torsdag den 7. februar 2013

Sne og sneskraber ...

Da jeg trådte ud af min dør her til morgen og så mit transportmiddel, var jeg ikke videre glad ...


For forleden morgen stod jeg i samme situation, og jeg havde en lille smule småtravlt. Da jeg så ville til at skrabe bilen fri for sne, var sneskraberen pist væk ... Jagten på sneskraberen blev en anelse desperat, og tiden gik.

Så er det jo, man siger, at nød lærer nøgen kvinde at spinde eller gode råd er dyre ... 

Hvad var så mulighederne ...

1. Gå hjem igen og glemme alt om den dag - ikke muligt for en anden forventede jeg kørte ...
2. Skrabe sneen af med hænderne - nej tak til forfrysninger i hænder pga manglende vanter ...
3. Bruge et kredit kort - nej tak igen pga manglende vanter ...

Hmmm ... hvad er der ellers i bilen i denne vintertid?
Næhhh - se ... en auto sneskovl ... den må da kunne bruges, for bladet var plastik og bøjeligt. 
Det gik jo helt fint, og der hvor det ikke gik, blev der lige påført noget isfjerner. Ind i bilen og starte den ... vinduesvisker og jeg kunne se ud.

Så kom vi af sted med sne, slud og regn. Alt dette fører jo også til, at vinduesviskeren og sprinklervæske bliver brugt i rigelig mængder. Hvilket resulterede i, at ca. 50 km fra Odense var der ikke mere sprinklervæske ... Jeg havde sprinklervæske med, men det krævede dog et pit stop, og det var jo ikke lige med i planen. Men det gik også kun, fordi sne/slud/regn var med mig. Sprinklervæske blev fyldt på inden hjemturen.

Men jeg kom jo mit syn her til morgen ... for jeg havde stadig ikke fundet sneskraberen. Sneskovlen måtte endnu engang vise, hvad den også godt kunne.

Så da jeg tankede, fik jeg fat i en sneskraber OG sprinklervæske ... så kom bare an sne og regn.

4 kommentarer:

  1. Godt at du fandt løsningen med plastikskovlen, det var da en rigtig god idé. Også godt, at du nu har forsynet dig med både sneskraber og sprinklervæske. Det virker i øvrigt som om I har langt værre vejr hos jer i Jylland, end vi har her på Sjælland. I må gerne beholde det dårlige vejr for min skyld.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en rigtig god ide, når jeg selv skal sige det :) og så tog det halvt så langt tid at skrabe sne af ... det ser dog en anelse komisk ud, men det er effektivt.

      Altså indtil nu er sneen kommet om natten, og på det tidspunkt jeg kører hjemmefra, er alle bøvle hovederne endnu ikke kommet på lande/motorvej. Og så kører jeg pænt og økonomisk ;-)

      Slet
  2. Det var godt, du fik fat i nødvendighederne.
    I går så jeg en bilist, der kun havde skrabet et lille område lige foran rattet. Ikke i højre side af forruden, ej heller bagpå og på siderne.
    Han skulle have taget sit kørekort, skulle han ... og jeg er glad for at erfare, at sådan er du ikke, selv om du har et mindre problem :-)
    (og vi har lige så meget sne her hos os. Desværre.)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan en idiot ... hvad i alverden ville han gøre, når han skulle se ud af sideruderne?

      Og nej, så hellere forfrysninger i fingrene, hvis ikke sneskovlen ikke var til stede :)

      Men nu gider jeg heller ikke sne mere ... selv om jeg har diverse nødvendigheder.

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad