I dag kommer Daddy og Rengøringskonen på besøg - eller det vil sige, at Daddy tager ud og arbejder og besøger en ven, som desværre har fået en meget trist diagnose.
Men Rengøringskonen og jeg har ikke i almindelig lang tid været sammen, hvor vi har snuset til byen, fordi hun har haft travlt, og jeg har jo haft min praktik.
Så i dag gør vi byen usikker ... det bliver hyggeligt.
Kan I alle have en rigtig god fredag.
Er man færdig og fattig, når man er over fyrre????
fredag den 9. november 2012
Grød ...
Da børnene var små, fik de tit grød ... hirsegrød, majsgrød, havregrød og så videre.
Da de blev lidt større, sluttede den æra ligesom, for nu var de jo store og kunne spise "voksen" mad.
Undtagen en måned om året ... Så var det nemlig risengrød, der stod på programmet, og i nogen tilfælde også en nisseøl ...
Så jeg har stået mange gange og lavet risengrød ... og jeg har serveret det med kanel, sukker og syltet fersken (i ex-mandens familie var det ikke en smørklat men fersken)
Og på gården har nisserne lige før juleaften fået en skål risengrød ud i en af længerne ...
Men ... for der kommer nu et men ... jeg har aldrig og vil nok aldrig forstå denne hang til dette søde klistrede stads, som (næsten) alle elsker at spise. Jeg elsker den i hvert tilfælde ikke ... jeg laver den til mine drenge, og så spiser jeg hellere end gerne en rugbrød eller andet, bare jeg slipper.
Og så kommer vi jo til den anden del ... ris a la mande med kirsebærsovs. Ris a la mande er jo lavet på risengrød, og den bliver jo - i hvert tilfælde i min familie - serveret som dessert med mandelgave til. Kirsebærsovs bliver der også serveret til, og i min familie er den som regel varm. Nu er jeg jo så heller ikke ret vild med kirsebær, så det gør det heller ikke nemmere. Og til diverse julebuffet er der jo ligesom ris a la mande, som jeg så let og elefant går hen over ... Jeg spiser kun denne spise en gang om året -nemlig juleaften - og der skal så være jordbærgrød/sovs til.
Men så kommer den sjove part nu ... jeg elsker rissotto ...
Da de blev lidt større, sluttede den æra ligesom, for nu var de jo store og kunne spise "voksen" mad.
Undtagen en måned om året ... Så var det nemlig risengrød, der stod på programmet, og i nogen tilfælde også en nisseøl ...
Så jeg har stået mange gange og lavet risengrød ... og jeg har serveret det med kanel, sukker og syltet fersken (i ex-mandens familie var det ikke en smørklat men fersken)
Og på gården har nisserne lige før juleaften fået en skål risengrød ud i en af længerne ...
Men ... for der kommer nu et men ... jeg har aldrig og vil nok aldrig forstå denne hang til dette søde klistrede stads, som (næsten) alle elsker at spise. Jeg elsker den i hvert tilfælde ikke ... jeg laver den til mine drenge, og så spiser jeg hellere end gerne en rugbrød eller andet, bare jeg slipper.
Og så kommer vi jo til den anden del ... ris a la mande med kirsebærsovs. Ris a la mande er jo lavet på risengrød, og den bliver jo - i hvert tilfælde i min familie - serveret som dessert med mandelgave til. Kirsebærsovs bliver der også serveret til, og i min familie er den som regel varm. Nu er jeg jo så heller ikke ret vild med kirsebær, så det gør det heller ikke nemmere. Og til diverse julebuffet er der jo ligesom ris a la mande, som jeg så let og elefant går hen over ... Jeg spiser kun denne spise en gang om året -nemlig juleaften - og der skal så være jordbærgrød/sovs til.
Men så kommer den sjove part nu ... jeg elsker rissotto ...
onsdag den 7. november 2012
Rengøring ...
Matriklen (og blomsterne) har lidt under mit praktik ophold - især de sidste 2-3 uger. Altså det er holdt nogenlunde, men nullermændene trives nu i bedste velgående og blomsterne hænger.
Vasketøj er der ikke meget af, for det er en af de ting, der ER holdt nede. Men det rene tøj ... tjaa ... det er "bare" proppet ind i skabe, hvor det nu kunne være ... ikke godt for jeg skal rode det hele igennem for at finde det, jeg ved, er rent, og jeg vil have på.
Rengøringskonen har heller ikke haft tid, for hun har haft travlt med alt muligt. Så nu er hun "fyret" ... i hvert tilfælde indtil uge 6.
Så dagen i dag er afsat til drive nullermændene ind, vaskning af gulve, oprydning i skabe samt pasning af stakkels forsømte blomster.
Nyd onsdagen ...
Vasketøj er der ikke meget af, for det er en af de ting, der ER holdt nede. Men det rene tøj ... tjaa ... det er "bare" proppet ind i skabe, hvor det nu kunne være ... ikke godt for jeg skal rode det hele igennem for at finde det, jeg ved, er rent, og jeg vil have på.
Rengøringskonen har heller ikke haft tid, for hun har haft travlt med alt muligt. Så nu er hun "fyret" ... i hvert tilfælde indtil uge 6.
Så dagen i dag er afsat til drive nullermændene ind, vaskning af gulve, oprydning i skabe samt pasning af stakkels forsømte blomster.
Nyd onsdagen ...
tirsdag den 6. november 2012
Gaver ...
I husker nok, at jeg nævnte noget om gaver ... men af en god grund har jeg ikke kunnet vise dem før nu, fordi det jo skal være en overraskelse til de mennesker, som skal modtage dem.
Altså min gave til mig selv kan jeg jo sagtens vise. Jeg var en tur i The Body Shop og købe lidt lækkert til mig selv.
Derudover har jeg købt noget stof, hvilket sikkert ikke kommer som nogen overraskelse.
Så købte jeg faktisk også den første juleting.
Juletingen har jeg så brugt til at pynte gaverne til afdelingen.
Og så har jeg købt gaver til afdelingen. Eller det vil sige, der er faktisk 3 forskellige afdelinger i afdelingen, som jeg har været i meget berøring med. Så det blev 3 x gaver alle indkøbt i Tiger.
Der er Ginger Snaps, Marsmellows, I Cantuccini alle mandorle, Mocha Beans, Fransk Nougat, Spanske Tørrede Figner (som er købt i Føtex). Alt sammen proppet i en gavepose fra Tiger.
Acceleratorerne får rimelig tit gaver i form af chokolade fra patienter efter endt behandling. CT folkene får ikke, fordi de ikke har samme "nære" kontakt til patienterne. Så derfor ville jeg ikke komme med chokolade.
Så nu vil jeg gøre mig klar til at aflevere disse gaver.
Kan I alle have en rigtig god tirsdag.
Altså min gave til mig selv kan jeg jo sagtens vise. Jeg var en tur i The Body Shop og købe lidt lækkert til mig selv.
Derudover har jeg købt noget stof, hvilket sikkert ikke kommer som nogen overraskelse.
Juletingen har jeg så brugt til at pynte gaverne til afdelingen.
Og så har jeg købt gaver til afdelingen. Eller det vil sige, der er faktisk 3 forskellige afdelinger i afdelingen, som jeg har været i meget berøring med. Så det blev 3 x gaver alle indkøbt i Tiger.
Acceleratorerne får rimelig tit gaver i form af chokolade fra patienter efter endt behandling. CT folkene får ikke, fordi de ikke har samme "nære" kontakt til patienterne. Så derfor ville jeg ikke komme med chokolade.
Så nu vil jeg gøre mig klar til at aflevere disse gaver.
Kan I alle have en rigtig god tirsdag.
mandag den 5. november 2012
Sove længe ...
Efter alle strabasserne var det jo tid til at sove ... og sove længe ... rigtig længe ...
Så det havde jeg glædet mig til lørdag ... jeg vågnede klokken 6 og prøvede at tvinge mig selv til at sove bare lidt længere ... det lykkedes ikke.
Søndag måtte da være lykkens gudinde ... jeg vågnede klokken 7 ... hmm.
Søndag aften udsprang følgende konversation imellem Troldeungen og jeg.
"Hvornår skal du møde i morgen?"
"Klokken 9.00 ..."
"Du står selv op ..."
"Hvornår skal du da møde?"
"Jeg skal sove længe ..."
Her til morgen sov jeg længere ... hele en time og 20 minutter længere. Der var nogenlunde lyst udenfor om end gråvejr. Da jeg gik for mig selv, kiggede jeg for en sikkerheds skyld ind på Troldeungens værelse.
"Sig mig lige ... klokken er 8.20 og du skal altså med bussen om 5 minutter"
"Øhh ... (meget søvendrukkent) ja ..."
Jeg gik i seng igen og læste en bog, som ikke var faglitteratur. Der gik 20 minutter, og Troldeungen kiggede ind.
"Min telefon ringede ikke ...."
"Tja, så må du jo komme for sent ... og jeg var inde på dit værelse 8.20"
"Ja, jeg ved det godt ..."
Men det har været en dejlig og stille morgen og jeg har virkelig slappet af.
God mandag til jer alle.
Så det havde jeg glædet mig til lørdag ... jeg vågnede klokken 6 og prøvede at tvinge mig selv til at sove bare lidt længere ... det lykkedes ikke.
Søndag måtte da være lykkens gudinde ... jeg vågnede klokken 7 ... hmm.
Søndag aften udsprang følgende konversation imellem Troldeungen og jeg.
"Hvornår skal du møde i morgen?"
"Klokken 9.00 ..."
"Du står selv op ..."
"Hvornår skal du da møde?"
"Jeg skal sove længe ..."
Her til morgen sov jeg længere ... hele en time og 20 minutter længere. Der var nogenlunde lyst udenfor om end gråvejr. Da jeg gik for mig selv, kiggede jeg for en sikkerheds skyld ind på Troldeungens værelse.
"Sig mig lige ... klokken er 8.20 og du skal altså med bussen om 5 minutter"
"Øhh ... (meget søvendrukkent) ja ..."
Jeg gik i seng igen og læste en bog, som ikke var faglitteratur. Der gik 20 minutter, og Troldeungen kiggede ind.
"Min telefon ringede ikke ...."
"Tja, så må du jo komme for sent ... og jeg var inde på dit værelse 8.20"
"Ja, jeg ved det godt ..."
Men det har været en dejlig og stille morgen og jeg har virkelig slappet af.
God mandag til jer alle.
lørdag den 3. november 2012
Dagen der på - tanker om eksamen ...
Jeg er stadig "høj" her dagen efter eksamen ...
For 10 uger siden startede jeg igen på modul 11 i en "blød" start, som jeg skriver ...
Men jeg skal da lige love for, at disse 10 uger har haft vinger, for de er godt nok fløjet af sted.
Jeg har lært en masse, jeg har været brugt, og jeg har udviklet mig, som jo gav sig udtryk i en rigtig god karakter.
Tilbagemeldingen i går efter eksamen var, at de selvfølgelig kun kunne bedømme mig på selve eksamensdagen, men det de så var en person som havde meget selvtillid og hvilede i sig selv. Jeg kunne også se fejl og resonere ud fra dette og derved rette disse. Jeg havde også en rigtig god kommunikation med patient. Men min præsentation var ikke fuldstændig fejlfri, så derfor fik jeg "kun" karakteren 10.
Ved en praktisk eksamen som den i går er det altid sådan lidt opstillet og unaturligt, for hjælperen skal faktisk sidde på sine hænder og ikke gøre noget, medmindre jeg beder ham/hende om det.
Min hjælper i CT er en herre med megen humor, en rigtig dygtig radiograf som er god til at lære fra sig. Han var rigtig god til at sidde på sine hænder en vis tid, for jeg glemte selvfølgelig at spørge, så det blev faktisk næsten ligesom en almindelig hverdag. Ved feltplanlægningen prøvede jeg virkelig at forklare, hvad jeg gjorde, men ind imellem gik jeg ind i min egen verden og koncentrerede mig om opgaven. Her var han også rigtig god til at komme med "stikpiller" for at få mig til at forklare, hvorfor jeg gjorde, som jeg gjorde.
Jeg fik efter votering og tilbagemelding at vide af ham selv, at det havde været svært at sidde stille, for han kunne godt tænkt sig, at jeg havde sagt noget mere og bedt ham om noget mere. Og grunden til at han havde spurgt mig så meget under feltplanlægningen, var, at han gerne ville vide, om jeg vidste hvad jeg gjorde og mine grunde, selv om han var enig i min planlægning på trods af en "mindre" fejl.
Min hjælper ved accelerator er en dame med rolig og dejlig gemyt, en rigtig god læremester som hellere end gerne videregiver viden og lærdom. Som hun selv siger så har hun svært ved at sidde på hendes hænder, men når hun skal, så kan hun godt, og det gjorde hun. Igen var det et "ping-pong" som var meget lig hverdagen og så alligevel ikke, for jeg skulle igen bede om at hun gjorde nogle ting, som egentlig er naturligt.
Efter votering og tilbagemelding fik jeg at vide, at hun inden eksamen havde spurgt min ene censor/vejleder hvor meget hun skulle forberede. Censoren havde sagt at hun i teorien ikke skulle forberede noget, men det var en god ide. Hun havde i tilbagemeldingen til censor sagt, at hun overhovedet ikke havde behøvet at forberede sig, for hun havde fået alle de oplysninger, hun skulle bruge af mig.
Mine kliniske vejledere, som var dagens censorer, gav mig også feed back på hele forløbet efter eksamen. De havde hørt fra både accelerator og CT, at jeg faktisk indgik som en kollega og ikke "kun" en studerende, som koncentrerede mig om de ting, jeg havde sat mig for for dagen. Jeg var en del af afdelingen. Jeg var glad og positiv, opsøgte oplysninger og udfordrede mig selv.
Vi kom også ind på det forestående bachelor projekt, og der stillede de mig i lidt af et dilemma, men det kommer der noget om senere, for jeg skal lige vende, dreje og tygge lidt på den selv, inden jeg fortæller.
Der blev også skrevet en del sms'er, og nu havde jeg jo godt nok sagt/skrevet, at jeg kl 15.30 ville sidde med en øl ... det blev lige lidt senere for jeg tog i byen men mit hoved og mine øjne mente jeg var træt, så allerede kl. 23.30 lå jeg i min seng.
Nu vil jeg tage ned i byen og købe en gave ... altså 3 små "gaver" til afdelingen som tak for denne forrygende gang ...
og en gave til mig som "TILLYKKE DU HAR NU "KUN" 2 MODULER TILBAGE"...
Ps. ja jeg var nervøs, men på den eller anden måde var jeg også fuldstændig sikker på, at jeg nok skulle bestå ... det var bare karakteren der ville afgøre hvor godt. Men da den første kom op onsdag og fik 4 og sagde, at det havde været så svært, tænkte jeg ... en masse grimme og hurtige ord efter hinanden. Og torsdag da den næste fik 7, var min tanke ... hmm jeg skal da vist bare være glad for at bestå ...
For 10 uger siden startede jeg igen på modul 11 i en "blød" start, som jeg skriver ...
Men jeg skal da lige love for, at disse 10 uger har haft vinger, for de er godt nok fløjet af sted.
Jeg har lært en masse, jeg har været brugt, og jeg har udviklet mig, som jo gav sig udtryk i en rigtig god karakter.
Tilbagemeldingen i går efter eksamen var, at de selvfølgelig kun kunne bedømme mig på selve eksamensdagen, men det de så var en person som havde meget selvtillid og hvilede i sig selv. Jeg kunne også se fejl og resonere ud fra dette og derved rette disse. Jeg havde også en rigtig god kommunikation med patient. Men min præsentation var ikke fuldstændig fejlfri, så derfor fik jeg "kun" karakteren 10.
Ved en praktisk eksamen som den i går er det altid sådan lidt opstillet og unaturligt, for hjælperen skal faktisk sidde på sine hænder og ikke gøre noget, medmindre jeg beder ham/hende om det.
Min hjælper i CT er en herre med megen humor, en rigtig dygtig radiograf som er god til at lære fra sig. Han var rigtig god til at sidde på sine hænder en vis tid, for jeg glemte selvfølgelig at spørge, så det blev faktisk næsten ligesom en almindelig hverdag. Ved feltplanlægningen prøvede jeg virkelig at forklare, hvad jeg gjorde, men ind imellem gik jeg ind i min egen verden og koncentrerede mig om opgaven. Her var han også rigtig god til at komme med "stikpiller" for at få mig til at forklare, hvorfor jeg gjorde, som jeg gjorde.
Jeg fik efter votering og tilbagemelding at vide af ham selv, at det havde været svært at sidde stille, for han kunne godt tænkt sig, at jeg havde sagt noget mere og bedt ham om noget mere. Og grunden til at han havde spurgt mig så meget under feltplanlægningen, var, at han gerne ville vide, om jeg vidste hvad jeg gjorde og mine grunde, selv om han var enig i min planlægning på trods af en "mindre" fejl.
Min hjælper ved accelerator er en dame med rolig og dejlig gemyt, en rigtig god læremester som hellere end gerne videregiver viden og lærdom. Som hun selv siger så har hun svært ved at sidde på hendes hænder, men når hun skal, så kan hun godt, og det gjorde hun. Igen var det et "ping-pong" som var meget lig hverdagen og så alligevel ikke, for jeg skulle igen bede om at hun gjorde nogle ting, som egentlig er naturligt.
Efter votering og tilbagemelding fik jeg at vide, at hun inden eksamen havde spurgt min ene censor/vejleder hvor meget hun skulle forberede. Censoren havde sagt at hun i teorien ikke skulle forberede noget, men det var en god ide. Hun havde i tilbagemeldingen til censor sagt, at hun overhovedet ikke havde behøvet at forberede sig, for hun havde fået alle de oplysninger, hun skulle bruge af mig.
Mine kliniske vejledere, som var dagens censorer, gav mig også feed back på hele forløbet efter eksamen. De havde hørt fra både accelerator og CT, at jeg faktisk indgik som en kollega og ikke "kun" en studerende, som koncentrerede mig om de ting, jeg havde sat mig for for dagen. Jeg var en del af afdelingen. Jeg var glad og positiv, opsøgte oplysninger og udfordrede mig selv.
Vi kom også ind på det forestående bachelor projekt, og der stillede de mig i lidt af et dilemma, men det kommer der noget om senere, for jeg skal lige vende, dreje og tygge lidt på den selv, inden jeg fortæller.
Der blev også skrevet en del sms'er, og nu havde jeg jo godt nok sagt/skrevet, at jeg kl 15.30 ville sidde med en øl ... det blev lige lidt senere for jeg tog i byen men mit hoved og mine øjne mente jeg var træt, så allerede kl. 23.30 lå jeg i min seng.
Nu vil jeg tage ned i byen og købe en gave ... altså 3 små "gaver" til afdelingen som tak for denne forrygende gang ...
og en gave til mig som "TILLYKKE DU HAR NU "KUN" 2 MODULER TILBAGE"...
Ps. ja jeg var nervøs, men på den eller anden måde var jeg også fuldstændig sikker på, at jeg nok skulle bestå ... det var bare karakteren der ville afgøre hvor godt. Men da den første kom op onsdag og fik 4 og sagde, at det havde været så svært, tænkte jeg ... en masse grimme og hurtige ord efter hinanden. Og torsdag da den næste fik 7, var min tanke ... hmm jeg skal da vist bare være glad for at bestå ...
fredag den 2. november 2012
Eksamen ...
I dag var dagen, hvor jeg endnu engang skulle til eksamen i modul 11, som jeg jo har prøvet før ...
Denne dag var ligesom sidst en mærkelig og hård dag, for i realiteten starter min eksamen klokken 7.45. Min eksamensdag har set sådan ud ...
07.45 - Orientering om at der nu var en patient på programmet, men indtil læge konsultationen var overstået, var det endnu usikkert om det var denne patient jeg skulle forberede. Og jeg kunne læse på patienten indtil videre.
08.45 - Orintering om, at patienten skal scannes og behandles idag
09.00 - eksamination starter med klargøring af rum, kort og CT - scanner, hentning af patient, information til patienten, lejring, opmærkning, scanning og patienten af lejet og ud.
09.30 - pause
09.45 - feltplanlægning, feltlæges godkendelse og supervisors godkendelse.
10.15 - pause
10.45 - forberedelse til patient samtale inden selve behandlingen ect.
11.20 - pause
12.15 - de sidste forberedelser til patient samtale samt behandling
12.30 - samtale
13.00 - behandling
13.45 - pause
14.00 - eksamination
14.30 - votering og tilbagemelding
En meget hård dag med søvnunderskud så det gør noget, for jeg kunne selvfølgelig ikke sove natten til i dag ...
Men ved I hvad?
JEG BESTOD med bravour, for jeg fik 10 ....
Denne dag var ligesom sidst en mærkelig og hård dag, for i realiteten starter min eksamen klokken 7.45. Min eksamensdag har set sådan ud ...
07.45 - Orientering om at der nu var en patient på programmet, men indtil læge konsultationen var overstået, var det endnu usikkert om det var denne patient jeg skulle forberede. Og jeg kunne læse på patienten indtil videre.
08.45 - Orintering om, at patienten skal scannes og behandles idag
09.00 - eksamination starter med klargøring af rum, kort og CT - scanner, hentning af patient, information til patienten, lejring, opmærkning, scanning og patienten af lejet og ud.
09.30 - pause
09.45 - feltplanlægning, feltlæges godkendelse og supervisors godkendelse.
10.15 - pause
10.45 - forberedelse til patient samtale inden selve behandlingen ect.
11.20 - pause
12.15 - de sidste forberedelser til patient samtale samt behandling
12.30 - samtale
13.00 - behandling
13.45 - pause
14.00 - eksamination
14.30 - votering og tilbagemelding
En meget hård dag med søvnunderskud så det gør noget, for jeg kunne selvfølgelig ikke sove natten til i dag ...
Men ved I hvad?
JEG BESTOD med bravour, for jeg fik 10 ....
Abonner på:
Opslag (Atom)