søndag den 30. december 2012

Et (meget) forsinket glædelig jul ...

Puha ... tiden flyver og klokken slår, for de sidste 14 dage har været noget travle og med næsten ingen internet.

For 14 dage siden startede jeg med at tage op til mine forældre og blive forkælet = ingen madlavning, gå ture udenfor i sneen og slappe af. Men for at blive "forkælet" måtte jeg yde ... på ankomstdagen jeg fik den "sure" tjans at køre med rengøringskonen på en meget vigtig tur, for det kunne bestemt ikke udsættes til dagen efter. Vi skulle "hente" deres nye bil, og der skulle to med, for den gamle bil skulle også hjem igen. Så den "sure" tjans bestod i at køre den nye bil hen til tankstationen, fylde den op og køre tilbage ... Der var dog en fordel, som jeg jo gerne ville benytte mig af, for jeg måtte gerne låne den gamle bil jul og nytår over.

Da jeg så landede på matriklen igen, var det ved at være oppe over med at få lavet julegaven til Daddy og få købt julegaver til Golferen og Troldeungen. Troldeungen var nu ikke så svær at købe gave til, men golferen ... puha ... Hans ønsker var følgende:
"jeg ønsker mig et kørekort ..."
"Ja ser du min søn - der står altså ikke Rockefeller på ryggen af mig ... du må have andre ønsker ..."
"Jamen så ønsker jeg mig et jagttegn ..."
"Dine ønsker skal altså være på et mere humant plan min ven ... der må da være noget du ønsker i 2-300 kroners klassen ..."
"Jamen jeg har ikke rigtig nogen ønsker ..."
Men jeg fik da langt om længe et ønske og kun et ønske ud af ham ... men jeg skulle i realiteten bruge 3 ønsker.

Daddys julegave blev færdig på trods af diverse krumspring såsom gave køb, gløgg, massage/fod fisk og visitter. For gaven fik det sidste sting den 23. december kl. 10.15, og efter jeg havde pakket den. kunne jeg godt se ud af vinduet, at nu var det altså nu vi skulle gøre os klar til at køre nordpå. Jeg får vækket diverse unger (og ex-mand).

Endelig kl. 12.30 kunne vi begynde at køre nordpå. Turen nordpå tager som regel 1 time og 15 minutter ... den dag tog det dobbelt så lang tid. Jeg kørte også lige så stille og roligt (med 6o km i timen på motorvejen). Hovedsagen var, at vi kom frem.

Juleaften og de to følgende dage var bare hyggelige og afslappende for os alle. 2. juledag kørte jeg de unge mennesker til toget, så de kunne komme til julefrokost hos faderens familie. Jeg selv blev i Nordjylland indtil i går. Det var rent afslapning, hygge og et mindre flip i City Syd af alle disse mennesker, som absolut skulle mase og skubbe.

Jeg kørte i går fra gården, og jeg havde nok kørt i cirka 15-20 minutter, da jeg får en opringning. Jeg skulle altså lige vende op, for jeg manglede lige mine ekstra forsinket julegave, som de var blevet enige om at give mig. Jeg fik tilskud til at kunne købe et nyt TV ... Jublen var stor, så jeg vendte om. Vi kørte i samlet flok = 2 biler, for når TV'et var købt, skulle/ville jeg køre direkte til Århus igen. Problemet var bare lige, at TV'et ikke lige kunne være i min lille dyt, så forældrene fik lige en ufrivillig tur til Århus.

Dagen i dag har gået med indkøb, nedpakning af julen, oprydning og ikke mindst ... se tv på mit nye tv.

Så med dette - lange - indlæg vil jeg altså bare lige ønske alle en glædelig bagjul.

Og ja jeg har i år set, oplevet OG nydt sne ... ikke kun her ved matriklen men også  i Nordjylland

8 kommentarer:

  1. Glædelig bag(h)jul til dig også. Sikken fantastisk julegave at få og så ovenikøbet på en måde så du kan købe tv´et på udsalg og få et der er større end ellers... og dermed også større end bilen tillader.

    Dejligt at høre fra dig i øvrigt og håber at du får en rigtig god nytårsaften ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var nemlig en fantastisk julegave at få ... Det var nu ikke meningen at TV'et skulle være "større" end bilen, men det fjernsyn vi gik efter var udsolgt, så jeg måtte "nøjes" med et større et af slagsen ;-)

      Tak - jeg er glad for at være tilbage og også et godt nytår til jer på hattehylden.

      Slet
  2. ..og et forsinket glædelig jul til dig.
    Rigtig godt nytår.

    SvarSlet
  3. Tak for opdatering :-)
    Herligt med et nyt tv - det var en rigtig god gave at få.
    God bagjul og et rigtig godt nytår til dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak :)
      Det var en super gave :)

      Og glædelig bagjul og godt nytår til jer også :)

      Slet
  4. Det er herligt, at se dig i blogland igen. Sikke en fantastisk gave med et TV, de har virkelig tænkt sig om.

    Godt nytår til dig og ungerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også rart at være tilbage, og ja de havde tænkt sig rigtig god om :)

      Godt nytår til dig Hanne.

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad