torsdag den 31. maj 2012

Så er der weekend....

Ja som overskriften siger, så har jeg weekend nu.

Jeg har været i skole i dag, men det er lidt forvirrende med alle disse opgaver, som vi ikke lige ved, hvornår vi skal aflevere og hvor. Og vi har lange dage, hvad der egentlig også er ok, hvis der er bare en lille smule forandring i det. Og det er der næsten ikke. Men så er dét underholdende alligevel, for læreren kaldér jeg Søren Ryge. Min lærer går i hvert tilfælde i skovmandsskjorte eller noget tilsvarende med store tern. Han har sørme også briller, fuldskæg og har kommunefarvet hår. Og så har han samme sindige måde at tale på, dog er han bare meget mere nørdét.
En fra klassen var overtræt i dag, så overtræt at hun var hyper aktiv og meget ironisk. Og desværre prellede ironien af læreren, hvorimod vi andre som sad lige i nærheden måtte trække en del på smilebåndet.Men jeg må sige, at jeg egentlig er meget glad for, at jeg nu har weekend, for med denne morgen jeg havde her til morgen, var jeg lige ved at tro jeg ikke kom af sted. Jeg brillerede lige igen igen med at sove fra vækkeuret. Men af en eller anden grund vågnede jeg 05.32. Så jeg fik da en smule travlt, for jeg skal ud af døren senest kl. 05.55 for at nå toget kl. 6.22. Og så var det jo meningen jeg ville skrive et indlæg på vej i toget. Tanken var der, og der blev den så. Det tager jeg så lige revanche for nu, for nu sidder jeg i toget på vej hjem.

I morgen vil komme til at stå i troldeungens tegn, for han har karamel-dag aka sidste skoledag. Og weekenden er besat.

Dette billede er et billede taget ud af vinduet i toget med IPad

6 kommentarer:

  1. Godt for dig ... god weekend :-)
    Jeg ville ØNSKE, jeg havde weekend, men realiteterne må desværre vente til i morgen ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ellen :) og når du kommer så langt så også en god weekend til dig også ;-)

      Slet
  2. ... Weekend er en god ting!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig en rigtig god ting :)

      Slet
  3. Du ønskes en rigtig god og fin weekend.. Og tror i øvrigt at jeg ville falde i dyb søvn til en Søren Ryge Lærer..

    Men det er nok bare mig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og i lige måde til dig også :)

      Og der bliver lavet en del over springdhandlinger når Søren Ryge er på ...

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad