tirsdag den 20. november 2012

Brandvabler ...

I går var jeg jo så uheldig, at en dråbe af fedstof ramte min venstre fod, og en anden dråbe ramte min højre ringfinger, hvor der selvfølgelig var ringe på.

Men det forhindrede ikke Golferen i at "forstyrre" mig, for han ville have, at jeg skulle læse og rette hans dansk stil igennem. Det var næsten umuligt, men forestil jer dette billede ...

Jeg sidder med venstre side til skrivebordet - venstre ben er oppe på kanten af bordet og højre hånd er i en skål midt på skrivebordet. Venstre hånd bruges til at vride kolde klude op for at placere disse på foden. Jeg forsøger at læse på internettet, for et eller andet skal der jo også ske, selv om jeg er halvt invalideret, men det bliver meget akavet .. især med musen.

Golferen kommer ind med hans bærebare for, at jeg skal læse og rette hans dansk stil ... hmm det kan jeg ikke lige overskue med det her vand halløj, så han bliver nød til at stå ved siden af mig, imens jeg læser igennem.  Jeg læser højt, og hver gang jeg har en rettelse, retter han ... en langsommelig affære men det bliver gjort. Så er det, at dokumentet skal gemmes, og da det er første gang, han egentlig gemmer på den computer, skal han guides. Hurra, vi nåede målet, og stilen blev sendt, alt imens jeg stadig sidder med foden oppe og hånden i vand ...

Det sved stadig, da jeg gik i seng. Men det var ikke så slemt mere. Og her til morgen vågnede jeg op til en vabel på foden, som så sidder et rigtig uheldigt sted, for hvis jeg skal have sko på, vil skoen trykke lige ned på vablen. Der skulle heller ikke strømper på, så jeg har gået med løse hjemmesko og haft hyggestrømper på. Jeg er også så "heldig", at jeg ingen plaster har her på matriklen. Så der kan heller ikke komme plaster på ...

Ringfingeren har farver fra rød til lilla og hvid, der hvor fedtstoffet har ramt, men ingen vabel ...

Dagen i dag er ellers gået med besøg af veninden - vi havde egentlig aftalt, at vi skulle luftes i skoven eller noget, men vablen satte lige en grænse for dette. Så det blev te hos mig.

Ellers har jeg fået syet noget igen idag, og jeg glæder mig til at vise resultatet frem ... men det bliver senere på ugen.

Og tusind tak for alle kommentarerne i forrige indlæg ... som I kan læse, så går det meget bedre :)

Fortsat god tirsdag til alle ...


8 kommentarer:

  1. Det er godt, at du ikke skal ud af døren disse dage; der kan nok godt gå lidt tid med den vabel. Hvor var du da uheldig med fedtstoffet.

    Jeg er spændt på, hvad det er du syr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig helt fint, at jeg ingen steder skal i disse dage ...

      Mine kreative evner vil snart blive afsløret ... men ikke før sidst på ugen ;-)

      Slet
  2. Altså Tove ... jeg håber, at du med 'en dråbe fedtstof' har gang i en meget jysk underdrivelse for 'mindst ½ deciliter' - og hvis ikke, må du i virkeligheden være en mand, tror jeg :-D
    (Undskyld. Bliver jeg mon nogen sinde tilgivet for denne kommentar?)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er ikke mand ... men en kvinde med meget ømtålelig skin på foden :)

      (Og du er tilgivet ;-) )

      Slet
  3. Ved fælles hjælp blev I færdig og gad vide om ikke netop denne proces hvor den unge mand selv måtte rette og sende, har øget hans læring? Ha som du kan se, reflekterer jeg over alt lige for tiden og sætter det i relation til læring.
    Mon du har lært ikke at spilde fedtstof ? :-) godt at det går bedre

    SvarSlet
    Svar
    1. Netop vi blev færdig ... og det har nok øget hans læring (han er ordblind), for når jeg gjorde opmærksom på noget, kunne han godt høre det. Han bliver dog bedre og bedre til stavning - læsning er der intet problem med. Han er "bare" langsom til at læse.

      Og nej jeg har ikke lært af episode "fedtstof" ... for jeg var ved at gøre samme nummer i dag igen - jeg nåede dog at hoppe tilbage, inden jeg igen skulle lege med kolde klude ;-)

      Slet
  4. Samarbejde er godt, og så får Golferen også lært sin pc at kende. Håber den hurtigt forsvinder den vabel så du kan få sko på igen...;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Vablen er på vej retur, og jeg tror, jeg forsøger at få sko på i morgen, for jeg skal ned i byen om formiddagen ...

      Golferen er ikke så stærkt i hans mac (ingen pc'er til ham og mig - de er hade objekter hos os) og han skal lige lære de forskellige genveje igen :)

      Samarbejde er super ... når det fungerer ;-)

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad