lørdag den 10. november 2012

Studietur

I mit modul 13, som er et valgfagsmodul, skal der vælges hvilke valgfag, der kan være gode og ideelle for min retning. Modulet er opdelt i 3 x 2 uger.

Da jeg ikke har haft MR i min retning har jeg valgt dette - både teori og praksis. Så var der 2 uger besat.

Så havde jeg tænkt mig at være i palliativ team i de 2 sidste uger.

Men så var det jeg hørte, at det var muligt at komme til Wien, hvor der er en international Messe for radiografer. Og dette ville kunne blive betragtet som et valgfag.

Så var der jo ikke så langt fra tanke til "udførelse", og derfor skal jeg til Wien i 5 dage.

Nu er det jo sådan som studerende at det at flyve plus ophold kan være dyrt. Altså skal man i gang allerede nu for at finde billige billetter og hotel.

Momondo blev brugt til at søge efter billetter. Den blev faktisk også brugt til at søge hotel, og ved hjælp af Facebook blev der også fundet hotel.

Så der er nu reserveret og betalt fly fra Købehavn til Wien og hotel ophold i Wien. Jeg mangler dog endnu transport fra Århus til København, men jeg ved prisen.

Lige nu er jeg noget fattigere end for 10 minutter siden, men jeg glæder mig til marts.

Fortsat god lørdag.

2 kommentarer:

  1. Til gengæld er der også mange måneder at glæder sig i. Det må blive spændende. Også selv om det er en studietur med faste punkter.

    SvarSlet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad