fredag den 9. marts 2012

En skøn fredag ....

Min Rengøringskone er en sød pensionist, som kommer cirka hver fredag i vinter halvåret, og gør rent og vasker tøj for mig. 

Jeg kender hende rigtig godt, for det er nemlig min mor.
Hun ved, hvor meget jeg knokler for denne uddannelse, som jeg er i gang med, så hun tager gerne tjansen med rengøring og tøj vask, og jeg slipper for den.

Men det er lidt sjovt, for  jeg farer rundt og får det værste rod væk, inden hun kommer.
Det samme gør Troldeungen, men Troldeungens værelse ligner som regel også et bombet lokum.
Jeg lukker konsekvens døren ind til hans værelse, for jeg vil ikke også gøre rent på hans værelse.

Hun har også været her i dag.

Troldeungen (tror jeg nok) havde ryddet nødtørftigt op, men han havde ikke fundet hans hævekort i hans desperate oprydningsforsøg.
Så da han træder ind på hans værelse, var der ryddet op på gulv og støvsuget, og han havde også fået rent sengetøj på. Da han ser på sit skrivebord, ser han også hans hævekort og udbryder.
Nej mormor du har fundet mit hævekort - hvor var det henne?
Det vidste Rengøringskonen så ikke lige, men hun gættede på at det havde ligget under en masse tøj, som på en eller anden måde ikke vandrer ud i tøjkurven af sig selv. (Meget uopdragen tøj)

Så da jeg kom hjem, var der vasket op, tøj vasket og der var støvsuget.


Det er er en skøn fredag og en skøn start på weekenden.

2 kommentarer:

  1. Du har GODT NOK en sød mor! Kan godt forstå du forkæler hende!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - hun er guld værd, så hun fortjener også at få noget godt igen ;-)

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad