.

Så i min naivitet havde jeg jo regnet med at de i det mindste var hos mig til 2. juledag ... de skal alligevel arbejde den 27. ... Men det mener ex'en jo så ikke, for jeg havde dem sidste år fra 1. juledag ... Dette kom der så en lille ophedet diskussion ud af, hvortil jeg til sidste meddelte ex'en at det ville jeg tale med børnene om og så vende tilbage ... Hvortil han svarede, at han havde altså også noget at skulle have sagt, for han havde også forældremyndigheden over børnene.

Her kunne jeg altså ikke dy mig ... For jeg kom til at sige til ham, at medmindre han havde nogle børn på gule plader så havde han da vist kun fælles forældremyndighed over ET barn ...

Han blev en anelse sur på mig, men det er nu hans problem - det bliver aldrig mit ...

Men han skal lige lege far og børn overfor kæresten ... fred være med det men det bliver IKKE på min bekostning ...

torsdag den 25. oktober 2012

Briller ...

Jeg har i mange år haft briller ...
Jeg har også i mange år ikke brugt dem ... For de irriterede mig ...
Men jeg har de sidste 3 - 4 år brugt briller regelmæssigt - altså hver dag næsten ...

Jeg har ved Øjenlægen fået konstateret, at Gud "byggede" mine øjne på en forunderlig måde, for jeg er både nær- og langsynet ... Og når jeg bliver træt, vandrer mit ene øje ...

Nå men i dag var jo ikke anderledes end andre dage, og morgenen startede da også fint ... Jeg hyggede mig lidt med at læse en bog - med briller - inden jeg skulle gøre mig klar til praktik ...

Det passede med, at jeg kunne vække Troldeungen, da jeg var klar til at gå ...

Nede ved busstoppestedet går det pludselig op for mig, at jeg har glemt noget ... noget vigtigt ... men bliver enig med mig selv om, at jeg sagtens kunne klare mig uden ... for jeg ser da udemærket uden briller - det kniber bare lidt ind imellem at læse uden briller ...

Jeg har nu erfaret, at hvis jeg glemmer mine briller igen, vender jeg om ...

Det gik nogenlunde ... men ind imellem måtte andre lige læse, hvad der stod på skærmen ... Og jeg blev drillet - om end kærligt ...

Så det første jeg gjorde, da jeg kom hjem, var at tage briller på ...


tirsdag den 23. oktober 2012

Slap-af-tøj ...

Jeg syede jo som tak for hjælpen nogle slap-af-tøj til Daddy og Rengøringskonen. De blev jo rigtig glade for dem - så glade at de siden er blevet brugt morgen og aften. Det er jo kun dejligt, at de sætter rigtig stor pris på mine anstrengelser. Daddy har ringet og drillet mig med, at de sad i dem og så tv eller andet.

Så jeg har egentlig været lidt misundelig, for i weekenden - når jeg altså ikke skal noget - kan jeg godt finde på at rende rundt i noget afslappende.

Det er der nu rådet bod på, for jeg har nu kreeret min egen. Den er rigtig skøn og dejlig varm at have på. Og der er næsten klippet en til. Men den venter jeg lige med at sy færdig til efter den 2. November ...

søndag den 21. oktober 2012

Tiden går ...

I dag, da jeg vågnede, var det stadig mørkt på trods af, at klokken var omkring otte. Vejret var også en faktor men alligevel ...

Det fik mig til at tænke på tiden ...

For 1151 dage siden startede jeg et nyt liv som studerende ...

For 56 dage siden startede jeg på ny på modul 11 ...

Om 6 dage skal vi stille uret tilbage, for så er det vintertid ...

Om 12 dage skal jeg til eksamen ...

Om 14 dage har jeg "ferie" i ca 10 uger ...

Om 30 dage er det den første søndag i advent ...

Om 33 dage er det min fødselsdag ...

Om 49 dage er det årets korteste dag ...

Om 52 dage er det juleaften ...

Om 59 dage er det nytårsaften ...

Om 94 dage starter jeg (forhåbentlig) på modul 13 ...

Om 124 dage starter jeg så på det aller sidste af min udannelse - nemlig skrivning af bachelor opgaven ...

Om 222 dage skulle jeg efter planen kunne kalde mig for radiograf med stråleterapi som speciale ...

Så tiden går - nogen gange for hurtigt men andre gange for langsom ...

Jeg synes i hvert tilfælde, at de sidste 3 år er gået hurtigt ... Gad vide om de næste 222 dage ikke også flyver af sted ...

torsdag den 18. oktober 2012

Café besøg ...

Jeg har to dage i træk "tvunget" mine stakkels fødder i støvler med kinahæle efter praktik for at gå på cafe ...

Café besøg har jeg ikke været på længe ... måske en gang i sommerferien ... men det er i hvert tilfælde lang tid siden.

Så i går gik vi på min favorit café, hvor vi - ifølge veninden - fik VIP betjening ... det skader bestemt ikke at kende dem, som står der, og det var som altid rigtig hyggeligt.

I dag havde jeg også en aftale med en anden veninde og en café. Det gik op for os, at der var mange mennesker i byen, så det var nærmest umuligt at få et bord. Så må man jo bare finde en anden café, så det gjorde vi.

Begge dage var sene dage, for jeg fandt først hjem, da byens butikker ville lukke.

Men jeg har overskud og har virkelig nydt de sidste dage ... også selv om jeg også har været i praktik og brugt hjernen.

onsdag den 17. oktober 2012

Undskyld ...

Undskyld at jeg har forsømt bloggen og blogland, men jeg har ligget vandret ... sådan cirka ...

Jeg havde jo projekt hjemmedragter, der skulle syes til Daddy og Rengøringskonen. Deadline var torsdag i sidste uge, for Daddy ville komme og hente mig, da jeg skulle med en tur til Nordjylland.
Dragterne blev færdig fredag kl. 08.05 for derefter at komme i vaskemaskine og tørretumbler.
Da Daddy var færdig med hans arrangementer, kom han herop. Jeg kunne ikke vente med at give ham dragten, og den blev vel modtaget ... rigtig meget endda.
Rengøringskonen fik hendes senere den dag, og den blev også vel modtaget ...

Lørdag lånte jeg deres bil og drog yderligere nord på - nærmere bestemt Hjørring - hvor jeg var med til at fejre en veninde, som nu er færdigudlært tjener.

Søndag kom jeg tilbage til gården og reparerede mit søvnbehov...

Mandag fejrede vi Rengøringskonens fødselsdag lidt på forskud - hun har i morgen - og så blev jeg kørt hjem ...

Se alt det ovenstående er jo så bare min fritid, for udover min sparsomme fritid har jeg jo stadig skulle være i praktikken og forberede mig til dagen efter.

Så der har været nok at se til ... Jeg vil nu prøve at følge lidt op på blogland ... men jeg tror det vil tage et par dage ...


fredag den 5. oktober 2012

Optur ...

Jeg har total optur ...

Nogen kan måske huske, at jeg på sidste modul 11, som jeg nu er ved at tage om, skrev, at jeg ikke følte mig klar, og at modulet var gået stærkt ... meget stærkt.

Da jeg ikke bestod, havde jeg det sådan meget øv med det. Og jeg havde en følelse af at skulle virkelig mane mig op til at være positiv med videre, når jeg en gang skulle ned endnu en gang. For det er da et nederlag ikke at bestå ...

Nu har jeg været i modul 11 i 6 uger ... puha tiden går hurtigt ... men jeg kan mærke en forskel fra sidste gang, og det er en meget positiv forskel. Jeg har nu været 3 uger i CT og 3 uger ved behandlingsapparatet.

Det, jeg nok frygtede mest ved at skulle tage modul 11 om, ville være tiden ved behandlingsapparatet, for der følte jeg virkelig en brist ... Måske også det at gå sammen med mennesker, som så mig "fejle" sidste gang, har været en frygt.

Men frygten er fuldstændig væk ... I de 3 uger jeg har været ved behandlingsapparatet, har jeg gået fra at vide ingenting til at vide en del mere ... Jeg er mere selvsikker, jeg har taget ansvar, jeg har lyttet, jeg har lært, jeg har talt, jeg har reflekteret og jeg har været brugt. Men de sidste 3 uger har været rigtig spændende, lærerige og positive.

Men af stråleterapeuterne, som også kendte mig sidst, har været positiv overrasket over mig, og hun har selv fortalt mig, at hun bare er så glad på mine vegne, at jeg har lært og udviklet mig så meget.

Mine daglige vejledere ved behandlingsapparatet har også kunnet se en udvikling fra uge til uge, og det er dejligt.

Selvfølgelig skal der være kritik, men den kritik jeg har fået er en positiv kritik, som jeg virkelig vil bruge og tænke over i weekenden.

Noget andet, jeg også kan mærke forskel på fra sidste gang, er ... jeg glæder mig til at komme hver dag.

I næste uge er det et nyt sted, og jeg glæder mig ...

onsdag den 3. oktober 2012

Den gang da cyklen overfaldt mig ...

Susanne fortæller i hendes blog om en flyvetur, hvor det gik ud over hendes arm ... og værdighed, hvilket fik mig til at tænke på, da min cykel overfaldt mig ...

Og jeg plejer at sige, når jeg starter på historien: "Jeg havde på det tidspunkt altså ikke drukket noget ... du ved alkohol ..."

Nå men for 3 år siden var jeg inviteret til stor 70 års fødselsdags/sommerfest, og da jeg vidste, at festen ikke ville blive helt appelsinfri, vælger jeg at lade bilen stå og cykle derud. Det var omkring en 12 -14 kilometer til stedet, men det var skønt vejr. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og der var vindstille.

Jeg laver et pit-stop på vejen for at fylde op med cigaretter og lige blive tanket op med vand. Da jeg kommer ud fra butikken, fortsætter jeg selvfølgelig på cykel igen.

På adressen stiger jeg lettere forpustet af cyklen ...
Pludselig uden varsel er jeg i gang med at se både sol, måne og stjerner ved høj lys dag, og det dunker nok så gevaldigt i baghovedet. Cyklen har nok så belejligt knaldet ned i venstre knæ, og gruset som jeg ligger og roder rundt i laver fine streger på mit hvide tøj.

Der ligger jeg så ... Den første tanke er: "Hvad f..... skete der?"
Den næste tanke er: "Er der nogen, som har set mig?" Og det er der ... En teenage dreng er på vej ned til stranden og har selvfølgelig set mit stunt ... han er så så flink at komme over for at spørge, hvordan jeg har det ... Jeg kan huske jeg tænker: "Pinligt ... hvis så jeg havde drukket, så kunne jeg da forstå det ..."

Nå men den her dumme cykel har jo ramt mit knæ, og jeg skal hilse at sige det gør nas ... Cyklen bliver fjernet, og jeg kommer op og står. Drengen står og kigger lidt bekymret på mig og spørger om det gør ondt ... hvortil jeg svarer som sandt var JA.

Jeg takker for hjælpen og siger, at jeg bare humper ind, og jeg kan godt selv ...

Inde i haven er der en bænk ikke langt fra havelågen som jeg kaster mig over, og så sidder jeg ellers der og blomstre sunder mig. Værtinden samt mange gæster kommer over til mig, hilser og spørger, hvad der dog var sket. Og så må jeg jo fortælle historien ... og den blev fortalt mange gange ... Jeg bliver spurgt om jeg ikke skal på skadestue eller noget, men jeg mener bare jeg skal sunde mig ... måske lige have et par treo eller noget ...

Jeg humper rundt, for støtte på benet går ikke så godt. Men jeg er til fest, og jeg går ingen stedet. Så der blev danset på et ben og der blev drukket ... noget ... men klokken 1-2 stykker om natten kunne jeg bare ikke mere ... eller jeg kunne godt men knæet brokkede sig i smerter med videre, så det var en taxa hjem.

Næste dag måtte jeg søge skadestue ... det var en kraftig forvridning/forstuvning af knæet, så jeg blev udstyret med krykker og besked på at hvile var det eneste rigtige.

Men jeg var IKKE fuld, da det skete ... jeg blev det senere ... og min værdighed (og kamera) fik et knæk ;-)