mandag den 26. marts 2012

En "opturs" mandag ...

I dag er jeg så startet i accelerator delen igen efter ikke at have været i den del i cirka 7 uger.

Jeg skulle udvælge 3 patienter og forberede mig på disse.
Jeg valgte 3 palliative patienter, fordi der er fokus på netop denne patientgruppe i dette modul.

Derudover havde jeg lavet et "program" for hvad jeg skulle gennemgå i dag, blandt andet opdatering og genopfriskning af scanner og behandler funktionen i blandet fokus på medicin.

Nå men jeg havde jo valgt 3 patienter ud og sad så i en times tid og læste journaler for at finde ud af, hvilken cancer de havde og hvilke bivirkninger de kunne få og evt havde.

Inden den første patient kom, ville min vejleder lige høre mig i det jeg havde fundet ud af.
Desværre havde jeg lige blandet 2 patienter sammen, for det var i hvert tilfælde ikke den cancer jeg nævnte, patienten havde. Gode råd er dyre, men jeg tog det koldt, slog op i henvisningen, og så tog jeg den fra hoften. Og der var ikke på noget tidspunkt min vejleder korrigerede mig, hun tilføjede noget men ikke noget jeg egentlig ikke havde sagt. Jeg fik hentet patienten ind og spurgte til hans weekend samtidig med jeg "fiskede" efter eventuelle oplysninger. Min vejleder stod ved siden af mig og sagde ingenting. Der var nogle ting jeg havde glemt men da behandlingen var færdig kunne jeg jo passende spørge om dette. Så alt i alt gik det rigtig godt.

Jeg blev spurgt "ud i det blå" om en anden patient mht noget medicin, og det svarede jeg på uden at grave famlende i hjernen.

Jeg blev også spurgt om nogle tekniske ting, og jeg kunne svare på det meste eller konkludere ud fra noget andet hvad svaret var. Der var dog en opsætning jeg aldrig havde set før, og der fik jeg en forklaring samtidig med jeg prøvede at komme med et svar.

Men alt i alt en rigtig opturs dag.

Jeg er fuld af gå-på-mod og glæder mig faktisk til at komme igen i morgen.
Det skal lige siges at jeg egentlig har hadet den del, men det gør jeg ikke mere.

Nu vil jeg gå i gang med at lave yderligere på opgaven for nu har jeg fået ekstra oplysninger.

Fortsat god mandag.



2 kommentarer:

  1. Det er så dejligt at få den slags oplevelser. Man føler sig god nok og det er rart! Pøj pøj med opgaven!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så skønt med sådanne oplevelser :) og tak jeg er rigtig godt på vej med opgaven ;-)

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad