mandag den 12. november 2012

Studieture ...

At være enlig mor OG på SU er bestemt ikke nogen dans på roser, om end dansen er blevet noget bedre efter, jeg har fået en noget billigere bolig at bo i.

Og så er der studietur. Jeg skal jo til Wien i uge 10 - jubii - i fem dage. Flybilletten er bestilt og betalt. Opholdet dernede er også bestilt. Transporten til København er endnu ikke bestilt, men jeg ved nogenlunde prisen på denne. Og så er der jo U-bahn kort, lommepenge og sikkert noget mere. Det løber op ...

Men der er jo også det, at jeg er mor til en dreng/ung herre, som går i 10. klasse. De skal også på "studietur". Det kom han glædestrålende og fortalte mig (jeg vidste godt, de skulle af sted), og der udsprang følgende konversation.

Troldeungen: "Mor - vi skal på studietur ..."
Mor: " Det ved jeg godt ... var det ikke noget med Paris?"
Troldeungen: "Nej, det er blevet lavet om ..."
Mor: "Jamen, hvor skal I så hen?"
Troldeungen: "Vi skal på skitur ..."
Mor: "Nåh ... Det lyder da meget godt"
Troldeungen: "Jahh ... men jeg ved ikke helt om, jeg vil med ... for har vi egentlig råd til det?"
Mor: "Det skal vi nok finde ud af ... for selvfølgelig skal du med"
Troldeungen: "Jamen jeg ved ikke om det der ski halløj er noget for mig ..."
Mor: "Tjaa ... du finder i hvert tilfælde ikke ud af det, hvis du er hjemme ..."
Troldeungen: " Jamen, jeg har jo ingenting ... hverken støvler, skitøj eller noget ..."
Mor: "Det der med skitøj kan du jo få noget udemærket noget i Bilka, og du kan leje ski dernede"
Troldeungen: "Nåh ... okay ... hvis du mener det kan lade sig gøre"
Mor: "Det kan lade sig gøre, men du skal ikke forvente at få mærkevarer til at stå på ski i ..."
Troldeungen: "Det gør heller ikke noget, for jeg ved jo ikke om det er mig ..."
Mor: "Har du ikke en seddel på denne tur?"
Troldeungen: "Jo, men den ligger ude på skolen... "
Mor: " Der ligger den ganske glimrende ... men det ville være endnu bedre, at du tog den med hjem .."
Troldeunge: "Det skal jeg nok ..."

Denne konversation foregik for et par uger siden. Har jeg fået en seddel med alle de famøse oplysninger såsom hvornår de skal af sted? Nej ... Så her til morgen blev der talt dunder til drengen/den unge mand. Og hjalp det? Nej det gjorde det ikke ... men til hans forsvar skal det siges, at læreren ikke havde flere sedler og derfor ikke kunne give ham en.

Jeg kan kun konstatere, at februar (for det er der, han mener, de skal af sted) og marts bliver nogle dyre måneder ...

8 kommentarer:

  1. Jeg undrer mig over, hvordan I overhovedet overlever to mennesker på en SU. Du må være en sindssygt dygtig økonom og husmor.

    Hvor er han sød din dreng at han overvejer om I har råd. Det er der vist ikke mange i den alder der gør.

    SvarSlet
    Svar
    1. Når man - som jeg - er enlig forsørger, er det dobbelt SU og derudover er det SU lån. Jeg er ikke en sindssyg dygtig økonom og husmor. Men jeg køber ind, hvor der er billigst og på tilbud ;-)

      Han ved godt, der er smalkost, for det har der faktisk været i et par år :) men jeg kan nu "spare" penge op, fordi han ikke længere går i privat skole samt vi er flyttet til noget (meget) billigere :)

      Slet
  2. Jeg bliver også rørt over hans hensyn. Her kunne mange forkælede læse bare lidt med. Det er godt, at I har god tid til turene. Vi lånte os frem til en del udstyr, da Saras skulle på skitur.. Ellers var det hurtigt blevet en rigtig dyr fornøjelse. Det bliver helt sikkert spændende for jer begge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver rigtig godt og spændene for os begge :)

      Desværre har vi ikke mulighed for at låne os frem til så meget, fordi vores omgangskreds ikke lige er store ski mennesker, Derudover er han en næsten 2 meter høj, tynd og ranglet. Han ejer ikke vinterstøvler, for det er bestemt ikke IN at have sådanne klodser på ;-) Heldigvis er der snart jul og hans fødselsdag i januar, hvor han kan ønske sig ting til turen ;-) selv om det nok ikke lige er øverst på sedlen.

      Og ja det er godt at der er nogle måneder til at spare op - både for ham og mig :)

      Slet
  3. Han er da rigtig sød og betænksom, selv om han, som de fleste teenagere - går rundt med hovedet under armen indimellem :-)
    Jeg håber I klarer det uden at skulle leve af vandgrød i en måned ... måske kunne I låne jer lidt frem, som Susanne skriver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Han ER en skøn og betænktsom en ung herre, som mange gange går rundt med hovedet under armen :)

      Vi kommer IKKE til at leve af vandgrød ... for jeg har en del sparet sammen på allerede 2 måneder :)

      Som skrevet til Susanne kan vi nok ikke låne så meget ... men så kan jeg da glæde mig over, at mine to drenge er ansat i en sportsforretning ;-)

      Slet
  4. Ja han er sød og betænksom - selvom han er glemsom :-)
    I skal nok klare det.
    Jeg har det også sådan, at jeg vil hellere leve lidt fattigt i et par måneder for at kunne få råd til bare lidt sjov ind imellem!
    Det er ikke så sjovt at være fattig at det gør noget!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi klarer det - det er jeg ikke i tvivl om :)

      Og nej det er ikke sjovt at være så fattig at hver 5-øre bliver vendt ... det har det nemlig været i et lille års tid, men nu er der kommet luft, så nu kan der også ske noget sjovt ind imellem ;-)

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad