tirsdag den 28. august 2012

Skybrud og golf ...

Golferen har i denne weekend deltaget i klubmesterskabet, og det er jo helt fint. En normal runde golf tager jo cirka 4,5 time.

Lørdag gik også fint med 2 x 18 huller, hvor han blev 2 ud af 18 spillere. De 4 bedste skulle så dagen efter spille hulspil.

Han får en starttid, som lyder noget i retning af kl. 08.00 ... hvilket jo er helt fint og som det plejer.

Bortset fra "plejer" altså ikke eksisterede søndag.

Opvarmning kunne der ikke ligesom blive så meget til, for det tordnede. Alt blev derfor udskudt for en tid.

Endelig efter diverse tordenbrag og lyn var væk, kunne de komme igang ... indtil der kom skybrud, så stoppede spillet igen. De skulle helst vente, indtil vandet var nogenlunde trængt væk fra banen ... så de ventede ... og ventede ...

Klokken 15.30 var han færdig med at spille golf ... en runde som normalt tager max 4,5 timer tog altså søndag dobbelt så lang tid ... og han var våd og kold helt ind til benet bagefter.

Det har også resulteret i en syg dreng/mand/herre, som mandag tog en hjemmedag med snot, feber og så videre ...

Og nej han vandt desværre ikke klubmesterskabet i år, for han blev "kun" 3'er ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Hvis du skriver en kommentar, bliver jeg glad