søndag den 24. februar 2013

Jeg er den (u)heldige ejer af ...

Jeg har været i den (u)heldige situation, at jeg er blevet den (u)heldige ejer af en tandbyld ...

Torsdag blev yngstemanden syg - influenza ... og som typisk mandfolk kan man absolut ingenting. Torsdag aften havde jeg en del smerter i højre side ved en kindtand, men et par panodiler senere blev det straks bedre.

Fredag vågnede jeg op med ingen smerter og troede, at den hellige grav var velforvaret ... Det var den så ikke, for sidst på dagen lignede jeg ifølge en nabo en blanding imellem Grethe Sønck og en bassett hund ... Altså jeg havde i den ene side hud, der hang ned og en golfbold monteret på også. Underlig nok gjorde det ikke ondt, jo hvis man rørte ved kinden, så gjorde det. Men jeg kunne spise, drikke og snakke, og det gjorde bestemt ikke ondt. Jeg havde heller ikke feber som sådan - men jeg ejer heller ikke et termometer ... Hævelsen var "bare" irriterende og begyndte at give mig en læbe som en tallerken. Samtidig begyndte mundvandet at samles i den side, som var hævet. Alt i alt en smule ubehageligt.

Yngstemanden vågnede op fra hans feber tåge og blev forskrækket. Faktisk bad han mig om at søge læge, for han synes bestemt ikke, at det var et rart syn. Så jeg ringede til vagtlægen, som jeg så besøgte. Ud af det kom dommen ... Du har en tand byld og du skal på penicilin. Mt svar var ... Ok men det penicilin bliver lige lavet om til antibiotika, for jeg kan ikke tåle penicilin ...

I går på anden dagen af penicilin fik jeg en smule ondt, men det blev klaret med 2 panodiler. Jeg sov til gengæld en hel del i går. Det samme gjorde yngstemanden også, for han er stadig underdrejet af influenza.

I dag er status qou at jeg stadig er en smule hævet i ansigtet. Det gør stadig ikke ondt ... altså at spise, synke med videre. Kinden er øm, men det er det.

Så mon ikke jeg lige skal kontakte tandlægen i morgen for at få en tid ...


10 kommentarer:

  1. Det lyder ellers som noget, der kunne have gjort rigtig ondt - mon ikke du har været en lille smule heldig midt i al uheldigheden? :-)

    Jeg tror det er en rigtig god ide at aflægge din tandlæge et besøg ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh ja det ER noget der kan gøre meget ondt :) så jeg var egentlig helt forundret over at det ER en tandbyld ... for den gør jo ikke ondt :)

      Så jeg er heldig for jeg kan sagtens fungere :)

      Slet
  2. Et tandlægebesøg lyder som en rigtig god ide.. :-)

    SvarSlet
  3. Ellen og Inge er nogle kloge kvinder. Afsted til tandlægen... Og så håber jeg ellers, at det forsvinder med lynets hast.

    SvarSlet
    Svar
    1. De er nemlig nogle rigtig kloge kvinder :) og den er ved at være "normal" ... altså kinden ;-)

      Slet
  4. Jeg vil også anbefale et besøg hos tandlægen. Tandbylder skal man ikke spøge med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Bare rolig :) tandlægen ville gerne se mig allerede i dag klokken 11 ... men jeg fik det udsat til i morgen klokken 15.45 ... for som jeg sagde "den gør jo ikke ondt, så kan det ikke blive efter 3 og i morgen? og så får antibiotikaen lige lov til at arbejde endnu mere ;-)

      Slet
  5. Uha, jeg håber at den arter sig og ikke begynder at skabe sig. God bedring til både dig og sønnen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene - den artede sig fint ... indtil tandlægen havde rodet med den, for så gjorde den ondt ;-)

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad