torsdag den 2. februar 2012

Halvvejs .....

August 2010 begyndte jeg igen på UCN på et tværfagligt modul - modul 5, hvor alle sundhedsuddannelserne deltog. Hovedformålet var: TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. Alle stillede sig undrende, fordi hvordan kan man arbejde tværfagligt om personer? Det kan man, hvis man stiller det lidt op i kasser. Fysioterapeuter bruger den fundne viden, som sygeplejersken, radiografen, ergoterapeuten og jordmoderen har fundet frem om patienten. Ligeledes er det også for de andre sundhedsfag. Spændende men til tider lidt langhåret modul.

Modul 6 - På dette modul skulle vi bl.a. i praktik i 3 x 2 uger - 2 uger på somatisk afdeling - 2 uger på nuklear afdeling - 2 uger på stråle terapeutisk afdeling.
Det er også på dette tidspunkt, at vi skal begynde at tænke på speciale i vores uddannelse. Praktik perioderne var spændende, men om end en smule frustrerende fordi vi aldrig rigtig kom ind i afdelingen som sådan. Alligevel fik vi en ide om, hvad vi kunne tænke os.

Modul 7 - Dette modul er en lille forsmag på at skrive bachelor. Ret tankevækkende på en eller anden måde men også en spændende process. At lære at søge efter relevant information til en opgave, og især at bruge de rigtige ord til at søge efter tager tid, men det lykkedes. Dette modul handlede ikke kun om en lille bachelor opgave men også om farmakologi, CT teknik, etik, jura og meget mere.

Pludselig er jeg halvvejs ....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad