lørdag den 3. november 2012

Dagen der på - tanker om eksamen ...

Jeg er stadig "høj" her dagen efter eksamen ...

For 10 uger siden startede jeg igen på modul 11 i en "blød" start, som jeg skriver ...

Men jeg skal da lige love for, at disse 10 uger har haft vinger, for de er godt nok fløjet af sted.

Jeg har lært en masse, jeg har været brugt, og jeg har udviklet mig, som jo gav sig udtryk i en rigtig god karakter.

Tilbagemeldingen i går efter eksamen var, at de selvfølgelig kun kunne bedømme mig på selve eksamensdagen, men det de så var en person som havde meget selvtillid og hvilede i sig selv. Jeg kunne også se fejl og resonere ud fra dette og derved rette disse. Jeg havde også en rigtig god kommunikation med patient. Men min præsentation var ikke fuldstændig fejlfri, så derfor fik jeg "kun" karakteren 10.

Ved en praktisk eksamen som den i går er det altid sådan lidt opstillet og unaturligt, for hjælperen skal faktisk sidde på sine hænder og ikke gøre noget, medmindre jeg beder ham/hende om det.

Min hjælper i CT er en herre med megen humor, en rigtig dygtig radiograf som er god til at lære fra sig. Han var rigtig god til at sidde på sine hænder en vis tid, for jeg glemte selvfølgelig at spørge, så det blev faktisk næsten ligesom en almindelig hverdag. Ved feltplanlægningen prøvede jeg virkelig at forklare, hvad jeg gjorde, men ind imellem gik jeg ind i min egen verden og koncentrerede mig om opgaven. Her var han også rigtig god til at komme med "stikpiller" for at få mig til at forklare, hvorfor jeg gjorde, som jeg gjorde.
Jeg fik efter votering og tilbagemelding at vide af ham selv, at det havde været svært at sidde stille, for han kunne godt tænkt sig, at jeg havde sagt noget mere og bedt ham om noget mere. Og grunden til at han havde spurgt mig så meget under feltplanlægningen, var, at han gerne ville vide, om jeg vidste hvad jeg gjorde og mine grunde, selv om han  var enig i min planlægning på trods af en "mindre" fejl.

Min hjælper ved accelerator er en dame med rolig og dejlig gemyt, en rigtig god læremester som hellere end gerne videregiver viden og lærdom. Som hun selv siger så har hun svært ved at sidde på hendes hænder, men når hun skal, så kan hun godt, og det gjorde hun. Igen var det et "ping-pong" som var meget lig hverdagen og så alligevel ikke, for jeg skulle igen bede om at hun gjorde nogle ting, som egentlig er naturligt.
Efter votering og tilbagemelding fik jeg at vide, at hun inden eksamen havde spurgt min ene censor/vejleder hvor meget hun skulle forberede. Censoren havde sagt at hun i teorien ikke skulle forberede noget, men det var en god ide. Hun havde i tilbagemeldingen til censor sagt, at hun overhovedet ikke havde behøvet at forberede sig, for hun havde fået alle de oplysninger, hun skulle bruge af mig.

Mine kliniske vejledere, som var dagens censorer, gav mig også feed back på hele forløbet efter eksamen. De havde hørt fra både accelerator og CT, at jeg faktisk indgik som en kollega og ikke "kun" en studerende, som koncentrerede mig om de ting, jeg havde sat mig for for dagen. Jeg var en del af afdelingen. Jeg var glad og positiv, opsøgte oplysninger  og udfordrede mig selv.

Vi kom også ind på det forestående bachelor projekt, og der stillede de mig i lidt af et dilemma, men det kommer der noget om senere, for jeg skal lige vende, dreje og tygge lidt på den selv, inden jeg fortæller.

Der blev også skrevet en del sms'er, og nu havde jeg jo godt nok sagt/skrevet, at jeg kl 15.30 ville sidde med en øl ... det blev lige lidt senere for jeg tog i byen men mit hoved og mine øjne mente jeg var træt, så allerede kl. 23.30 lå jeg i min seng.

Nu vil jeg tage ned i byen og købe en gave ... altså 3 små "gaver" til afdelingen som tak for denne forrygende gang ...
og en gave til mig som "TILLYKKE DU HAR NU "KUN" 2 MODULER TILBAGE"...



Ps. ja jeg var nervøs, men på den eller anden måde var jeg også fuldstændig sikker på, at jeg nok skulle bestå ... det var bare karakteren der ville afgøre hvor godt. Men da den første kom op onsdag og fik 4 og sagde, at det havde været så svært, tænkte jeg ... en masse grimme og hurtige ord efter hinanden. Og torsdag da den næste fik 7, var min tanke ... hmm jeg skal da vist bare være glad for at bestå ...

4 kommentarer:

  1. Endnu en gang tillykke. Det er dejligt, når det hele går så godt.
    Har du nemt ved at finde arbejde, når du er færdig? Du risikerer forhåbentlig ikke at skulle ud i arbejdsløshed? Det er bare så træls, når man har knoklet for at få en uddannelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig rigtig skønt, at det hele gik godt.

      Med hensyn til job - ja så kan det blive noget svært, fordi den retning - stråle terapi - jeg har valgt er rimelig ny og derfor ikke implementeret helt endnu indenfor sundhedsvæsenet. Jeg kan dog fungere uden problemer på en billed diagnostisk afdeling.
      Derudover har der været ansættelsesstop men det er ved at være ude af verdenen.
      Jeg har dog forhåbninger om, at jeg kunne få arbejde og helst i Århus.

      Slet
  2. Jeg vil også sige tillykke endnu engang; du har gjort det så godt og du fortjener virkelig dit 10-tal. Som Ellen er jeg også interesseret i hvordan fremtiden ser ud for Radiografer? men nu skal du først igennem flere eksamener eller hvordan?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :)

      Som jeg skrev til Ellen kan det være svært at finde job, men jeg håber selvfølgelig på at få arbejde og helst i Århus.

      Jeg mangler endnu 2 eksamener - en valgfags eksamen, skriftlig opgave og bachelorprojekt, en opgave på 72000 tegn samt forsvare opgaven.

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad