fredag den 17. august 2012

Golferens flytning...

Golferen blev flyttet i går, så han er næsten ude af hans gamle værelse ...

Daddy og jeg kom derned - jeg havde fået nøglen - men det tog en krig at komme helt ind til hans adresse, for der var vejarbejde overalt ... gravearbejde og asfalt arbejde. Men vi fik med møje og besvær transporteren kantet ind i gården. Vi stod så i lejligheden og kiggede på hans ting ... Hmmm han havde nu ikke pakket alt. Og hvad var nu lige det der var hans?

Så vi begyndte i det stille at skille hans seng ad. Det gik rigtig fint ... indtil Daddy ville tage det ene lamel stel væk. Det resulterede i at den anden faldt lige så naturligt ned ... oven på min fod ... så jeg hoppede rundt og sagde ikke et ord samtidig med jeg skulle prøve at samle delen op igen. For syv søren det gjorde ondt, og det gør det stadig i dag med en rigtig fin rød bule som minde.

Golferen kom tilbage fra skole, og så fik han lov til at slæbe alle kasser ned. Reoler og hylder kom ned, sofabord lige så. Sofaen blev skilt ad ... altså så meget som den nu kunne og kantet ned af alle trapperne. Alt blev pakket i transporteren og så tog vi af sted.

Alle hans ting skulle opbevares ved BOX-IT, så vi kørte derud. Derude skulle vi først se rummet, hvor tingene skulle opbevares. Så skulle der skrives lejekontrakt, og da Golferen ikke har gyldigt billed ID, måtte moderen stå for skud. Alle detaljer blev gennemgået millimeter for millimeter ... selv låsen blev gennemgået ... så meget at jeg følte jeg var en dum blondine ...

Vi kom jo også til at nævne at han skulle på en bestemt kollegium, hvortil BOX-IT manden siger:
"Det er et af de to værste steder i hele byen ... der er kun et sted der er værre ... men der er mange flotte udenlanske, som bor der ..."
Vi - altså Daddy og jeg - kunne have kværket ham lige på stedet, for vi har bare haft så meget besvær med at få Golferen til at acceptere dette værelse. Jeg har virkelig skubbet på, for at han skulle tage dette værelse, for ellers røg han ud af bolig garantien ...

Resultat: Golferen var negativ og sur over, han skulle derud og bo ...

Reaktion: Golferen blev skældt ud og bedt om at se det på den lyse side ...

Nu bor begge unger hos mig, så køleskabet skal fyldes op ... sikkert 2 gange dagligt ...

Og det roder enormt og jeg er ved at gå til ... for jeg kan ikke lige se en ende ... Men nu vil jeg til at omorganisere en kasse eller mere og vente på at få et dobbelt skab skilt ad i atomer ...

Som trøst for rodet har jeg dog besluttet mig for, at jeg i eftermiddag vil gå ud og købe mig en gave -mere om det en anden gang - og i aften vil jeg tage ned og høre musik i Tivoli ...

Hav en skøn fredag

8 kommentarer:

  1. Hvor er det ærgerligt, at Golferen fik sådan et dårligt indtryk af hans kollegium. Men min erfaring er, at de fleste kollegier har et lidt dårligt ry, men når man så faktisk bor der er de fine nok.

    Jeg har måske ikke fulgt din blog godt nok, men er du også selv ved at flytte? og midt i alt dette har du så begge sønner boende?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ligedet ... Jeg har sagt til ham at han må danne sit eget indtryk af stedet men han kan også blive ved med at søge andre kolligeværelse. Nu har han et sted at sætte sine ting...

      Ja jeg er også ved at pakke lejlighed ned ... Jeg kan spare omkring 2-3000 ved at flytte ca 10 min bustur fra midtbyen ... Så Golferen camperer inde på Troldeungens værelse samtidig med jeg pakker alt ned ...

      Slet
  2. Åhh HA altså når folk ikke kan holde deres mund og blive ved deres bestilling.
    De skal bare lade være med at blande sig.
    Jeg håber at du fik ham på andre tanker og at det bliver okay trods alt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg lod ham surmule, og da han var parat til at lytte, lyttede han ...
      Så det skal nok blive godt, når han flytter ind ... han skal bare have tid til at affinde sig med det ... og han kan jo sagtens søge noget andet imens han bor der ...

      Slet
  3. Hold da op - det lyder da noget anstrengende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en smule anstrengende ... men jeg multitasker og det går ...

      Slet
  4. Håber I alle trods alt kommer godt igennem det hele her i den voldsomme sommervarme :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er kommet igennem det ;-) og han bor nu her hos moar på rigtig camping maner :)

      Slet

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad