tirsdag den 11. december 2012

Hovedet er, hvor hoveder nu engang sidder ... for nu altså ...

I husker nok dette indlæg om drengen med hovedet under armen ...

Hovedet er ved at indfinde sig, der hvor hoveder egentlig sidder ... Om end jeg ikke er i tvivl om, at det nok skal falde ned under armen igen på et tidspunkt.

For han har nu styr på beklædningen ... altså skitøjet.

Så var der jo det med vinterstøvler ... jeg havde jo truet med støvler til kr. 100,00, for han skulle bare ikke til Østrig i kondisko. Det har han så åbenbart gået og vendt lidt i hans teenage-hormon-præget hoved, for han kom med en smart løsning. Han havde nogle kondisko, som der faktisk var reklamationsfejl på. Disse skulle jo byttes til et andet par, og de var sådan set også lagt til side. Men han kom jo til den konklusion, at han jo måske kunne bytte dem til nogle vinterstøvler istedet. Hvis altså han måtte for arbejdet. For mig var det jo helt ok.

Søndag var jeg så nede på hans arbejde, hvor også golferen også var. Han viste mig nogle støvler, og jeg sagde ok til dette. Jeg skulle selvfølgelig betale differencen, så jeg ventede ... og ventede ...
Differencen blev sølle kr. 20,00, så det var da meget billigt, synes jeg.

Han har nævnt overfor faderen, at han skulle af sted. Så jeg var så "fræk" at ringe og spørge om et tilskud. Desværre har faderen så mange udgifter lige nu, så det kunne han ikke. Mit råd var så, at han begyndte at give gavekort til hans søns arbejde, for så kunne Troldeungen da selv være med til at betale for diverse beklædningsgenstande. Det ville faderen så lige tænke over. I øvrigt en meget kort samtale jeg havde med faderen, cirka 3 minutter.

Så jo lige i øjeblikket er hovedet, hvor det skal være, og det er dejligt ;-)

4 kommentarer:

  1. Jeg synes godt, at hans far kunne bidrage til sønnens skitur. Alle ved at det er hammerdyrt at tage på skiferie (det er faktisk den dyreste ferieform, der findes).

    Det er godt, at hovedet er ved at komme på plads igen. Jeg fulgte dit link til den tidligere blogpost, der virkede livet ikke helt nemt for jer to :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uanset om det er en skitur eller om det er en studierejse, så er det med klassen, og der burde der bidrages til i fællesskab.

      Hovedet er imidlertidlig på plads :) og jeg er ikke i tvivl om, at det eventuelt falder ned igen på grund af alle de der hormoner der flyver igennem barnet.

      Slet
  2. Det er da fint, hvis det allerede er ved at finde sin plads, dette unge hoved - der er nogle mandfolk, for hvem det aldrig sker :-)
    Og selvfølgelig skal far da være med til at betale ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja der er nogle hvor hovedet overhovedet ikke sidder der hvor det skal :) dog tror jeg ikke, at det bliver på plads for evigt, da han jo er en hormon præget teenager ;-)

      Vi kan sagtens blive enige om at faderen skal bidrage ... det vil bare ikke ske.

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad