lørdag den 21. april 2012

Så har jeg computer igen ...

Jeg fik godt nok min computer i går, men der var ikke lige tid til at gå på nettet i går ...

For jeg skulle jo selvfølgelig være færdig med jakke OG taske, inden de skulle luftes til Chess.
Det blev de, og de er rigtig fine. Jeg fik mange roser for dem.

Inden Chess skulle nydes, skulle ganen og maven tilfredsstilles. Den blev den på min favorit Cafe, som tilfældigvis ligger klods op af teateret. Og det smagte skønt.

Chess var rigtig god. Maria Lucia var fantastisk til at synge, og det var rigtig godt iscenesat. Nogle af kostumerne var nok ikke så heldig - i hvert tilfælde for kvindernes po-po - men alt i alt en tip top forstilling som jeg sagtens kan anbefale. Min veninde fra Nordjylland havde ikke "i hundrede år og en sprællemand" været i teateret, og hun var da helt vild optaget af forstillingen. Så hvis der kom noget i samme skuffe, skulle jeg da bare sige til. 

Vi var "kommet til" at bestille en teater cocktail til pausen, men den der pause var ikke lige så lang som det tager at drikke denne cocktail, så da vi blev kaldt ind 2. gang, måtte vi "sluge" cocktailen, som egentlig smagte rigtig godt.

Da nu veninden var kommet til Jyllands hovedstad, måtte vi jo lige på nogle cafeer eller lignende efter teater, men omkring kl. 1-2 stykker kapitulerede vi og vendte næsen hjem.

Og i dag forsøgte vi så på at gøre venindens dankort så rygende varm, at det ville have godt af at komme i en fryser. Det lykkedes ... ikke, men til gengæld fik vi nogle skønne ting begge 2 ;-)

Midt på dagen tog veninden hjem, og jeg tog på arbejde. Jeg er så lige kommet hjem nu her.
Og lad mig sige det sådan her....

Jeg HAR fundet ud af at jeg IKKE er tyve mere ...


I morgen skal jeg ud og tage billeder - jubiii - med mit camera, for Golferen skal spille turning - den allerførste i denne sæson - og selvfølgelig skal jeg ud og tage billeder af det :)
Så "bob" kommer i brug i morgen, for der LOVER jeg der kommer billeder til den store guldmedalje.

2 kommentarer:

  1. Årrh I har hygget - skønt! Det trænger man i den grad til indimellem! Dejligt

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var i den grad tiltrængt :)

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad