tirsdag den 10. april 2012

Fem sorte høns ...

Jeg elsker at læse - ja jeg "sluger" nærmest bøger ;-)

Da jeg var en yngre udgave af det jeg er nu, læste jeg rigtig meget, og tit hvis en bog greb mig havde jeg utrolig svært ved at slippe den igen. Nu til dags kan jeg godt tage lidt længere tid om en bog, men jeg sluger stadig bøger.

Forleden blev der i anledning af Danmarks besættelse vist en film over TV2 Film, som handlede om en flok kvinder i Malaysia under 2. verdenskrig, som blev deporteret/transporteret fra sted til sted, fordi de japanske fangevogtere ikke vidste, hvad de skulle stille op med dem. Jeg havde set den for nogle år siden, men den fik mig til at tænke på en bog, som også er filmatiseret.

Bogen er skrevet af Nevil Shute og hedder på dansk - Fem sorte høns ...
Bogen tager sin begyndelse ved at en britisk advokat kontakter en engelsk kvinde Jean angående en arv, som onklen har efterladt hende. Langsomt begynder denne advokat at nedfælde Jeans historie, for hun har bl.a. levet i Malaysia under 2. verdenskrig. Hvordan de japanske fangevogtere ikke viste hvor de skulle deportere disse kvinder hen, så derfor blev de sat til at vandre fra sted til sted. Hvordan de levede med malaria, og hvordan de levede for at overleve ... Da han kommer til "nutiden" er det med vemod for advokaten, for der har Jean besluttet at opsøge en australsk krigsfange som hun egentlig troede var død. Og derefter er det fortællinger om det andet land - Australien - og hvad hun gør med arven og om hun finder krigsfangen.

Bogen er utrolig velskrevet og meget levende. Nevil Shute formår at gøre personerne så levende at de nærmest træder ud af bogen. Og den måde han beskriver omgivelserne, hvad enten det er i England, Malaysia eller Australien, er gjort på sådan en måde, at man føler, at man er der.
En del af bogen handler om Malaysia og de trængsler de havde som kvindelig krigsfanger, og denne del bygger faktisk på autentiske begivenheder, som faktisk fandt sted under 2. verdenskrig i Malaysia.

Jeg kan kun anbefale bogen, eller hvis man er mere til film, så også filmen for den er faktisk også meget tro mod bogen.




4 kommentarer:

  1. Nevil Shute skriver så utrolig hjertevarmt og medlevende - jeg har læst alle hans bøger.
    Den du nævner her, har jeg med titlen 'Arven', men kært barn har navne: dens engelske titel er 'A Town Like Alice', og jeg tror nok, at tv-serien hed 'Drømmen om Alice' - den blev sendt i starten af firserne og var virkelig god, syntes jeg dengang ... med Brian Brown i hovedrollen.

    Du må i gang med flere Nevil Shute-bøger :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. :) ja kært barn har mange navne ;-) Jeg har faktisk læst en del Nevil Shute bøger men af en eller anden grund så hænger denne på hukommelsen ;-) hvad sikkert hænger sammen med Australien og at den blev filmatiseret ...

      Men jeg skal helt sikkert finde de bøger jeg har af Nevil Shute frem igen ... bare ikke lige nu ;-)

      Slet
  2. Den har jeg til gode så - jeg har ellers læst en del af Nevil Shute som jeg holder meget af!
    Jeg bliver tit så skuffet når jeg ser filmen så jeg vil hellere læse bogen først

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er rigtig god ;-)

      Men jeg tror faktisk ikke at du vil blive skuffet over filmen - som faktisk er en mini serie ;-) - for den er såvidt jeg husker meget tro mod bogen ...

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad