lørdag den 10. november 2012

Maling aka den afskyelig snemand ...

Den afskyelig snemand er jeg bestemt ikke, når jeg maler. Den ære tilfalder Rengøringskonen, som maler alt inklusiv hende selv ... Der kan godt komme stænk af maling i håret og på hånden, men absolut ikke på tøjet ellers.

Nå men det var maling, jeg kom fra. Denne lejlighed har jo sørgerander, som jeg har nævnt i dette indlæg. Og jeg har hele tiden sagt, at når jeg er færdig med praktikken, skal disse sørgerander udryddes. Men nu er det jo snart juletid med julepynt, og hvad der der tilhører. Jeg har bare ikke lyst til pyntning af lejlighed med disse sørgerander.



Så i går fik jeg den geniale ide, at dagen i dag skulle det være, så jeg hoppede glad og fro her til morgen i et par bukser, som alligevel skal kasseres. Og så gik jeg i kælderen for at finde maling, pensler, malertape og afdækning. Hmm ... maling havde jeg, men hvis jeg skulle male, så ville det blive med fingrene. Andre bukser på for at gå ned at købe diverse remedier til at påbegynde dette projekt.

Nu er jeg i gang, og selv om det skal have to gange, kan jeg allerede se en forskel.


Jeg er dog stødt på et problem ... Se billedet og gæt en gang.


Jep, det er et håndtag med skruer. Det er da ikke noget problem, jeg finder da bare lige en skruetrækker. Så jeg går i kælderen endnu engang for at finde bits, som passer til. Problemet er bare ... alle mine bits og torks er blevet spist. De er i hvert tilfælde forsvundet, så jeg trækker endnu engang i et par "normale" bukser for at gå over til kiosken for at købe nogle bits.

4 kommentarer:

  1. Hvor kan alle dine bits dog være blevet af? Det er da højst mystiks, at de bare er blevet væk.

    Det må være en meget speciel kiosk du har der handler med bits.

    Det bliver helt sikkert dejligt, når du bliver færdig med dit malerprojekt. Du sparker lidt til min egen dårlige samvittighed, for jeg burde male mit sove- og arbejdsværelse, men jeg kan simpelthen ikke overskue at gå i gang med det projekt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror Daddy Ohh er kommet til at tage dem med hjem ... Han har jo haft værktøj i stakkevis her i lejligheden.

      Min kiosk er en blandent landhandel med alt fra søm til ris og udenlandske specialiteter inklusiv frugt og grønt :)

      Det bliver så skønt at blive færdig, men du skal bestemt ikke have dårlig samvittighed. Du når det, når du får tid og overskud.

      Slet
  2. Hehe, du får da din motion med alle de 'sidegevinster', der følger med :o)
    Kan godt forstå, at du vil af med de sørgerande ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jep, selv om jeg synes det der med at kravle op og ned af stigen med videre er motion også :)

      Tak ... De er grimme ;-)

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad