mandag den 30. april 2012

Gruppe arbejde og kommunikationstræning ...

I dag var det så tid til studiegruppe arbejde.
Vi har et fag, som hedder pædagogik, og det er helt fint, bortset fra vi ikke lige forbinder analyse og fortolkning af informationsmateriale på nettet samt brochure som pædagogik. Men vi diskuterer det ikke - vi undrer os bare og siger nå ja - hvorfor ikke.

Vi havde booket et grupperum, så vi ikke skulle flytte i tilfælde af der kom nogen og skulle bruge netop det lokale. Det er helt fint, og vi kommer til lokalet.

 Forestil jer et lokale, som 4x3 meter, højt til loftet med dør ud til gangen, et vindue ud til et indendørs atrium agtig rum, hvor også kantinen ligger, og ingen udsugning eller ventilation. Eller det vil sige der var ventilation for vinduet kunne ikke lukket, så støj og snak fra atrium rummet kom direkte ind - jubiii ... Det måtte vi så abstrahere fra, så godt vi overhovedet kunne, men på et tidspunkt var luften blevet så tyk og tør, at vi nærmest ikke kunne ånde, så døren blev åbnet. Ahhhhh - en brise af kølig luft slap ind. Vi lavede opgaven så meget færdig, som vi kunne, men belønningen for at sidde i dette lokale var til alle 4 hovedpine - jamen tak den sætter vi da pris på og det er meget ironisk ment.

Men dagen var ikke slut der, for bagefter skulle vi have kommunikationstræning. Vi var 2 fra gruppen som skulle agere overfor en skuespiller. Denne skuespiller havde fået vores cases og med supplerende oplysninger spillede han patient. I den ene case var han en fuld mand, som måske ikke lige opfattede, hvad der foregik, og i den anden var han en smertefyldt mand, som var konfus, træt og ville gerne have noget konkret at vide i forbindelse med behandling.
Det var både sjovt, givtigt og interessant. 
Sjovt fordi skuespilleren levede sig ind i de roller og var den person - især den fulde mand. 
Givtigt fordi det var øjenåbnere i begge cases. I første case var det at forsøge at opnå øjenkontakt med manden i hans højde han sad ned og kommunikationen skulle foregå mere "jordnært". I den anden case var det at lade patienten få tid til at samle sig og få stillet de spørgsmål han gerne ville have svar på, samtidig med at der blev lavet en opsummering på, hvad der var blevet sagt.
Interessant fordi vi gennemspillede scenen 2 gange og så at det virkede på en anden måde. Derudover fandt vi ud af, at scenen faktisk blev kortere ved at bruge de små fif vi havde fået fra første gennemgang. Så vi fik alle noget med derfra.

Nu vil jeg nyde at skulle stå sent op i morgen og glæde mig over, at jeg først skal være på skolen torsdag. Men det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, der ikke skal laves noget. Det skal der, og det kan foregå på altanen, hvis det er det jeg vil.

DMI siger jo, at der skulle blive helt op til 20 grader de kommende dage, så mon ikke de vinterblege ben og arme kan få lidt sol samtidig med der læses.


4 kommentarer:

  1. Man kommer sandelig ud for lidt af hvert som skuespiller - det må altså være ret sjovt at få sådan nogle opgaver - ren win-win, for I fik åbenbart også en del ud af det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi fik rigtig meget ud af det :) og vi grinte. Det gjorde skuespilleren også ;-)

      Slet
  2. Man skal være hurtig ude for at få booket lokaler :-) Vi gik efter lokaler med skærm, så vi alle kunne se, hvad der blev skrevet. Det lyder rigtig spændende med den skuespiller, og det lyder som om I fik noget ud af det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bedste grupperum er som du selv siger et med computer og skærm ;-) men de er i øjeblikket forbeholdt bachelorgrupperne, men der var en som skrev og vi andre kommenterede og diskuterede.
      Det var rigtig spændende med skuespilleren, og vi fik nok med hjem til at tænke over det ;-)
      Faktisk havde jeg i 1. scene givet plads til at "patienten" kunne formulere sig også selv om han var smerteplaget osv. og det havde de andre set og ville bestemt tage det med i deres fremgangsmåde til patienter :)

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad