søndag den 13. maj 2012

Mors dag, syning og lidt mere ...

Nu ved jeg, hvorfor jeg næsten aldrig syr efter mønster...
Selv om jeg har fået lavet fine detaljer på tingesten aka kjole/tunika, så er jeg bare ikke tilfreds med den.
Også selv om jeg sprættede op til den store guldmedalje.
Men en storbarmet dame lig mig kan ikke være i "almindelige" størrelser.
Så tingesten er røget i skammekrogen, imens jeg udtænker en plan ...
Billeder kommer der ikke, for jeg er bestemt ikke tilfreds med den ...

Men det er Mors dag i dag, også selv om jeg ikke har mærket til det ...
Eller det vil sige, at Troldeungen kom fredag og sagde:
Mor, jeg var ved købmanden for at købe en buket blomster til dig i dag for det er Mors dag ...
Jeg svarede: Du kan nå det endnu, for mors dag er faktisk først på søndag ...
Og så kom vi til dagen, hvor det faktisk er mors dag. Men den unge mand snuede dagen væk, så jeg gik selv ned til købmanden og købte en fin lille blomst. Hvorefter jeg gik hjem til Troldeungen og sagde ret ironisk: Tak for blomsten, den er rigtig smuk. Men han synes, det var i orden alligevel.

Ellers har dagen stået på lektier og så lige en storartet fodbold kamp iblandt utrolig glade mennesker ...

Nu vil jeg gøre mig klar til i morgen og læse lidt videre ...
Forhåbentlig kan jeg finde ud af at gå i seng i god tid, inden jeg skal op i morgen og tage toget ...

Fortsat god søndag 

4 kommentarer:

  1. Det var DET jeg skulle have gjort..

    .. men det kan vel i teorien godt nås endnu! :-)
    God mandag + togtur

    SvarSlet
  2. Ja det var det :)
    Og jeg er med toget nu ;-)

    SvarSlet
  3. Både John og jeg glemmer altid mors dag, og eftersom barnet mit befinder sig i England, hvor Mors dag er på en helt anden dato end vores, får jeg min (virtuelle) blomst på et andet tidspunkt.
    Godt du kan give dig selv blomster :-)

    Gad vide, om vi har lidt samme figur? Hvis du finder en god model, der klæder os storbarmede, er jeg meget lydhør - og kunne sagtens finde på at kopiere dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Når jeg " knuser" koden til mønstret, skal jeg nok sige til;-)

      Og jeg kan fortælle, at Troldeungen sagde med et glimt i øjet: Det var så lidt, mor ...

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad