søndag den 20. januar 2013

Weekendens gøremål ...

Jeg må nu sige, at jeg savner rengøringskonens hjælp, men hun har (desværre) nok at se til i øjeblikket. Så rengøringen har stået i mit lod ... desværre.

Og da matriklen har været matrikel for sig selv faktisk siden før jul, så var det efterhånden ret tiltrængt at få gjort rent.

Men så var der lige et sy-projekt der skulle laves, før der skulle/kunne/burde blive ryddet op. I udestuen, som jo også fungerer som systue/hyggestue, er der en reol med diverse habengut - lige fra stof til hårtrimmer. Det er ikke et særlig kønt syn, så jeg har hele tiden haft en ide om at sy et forhæng eller noget.
Det blev så lige gjort i går, og det gav en kæmpe forskel ... se selv.


Og så kunne rengøring/oprydningen finde sted ... Deriblandt af få smidt visne planter ud og få dem erstattet med friske nogle. Men det tager tid at få organiseret sådan en reol og smidt dimser og dutter ud, som af en eller anden uforklarlig årsag lå på gulvet eller borderne.

Projekt oprydning fortsatte så i dag, hvor stue, gang, køkken og soveværelse stod for tur af mig. Badeværelse og værelse stod Troldeungen for samt at gå i kælder med diverse krukker og på skraldepladsen med dunke.

Samtidig med at der blev bagt og lavet lagkage ... for Troldeungen bliver nemlig meget snart 17 år. Denne weekend var meget passende, så jeg inviterede diverse mennesker til kl 14.00. Jeg nåede det ... næsten ... for jeg stod under bruseren 13.55 og kom ud fra badeværelse 14.05. Troldeungen havde holdt øje med bollerne, pisket flødeskum og dækket bord, imens jeg havde været i bad. Da jeg kom ud, kom de sidste ting på bordet, og så kunne vi lige vente på kakaoen blev varm.

Og så har jeg siddet og hygget mig i hyggestuen med rødvin og veninde snak, alt imens drengene så fodbold på Troldeungens værelse.


Det var så lige weekendens gøremål ... jeg glæder mig til mandag, så kan jeg da slappe af igen ;-)

12 kommentarer:

  1. Selv med rengøring og oprydning lyder det som en god weekend.. :-)
    Sikke det pyntede med stof omkring din reol.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en god og effektiv weekend for sikke et resultat, der kom ud af det :)

      Det pynter gevaldigt på reolen :)

      Slet
  2. Tillykke med knægten :-)
    Ja, det er utroligt som det kan pynte at få tingene gemt lidt af vejen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :)

      Ja det pynter, så man ikke kan se det organiseret rod, der er bagved ;-)

      Slet
  3. Tillykke med sønnen....
    Sådan et oprydtningsheat burde jeg snart få skudt igang. Det er dejligt, når det er gjort.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Det er skønt, når det er gjort, men træls at så i ;-)

      Slet
  4. Tillykke med sønnike - kan se, vi har jævnaldrende knægte - min fylder 17 om 2 uger. Og sikke fint, det blev m. stof osv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) ja det har vi, men det er jo dem, der bliver ældre ... vi er stadig unge :)

      Slet
  5. Tillykke med knægten, og det pyntede med forhænget..;-D

    SvarSlet
  6. God idé med et forhæng. Det pynter da så vældigt.

    Jeg har jo privat rengøringshjælp: http://stegemueller.dk/blog/rengoringshjaelp/ og en af de helt store fordele ved det er, at jeg bliver nødt til at rydde op hver tirsdag aften. Og det gør jeg gerne for at Gyda kan komme til at lave sit arbejde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det pynter så gevaldigt, for nu kan man ikke se rodet ;-)

      Den der med at rydde op før rengøringskonen/damen kommer, kender jeg alt til ... for det gjorde jeg også ;-)

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad