Hvad vil jeg egentlig og hvad vil jeg beholde i mit liv??

Som 41 årig skulle jeg for første gang i over 20 år være alene eller delvis alene, for jeg havde jo mine børn ved mig, så helt alene var jeg jo ikke. Men altså ingen mand ved min side og ingen partner til at dele beslutninger med.

Privat ville jeg (selvfølgelig) beholde børnene i mit liv. Men jeg måtte dog alligevel aflevere et af mine børn, og det var min elskede hund. Jeg var (og er stadig) vældig knyttet til ham, og jeg havde det utrolig svært at skulle sige farvel til ham. Ex-manden ville under ingen omstændigheder have ham. Mine forældre kunne se, hvor hårdt det var for mig, tilbød at tage ham. Det har jeg ikke fortrudt overhovedet. Han kom op på en nedlagt gård med masser af plads, han kendte dem i forvejen, og han var glad for dem. Den dag i dag trives han og er glad.

Privat måtte jeg også tage stilling til, om jeg ville blive boende i byen eller flytte nærmere mine forældre. Det blev det første, fordi
- jeg har venner i byen
- mine børn går i skole her
- mine børns venner er her
- jeg trives i byen

Arbejdsmæssigt skulle jeg tage stilling til, om jeg ville fortsætte i det erhverv, som jeg havde. Erhvervsmæssigt ville det blive hårdt, fordi den branche har rundsave på albuerne, og der er utrolig mange om buddet. Altså tog jeg den mursten op og tabte den, fordi jeg fandt ud af, jeg ikke ville beholde den. Men hvad ville jeg så??

Efter søgen på nettet og snakken med mennesker blev jeg enig med mig selv. Jeg ville uddanne mig (igen), så jeg søgte ind på uddannelsen radiograf med henblik på at starte i februar 2010. Desværre blev jeg ikke optaget, men var forhånds godkendt til sommeren 2010, og så var jeg på standby.

Jeg havde med vilje sagt februar 2010, fordi jeg synes, at jeg skulle have tid til at "komme" mig og finde mig til rette.

Men det blev der lavet om på i august 2009, hvor jeg blev ringet om fra skolen, om jeg ville starte op allerede nu? "øhhhh bøhhhhhhh" kort tænke pause (10 min ca) med ultra mange opringninger til diverse mennesker ringede jeg tilbage til skolen og sagde JA.