mandag den 11. juni 2012

Nostalgi og minder ...

Jeg har jo tilbragt et par dage i selskab med Rengøringskonen og Daddy.
Imens jeg var der, modtog Rengøringskonen et brev med gamle billeder fra hendes søster.
Dem fik jeg selvfølgelig lov til at se, og hvor var det sjovt og egentlig lidt underligt at kigge disse igennem. Der var nogle billeder med Rengøringskonen som ung/teenager, og hold da op, det var faktisk at se mig på billederne. Vi ligner godt nok hinanden rigtig meget, hvad vi faktisk også har fået at vide tit.

Min dejlige og elskede mormor var også på billederne, og min morfar ligeså. Fordi jeg som 7 årig kom hjem fra Australien var det først der, jeg egentlig lærte dem at kende. Min morfar døde da jeg var omkring 9 år, men jeg husker ham som en mild mand. 

Men den jeg husker allermest var min mormor. Hun passede mig, da min mor begyndte at læse. Til juletid skabte hun en tradition, hvor vi brugte en hel dag på at bage småkager. Jeg husker, at hun et år havde glemt, hvilken småkage dej der var hvad, så hun måtte smage på dejen for at finde ud hvad der var hvad. Efter det satte hun forskellige farver sugerør i dejen.
Hun elskede dyr, og de elskede hende. Vi havde en hund, Trine og to katte, Tiger (skal siges på engelsk) og Bibi. I hverdagen så vi næsten aldrig Bibi. Tiger (som var min) var en bestemt dame, som tolererede alle andre til en vis grænse undtagen mig, jeg kunne gøre alt ved hende. Trine var også en selvstændig dame, som gjorde mange sjove ting. Men altså når min mormor skulle komme på besøg, og vi havde altså ikke sagt noget, så sad de på rad og række og ventede. Hun havde altid godbid med til dem, frikadelle eller pandekage, og de kredsede om hende hele tiden, imens hun var der. Da hun kom på plejehjem, besøgte jeg hende tit med Trine, selv om der ikke måtte komme dyr på plejehjemmet. Trine vidste. hvor hun boede, så hun "stormede" hen til døren. Gensynsglæden var stor for de to. 

Desværre døde hun, da jeg var 16 år, men de år, jeg havde med hende, er gode og glade minder. Faktisk har jeg en lille sød historie om mormor. Rengøringskonen har 4 søstre, og deres børn kaldte mormor for bedste, men hun ville faktisk ikke være bedste. Da jeg så kom hjem, fik hun sit ønske opfyldt. Hun blev mormor.
Dette billede er taget lige før, mine forældre og jeg rejste til Australien, hjemme hos mormor og morfar. Da jeg viste dette billede til Troldeungen, troede han, at det var Golferen, der var på dette billede. Da jeg oplyste ham, at det faktisk var mig på billedet, blev han lidt nysgerrig og skulle lige studere billedet nærmere.


Et tilbageblik giver  nostalgi og bringer minder tilbage ...

4 kommentarer:

  1. Hyggeligt at læse :-)
    Gode barndomsminder giver en harmonisk voksenudgave, er jeg sikker på.
    Har du genset Australien siden du var 7 år?

    SvarSlet
    Svar
    1. Desværre har jeg ikke været i Australien siden, men jeg har mange gode minder derfra - også minder som mine forældre er noget overrasket over ;-) - men jeg regner med at om et år eller to at tage derned igen. Enten på ferie eller for at arbejde ;-)

      Slet
  2. Hvor er det dejligt at læse. Jeg har selv været heldig at møde alle mine bedsteforældre. Min farfar døde, da jeg var 9, men de andre 3 har jeg fået lov at beholde, til jeg havde gjort dem til oldeforældre.
    Jeg husker godt kravlegården med net. Jeg tror faktisk, at vi har haft en hjemme til min bror.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - min farmor nåede også at blive Olde til mine drenge, og da min den ældste var den førstfødte var jeg pludselig ikke det sorte får mere, men det er en anden historie ;-)

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad