mandag den 31. december 2012

2012 er næste slut ...

2012 er næsten slut og 2013 venter lige om hjørnet ...

Så mange steder i blogland bliver der gjort status over 2012. Det har været spændende at læse og har også fået mig til at reflektere over, hvad der egentlig er sket i 2012.

Blog
Ja, jeg begyndte at blogge i februar, og hvor har jeg fået meget ud af at skrive på den, hvad enten det har været frustration, sorg, glæde, følelser, tanker, kreativitet, uddannelse og ikke mindst stolthed.

Uddannelse
Efter et mindre "sammenbrud" er uddannelsen igen på skinner, og i stedet for at blive færdig i januar 2013 bliver jeg færdig i juni 2013.

Privat/helbred
Efter min forskrækkelse med indlæggelse på grund af mistanke om blodprop har jeg i den grad lært at lytte til min krop. Jeg er også begyndt at prioritere mig selv først, hvor jeg tidligere har været slem til at prioritere mine skønne drenge først, uddannelsen næstefter og mig selv til sidst.

Kreativitet
Efter ikke at have været kreativ - altså jeg har været kreativ med et kamera med det var i forbindelse med arbejdet som fotograf - i en årrække er det kreative gen blevet genfundet ... ikke mindst takket være blogland.

Matriklen
Matriklen er blevet skiftet ... med det resultat at det er blevet en del billigere for mig at bo her = flere penge mellem hænderne. Troldeungen er faldet godt til. Jeg har fået en lækker udestue aka krea rum.

Så alt i alt har år 2012 været et spændende og udfordrende år, hvor der har været "Up and Down" perioder. Men det er jo også med til at gøre en endnu stærkere.

De sidste mange uger har jeg som sådan ikke lavet spor ... altså jeg har ikke lavet en disse i forhold til uddannelsen. Jeg har til gengæld slappet af, syet, snakket med "glemte" mennesker og i det hele taget nydt livet.

Der er lige nu knap 6 timer til det nye år kommer, og jeg glæder mig til 2013, hvor der vil ske en masse spændende ting for både mine drenge og jeg.

GODT NYTÅR ALLE SAMMEN

Vi ses i 2013


6 kommentarer:

  1. Mon ikke ethvert år har sine ups and downs? Så længe der er flest af det første, kan det ikke være at regne for at være gået helt galt.
    Glæder mig til at vi blogges ved i 2013 - rigtig godt nytår til dig også :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret Ellen ... hvert år har sine ups and downs, og man lærer jo af det hele ;-)

      Jeg glæder mig også til at blogge videre i år (2013) ;-)

      Slet
  2. Det er godt, at du har lært at prioritere dig selv først. Det dur ikke, hvis man hele tiden prioriterer sig selv til sidst.

    Du ønskes et rigtig godt nytår 2013. Jeg er glad for at jeg har lært dig at kende i 2012.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne :) og jeg har også glad for at have lært dig at kende i 2012.

      Du kan tro jeg har lært at prioritere mig selv ... Troldeungen og Golferen mener tilsyneladende, at det ind imellem er for meget ;-) men de er også godt klar over, at hvis det virkelig brænder på, så er mor der alligevel :)

      Slet
  3. Rigtig godt nytår til dig. Jeg glæder mig til at følge dig og se, hvad 2013 har med i posen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde Susanne ... jeg glæder mig også til at følge dig i år (altså lidt underligt at skrive det ;-) ) for der er da nogle lidt store begivenheder I skal igennem i 2013, hvis jeg ikke tager meget fejl :)

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad