I dag sad jeg og overvejede om det ikke var på tide at få gjort mit "hade" projekt, som er at hænge meget akavet ud af sidevinduerne for at pudse det store midterparti af stuevinduet, da det bankede på døren. Jeg tænkte, at det ikke kunne passe, for jeg bor altså i lejlighed på 4. sal med dørtelefon. Men jeg var nysgerrig og åbnede til sidst døren, der var ingen men til gengæld en buldren ned af trappen. Men da jeg ville lukke døren, så jeg til min glæde og overraskelse en lille brevpakke, som stod på min måtte.
Vinduespudsning er/var pludselig glemt meget hurtigt, for denne pakke skulle da pakkes op.
Og jeg fik et bredt smil, da jeg så indholdet af pakken.
Neglelakken skulle da prøves med det samme
Halskæden pryder nu min hals
Karamellerne venter jeg dog med lidt endnu
Eller det vil sige Troldeungen kom ind i stuen, fordi han kunne høre mine udbrud.
Jeg var ved at undersøge neglelakken, da jeg pludselig ser et styks karamelpapir ligge midt i karamellerne for derefter at kigge op på Troldeungen.
"Hey" siger jeg meget fortørnet "de der karameller er altså mine ..."
Troldeungen - med et glimt i øjet: "Jamen denne ene stod der mit navn på ..."
Så tusind tak Kong Mor, de er alle faldet i rigtig god jord ...
Dejligt læsning. Jeg melder mig i klubben her og læser med....
SvarSletTak Susanne og du er hjertelig velkommen ...
SletJa noget for noget!! ;-)
SvarSletDejligt du kunne lide det!
Han har helt ret - dem med papir på er nemlig børneslik! :-D
Det kunne jeg helt bestemt :)
SletTroldeungen har nu fået børneslikket med besked på at holde snitterne fra de andre ;-)
Det var en fin belønning for tasken :-) - og så kom den flere til gode, kan jeg se ...
SvarSletJa det var en rigtig fin belønning :) som flere har fået glæde af ;-)
Slet