onsdag den 1. februar 2012

Skilsmisse og hvad så????.

Efter at have tilbragt over 20 år sammen med mand og børn, kan det være svært at være alene igen.
I marts/april 2009 meddelte min mand, at nu ville han skilles. Det var ikke, fordi han ikke holdt af mig, men han ville ikke mere, og han havde ikke fundet en ny.

Min verden brød sammen. Jeg havde en mand, som ikke ville kæmpe for os, men som alligevel "holder" af mig.

Oprigtigt så havde vi vores problemer, og ja vi var måske vokset fra hinanden.
Men jeg ville gerne kæmpe for os, og jeg var parat til at gå i parterapi, at arrangere noget bare for os to, hvor vores børn ikke var involveret.
Men han ville ikke mere.

Ok - hvad gør man så????
Enten kan man tage tyren ved hornene, eller også kan man gå til grunde.

Jeg tog tyren ved hornene.....

Min første prioritet var at skaffe mig en bolig og helst i nærheden af den yngste søns skole. Det blev klaret, men jeg skulle stadig bo i samme hus med mand og børn i 3 mdr., før jeg kunne overtage lejligheden, og det var hårdt. Det var rigtig hårdt, fordi jeg jo stadig "elskede" ham. Det var rigtig hårdt, fordi vores børn ikke skulle "lide" i forbindelse med skilsmisse. I det hele taget var det en tid, som jeg gerne ville undvære, for den sled mere på mig end selve annonceringen af: Jeg vil skilles!!!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad