tirsdag den 11. december 2012

At være lus mellem to negle ...

Jeg hader at været lusen mellem to negle ... og i dette her tilfælde er det faktisk tre negle ...
Historien er følgende.

Min veninde og hendes mand blev separeret i slutningen af maj måned. Men manden fortalte allerede i januar/februar, at nu ville han skilles ... og så skete der ligesom ikke mere. Jeg prikkede rigtig mange gange til veninden for at gøre opmærksom på, at nu skulle hun sætte stolen for døren for at få ham til at flytte. Der var mange gode undskyldninger og katten om det varme grød til, at hun ikke gjorde dette ... i bund og grund fordi hun håbede på, at de fandt sammen igen. Deres børn lider også under denne uvished ... er far der eller er han ikke.

Jeg kan godt lide dem begge og har også noget at gøre med manden i forbindelse med noget fodbold, så jeg har virkelig været ambivalent i forhold til, hvordan jeg skulle forholde mig, så jeg har prøvet at forholde mig neutral ... altså så meget som det nu kan lade sig gøre, for hun er min veninde, og jeg har kendt hende længst tid.

Men endelig får hun taget sig sammen og sætter stolen for døren. Han har dog ikke nogen bolig endnu, så han flytter hen i næste opgang i ex-svigerforældrenes lejlighed. (De bor der alligevel ikke, for de bor et andet sted i sommermånederne) Han får en lejlighed i midten af juli og flytter væk fra kvarteret, og børnene får en rutine, som hedder hver anden weekend hos faderen.

I midten af august finder han sammen med en fra det frivillige korps, som jeg også kender. Børnene har det svært ved, at han har fundet en anden så hurtigt, efter han er flyttet i egen lejlighed og bakker helt. Veninden tager kontakt til manden og siger, at børnene har bakket og er kede af det og vil ikke være hos ham, hvis hun også er der ... med andre ord - det er for tidligt at blive præsenteret for en ny dame. Han accepterer, og det vil han rette sig efter lige nu. Børnene har så fået at vide, at han ikke kommer sammen med hende mere.

Her er det så, at jeg har været "Schweitz", for jeg kan godt lægge to og to sammen og stadig få fire. For manden er ikke ærlig overfor børnene (og veninden), for han kommer stadig sammen med hende. Jeg har vurderet (og gør det stadig), at jeg ikke vil blande mig i det. Så når veninden "brokker" sig over et eller anden mht manden, så er svaret nåee - det kan jeg godt se eller jamen hvis du vender det om så ... for jeg kender alle tre parter.

Indtil i dag ... den "nye" dame fortæller mig, at de kommer sammen, og hun havde en mistanke om, at jeg vidste det. Det indrømmer jeg og siger, at det ikke kommer mig ved, og siger samtidig med, at hun skal være klar over, jeg faktisk er veninde med veninden. Det ved hun godt. Jeg får et lift af hende hjem, hvor hun så fortæller mig nogle ting, som gør, at "Schweitz" krakelerer, for jeg bliver nød til at forsvare børnenes måde at reagere på ud fra det, jeg ved - blandt andet at det kun reelt er en måned efter at faderen har fået egen lejlighed, til der træder en ny kvinde ind af døren, og de tror, han ikke ser hende mere. Hun bliver sur - ikke på mig men på manden, for det passer åbenbart ikke helt med, hvad han har sagt til hende. Men jeg får hende beroliget og beder hende faktisk tænke på, at jeg faktisk er "lusen".

Hun spørger mig direkte, hvordan veninden har det med, at manden har fundet en anden, og jeg siger, at det har hun accepteret, men det eneste hun ikke kan forstå er, hvordan den "nye" kunne acceptere/tillade, at han tog på weekend, hvor både veninden og ex-svigerforældrene var til stede ... Hun bliver total hvid i hovedet, rasende og græder, for det viser sig, at han havde sagt til hende, at det var en rask beslutning, der blev taget, og han var alene af sted med børnene, og hun havde forsøgt hele weekenden at kontakte ham uden resultat ... Hun spørger også, om de har sovet sammen, hvortil jeg meget sandfærdigt kan sige, at det aner jeg ikke, for jeg var altså ikke til stede ... at jeg så ved, at de sov i samme rum sammen med børnene men ikke i samme seng, er en anden sag.

Så jeg har virkelig været lusen mellem to negle i dag, og det var skisme ikke sjovt, for jeg kunne virkelig have slået mig selv bag i med et baseball bat og/eller en våd berlinger. Jeg har i den grad dårlig samvittighed for jeg har såret en pige/kvinde på grund af min åbenmundethed, og det var jo slet ikke min intension.

Så fra nu af indtræder "Schweitz" igen for fulde kræft, OG der er indlagt lynlås på læberne, hvor der også er kode på, så selv ikke jeg kan få åbnet munden, når der bliver talt fra den ene eller anden eller tredie side ...


4 kommentarer:

  1. Det er sørme ikke nogen nem situation at være i! Jeg tror, at det bedste du kan gøre er at forholde dig fuldstændig neutralt og slet ikke referere mellem parterne, for så er det, du selv kommer i klemme.

    Det er aldrig nemt, når venner bliver skilt. Jeg kender det godt fra mine tyske venner. Jeg har kendt dem gennem mange år og en dag fandt han en anden. Det var ham jeg følte jeg havde mest til fælles med, og som jeg talte bedst med, så jeg valgte at følge ham ved skilsmissen. Hun blev selvfølgelig enormt skuffet og rasende og jeg fik nogle meget vrede telefonopringninger, hvor hun beskyldte mig for alt muligt. Til sidst var der ikke andet at gøre end at lægge røret på. Siden har jeg ikke hørt mere, og det er nok også bedst sådan.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke en nem situation at være i.

      Jeg har spurgt veninden om jeg skulle droppe det der fodbold om end jeg synes det ville være ærgerligt, men hun har sagt nej, og hun ved også godt at jeg ikke "normalt" siger noget. For jeg er i bund og grund hendes veninde og har været det i mange år.

      Som sådan er jeg jo ikke sammen med manden og den nye privat - det er mere i "officiel" regi. Og jeg holder distance.

      Ingen skal dog rakke ned på veninden eller børnene, når de ikke er til at forsvare sig. Og der var der jeg reagerede.

      Jeg er fløjtende ligeglad med, at han har fundet en ny, og vi har fundet et leje, hvor vi som regel ikke taler om andet en upersonlige ting og laver sjov og ballade med hinanden.

      Slet
  2. Åhhh ALTSÅ - at folk dog ikke kan rydde op i deres eget rod.
    For mig at se er det manden i dette her der er en klaphat. Han må melde klart ud og lade være med at lyve.
    Han lyver overfor sine børn overfor sin ex og for sin nye kæreste..
    Det er ikke i orden og det burde han få at vide. Han sætter ALLE i en akavet situation. Det er altså ikke fair. Det er en luset rolle at være lus. ØV

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja ... jeg giver dig fuldstændig ret - manden er en vatnisse, som først tager ansvar, når han bliver konfronteret.

      Jeg tror sørme, at han fik rent besked i går af den "nye" og jeg har mistanke om at han nu i dag har yderligere en ex, men jeg ved det ikke. Og helt ærlig? jeg er fløjende ligeglad ... bare jeg ikke endnu engang bliver indblandet i det.

      Og ja - rollen som lus er rigtig luset.

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad