lørdag den 31. marts 2012

Demonstration i Århus ...

Lørdag er så dagen, hvor Århus bliver midtpunkt for alles øjne - ikke kun i indland men også i udlandet.
Spændende? ... Nej

At være bosat i centrum kun ca. 15 minutters gåtur til Rådhuspladsen vil i dag ikke være sjovt eller spændende. Byen er allerede i højeste alarmberedskab. Politi er på gaden - også i går aftes.

Mange butikker og pubs har allerede besluttet at holde lukket og barrikere deres vinduer for at der ikke skal ske noget med selve butikken og deres personale.

Normaltvis hører jeg udrykning et par gange om ugen, men det er så lige blevet lavet om i dag for det har jeg hørt tit i dag.

Nogen har udtalt, at denne demonstration er ødelæggende for "Smilets By" fordi det vil give negativ omtale. Andre mener, at der vil komme konfrontation blandt antiislamistiske og antiracistiske grupper, også med voldelig udgang. Andre mener igen, at demonstrationen - altså den antiislamistiske - skal behandles med humor.

Jeg er ambivalent, for jeg mener at en demonstration er med til ytringsfriheden, men på den anden side er jeg overhovedet ikke tryg ved lige netop denne her demonstration.
Som menneske prøver jeg at acceptere andre mennesker uanset religion og hudfarve. Dette kan selvfølgelig være svært, og der er da nogle jeg hverken ikke kan acceptere eller respektere. MEN det skal jo ikke gå ud over et folkefærd. Denne holdning har jeg prøvet at give videre til mine drenge. Om det er lykkedes ved jeg ikke, men jeg tror det.

Normalt er jeg en positiv og glad person, men lige netop denne lørdag er jeg pessimistisk, for jeg tror der kommer til konfrontation, og der vil blive slagsmål.
Fra et rygte jeg har hørt, er der politi mandsopdækning af antiislamistiske demonstranter, men er det nok? 
Jeg tror det desværre ikke.

Men lad os nu se hvordan lørdagen forløber.

Jeg vælger dog at blive indendørs og sørge for at min søn - i hvert tilfælde den yngste - er langt væk fra midtbyen.

Må I andre få en fredelig lørdag ...


2 kommentarer:

  1. Det er da vist en dag hvor man holder sig indendøre og har gemt sin cykel mm godt af vejen.

    Ser faktisk ret ubehageligt ud på diverse nyhedssider. Men det er nok meget lokalt og kun få steder...

    Håber du putter dig i et rum væk fra gaderne...

    SvarSlet
  2. Bare rolig ... jeg putter mig langt væk fra de områder, de er på lige nu ;-)

    Og mine drenge (og plejesøn) har jeg så sandelig også styr på, for de to af dem er her. Den sidste og ældste er på vej ...

    SvarSlet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad