mandag den 1. oktober 2012

Edderkopper ...

Edderkopper er nogle dyr, som kan virke som nyttedyr ...
De er i naturen, og de tager også gerne bopæl i vores bolig. Især om efteråret søger de ind i vores bolig, fordi det er varmere der.

Når det så er sagt, vil jeg lige sige, jeg har intet imod edderkopper, der er i planter og udenfor.
Jeg har heller ikke noget imod mindre/små edderkopper eller stankelben, for dem fjerner jeg bare.

Men jeg har noget imod edderkopper på størrelse med en 2-krone. De dør ... i hvert tilfælde hvis de befinder sig på min matrikel. Sådan en havde nemlig udset min matrikel til at være sin bolig. Dog fandt den ud af, at denne boligs beboere ikke synes om den. Den fik en værdig død ... i form af en sko.

Men denne søde ækle edderkop fik et minde frem.

Min ex-mand var bestemt ikke glad for edderkopper, og det er lige før, jeg vil sige, han havde araknofobi. Hvilket i virkeligheden er synd og ikke spor sjovt for ham.

Denne episode, jeg tænker på, skete, da vi boede i lejlighed, og Golferen var nyfødt.
Ex-manden havde været i bad og skulle til at tørre sig. Han tager et håndklæde fra krogen, spreder det ud, tager det op til ansigtet for tørre sig ... han slipper håndklædet med et skrig, farer ud i gangen, og står forvildet der. Jeg kommer ud og ser måbende på ham og siger, hvad der dog sker. Han siger så, at der var en mega stor edderkop i håndklædet og den skal bare dø. Han leder febrilsk efter en sko, som kan bruges. Imens går jeg ud i badeværelset, finder den der famøse edderkop, som er mindre end en 50 øre, og får den slået ihjel. Da manden endelig nærmer sig badeværelset - bevæbnet med en sko og iført Adam kostume - kunne jeg ikke holde masken mere ... for det var virkelig et komisk syn. Jeg grinede, og manden blev sur, men til sidst kunne han dog se det komiske i at stå der i Adam kostume bevæbnet med en sko for at slå et lille mini dyr ihjel.
I dagevis kiggede han mistænksomt i både tøj og håndklæder for at se, om sådan en krabat kunne finde på at forskrække ham igen.

Edderkoppen i dag ... ja den er død og draget til de evige jagtmarker.

4 kommentarer:

  1. Altså mænd der ikke kan grine af sig selv når de er latterlige skal man ikke holde på i længden- men det fandt du jo selv ud af ;-)

    Min.. mors kusine kom sammen med en af dem fra Rugsted & Kreutzfeld og en dag (i snevejr) gled han ned af en bakke, og kusinen grinede en del (det var engang i tresserne) og han blev så fornærmet at han slog op. Så i vores familie har den ultimative test altid været: kan han grine af sig selv?

    Men jeg skal lige sige - JEG havde heller ikke grinet af en edderkop i den størrelse!

    SvarSlet
    Svar
    1. Oh ja hvis man kan grine af sig selv er det sørme for kedeligt ;-)

      Jeg hviner ikke af en edderkop men henter lige så stille en sko giver den et meget værdigt gok :)

      Slet
  2. Kong Mor siger det så godt :-)
    Selvhøjtidelige mænd er lidt svære at kapere i længden ...
    Jeg er bestemt heller ikke vild med store edderkopper, men i de år, jeg var alene med Charlotte, kunne jeg godt håndtere dem uden at agere viktoriansk, forskræmt ungmø.
    Nu har jeg folk til det ;-) ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmm ... indtil der kommer et (rigtigt) mandfolk ind i mit hjem og kan håndtere sådanne smådyr må jeg nøjes med at være viktoriansk indvendigt ...

      For Troldeungen er nemlig meget viktoriansk ;-) men han kan gudskelov trække på smilebåndet og grine af det bagefter :)

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad