søndag den 15. december 2013

Julegave ræs ...

Normalt ville jeg på det her tidspunkt have styr på alle gaver og sendt diverse julekort ud. Sådan er det bare ikke i år.

De fleste julekort blev dog sendt i går med lidt stres og jag, for pludselig gik det op for mig i går, at posthuset altså lukkede kl 14 og jeg var da lige et stykke fra det posthus. Jeg synes dog efterhånden, at det er dyrt at sende julekort ... men det er så hyggeligt at modtage kort, at jeg gerne sender kort.

Og så er det der med gaver ... nu er der jo ikke så forfærdelig mange personer jeg skal give gaver - der er kun fire. Så jeg plejer i god tid at have en ide om hvad de skal have og også få købt dem i rimelig tid. I hvert tilfælde plejer jeg på nuværende tidspunkt at have købt alle. Sådan er det bare ikke i år.

Men fredag fik jeg slået hul på bylden ved at få købt en gave til Daddy.
Lørdag fik jeg lagt en gave til side til en af sønnerne. Jeg kom så til at hugge en ide fra Rengøringskonen, så jeg nu har alle gaver til Daddy. Og gaverne til Rengøringskonen fik jeg sørme også købt.
I dag fik jeg så købt en lidt dyr gave en af sønnerne, som var lagt til side. Men sørme om Rengøringskonen ikke tager hævn ... for nu vil hun give mig pengene for gaven til sønnen, så nu må jeg ud og finde på en anden gave.

Status er så nu ... to personer er købt til og der mangler nu gaver til to personer og så også lige Inky - tror jeg nok. Men hvad jeg har hele 8 dage til at købe de sidste gaver ... udover jeg skal på arbejde og hjælpe Golferen med hans projekt/eksamens opgave og ikke mindst sørge for at få hvilet og sovet.

Nå men jeg når det hele er jeg sikker på.


søndag den 8. december 2013

Kylling i gips ...

I går genoplivede jeg en af mine gamle traditioner ...

Jeg havde i nogle år altid nogle veninder på besøg lige omkring min fødselsdag til julehygge med god mad og masser af snak. Og til dette arrangement er der altid hjemmelavet mad og det skal være mad, som er nemt at lave eller passer sig selv.

Så en gang om året laver jeg altså kylling i gips, som nu er blevet omdøbt af en af mine veninder. Det er en kylling bagt/stegt i en saltskorpe. Den er perfekt, fordi den tager cirka 2 timer i ovn og alt andet tilbehør kan jo også laves i forvejen. Det smager forrygende.

Vi startede omkring 17 tiden og snakken gik. Der blev også grinet en hel del, så meget at yngstemanden fortrak til eget værelse og skruede en del op for TV.

Det var super hyggeligt og herligt.

Selv om det ikke var så sent, da gæsterne gik, var jeg træt og ville bare i seng. Opvasken ville i hvert tilfælde ikke vasket op af sig selv og den kunne helt sikkert også vente til i dag. Så butleren aka opvaskemaskinen har været på arbejde i dag over et par gange.

Og jeg har for første gang i lang tid sovet rigtig længe ... helt til klokken 10.

Nu skal jeg så i gang med at lave noget lasagne eller noget samt noget med tarteletter.

lørdag den 7. december 2013

Hjemme igen ...

Så er jeg hjemme igen ... eller det vil sige at jeg var i min skønne og dejlige seng kl 02.45 i nat.

Torsdag morgen var der som sagt intet på vej til arbejde, og jeg havde pakket diverse overlevelses kit til en overnatning samt tøj til julefrokost.

Vi havde da også travlt, fordi alle ville have lavet deres undersøgelse, inden Bodil kom til Sønderjylland. Omkring middagstid var min kollega og jeg udenfor en tur, hvor vi kiggede lidt på blæsten og træerne. Det blæste ... så vi lavede en lille plan. De kollegaer, som boede længst væk, fik at vide, at de godt kunne begynde at pakke sammen. Klokken 14 ca var afdelingen næsten affolket, fordi der ikke var nogen patienter og Bodil blæste en del. I hvert tilfælde frarådede politiet al unødig udkørsel på det tidspunkt. Men selvfølgelig var der nogle patienter, som ville have deres MR scanning foretaget uanset Bodil. Så MR kollegaen fortsatte med at arbejde, han skulle egentlig også have have tilkaldvagten. Vi blev enige om at jeg overtog den, når han var færdig med programmet

Så helt uventet kom jeg lige på vagt en dag før. Og med Bodil rasende udenfor og Helgas - spøgelse på afdelingen - legen med lys fik jeg set noget fjernsyn og DVD, inden jeg faldt i søvn.

Fredag var en stille og rolig dag med næsten ingen patienter, hvor jeg skulle have sen vagt samt tilkald. Afdelingen blev affolket til normal tid, og så kunne jeg gå rundt og pusse nusse lidt indtil klokken 16, hvor jeg kunne gå.

Jeg havde tænkt mig at tage en tur ned i Tønder by, men planerne blev da lige ændret en del, for det haglede som en i ... og blæste, så efter et pit stop i Kvickly, tog jeg ud til kollegaen, hvor julefrokosten blev afholdt.

Alle de andre og maden ankom, og så begyndte vi at spise. Min søde kollega kigger på og siger: Det plejer altså at være sådan at vagttelefonen ringer lige når jeg skal til at spise ... vi satser på det ikke bliver tilfældet i dag.

Det blev det så ikke helt, for jeg nåede at få en silde mad, inden telefonen ringede. Så jeg daffede lige så stillede - ca 20 km/t - ind til Tønder by på veje med sæbe lignende konsistens og haglbyger. Jeg fik taget de billeder jeg skulle og ventede lige på svar inden jeg tog tilbage. Vejene var det en lille smule bedre ... sæben var da forsvundet noget.

Tilbage hos kollegaen nåede jeg kun lige at tage fat i håndtaget, da vagttelefonen ringede endnu engang. Så jeg kørte tilbage endnu engang.

Da jeg endelig kom tilbage, var de gået i gang med de lune retter, men de havde gemt noget af alt det andet. Jeg fik noget lunt at spise, og så var jeg mæt.

Vi spillede pakkeleg, hvor stopuret desværre var sat på pause, så det blev en laaaaaaaaaang runde. Sjovt var det nu.

Pludselig var klokken over 22, og jeg havde fri. Vagttelefonen blev i den grad slukket.

Omkring en time senere blev jeg enig med mig selv om, at nu skulle det være nu. Jeg ville hjem i min egen seng. Så jeg kørte nord på ... i snebyger og nada sigtbarhed ...  Da jeg nåede Haderslev var der intet på motorvej og så gik det lidt hurtigere.
Ved Vejle var der gjort opmærksom på at vindfølsomme biler skulle undgå broen. Min Lupo er lille og hopper en smule i blæsevejr, så jeg valgte at køre igennem Vejle.

Yngstemanden ringede jeg til for at høre, om han nu havde lyst til at komme hjem, for så kunne jeg lige køre forbi centrum. Det ville han mægtig gerne ... så var han fri for at betale til bus billet. Snu dreng.

Og jeg har sovet så forrygende godt. Men nu skal jeg op og handle for at gøre de sidste ting, inden det vil vælte ind med gæster sidst på dagen.

onsdag den 4. december 2013

Stilhed før storm ...

Da dagen startede i dag var det gråvejr, blæst og regn ... Men i løbet af dagen klarede det op, og der var det fineste vejr ... i hvert tilfælde i Tønder. Vejret var nogenlunde hele vejen til Århus med skiftevis regn og sol og selvfølgelig som altid i denne tid mørke.

Men nu var det jo det der med stilhed for storm ... DMI varsler jo storm fra torsdag til fredag, og helt ærlig så er det altså ikke helt så spændende at køre i blæst og rusk, så der er allerede nu blevet taget forbehold.  Jeg pakker til en overnatning i Tønder og satser kraftigt på, at stormen har løjet så meget af fredag aften kl. 22, når min første tilkaldevagt er overstået, så jeg kan trille hjem i min egen seng.

Afdelingen er helt på det rene med, at jeg overnatter på selve afdelingen, for de vil hellere være sikre på jeg er der ... og hvad jeg så også fandt ud af i dag er, at hvis jeg opholder mig på sygehuset er jeg åbenbart også med i beredskabet - hvad så end det går ud på ... Så afdelingen har skaffet dyne og betræk. Hovedpude er der også men jeg foretrækker nu altså min egen.

Det mest trælse er nu ...
AT JEG SKAL FEJRE MIN FØDSELSDAG HELT ALENE I TØNDER I STORMVEJR ...
men på den anden side så skal begge drenge arbejde til kl. 20 i morgen, så der vil alligevel ikke blive fejret så meget...

mandag den 2. december 2013

Jeg oplever meget ...

Jeg kunne skrive om sjove oplevelser, elendige bilister, vejret, mine børn og så videre, for jeg formulerer mange indlæg i løbet af en dag. Men jeg må give Kong Mor ret, for selv om de er blevet formuleret og omskrevet, er det altså ikke muligt at skrive indlæg, når jeg ligesom Kong Mor bruger meget tid med at køre bil.

Som sagt oplever jeg meget hvad enten det er på job eller på vej til job.

I dag var heller ikke en undtagelse ... bortset fra at jeg kunne have været indblandet i det.
Jeg var på vej til Sønderborg ... dog skulle jeg møde lidt senere end normalt, så jeg kunne tillade mig at køre senere. Bilen blev tanket og så var det ellers syd på ...

Indtil trafikradioen var så sød at komme med en servicemeddelelse, som så blev gentaget med cirka 10 minutters mellemrum. For der var nemlig sket et uheld, som betød, at motorvejen imellem Ejer Bavnehøj og Horsens i sydgående spor var total spærret. Man skulle derfor sørge for at komme af inden man nåede afkørsel 54. Jeg valgte at køre af 2 afkørsler før og køre af landevejen.

Dette betød jo desværre, at jeg jo ville blive forsinket noget. Så da jeg var i nærheden af den sædvanlige afkørsel holdt jeg ind for at kontakte Sønderborg og sige jeg var forsinket. Det tog da lige yderligere 20 minutter.

Men jeg nåede frem ... kun 45 minutter forsinket og kunne være med til brandøvelser, hjerte/lunge kompression, IT info, HR info og ikke mindst fotografering af mig til personalekort.

Endelig hjemme igen efter en begivenhedsrig dag med mange informationer og ude øvelser i forbindelse med brand - hvilket var frysende koldt - rakte jeg om for at tage posen med ekstra tøj. Kun for at finde ud af at den glemte jeg lige i Sønderborg ... ikke smart ... nå men jeg jo "bare" ringe til dem i morgen.

Nu sidder jeg bare og slapper af inden jeg om snart skal ind og se dyner.

fredag den 22. november 2013

Ilddåd ...

Jeg har nu været 14 dage på afdelingen ... og jeg lærer meget hver dag.

Men dagen i dag kan man vist kun sige var min ilddåd.

Min kollega og mentor havde fri i dag, fordi hun skal have vagt i weekenden, og hun har det også på mandag. Dette betød vi var 3 radiografer på afdelingen ... i hvert tilfælde i ca 1 time eller lignende. Så blev vi 2, hvoraf jeg stod for røntgenbilleder, og den anden stod for MR. MR var booket op hele tiden. Og fra morgenstunden var der kø for at få taget røntgenbilleder af lunger, knæ osv. Så jeg løb stærk men ikke så stærk at billederne blev dårlige.

På et tidspunkt kommer min kollega og siger: Du skal lige have en pause. Så mig ud og få noget luft for jeg kogte nærmest. Kl. 12.10 havde jeg (og ved lidt hjælp fra kollega) gennemført næsten lige så mange undersøgelser som torsdag formiddag, hvor vi altså havde været to personer.

Vild forvirring og forkerte koder og jeg skal komme efter dig. Sekretæren måtte også ind og hjælpe mig, for jeg anede ikke, hvordan og hvorledes. Kollega blev konsulteret et par gange eller flere ved forskellige undersøgelser og koder.

Kl 12.30 var der igen gang i det og 14.15 var den sidste ude af døren. Så blev der ryddet op og stillet telefoner videre. Kl. 14.40 fik jeg lov til at gå ... jeg var total øm i mine fødder og ben og godt mør i hovedet ... men ganske glad.

Så jeg har vist fået min ilddåd ... så jeg skal bare nyde weekenden og sove så længe.

God Weekend

mandag den 18. november 2013

at stå tidlig op og køre lant ...

Imens jeg var jobsøgende, kunne jeg jo "bare" sove længe, for jeg havde jo ikke noget jeg skulle nå ... undtagen når jeg havde jobsamtaler. Alligevel var jeg oppe omkring 7 hver morgen for at blandt andet at fastholde en nogenlunde normal dagsrytme. Derudover benyttede yngstemanden også moderen som vækkeur.

Nu har jeg fået job, og det er sydpå ... hvilket betyder, at jeg skal meget tidligt op. Vækkeuret ringer kl. 4.20 og så kan der lige snues i 10 min inder jeg letter mig fra sengen. Dette har resulteret i, at mine sovevaner er blevet lavet en del om, så jeg går i seng omkring kl. 21.30, hvilket jeg egentlig lige for tiden ikke har noget i mod for jeg er træt omkring kl 20.00. Men jeg er frisk om morgenen, og det er hovedsagen.

Så er der jo det med at køre ...
Mine nye kolleger har ondt af mig ... rigtig meget ... for de synes det er synd at jeg skal køre så langt.
Men i bund og grund er jeg egentlig ligeglad med transporttiden, især om morgenen hvor der nærmest ikke er nogen biler på vejen før jeg når ned til omkring Vejle. Så kommer der lidt flere.
Og i forbindelse med uddannelsen var jeg jo vant til at tage tog til skolen hvad enten det var Odense eller Aalborg, og der skulle jeg med et tog omkring kl. 6. Så det er egentlig det samme.
Faktisk hadede jeg at tage toget - inaktivitet er ikke mig, jeg bliver rastløs og utålmodig.
I bil skal der selv om der ingen biler er på vejen holdes øje, og radioen spiller på "fulde drøn". Nyhederne får jeg cirka 3 -4 gange inden jeg når min destination.

Faktisk er det lidt sjovt at høre vejrudsigten der om morgenen.
Fredag var der en f... tåge. I radioavisen omkring kl 7. lyder vejrudsigten, at der vil være stedvis tågebanker og skyet ...
Hmm ... min tanke var, at de da vist ikke lige havde checket Jylland for der havde der været tåget - og en styg tåge siden Skanderborg.
Eller når de siger, at det vil regne morgen, og jeg kigger ud af vinduet og tænker ... ikke her.

Men jeg nyder det faktisk ... både at stå tidligt op og køre langt.

søndag den 17. november 2013

Vupti en uge er gået ... Eller fløj den?

Vupti en uge er gået ... eller rettere sagt det føles, som om den er fløjet af sted.

Den første dag på et nyt sted var som sagt  meget trættende, og jeg var total bombet om aftenen pga. af nye indtryk og nye mennesker.
Men ellers er dagene gået slag i slag, og jeg er faldet godt til. Der er og vil stadig være nogle ting, som jeg endnu ikke har styr på, men det går fremad med store skridt.

Genopfriskning af det jeg har lært for længe siden kommer hurtigt og lærer hvordan de vil have billederne der kommer også hurtigt. Deres system er jeg overhovedet ikke vant til men som sådan meget nemt at finde ud af ... så er der bare det at huske hvordan ...

Fredag var en skøn dag ... jeg fik meget ros og var også selvstændig i mange opgaver - det havde jeg også være de andre dage, skal lige siges.
Og komme hjem til en rengjort lejlighed, hvor der også var blevet hængt lampe og glastavle op samt opsat stænkplader bag komfur og vask samt meget andet. Rengøringskonen og Daddy havde nemlig været på spil, hvilket yngstemanden havde udnyttet. Han havde nemlig skrevet en sms til beddes (Daddy), om mormor ikke ville være sød at stryge hans skjorte. Det var aldrig gået hvis han havde skrevet den til mig, for så havde han fået besked på at gøre det selv. Yngstemanden havde også udtrykt ønske om at få pudset hans vinduer, hvortil rengøringskonen havde sagt, at hvis han skulle have pudset vinduer, skulle han gå op med tv'et (hvilket jeg havde bedt om at gøre engang i januar 2013). Så fik han ellers travlt med at gå op med tv'et. Nu er jeg så spændt på, hvornår han går op med det pap, jeg bad ham gå op med lørdag.

Men ellers har weekenden gået med at slappe af, drikke lidt rødvin, se begge mine drenge, klippe yngstemandens hår, spise sammen med en veninde, købe lidt ind og ikke mindst sove længe ... helt til klokken 7.

Nu varer det ikke længe før en ny uge starter og jeg er spændt på hvad den byder og jeg glæder mig også til de udfordringer der kommer.

mandag den 11. november 2013

Første dag på job ...


I dag var så første dag på job. Jeg var stået op i god tid og fik morgenmad (hvad jeg ellers plejer at tage omkring 2-3 timer efter jeg er stået op), for jeg vidste jo, at der ville gå lang tid før, jeg fik noget.
Jeg skulle så først møde kl. 9, men myldretrafikken starter omkring 7 både her i Århus og bestemt også ved Vejle.

Jeg tænkte, at jeg måtte have noget at drikke med på vejen, så jeg lavede en kop te. Ud af døren og ned i bilen ... jeg havde god tid. Frosten havde meldt sin ankomst, så bilen skulle lige skrabes af. Koppen med te bliver sat på passagersædet - åbenbart lidt skævt for den vælter selvfølgelig og en 1/2 kop ender på sædet.

19 minutter i 7 starter jeg så turen fra min bopæl og præcis 2 timer efter stopper jeg bilen og går ud.

Dagen i dag har stået med at kigge over skulder og så videre, men jeg har også selv taget optagelser. Derudover er jeg så også blevet tæppe bombet med informationer om koder, vagter, handlingsplaner, organisationens opbygning og jeg kunne sikkert blive ved.

Omkring klokken 2 kunne jeg mærke at aktivitets niveauet var på nedadgående, men der var en time tilbage, så jeg holdt ud.

På vejen hjem måtte jeg lige forbi en tank for at blive tanket op - både bil mæssigt men så sandelig også energimæssigt med noget chokolade.

Vi har nu fået noget at spise. Yngstemanden skal snart til håndbold træning. Jeg er trukket i nattøj og sidder lige nu og overvejer, hvad jeg skal. Energi depoterne er nemlig opbrugt for i dag, så det at fortrække til soveværelset og sætte en film på computer er lige nu den jeg hælder mest til.
Jeg tror bare ikke, jeg når at se filmen færdig, før Ole Lukøje har kastet sit støv over mine øjne.


søndag den 10. november 2013

Sidste dag som arbejdssøgende ... i hvert tilfælde for nu.

Sidste dag som arbejdssøgende ... i hvert tilfælde for nu.

Jeg har fået ordnet alle de der små ting såsom skattekort, afmelding til AF udover at lege mor, som kører sønnen til håndbold og ser den kamp. Og så lige gøre bilen vinterklar.

Weekenden er så gået med at vaske tøj ... yngstemanden klagede over, at han absolut ingen tøj havde, for jeg havde jo ikke vasket ... hvortil jeg kunne meddele, at så måtte han jo komme igen med at vaske tøj. Det vidste sig imidlertidligt, at der i badeværelset kun var en 11 /2 maskinfuld tøj, så jeg anede ikke, hvad han talte om. Indtil han kom løbende med snavsetøjskurv fra hans værelse. Vi fik så en snak om, at jeg absolut ikke vasker hans tøj medmindre det er ude ved vaskemaskinen, og det var nu på tide, at han også kom igang med at vaske.

Jeg havde også et andet projekt, som jeg gerne ville have færdig. Alle gulvpaneler og et vinduesparti skulle forvandles fra sort til hvid. Det vil sige at panelerne havde fået en omgang hvid, da jeg flyttede ind, men pga farven var sort tog det lige 4 lag hvid maling.
Vindues partiet består også af en skydedør, så jeg havde lidt besvær med at få nogle områder malet. Det havde hele tiden været min intention at få døren af for at få det malet ordentligt. Døren er bare tung som en i f... men i dag fandt jeg en løsning. Fingermaling ... altså der hvor penslen ikke kunne komme ind ordentligt blev der med fingrene malet :)

Der er også lavet en ordentlig stor portion aftensmad, så vi også har til de næste par dage.

Nu er madpakken lavet, sko er fundet frem igen og pakket i tasken, håndcreme mv er også pakket.

Det varer ikke længe før jeg ligger i min seng ... Jeg er spændt ... Sov godt derude.

torsdag den 7. november 2013

Min families reaktioner ...

Mine drenge er rigtig glade på mine vegne og synes det er fedt jeg har fået et arbejde.

Golferen havde jeg lige glemt at skrive sms til, da jeg sendte til familie og venner. Han studsede nemlig over min status inde på facebook, som lød: Jubiii ... højt humør og armene højt over hovedet.

Så var det jo at jeg måtte ringe til ham og sige det. Han blev rigtig glad på mine vegne og sagde selvfølgelig tillykke og sagde i samme åndedrag ... og forresten mor - jeg kommer op til dig efter arbejde ... Han ville nemlig gerne have noget at spise og samtidig se fodbold.

Yngstemandens kommentar var: Tillykke mor ... har du forresten været over grænsen? og hvad har du købt? Det skal så lige siges at jeg ville tage en tur over grænsen, når nu jeg var så tæt på.

Yngstemanden havde fortalt vidt og bredt, at nu havde hans mor fået arbejde, hvilket alle synes var rigtig godt, indtil de fandt ud af at jobbet er i Tønder. Så var det godt nok langt væk, og så havde han  jo selvfølgelig sine betænkeligheder.

Jeg måtte så forklare, at det ikke tog længere tid end til Odense og en halv time længere end til mormor og bedstefar. Der ville så være nogle dage eller mere, hvor jeg ikke kommer hjem fordi jeg enten har tilkaldevagt eller bliver på grund af vejret. Dette var han helt indforstået med, og han kunne også forstå min begrundelse, da han fik at vide at jeg jo ikke er fastansat men har jobbet i ca 1 år og der er med til at give mig erfaring, hvilket er det jeg mangler.

Begge drenge synes det er fedt at mit job er så tæt grænsen for så kan de kan få billig øl og sodavand med hjem :)

Mine forældre er selvfølgelig glade på mine vegne og synes det er fedt det ikke er på Bornholm. De har været klar over at det var en mulighed at jeg skulle flytte til en anden landsdel, men Bornholm synes de dog var lidt langt væk.

Alle venner synes det er så fedt at jeg har fået et job om end det er et stykke væk.

onsdag den 6. november 2013

Et s(t)ort hul ... og en god nyhed ....

Efter uddannelsen var slut, kom der ligesom et antiklimaks og spekulationer.

Selvfølgelig har det været dejligt at kunne gå hjemme og nyde sommeren men rent økonmisk ... surt og hårdt. Dimittendsatsen er ikke lige noget at råbe hurra for ... især ikke hvis man er ene forsørger.

Der er sendt diverse ansøgninger, og jeg har også fået diverse afslag. Jeg har også været til en del samtaler men falder på manglende erfaring. Hmm - det er altså svært at få erfaring, når ingen vil ansætte en.

Jeg har søgt bredt ... rigtig bredt - altså ikke kun i Midtjylland men overalt. Jeg har været til samtale så langt væk som det er muligt uden at skulle forlade Danmark - nemlig Bornholm.

Men tiden går uden et positivt resultat i form af arbejde, hvilket jo betyder - eller det betød for mig - at der var et stort hul, for der var jo ingen grund til at bevæge sig udenfor en dør ... der var jo ikke noget. Sofaen kaldte og negativiteten kom også ind i billedet.

På et tidspunkt var det selv for mig for meget, så jeg begyndte at hive mig selv ud af dette mega store hul. Først ved at gå i teater, dernæst et malerprojekt (som jeg så endnu ikke er færdig med) og hjælpe en venindes mor, som er ramt af en hjerneskade, med at handle en gang om ugen.

I sidste uge var jeg indkaldt til to samtaler på samme dag, men der var lige et lille logistik problem - det var næsten samme tid og to forskellige landsdele. Jeg kunne jo ikke klone mig selv, så jeg ringede til det sted, som havde indkaldt mig senest og bede om at komme til samtale en anden dag.
Den samtale jeg havde først sagt ja til var på Nykøbing Falster. Jeg fik desværre ikke stillingen - igen på grund af manglende erfaring. De havde så også valgt at ansætte en, som var kendt med afdelingen og derfor ikke skulle have den store oplæring. Afdelingsradiografen ville dog undersøge om det var muligt at få et vikariat i et par måneder, men desværre var det heller ikke muligt.

Denne uge startede lige en anelse hektisk.
Mandag skulle jeg starte på et obligatorisk kursus i jobsøgning. Men der havde jeg også lige en aftale med tandlægehøjskolen med hensyn til at få lavet nogle kroner. Efter aftalen med tandlægen kunne jeg så møde op kursus.
Tirsdag skulle jeg til den jobsamtale, som var blevet skubbet fra sidste uge. Stedet var Tønder Sygehus. Til samtalen talte vi om, hvorfor jeg havde søgt derned og hvorfor ikke i mit speciale og om det var af nød. (Selvfølgelig er det af nød noget af det, for hvem vil være arbejdssøgende? I hvert tilfælde ikke mig). Så blev jeg også spurgt om, hvornår jeg kunne starte, hvortil jeg svarede, at jeg i princippet kunne starte dagen efter, men der var lige nogle ting jeg gerne ville have i orden, så mandag i næste uge kunne jeg starte, hvis det var. Der blev også spurgt ind til hvornår jeg sidst havde taget knoglebilleder. Da samtalen var ved at være slut, siger afdelingslederen så, at hun gerne ville vise mig rundt på afdelingen imens de tre andre interviewer talte sammen, og hvis jeg havde tid til at vente på svar, kunne jeg på det inden jeg kørte nordpå igen. Selvfølgelig havde jeg tid for jeg havde sat dagen af til denne samtale.

Ved I hvad?

JEG HAR FÅET JOB FRA 11. NOVEMBER 2013 TIL 31. AUGUST 2014.

I dag er blevet brugt til at sige til kursus leder  ... jeg har fået job. At få afmeldt mig på AF. Hjælpe venindens mor osv.

I morgen skal jeg så lige nordpå for at få dytten gjort vinterklar.

Fredag skal jeg klippes og lige have lavet skattekort og boligstøtte om og alle mulige andre praktiske gøremål.

Men for søren jeg glæder mig som et lille barn til mandag ...

mandag den 8. juli 2013

Tall Ship Race ...

Jeg lovede en, at hun skulle drilles lidt med noget photoopportunity og skibe ... Så her kommer der nogle billeder fra lørdagens Tall Ship Race.









 Nu skulle man jo tro at alle skibe var træskibe ... Men af de store skibe - også kaldet A-skibe - var der vist nok kun 4-5 træskibe, hvoraf de to af dem var de ældste træskibe og samtidig også danske ...

Da vi går rundt på de forskellige kajer, ser vi pludselig 2 kajakker og en robåd kommer. Det under vi os lidt over indtil det går op for os, at de jo repræsenter Grønland.


Vi blev lidt sultne, så vi snuppede en gang fish 'n chips ...

Imens vi går rundt og nyder vores aftensmad, ser vi pludselig nogle mennesker på vej på i masterne ... Der skulle liges vises en demonstration på, hvordan matroserne kommunikerer og bevæger sig oppe i det højere luftrum ...


Og det var det for denne gang ...

søndag den 7. juli 2013

En skøn weekend ....

En skøn weekend, som har stået på kreativitet, skibe og strand ...

Weekenden startede for mig allerede fredag, hvor min kreativitet fik et fornyet skub. For jeg havde noget stof, som jeg gerne ville sy en tunika lignede sag ud af. Den skulle være ud i et styk - altså lig ingen sammensyning på skulder og gerne med smocksyning ved ærmer og talje. Den er syet ud fra nogle ideer og uden mønster, og jeg blev helt tilfreds med den. Desværre har jeg ikke lige nogen billeder af den endnu, men den har været i brug.

For jeg havde den på, da jeg lørdag var nede i et menneskemylder for at se Tall Ship Race i Århus. Mange smukke skibe, god underholdning diverse steder, fish 'n chips, øl/vand og godt selskab.

I dag var jeg så på stranden, hvor jeg slog to fluer med et smæk ...
Skibene ville nemlig forlade Århus Havn fra klokken 13 og sejle bugten rundt, inden de satte kurs imod Helsinki. Vejret var jo perfekt til at både nyde solen liggende og læse bog samtidig med at holde øje med alle skibene i bugten.

Så alt i alt en skøn weekend


lørdag den 29. juni 2013

En tur sydpå ....

Lørdagens gøremål begyndte så småt sin planlægning allerede torsdag aften, da Golferen kom og spurgte, om jeg ville køre i banken fredag for at veksle penge, som han skulle have med til Sverige mandag. Han skulle arbejde hele fredag og kunne ikke nå det. Nå men da jeg jo havde tid til at hjælpe ham, sagde jeg selvfølgelig ja.

Fredag afleverede jeg pengene til ham på hans arbejde, og der talte vi lidt om øl og spiritus, som de skulle hente i Bilka lørdag ... og det var ikke bare en kasse øl ... det var rigtig mange kasser.
Jeg kigger forundret på ham og spørger, hvorfor alverden de ikke kører til Tyskland og henter alle disse kasser, for selv med benzin/diesel måtte dette da være en del billigere. Det kunne de ikke, for den bil de havde til indkøb, kunne ikke "klare" den lange tur.

Nå men som den søde mor jeg er, tilbød jeg så at køre til Tyskland imod de betalte x antal kroner til diesel og selvfølgelig også udgifterne på øl og spiritus. Han lignede en solstråle og var total glad, for han kunne jo hurtig regne ud hvor meget de kunne spare ... men det skulle jo lige cleares med de andre.

Jeg var ikke i tvivl om at de ville slå til, så jeg kontaktede Ellen, som jo lige i øjeblikket camperer i Sønderjylland, om at slå et smut forbi dem.

Så her til morgen kørte jeg syd på i min lille dyt - en Lupo .. At min lille dyt har nogle særheder fandt Ellen også ud af ;-) ... den har nemlig sin helt egen mening om lukning af fordøren - nogen gange kan den og andre gange vil den ikke ... så jeg er begyndt at kravle ind via passagerdøren.

Men må med skam meddele at Sønderjylland er en hel det vådere end nord for Kolding, så vi sad inde i deres campingvogn og snakkede. Det var rigtig hyggeligt og tak fordi jeg måtte komme :)

Turen gik videre til grænsen og ind i Fleggard. Puha der var mange mennesker ... indtil jeg kom i tanke om, at nogen jo provianterer til turen sydpå, og andre har samme ide som jeg.

Dytten skulle nu pakkes klogt ... så bagsædet blev lagt ned, og 19 kasser øl og sodavand blev fordelt der omme sammen med diverse flasker spiritus, nødder og en toblerone. To kasser blev placeret på gulvet ved passagersædet.

Og så gik turen nordpå til Århus, hvor Golferen ventede på jeg kom for at tage imod øl og spiritus.

Hjemme ved matriklen ringede jeg til Troldeungen, som skulle hente de sidste kasser fra bilen.
Han og en kammerat står så med de restende kasser og siger så til mig.
"Mor, har du ikke mere med? "
"Tja ... dytten er altså ikke så stor ..."
"Nej det ved jeg godt ... men har du slet ikke købt noget til dig selv?"
"Altså med alle de kasser i bilen var der ikke lige plads til 3 kasser et eller andet ..."
"Nåhhh ... OK"
Så går de op med de sidste kasser og går selvfølgelig ombord i chokoladen ...

Nu er jeg også flad ...

torsdag den 27. juni 2013

Puha en jungle at blive arbejdsløs og ingen penge ...

At være kommet om på den anden side af uddannelsen betyder bare, at nu begynder den virkelige jungle.

Som nyuddannet på et mellemlang studie betyder at i slutningen af den måned uddannelsen slutter, er der ingen penge fra SU, for SU'en er forudbetalt.

Som nyuddannet skal man også melde sig arbejdsløs lige efter sidste sidste eksamen.

Som nyuddannet er man så heldig at få 4 ugers karens, hvis man altså ikke er i fagforening ... og selv om man er i fagforening, vil man alligevel mangle penge til den 1 i måneden, netop fordi SU er forudbetalt.

Nå men jeg er i den "heldige" situation, at jeg først 31. august vil få en "normal" økonomi ... indtil da tjaa ...

Jeg har meldt mig arbejdsløs, og jeg vil fra næste måned være dækket via fagforening. Så langt så godt men hvad så i mellemtiden? Ja jeg må på kontanthjælp, men hvor meget jeg vil få og hvornår står hen i det uvisse ... der går i hvert tilfælde 14 dage inden, jeg vil se skyggen af penge.

Og når man så får kontanthjælp, skal man i aktivering ... Okay jeg kan sagtens følge det at man skal yde for at nyde. Men jeg trækker alligevel en del på smilebåndet, for jeg skal straksaktiveres i 19 dage, inden jeg overgår til fagforeningen. 

Jeg skal på et aktiveringskursus, som starter den. 2. juli og 5 hverdage frem, og jeg spurgte selvfølgelig til, hvad det var for et kursus. Det kunne sagsbehandleren så ikke lige svare på, men jeg fik stukket et stykke papir i hånden, som omhandler aktivering i Sundhed og Omsorg.
Og iflg. de papirer jeg fik, skal jeg så også åbenbart i virksomhedspraktik de resterende 9 dage, jeg er kontanthjælpssystemet.

Jeg kan sagtens forstå princippet, som jeg skrev før, men alligevel at bruge så mange resourcer på at jeg skal i virksomhedspraktik, hvor jeg skal sættes ind i arbejdsgangen for kun 9 dage og derefter overgå til fagforeningen, virker for mig som spild af tid og resourcer for den enkelte virksomhed.

Heldigvis har jeg talt med banken og fundet en ordning på ingen penge de næste 14 dage eller mere.

Så mon ikke det hele går op i en højere enhed i sidste ende ...

onsdag den 26. juni 2013

Av min ankel ...

Da jeg var yngre, gik jeg tit i højhælede sko ... meget ofte rigtig høje.
Men jeg blev også "ekspert" i at vrikke om, så det resulterede i forstrukne led og forstuvning.

Jeg elsker stadig at tage en sko med hæl på. Men nu er de knap så høje som de var dengang, og jeg har to par sko, som er fantastiske at gå i. Jeg kan gå i dem en hel dag (og natten med) uden, at fødderne føles som en pinsel dagen efter.

I går var jeg så lige en tur i København, og jeg havde favorit skoene på ... altså kun det ene par.
Nå men efter mit møde traver jeg Københavns strøg tyndt, og det går rigtig fint. Jeg går rask til ... men pludselig vrikker jeg om ... ikke bare lidt men rigtig meget så jeg lige et øjeblik mister totalt balancen.
Da jeg jo er "vant" til det, er det jo bare "op på hesten igen", så jeg fortsætter i samme tempo som før.
I "slow" lyntoget kan jeg godt mærke, at anklen er en smule øm men tænker ikke videre over det.

Vel hjemme efter en lang dag smækker jeg fødderne op og slapper af.

Min ankel har så i dag vedtaget, at jeg i går var ond ... for den er øm og det gør ondt. Den var bestemt ikke glad for mig, da jeg brugte et par timer eller mere i selskab med Rengøringskonen for at handle i Bilka blandt andet.

Jeg tror vist lige, jeg skal have lokaliseret et støttebind i morgen, for anklen er bestemt ikke glad for mig lige nu.

mandag den 24. juni 2013

En underlig dag ...

Ud over at skulle tale med jobcenter og ydelse, hvilket er en surrealistisk oplevelse og langtrukket, så har dagen i dag været præget af ....

Surrealisme og glæde ...

For dagen i dag var allersidste gang jeg gik ind på skolen som studerende. Der var dimission ... en stor dag for mig, for jeg har da ventet på denne dag i 4 år. Yngstemand og min forældre var der, Golferen kunne ikke for han var på arbejde.
Uddannelseslederen for Radiograferne holdt en rigtig fin tale, hvor hun blandt andet fortalte familie medlemmerne om alle genvordigheder, der er ved at studere til radiograf. For det er ikke bare lige at læse og så vupti er man færdig. Man skal igennem 14 eksamener og diverse obligatoriske opgaver samtidig med man lærer nyt stof i alt.
Gæstetaleren talte blandt andet om at man skulle holde af sig selv og huske at leve livet, for det er på den måde, vi kan yde og være til både privat og arbejdsmæssigt. Rigtig god tale.
Den sidste taler var en lærer fra skolen - en sindig nordjyde - som var humoristisk. De "prøvede" jo at slippe af med os til diverse prøver, men desværre de hang ved, som han sagde ...
Efterfølgende var der champagne, frugt, slik og petit four.

Jeg er også blevet begavet ... Inky var rigtig dygtig, for han havde sandelig skrevet et lille brev, hvori han gav mig min nål og billede af holdet .... dygtig hund.
Mine forældre fik jeg nogle penge af, som jeg kan bruge på mig selv.
Yngstemand havde ikke lige noget til mig, for han mangler jo ligesom et bank kort.

Men det var nu med en underlig fornemmelse at forlade skolen som RADIOGRAF ...

Nu slapper jeg af ... Vil lige få mig en G&T inden jeg kryber til køjs.

For jeg skal være klar til i morgen, hvor en importeret jyde skal besøge "føde-øen"

torsdag den 20. juni 2013

Ansøgning

I sidste uge "brokkede" jeg mig over ansøgningsskrivning, for jeg syntes ikke, at de blev helt, som jeg ville. 

Men jeg fik til sidst strikket nogle gode ansøgninger sammen og sendt af sted.

Jeg har sendt tre - en til stråleterapi pg to til billeddiagnostisk. 

Jeg har fået to afslag ... Eller det vil sige at til den ene havde de vist nok ikke fået ansøgninger nok, så de ville genopslå den.

I dag var jeg så til samtale ... Jeg fik desværre ikke jobbet, men det var ikke, fordi jeg havde gjort noget forkert. Alle ansøgere havde været rigtig gode, og det var lige før de måtte trække lod. Jeg var i hvert tilfælde velkommen til at søge der en anden gang.
Det var en rigtig fin tilbagemelding jeg fik.

Men inden jeg fik afslaget pr Tlf, sad jeg hjemme og slappede af, inden jeg tog ned i byen. Pludselig ringer Tlf med ukendt nummer - hader ukendt nummer - og jeg tager den. Det var så fra det hospital, spm havde skrevet, at de ville genopslå den. Men de havde været for hurtige og ville rigtig gerne have mig til samtale ... 
What??? Jamen selvfølgelig ville jeg det.

Så et eller andet må jeg gøre rigtigt, for to ud af tre ansøgninger er jeg blevet kaldt til samtale på :)

onsdag den 19. juni 2013

faglitteruatur og opgave skrivning ...

At læse faglitteratur til den store guldmedalje og skrive opgaver til sent på aften/natten er nu officielt slut ...

For jeg er nu officielt uddannet som radiograf ...

Nu bliver der i stedet jagtet et job ...

tirsdag den 18. juni 2013

sommerfuglene flakker rundt ...

Sommerfuglene har nu taget bopæl i min krop ....

De flakker mere og mere rundt ...

Koncentrationen bliver mere og mere koncentreret ... og flakkende ...

Powerpoint er lavet ...

Noter er printet ...

Min enetale er nogenlunde ...

Og jeg er snart på vej nordpå ...

I morgen går det løs ...

Det er en afgørende ...

Puha ...






Og som om dette ikke er nok, skal jeg torsdag igen i ilden ... for der skal jeg til samtale ...

søndag den 16. juni 2013

Man lærer af erfaring, siger man ...

Og det har Yngstemand også erfaret ...

for knap 14 dage siden ringede han med panik i stemmen til mig midt om natten:

"Mor ... jeg har tabt mit kort ... det skal spærres"
søvndrukken mig: "hvad har du?"
"Jeg betalte for taxa for 1/2 time siden, og nu kan jeg ikke finde det ... jeg har tabt mit kort"
"Har du kigget alt igennem ... "
"Ja"
"kan du huske hvor du har været og hvor du lagde dit kort?"
"Ja ... og jeg har spurgt de andre om de havde det ..."
Brummende: " Du er et kæmpe fjols ... jeg ringer tilbage"

Så måtte jeg midt om natten stå op og finde ud af nummeret til spærring af kort - finde hans pas frem, for jeg kunne selvfølgelig ikke lige huske de sidste fire cifre og få det spærret.

Jeg ringer til bam igen og siger meget surt, at hvis han skal gøre sig nogen som helst forhåbning om, at jeg vil sørge for hjemtransport til ham, skal han med det samme hoppe i en taxa og køre hjem. Den skulle jeg nok betale, men kun hvis han tog af sted med det samme. Det gjorde han.

Vi får bestilt et nyt til ham, og af uransagelig årsager bliver det først aktiveret fredag, hvad passer den unge mand ganske glimrende.

I dag skulle han hente nogle ting ved en kammerat og på vej hjem ringer han til mig:

"Mor ... nu må du altså ikke få et flip ..."
"Hvad nu?"
"Jeg har tabt mit kort igen ..."
"Du er et kæmpe fjols ..."
"Ja jeg ved det godt ... men det er altså ikke nogen steder og jeg har nok tabt det da jeg tog noget ud af lommen ... det lå jo ikke i nogen pung ..."
"Nu ringer du så selv og spærrer dit kort"
"Jamen jeg har ikke nummeret"
"Jeg finder det og sender en sms til dig"
"Okay"
"Og i morgen ringer du selv til vores bankmand og siger at du skal have et nyt kort ..."
"Ja mor ..."

Da han kommer hjem, har han fået spærret sit kort. Men han er meget lille men også lidt udspekuleret .. for så længe han ikke har kortet kan han jo ikke bruge løs af hans penge ... så det var jo egentlig held i uheld mente han ... Jeg mente så bare han var et kæmpe fjols, fordi han ikke kunne passe bedre på hans kort.

Men han kom dog til en meget fornuftig konklusion selv, synes jeg nok ...

Han vil til at bruge pung igen, for så vidste han da hvor det var ... (forhåbentlig siger moderen så )

fredag den 14. juni 2013

Ansøgning ...

Tiden nærmer sig for at jeg slutter min uddannelse, og derfor skal jeg nu ud på et ukendt areal ...

Jeg skal nemlig skrive ansøgninger ... hvilket jeg ikke har gjort i hundrede år og en sprællemand.

Der er ingen problemer, når jeg fx skal råde mine drenge mht. ansøgninger.

Men når jeg selv skal skrive ansøgninger ... puha ... det er en nød at knække.

Jeg har hele tiden sagt, at jeg gerne ville have min bachelor skrevet færdig, inden jeg begyndte at søge. Men det er jo i realiteten bare at "skubbe" problemet.

Så jeg har brugt 1-2 dage på at koge over ansøgninger og CV ... og jeg har da også fået skrevet 3 styks. De er så også videre i systemet.

Jeg ville jo gerne blive boende i Århus, men hvis og når den rigtige stilling kommer, og det fx kræver jeg flytter til djævle øen. Ja så må jeg gøre dette.

Nu vil jeg igen rettte mit blik på den forestående eksamen, for der er en del, der skal være styr på. Og så lige et styk powerpoint skal også laves. Alt dette skal nås inden tirsdag, hvor jeg kører op og bliver forkælet, inden det store slag onsdag morgen skal stå.

fredag den 7. juni 2013

Kun to gange tilbage ...

I dag var jeg oppe på skolen for at høre on fagforeninger mv. og bagefter var jeg lige en smut forbi mine forældre.

Da jeg stolt sad og fremviste mit 65 siders projekt, kom jeg pludselig til at tænke:

"Hold da helt fast ... det er lige tredie sidste gng , jeg har været på skolen ..."

Ret underligt at tænke på, at der snart er gået 4 år, siden jeg startede ...

To gange tilbage og så er jeg for alvor færdig med at gå i skole ...

Den 19. juni skal projektet forsvares, og den 24. juni skal der være dimission ...

torsdag den 6. juni 2013

Checkliste ...

Checkliste ...

  • Finde emne til bachelorprojekt
    • Tjek
  • Skrive sammen med makker?
    • Tjek
  • Skrive bachelorprojekt
    • Tjek
  • Vedhæfte alle bilag
    • Tjek
  • korrektur læsning
    • Tjek
  • tilføje lige lidt mere
    • Tjek
  • tegn tælling
    • Tjek
  • omformatere fil til pdf
    • Tjek

  • Aflevere bachelorprojekt elektronisk

    • Tjek

Projektet er nu afleveret 1 dag før siden .... Pyhhh ... afslapning venter forude ... skønt ...

Lige nu er printeren på overarbejde for at printe diverse eksemplarer ud  til os selv og kliniske vejledere.

onsdag den 5. juni 2013

Finpudsning ...

Projektet må max indeholde 84.000 tegn inklusiv mellemrum, hvilket svarer til ca. 35 sider.

Fredag var vi oppe på omkring 78.000 tegn. Projektet blev læst igennem for at se, om der var nogle steder, der skulle omformuleres, og hvad der skulle uddybes.

Søndag nat var projektet så meget færdig, og størrelsen på projektet var nu oppe på knap 82.000 tegn.

Projektet blev endnu engang sendt til Rengøringskonen, og diskussions- og konklusions afsnittet blev sendt til vejleder for, at det kunne gennemses og kommenteres.

Mandag morgen var der korrektur, og sidst på dagen kom der også kommentarer. Så der blev endnu engang finpudset, korrigeret og uddybet de steder, der var brug for det.

Rengøringskonen har, som jeg har nævnt før, været en knag igennem hele skriveprocessen, for hun har rettet, omformuleret og nogen gange kommenteret, når hun synes det var volapyk. Hun er derfor nu så meget inde i opgaven, at hun forstår vores tankemåder og kan måske ikke se, hvis det lyder lidt forkert og hvis der mangler et eller andet.

Det er så blevet sendt til makkerens far, som har gennemlæst og gjort opmærksom på, hvis han ikke forstod noget.

Tirsdag blev abstrakterne på både dansk og engelsk lavet, og der blev ud fra makkerens fars kommentarer finpudset.

Det er nu ude ved en sidste uvildig, som ser det igennem for en sidste gang.

Om alt går vel, vil projektet i aften/nat være færdig og afleveret elektronisk.

Vi har godt nok mulighed for at kunne aflevere indtil fredag d. 7. juni kl. 12.00,  men hvis vi ikke kan skrive mere, er der jo ingen grund til at vente.

Hvor jeg dog glæder mig til at den er fuldstændig og aldeles afleveret ...

lørdag den 1. juni 2013

Fridag ...

Makkeren skulle til noget familie tamtam, så var det jo passende at holde fridag ...

Det har jeg så gjort og fået klaret hjernen til det næste ryk ind af skrivning. For jeg har været ude og nyde solen og ikke mindst se på kunst ... at der så var noget jeg ikke ville kalde kunst er så en anden sag ;-)

En veninde, hendes børn og jeg planlagde en skøn gåtur og skulle afslutte med grill, så vi tog til Tangkrogen for at se ...

SCULPTURE BY THE SEA ... en gratis fornøjelse (medmindre man køber et katalog), hvor der er omkring 44 forskellige kunstværker. Udstillingen strækker sig over ca. 3 km hvoraf 2/3 foregår i sand.

De næste mange billeder er bare et udpluk af de værker jeg synes var mest spændende ;-)










Da vi nåede til vejs nede - næsten for vi tog ikke lige skoven med - tog vi lige en sejltur tilbage ...

Og der var der selvfølgelig nogle vandhunde, som skulle vise os passagere på en langsom sejlende båd, at de kunne se smarte ud på deres vandscooter ... så den fik max gas :)

Og jeg må sige, at kongefamilien har en fantastisk udsigt over bugten ... denne udsigt er bare anderledes for der er fra vandet til Marselisborg Slot

En skøn dag, som endte lidt brat, for pludselig blev der super koldt ... især hvis man som jeg kun havde shorts, t-shirt og sandaler på.

fredag den 31. maj 2013

Bachelorprojektets emne ...

Nu har jeg skrevet stolpe op og ned om, at jeg enten skulle skrive eller er i gang med at skrive bachelor.
Men jeg har aldrig fortalt, hvad det er jeg/vi skriver om ...

Selve emnet er om kommunikationen imellem behandler og den palliative patient ved første samtale lige før strålebehandling.

Dette emne er inspireret af vores praktikperiode, hvor vi oplevede forskelle i måden, kommunikationen - især den skriftlige del - forgik på til palliative og kurative patienter, og det var især ved behandlingsapparaterne forskellen var. Ved CT scanningen var der ikke den nævneværdige forskel, udover om de fik tattoveringer eller der blev tegnet med tusch.

Alle kurative patienter får udleveret diverse foldere omkring hudpleje, smertelindring osv. Palliative patienter får intet skriftligt materiale, og derudover er der også en meget kortere kontaktflade til palliative patienter.

Et meget interessant emne, hvor vi nok også i vores praktikperiode gjorde opmærksom på denne forskel og undrede os over - især fordi love og retningslinjer indikerer, at alle skal have alle informationer at vide såvel mundtligt som skriftligt.

For at provokere bare en anelse har vi valgt en titel som er flg.:

Det gør ikke noget ... det er bare palliativ 

med undertitel som er flg:

Kommunikation imellem behandler og patient.
(måske vi skulle tage palliativ med ind i denne titel også)

Nu kan det jo være, at blog land kan hjælpe mig, for vi har diskuteret, hvordan vi skal skrive titlen.

Jeg vil gerne have at der er "pause" imellem det gør ikke noget og det er bare palliativ så derfor har jeg sat ... dette mener makkeren så er forkert og det skal være ,
Hvem har ret?

Jeg vil nu gå videre i min skrivning, for der mangler stadig lige en perspektivering inden selve opgaven er løst.

torsdag den 30. maj 2013

Pipper lige - jeg er her altså endnu ....

Den sætning har jeg godt nok skrevet mange mange ... men altså kun i mit hovede, for når jeg skulle til at skrive på bloggen, var jeg enten for træt eller havde lynende travlt.

Jeg har også haft "dårlig samvittighed" over ikke at have skrevet noget på bloggen, men min prioritering har lige været et andet sted.

Men i dag har jeg tid og overskud.

Af en eller anden uforklarlig årsag er det jo sådan, at bachelor projekt jo ikke skriver sig selv ... om end jeg har ønsket mig det mange gange igennem de sidste mange uger.

Jeg har så sandelig også været så (u)heldig at blive ramt af den der flue, lige da vi skulle til at starte med at skrive projektet. Da jeg så dukkede op til overfladen efter en uges fravær, blev makkeren syg. Det var ikke lige med i planen.

Vi kom da i gang, men vi følte os som et par høns i en hønsegård men uden hovede ... lige indtil vores dygtige (og humoristiske) vejleder sendte en ledestjerne i vores retning.

Projektbeskrivelse, observationsark og diverse informationsark til behandlere og patienter blev (efter langs tids venten .... tromme tromme tromme ... vente vente vente) godkendt af vores vejleder, og så kunne vi endelig sende det hele til sygehuset.

Og hvad skete der så?
Jamen vi venter da bare igen ... nu fordi der var en masse hellig/ fri dage for de personer, som skulle give OK.

Endelig kunne vi komme igang med at samle data ind, og det gik "som smurt"

Vi havde da lavet noget på selve opgaven med indledning, problembeskrivelse, problemformulering, begrebsafklaring, hermeneutik, en lille smule på metode, analyse og det teoretiske perspektiv.

Så var det, at selve projektet nu skulle til at hænge sammen. Derfor har vi de sidste mange dage eller uger brugt på at:
skrive, læse, diskutere, tilrette, korrekturlæse ... skrive, læse, diskutere, tilrette, korrekturlæse ... skrive, læse, diskutere, tilrette, korrekturlæse ... i en tummerum.

Rengøringskonen har simpelthen været en knag igennem denne skrive process ... hun har godt nok ikke gjort rent hos mig, men det, hun gjorde og gør, er simpelthen guld værd. Hun har nemlig læst korrektur på værket, hvilket er meget godt, da det vi skriver om kan være indelysende for os men ikke for hende.

Vi havde den sidste mundtlige vejledning i dag, og det gik simpelthen super. Der var selvfølgelig småting, der skulle rettes samt tilføje noget andet.

Dog synes vi at vi stadig manglede noget teoretisk perspektiv, så vi stak hoveder i bøgerne igen og fandt endnu mere, som kunne blive tilføjet til det, der allerede var skrevet.

Som det ser ud nu, mangler vi "kun" en videre udbyggelse af vores diskussion, finpudsning af konklusion og lige perspektiveringen ... udover altså forsiden og abstrakter på dansk og engelsk.

Projektet må max fylde 84.000 tegn incl. mellemrum (ca 35 sider), og i øjeblikket er den på 70.222 tegn (30 sider), så der er masser af plads til at fordybe os.

Deadline er den 7. juni klokken 12.00, men vi satser kraftigt på at få afleveret torsdag.

Og så skal der "drikkes et hul i hegnet", for vi trænger begge til at få renset hjernen, inden vi skal forberede os på at forsvare projektet den 19. eller 20. juni.

Den 23. juni er der dimission ... men lige nu glæder jeg mig som et lille barn til at få afleveret dette mangegrimmeordefterhinanden projekt.

fredag den 22. marts 2013

Mine billedlige indtryk af Wien - del 3 ...

Da jeg var i Wien nævnte jeg Den Spanske Rideskole, og jeg var også inde og se morgen træning. Jeg må sige, at de ryttere/beridere var dygtige og kunne virkelig deres kram. Såvidt jeg kunne se, startede de med de dygtigste og mest trænede heste for til sidst ende med "lømmel" hestene. De blev trænet indendørs i ca 30 minutter af gangen. Når den første var færdig med sin træning, red han ind til midten og sad stille og roligt og ventede på de andre kom op på linie. Først da sadlede de af ... rytterne gik i en retning og heste og staldfolk gik i anden retning. Det var fantastisk at se.
Da jeg var dernede, havde de en forestilling søndag klokken 15, men desværre kunne jeg ikke se denne da det er fysisk umuligt at dele mig i to. Men ellers havde jeg været der. Desværre måtte man ikke tage billeder under træningen, og det respekterede jeg.

Nå men Den Spanske Rideskoles ridehal er ikke bare en ridehal ... næh det var en bygning med fantastisk artitektur indvendig som udvendig med masser af detajler og figurer. Som lys havde de lysekroner, og jeg siger bare, at de var store ... meget store. Jeg er glad for, at jeg ikke skal pudse dem eller skifte pærerne ud ...

Nu ikke mere tekst ... nu skal der vises en fantastisk arkitektonisk bygning ... men kun udefra.





Så var jeg jo også en del på Stephansplaz, men Stephansdom var desværre pakket godt ind på grund af renovering, men jeg fik nogle detalje billeder, som også var sjove.


Nu har jeg ikke flere billeder fra denne smukke by, men jeg kunne sagtens have brugt flere dage og helt sikkert et andet camera end mit lille lommecamera.





Mine billedlige indtryk af Wien - del 2 ...

Advarsel ... Endnu engang en del billeder med næsten ingen tekst ...

Rundt omkring i centrum var der mange skønne skulpturer/figurer, som jo passede til arkitekturen. Nogle var guldbelagt. Noget var af sten. Der var også en del smediejern med en masse krummelure på. Det var - i mine øjne - fantastisk at gå rundt og finde forskellige detaljer. Desværre skulle jeg jo også være på kongressen, så jeg fik ikke taget så mange detalje billeder, som jeg kunne ...














Jeg har endnu en portion billeder, som er af Den Spanske Rideskole og Stephansdom ... Men de venter lige lidt endnu ...

torsdag den 21. marts 2013

Mine billedlige indtryk af Wien ...

Advarsel ... Der kommer meget lidt tekst, for der bliver nærmest kun vist billeder frem i dette indlæg :)

I Centrum af Wien ser man overalt disse skønne bygninger ...

De gamle bygninger har en fantastisk arkitektur

Kan ikke lige huske, hvor dette billede er taget ... men igen en flot arkitektur

"Bagsiden" af Sissi Museum

Ved Stephansplatz

I en gade lige i nærheden af Den Spanske Rideskole ligger der den ene butik efter hinanden med navne som Vaartier, Gaultier, Tiffany og mange andre ....

Bygningerne er måske ikke så flotte, men jegvar nu også fasineret af sporvognene ...

Oper Haus

Hjørnet af Oper Haus

Stadig Oper Haus ... med en masse japanske turister som for rundt og legede papparazzi ... De gik også rundt i store dynejakker selv om det ikke var synderlig koldt på det tidspunkt ....

Hestevogne var næsten overalt i Centrum

Endnu en hestevogn ...

Og så selvfølgelig den bygning jeg tilbragte en del tid i ...

Der følger endnu flere billeder ... men ikke lige nu :)