lørdag den 25. februar 2012

Hvordan agerer jeg, når nogen, jeg kender, kommer til en undersøgelse på afdelingen ....

I min uddannelse kan vi vælge speciale mellem billed diagnostik, stråleterapi og nuklear.

Mit speciale er stråleterapi, hvor der gives både helbredende og lindrende strålebehandling.

Der kommer jo rimelig mange patienter igennem afdelingen, og jeg har da også mødt nogen, jeg kender til, men jeg har aldrig mødt nogen, jeg kendte rigtig godt indtil idag.

I dag ville jeg så gerne koncentrere mig om nogle patienter, som skulle have lindrende behandling. Det første navn giver mig lidt "koldsved", fordi jeg var 100% sikker på, at jeg kendte denne person. På den baggrund siger jeg sådan lidt fra ved at sige, at de andre må gerne hente patienten, og hvis jeg har ret - altså kender dem - bakker jeg ud. 
Jeg kender dem. 

Normalt er jeg ikke en pivskid. Men lige i dette tilfælde bakkede jeg, for jeg vidste ikke, at han havde/har cancer, for de har ikke talt om det som sådan. Men jeg møder dem senere på gangen og får en hurtig snak.

Senere på dagen taler jeg med en anden radiograf om lige netop dette at møde nogen, man kender til eller kender godt. Han fortalte, at det for nogen kan virke "befriende" at møde et kendt ansigt i hvid uniform, og vi har en professionel indgangsvinkel til deres sygdom.

Det har jeg så gået og tænkt over, og han har ret (tror jeg).
Når jeg iklæder mig den hvide uniform, tager jeg en profession på, som skal udstråle kompetence, professionalitet, effektivitet og ekspertviden. Dette kan give tryghed for den enkelte, idet de kan føle, de er i trygge hænder, samtidig med de har tillid til mig.

Der er så nogle andre overvejelser, jeg har tænkt på, og det er: 
Vil jeg kunne klare at møde nogen, som jeg kender, der er meget syge eller lignende?
Og det er jeg overbevist om, fordi jeg har lært IKKE at tage arbejde med hjem. Selvfølgelig vil der nok være tilfælde, hvor jeg tager arbejdet med hjem. Men jeg ved også, at kollegaerne er til at støtte hinanden, og det er også en stor hjælp og fordel.

Så alt i alt har jeg endnu mere mod på og mere stålsat på at blive radiograf med speciale i stråleterapi.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad