onsdag den 3. oktober 2012

Den gang da cyklen overfaldt mig ...

Susanne fortæller i hendes blog om en flyvetur, hvor det gik ud over hendes arm ... og værdighed, hvilket fik mig til at tænke på, da min cykel overfaldt mig ...

Og jeg plejer at sige, når jeg starter på historien: "Jeg havde på det tidspunkt altså ikke drukket noget ... du ved alkohol ..."

Nå men for 3 år siden var jeg inviteret til stor 70 års fødselsdags/sommerfest, og da jeg vidste, at festen ikke ville blive helt appelsinfri, vælger jeg at lade bilen stå og cykle derud. Det var omkring en 12 -14 kilometer til stedet, men det var skønt vejr. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og der var vindstille.

Jeg laver et pit-stop på vejen for at fylde op med cigaretter og lige blive tanket op med vand. Da jeg kommer ud fra butikken, fortsætter jeg selvfølgelig på cykel igen.

På adressen stiger jeg lettere forpustet af cyklen ...
Pludselig uden varsel er jeg i gang med at se både sol, måne og stjerner ved høj lys dag, og det dunker nok så gevaldigt i baghovedet. Cyklen har nok så belejligt knaldet ned i venstre knæ, og gruset som jeg ligger og roder rundt i laver fine streger på mit hvide tøj.

Der ligger jeg så ... Den første tanke er: "Hvad f..... skete der?"
Den næste tanke er: "Er der nogen, som har set mig?" Og det er der ... En teenage dreng er på vej ned til stranden og har selvfølgelig set mit stunt ... han er så så flink at komme over for at spørge, hvordan jeg har det ... Jeg kan huske jeg tænker: "Pinligt ... hvis så jeg havde drukket, så kunne jeg da forstå det ..."

Nå men den her dumme cykel har jo ramt mit knæ, og jeg skal hilse at sige det gør nas ... Cyklen bliver fjernet, og jeg kommer op og står. Drengen står og kigger lidt bekymret på mig og spørger om det gør ondt ... hvortil jeg svarer som sandt var JA.

Jeg takker for hjælpen og siger, at jeg bare humper ind, og jeg kan godt selv ...

Inde i haven er der en bænk ikke langt fra havelågen som jeg kaster mig over, og så sidder jeg ellers der og blomstre sunder mig. Værtinden samt mange gæster kommer over til mig, hilser og spørger, hvad der dog var sket. Og så må jeg jo fortælle historien ... og den blev fortalt mange gange ... Jeg bliver spurgt om jeg ikke skal på skadestue eller noget, men jeg mener bare jeg skal sunde mig ... måske lige have et par treo eller noget ...

Jeg humper rundt, for støtte på benet går ikke så godt. Men jeg er til fest, og jeg går ingen stedet. Så der blev danset på et ben og der blev drukket ... noget ... men klokken 1-2 stykker om natten kunne jeg bare ikke mere ... eller jeg kunne godt men knæet brokkede sig i smerter med videre, så det var en taxa hjem.

Næste dag måtte jeg søge skadestue ... det var en kraftig forvridning/forstuvning af knæet, så jeg blev udstyret med krykker og besked på at hvile var det eneste rigtige.

Men jeg var IKKE fuld, da det skete ... jeg blev det senere ... og min værdighed (og kamera) fik et knæk ;-)

6 kommentarer:

  1. Det lyder som om den bærer nag.. Cyklen. Sig det så - hvad har du gjort ved den?? ;-)
    Man kan faktisk godt sætte sig ind i børns dagligdag ind imellem. De slår sig ustandselig. Og det gør så ondt..
    Og jeg vil nu godt lige sige at det var da godt du IKKE havde drukket - for guderne må vide hvad der så var sket?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tvang cyklen ud på en lang cykeltur ;-)

      Og ja Troldeungen er ikke for ingenting min søn, for jeg har også tilbragt min tid på skadestuen med diverse forstuvning eller lignende. Jeg var ekspert i at vride tæerne af led, og det gør ondt.

      Tja - det kunne være jeg var faldet noget blødere men jeg skal ikke lige prøve det igen for at finde ud af det ;-)

      Slet
  2. Stakkels dig - hvad VAR det egentlig, der skete? Fandt du nogensinde ud af det? En høj kant? En dum sten?
    Det kan såmænd godt være, du skulle have foretrukket at have være godt stiv - så var du faldet meget blødere og mere afslappet ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Venstre knæ forsvandt simpelthen under mig ... men hvorfor ved jeg den dag i dag ikke. Og i dag selv 3 år efter kan jeg stadig mærke det ikke er optimalt.

      Det kan være men jeg vil ikke prøve ;-) for det tager en fandens tid inden jeg kan lave noget igen ;-)

      Slet
  3. Hold op hvor har du været uheldig - og hvor var det godt du tog på skadestuen dagen efter, ellers havde du jo ikke fået den rette behandling. Godt du ikke havde drukket alkohol da det skete, det er jo nærmest det første de spøger om på skadestuen, og det ville bare have været så pinligt, hvis du havde skullet besvare det spørgsmål med ja.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kom dem i forkøbet på skadestuen ... for jeg startede samtalen nogenlunde på denne måde:

      Mit venstre knæ forsvandt under mig og dermed lander cyklen ovenpå knæet ... og jeg havde altså ikke drukket ...

      Godt nok har jeg en høj smertetærskel, men jeg kun kunne gå lige ud og ikke dreje om hjørner uden, at det gjorde ... ondt og panodil ikke kunne tage smerten, var det lige som i kortet at tage på skadestue ;-)

      Og ja du har fuldstændig ret ... det var godt jeg tog af sted :)

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad